Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Relaterede dokumenter
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læreplan for Selmers Børnehus

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan Rollingen

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Den voksne går bagved

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

De kommende års læreplansmål

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Forord. Indholdsfortegnelse

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Læreplan for vuggestuegruppen

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Børneuniversets læreplan:

Forord til læreplaner 2012.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske læreplaner

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Lidt om os og dagligdagen.

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

PERSONLIGE KOMPETENCER.

Pædagogiske læreplaner.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Transkript:

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling

Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske handleplan skal formidle refleksioner, overvejelser og prioriteringer i det pædagogiske arbejde samt vise hvad personalet gerne vil blive klogere på at udvikle det kommende år. At evaluere handler om at gennemfører evalueringer, der giver en viden om børnenes læring, som kan bruges i det videre pædagogiske arbejde Egedal Kommunes pædagogiske handleplan er bygget op over Huset og EVA Tegn på læring I den pædagogiske handleplan skal være en klar sammenhæng mellem: Planlægning Praksis Evaluering Udvikling Den pædagogiske læreplan består af 3 dele. Huset, evaluering af sidste års læreplansmål, kommende læreplansmål (metoder / aktiviteter og dokumentation): 1. En basisdel HUSET a. Principper, mål og værdier - hvad vil vi grundlæggende kendes for i vores institution? b. Dagtilbudsloven læreplanstemaer c. Vurdering og opfølgning hvad har vi lært? d. Læringsmål hvad vil vi? e. Tegn på læring vi kan se vi arbejder med vores læringsmål når børnene f. Metoder og aktiviteter hvad gør vi? g. Dokumentation hvordan vil vi dokumentere? 2. Evaluering af årets læreplansmål - vurdering og opfølgning a. Hvad viste dokumentation og evalueringsspørgsmålene om vores læreplansmål? b. Hvad har vi lært af forløbet? c. Hvad tager vi med os fremover? 3. Årets læreplansmål udvikling a. Læringsmål når vi arbejder med temaet er vores mål b. Tegn på læring vi kan se vi arbejder med vores læringsmål når børnene c. Metoder og aktiviteter hvad gør vi, aktiviteter og hvem gør hvad. d. Dokumentation evalueringsspørgsmål, metoder og indsamling.

Jordbærvangen Institutionens overordnede principper: At sætte spor, gøre en forskel ved at være et hus med ansvarlige voksne, hvor tryghed, læring, udvikling og fællesskab tilgodeses. Vores værdier er helhed, respekt, engagement, ansvarlighed, resultatorienteret og handlekraft. Dagtilbudsloven om læreplanen. Hvad skal vi have fokus på? Barnets alsidige og personlige udvikling Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. Barnets sociale kompetencer Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier. Barnets sproglige udvikling Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation. Barnets motoriske udvikling Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin - og grovmotoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Barnets naturforståelse Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal. Barnets kulturelle udtryksformer og værdier Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler mv. Vurdering og opfølgning. Hvad har vi lært? Åbne døre = Flere ressourcer. Slåskultur styrker sociale kompetencer. Læring lykkes når de voksne er engagerede. Planlægning giver bedre aktiviteter. Vi beriger hinanden via forskellige kulturer. Har øje for forskelle og ligheder Læringsmål. Hvad vil vi? At barnet får styrke til at møde krav og forventninger. At de bliver bevidste om eget jeg og man inddrager fællesskab. At barnet opbygger venskaber, håndtere konflikter, lytter til hinanden, tager afstand fra mobning. At barnet får et korrekt, nuanceret sprog, sammenhæng mellem krop/mimik og det talte sprog,, nysgerrighed overfor det skrevne sprog. At barnet oplever glæde ved at bruge kroppen, lærer at forstå sin krop og dens fysiske formåen, bliver selvhjulpen og bevidste om sund/usund mad. At barnet får lyst til at udforske naturen og får forståelse for at den er en del af os, lærer at spare på naturens ressourcer, lærer årstiderne. At barnet får lyst til at udfolde sig kreativt, lærer vores og andre kulturer at kende, præsenteres for forskellige udtryksformer. Tegn på læring. Vi kan se vi arbejder med vores læringsmål, når børnene: Har selvværd/selvtillid Har venner/bedste ven, hjælper hinanden, sætter egne ønsker til side, løser konflikter på en konstruktiv måde. Bruger sproget som konfliktløsning, aflæser kropssprog og får interesse for skriftsproget. Er glade, energiske, aktive, udvikler sig motoriske, er bevidste om hygiejne og udvikler selvhjulpenhed. Viser undersøgende tilgang til naturen, respektere dyr og planter, følger blomst blive til bær/frugt, sparer på vand/papir m.m. Gerne deltager i kreative aktiviteter. Er nysgerrige og har forståelse for hinandens ligheder og forskelligheder. Metoder og Aktiviteter. Hvad gør vi? Vi giver dem alderssvarende udfordringer og opgaver der motiverer og styrker deres selvtillid. Vi arbejder på tværs af alder/stuer og har tid til fordybelse. Vi sætter ord på deres handlinger, læser, synger, digter, rimer, laver teater, har adgang til synlige ord, bogstaver og computer.bruger Babytegn.Laver slåskultur. Vi har en udfordrende legeplads og et bold rum, laver slåskultur, rytmik, mini OL og går ture. Finmotorikken styrker vi i hverdagens aktiviteter. Vi er ude i al slags vejr, sår, planter og plukker vores bær, samler affald, inddrager begreber som, vægt og antal i vores daglige aktiviteter. Vi engagerer barnet i husets traditioner, laver kreative projekter med forskellige materialer. Projekter om andre kulturer og traditioner. Dokumentations metode. Hvordan vil vi dokumentere? Laver en udvilingsvurdering. Forældrekonsultationer. Sociometisk kortlægning af venskaber, udviklingsvurdering og evamodellen. Sprogvurdering, udviklingsvurdering, forældrekonsultationer og dagssedler. Dagssedler, foto,evamodellen og udviklingsskemser. Dagssedler, foto og evamodellen. Dagssedler, foto, evamodellen, teaterforestilling og kunstudstilling.

Evaluering af sidste års læreplansmål Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Institutionens navn: Jordbærvangen Årstal: 2011 Hvilke læreplanstemaer arbejdes der særligt med: (max 2 krydser) Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener X Kulturelle udtryksformer og værdier Vurdering og opfølgning Hvad viste dokumentationen/evalueringsspørgsmålene om vores læreplansmål? At børnene spontant viser stor interesse for andre kulturer. Deres nysgerrighed efter viden oplever vi i det daglige, ved mange spørgsmål fra børnene. Både børn/børn, børn/voksne. At vi ved at synliggøre ( via kort, flag m.m., hvor vi hver især stammer fra ) har opnået, at børnene er optaget af verden omkring os. At børnene lærer hinanden ord og omgangsformer fra andre kulturer. At børnene efter endt ferie, nu på verdenskortet viser de andre, hvor de har været og fortæller om deres oplevelser. At de børn vi har, med anden kulturel baggrund,beriger vores hus med deres viden. At udsmykning i vores hus viser, børnene gerne deltager i kreative udtryksformer. Hvad har vi lært af forløbet? At børnene har fået udvidet kendskab og stor forståelse for hinandens ligheder og forskelligheder. De beriger hinanden med viden. At processerne har givet stor fællesskabsfølelse. Hvad tager vi med os fremover? At vi ved at bruge børnenes, forældrenes og vores forskellige kompetencer opnår vidensdeling.

Det kommende års læreplansmål Tema: Krop og bevægelse. Institutionens navn: Jordbærvangen Årstal: 2012 Hvilke læreplanstemaer arbejdes der særligt med: (max 2 krydser) Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling x Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål Når vi arbejder med temaet, er vores mål: At børnene får gode vaner i forhold til motion og sundhed At børnene får kendskab til egen krop og hvordan den fungerer. At børnene får pulsen op hver dag. At vores naturpædagogik bidrager til at sikre børnene mulighed for at: stimulere og udvikle sanser og motorik. At flytte grænser for egen formåen. At styrke børnenes selvhjulpenhed Tegn på læring Vi kan se, at vi arbejder med vores læringsmål, når børnene : Har lyst til at bevæge sig. Efterspørger fysiske aktiviteter. Selv søger motoriske udfordringer i hverdagen Selv kan

Metoder og aktiviteter Hvad gør vi: Udarbejder en mad og måltidspolitik i samråd med Områdebestyrelsen Vi bestræber os på at inddrage naturen og sund mad i vores maddage Har perioder med særligt fokus på finmotoriske aktiviteter Har aktiviteter med særligt fokus på grovmotorisk udvikling Benytter os af alle de fysiske muligheder vi har for udfordring af motorik på vores legeplads og i nærmiljøet Øver selvhjulpenhed i hverdagen, både i spisesituation, garderobe, toilet osv. Aktiviteter: Slåskultur Leger motionscenter Klippe/klistre Tegne/skrive Deltager i områdets idrætsdag Afholder fredagsdisko med masser af dans og musik Går lange ture, nogle med indlagte sprinter-stykker Motorik-baner, -øvelser Besøger motoriklegepladser Afholder motionsuger med motionsbarometer. Af- og påklædningsbingo i vuggestuen, evt. også i gruppe 3 Hvem gør hvad: Helle er tovholder på slåskultur Grupperne sørger hver især for at planlægge aktiviteter som fx klippe/klistre og tegne/skrive Grupperne planlægger aktiviteter der styrker og udfordrer

Dokumentation Evalueringsspørgsmål: (kan vi se at børnene?) Søger motoriske udfordringer i hverdagen Bliver mere modige og udfordrer sig selv og hinanden motorisk Synes at motion er en sjov og naturlig del af hverdagen Er bevidste om sundhed, sund mad og hvordan kosten påvirker kroppen Selv kan tage tøj af og på, tørre sig osv. Metode: (vi dokumenterer gennem følgende metode/metoder ) Kvartalskalender EVA er Fotos på intra og i børnehuset Dagssedler Udviklingsskemaer Indsamling: (Hvordan arbejder vi med dokumentationsmetoden?) Børnene laver kvartalskalender i samarbejde med Cindy og Ninna Gruppeansvarlige udfylder udviklingsskemaer EVA er laves af den/de voksne, der planlægger aktiviteten Fotos tages af relevante voksne, når situationen opstår Hver dag skrives dagsseddel af en af de 14.30 ansvarlige