Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen
Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned (Ugebrevet A4, 13-3-2006). 37% bliver stressede af at gå i banken! (Finansforbundet. Pressen, 1-3-2005). Hver tredje ingeniør er stresset (DJØF bladet 05-2006). 44% af alle danskere oplever stress i hverdagen (Confex. 5-12-2005). Hver tredje dansker klager over stress (Mange kilder).
Psykisk arbejdsmiljø 1. Krav i arbejdet Arbejdsmængde, tempo Følelsesmæssige krav Sociale krav, kompetencer 2. Arbejdets organisering og indhold Indflydelse Udviklingsmuligheder Variation Mening 3. Samarbejde og ledelse Social støtte og samvær Ledelseskvalitet, feedback Relevante informationer Konflikter, mobning, chikane Rolleklarhed, rollekonflikter 4. Værdier Respekt og retfærdighed Tillid og troværdighed Socialt ansvar og rummelighed
Det psykiske arbejdsmiljøs betydning for helbredet Sygdomme: hjertekarsygdomme mavetarmlidelser depression bevægeapparatlidelser Arbejdsrelaterede virkninger: fravær ophør, udstødning ulykker produktivitet, motivation Symptomer: stress udbrændthed somatiske symptomer Generelt: selvvurderet helbred livskvalitet
Model for stress og sygdom Stressorer Stress Mekanismer Sygdom Arbejde Psykologisk Livsstil Hjertekar Familie Andet Fysiologisk Adfærdsmæssigt Fysiologiske risikofaktorer Bevægeapparat Depression Andre H A N D L E M U L I G H E D E R
Formål med 3-dækker konceptet 1. At udvikle valide måleinstrumenter til brug på flere niveauer. 2. At forbedre kommunikationen mellem forskerne, de professionelle og arbejdspladserne. 3. At gøre det muligt at foretage nationale og internationale sammenligninger. 4. At forbedre mulighederne for at vurdere arbejdsmiljøet og for at evaluere interventioner. 5. At gøre det lettere at operationalisere vanskelige begreber og teorier.
Principper for opbygningen af Tre-dækker spørgeskemaerne: 1. At komme hele vejen rundt om det psykiske arbejdsmiljø. 2. At have en blanding af problem orienterede og anerkendende dimensioner. 3. At kunne bruge skemaerne i alle sektorer af samfundet (industri, service, arbejde med mennesker, IT osv). 4. At inddrage flere forskellige typer af krav ikke blot de kvantitative. 5. At have et praktisk og anvendeligt skema, som er teoribaseret.
Værdier på arbejdspladsen: Tillid og troværdighed Tredækker II. 2005. I meget høj grad/ i høj grad Ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde 74% Virksomheden er ærlig og etisk korrekt overfor omverdenen 71% De ansatte stoler i almindelighed på hinanden 68% De ansatte holder ikke informationer skjult for ledelsen 64% De ansatte kan give udtryk for deres meninger og følelser 62% De ansatte holder ikke informationer skjult for hinanden 61% Ledelsen holder ikke informationer skjult for medarbejderne 58% Man kan stole på udmeldinger fra ledelsen 54% Medarbejderne stoler i almindelighed på ledelsen 52% Antal svar = 3517 lønmodtagere
Værdier på arbejdspladsen: Retfærdighed og respekt Tredækker II. 2005. I meget høj grad/ i høj grad Alle behandles som ligeværdige mennesker 66% De ansatte behandles med respekt af ledelsen 61% Ledelsen anerkender, at alle kan tage fejl en gang imellem 56% De ansatte behandles retfærdigt 57% Man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde 47% Arbejdsopgaverne fordeles på en retfærdig måde 45% Konflikter løses på en retfærdig måde 43% Alle forslag fra de ansatte behandles seriøst af ledelsen 42% Nogle medarbejdere favoriseres ikke frem for andre 39% Antal svar = 3517 lønmodtagere
Værdier på arbejdspladsen: Socialt ansvar og rummelighed Tredækker II. 2005. I meget høj grad/ i høj grad Mænd og kvinder behandles som ligeværdige 74% Der er plads til ældre medarbejdere 72% Ansatte med helbredsproblemer behandles godt 68% Der er plads til ansatte med forskellig race og religion 65% Der er mulighed for at tage sig af familien, når der er brug for det 64% Der er plads til forskellighed 60% Der er plads til ansatte med skavanker og handicaps 44% Antal svar = 3517 lønmodtagere
Krænkende adfærd og konflikter Tal fra Tre-dækker II Skænderier eller konflikter 51% Sladder eller bagtalelse 39% Ubehagelige drillerier 8% Mobning 8% Trusler om vold 8% Fysisk vold 4% Sex-chikane 3% Antal svar = 3517 lønmodtagere
Hvordan er det gået med det psykiske arbejdsmiljø 1997 2004? 1997 2004 Krav: Højt arbejdstempo 42% 44% Indflydelse: Indflydelse på hvordan arbejdet udføres 85% 81% Udviklingsmuligheder: Mening: Forudsigelighed: Social støtte: Tilfredshed: Lære nyt gennem arbejdet Meningsfulde arbejdsopgaver Informationer i god tid Social støtte fra kolleger 65% 77% 40% 54% 54% 76% 36% 43% Tilfreds med job et alt i alt 93% 88% Antal svar = 1858 (1997) og 3517 (2004).
Belønning (anerkendelse) Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Landbrugsarbejdere Chefer, privatansatte Pædagogmedhjælpere Chefer, offentligt ansatte Arbejdsledere 78 74 74 73 72 ALLE 66 Postbude Elektronikarbejdere, ufaglærte Lagerekspedienter Lægesekretærer Plejepersonale, hospital 60 59 59 59 58 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal = 3517 lønmodtagere
Arbejde-familie konflikt Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Maskinarbejdere Metalarbejdere, ufaglærte Rengørinsassistenter Elektronikarbejdere Kontorassistenter, offentligt ansatte 18 20 22 23 23 ALLE 33 Ingeniører og arkitekter Mediefolk Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Chefer, privatansatte Folkeskolelærere 42 42 43 43 43 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal = 3517 lønmodtagere
Tempo Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Dagplejere 39 Buschauffører Gymnasielærere Pædagogmedhjælpere Metalarbejdere, ufaglærte 47 47 48 50 ALLE 59 Læger og tandlæger Lægesekretærer Pakkere, tapperiarbejdere Slagteriarbejdere Postbude 69 71 71 71 73 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal = 3517 lønmodtagere
Følelsesmæssige krav Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Mekanikere Blikkenslagere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Slagteriarbejdere Bygningsarbejdere, faglærte ALLE 18 20 20 20 21 41 Sygeplejersker Plejepersonale, hospital Folkeskolelærere Pædagoger, dogninstitution Socialrådgivere 66 68 69 70 71 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal = 3517 lønmodtagere
Indflydelse Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Chefer, privatansatte 69 Arbejdsledere Chefer, offentligt ansatte Butiksledere Andre lærere 64 64 63 61 ALLE 50 Lægesekretærer Lager- og havnearbejdere Slagteriarbejdere Postbude Buschauffører 36 34 30 26 24 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal = 3517 lønmodtagere
Variation Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Chefer, offentligt ansatte Akademikere, naturvidenskabelige Chefer, privatansatte Akademikere, samfundsvidenskab og Ingeniører og arkitekter 77 73 73 72 72 ALLE 60 Slagteriarbejdere Nærings- og nydelsesmidelarbejdere Rengøringsassistenter Buschauffører 41 36 36 35 Postbude 27 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal = 3517 lønmodtagere
Selvvurderet helbred Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Butiksledere Politifolk og fængselspersonale Læger og tandlæger Sælgere Teknikere og konstruktører 76 76 73 73 73 ALLE 66 Køkkenmedhjælpere, økonomaer Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hospital Buschauffører Pakkere, tapperiarbejdere 57 56 53 50 50 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal = 3517 lønmodtagere
Belønning (anerkendelse) og stress Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Stress (point) 40,0 34,0 30,0 27,6 20,0 23,4 20,7 10,0 0,0 Lavt Under middel Over middel Højt Antal = 3517 lønmodtagere Belønning (anerkendelse)
Mening i arbejdet og depressive symptomer Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Depressive symptomer (point) 30,0 29,7 24,3 20,0 18,2 16,6 10,0 0,0 Lavt Under middel Over middel Højt Mening i arbejdet Antal = 3517 lønmodtagere
Arbejde familie konflikt og antal fraværsdage Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år 12 12,0 Kvinder 10 8 6 6,1 6,7 7,4 6,6 Mænd 4 4,8 5,1 5,2 2 0 Lav Under middel Over middel Høj Arbejde familie konflikt Antal = 3517 lønmodtagere
Følelsesmæssige krav og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 6,1 6,5 8,5 10,0 6,0 5,3 5,5 5,3 Lave Under middel Over middel Høje Kvinder Mænd Følelsesmæssige krav Antal = 3517 lønmodtagere
Belønning (anerkendelse) og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 11,9 8,0 6,9 6,6 5,8 5,2 5,2 3,6 Lav Under middel Over middel Høj Kvinder Mænd Belønning (anerkendelse) Antal = 3517 lønmodtagere
Søvnbesvær og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 12,1 8,7 9,6 6,4 5,6 6,4 5,4 3,5 Lavt Under middel Over middel Højt Kvinder Mænd Søvnbesvær Antal = 3517 lønmodtagere
Udbrændthed og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 13,1 11,7 6,2 6,3 4,3 5,0 4,1 3,2 Lav Under middel Over middel Høj Kvinder Mænd Udbrændthed (6 spm.) Antal = 3517 lønmodtagere
Selvvurderet helbred og fravær Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Fraværsdage/år 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 22,0 8,4 4,5 3,6 Dårligt Nogenlunde Godt Fremragende Selvvurderet helbred Antal = 3517 lønmodtagere
Arbejde familie konflikt og udbrændthed Kortlægningen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 Udbrændthed (points) 50,0 40,0 39,7 Kvinder 30,0 25,4 29,0 33,2 Mænd 20,0 19,0 22,8 25,8 18,0 10,0 0,0 Lav Under middel Over middel Høj Arbejde familie konflikt Antal = 3517 lønmodtagere
Økonomisk resultat (Gennemsnitlig placering) 40,0 God ledelse og økonomisk resultat Resultat fra en finansiel virksomhed med 47 centre 30,0 31,0 29,0 24,0 20,0 18,0 10,0 0,0 Ledelseskvalitet (points) Under 50 50-59 60-69 70 + (3) (10) (20) (14) Antal centre
Kvantitative krav og stress
Kvantitative krav og arbejde-familie konflikt
Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Faktorer, der hænger sammen med god ledelse Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte fra ledelsen Belønning (anerkendelse)
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling 1. Kortlægning ved hjælp af AMI s skema. 2. Forståelse: Hvad betyder dimensionerne? Hvordan skal vi tolke resultaterne? 3. Overblik: Hvordan ser det samlede billede ud? Hvor er ressourcerne og mulige problemområder? Er der et mønster? 4. Tilbageoversættelse: Hvad betyder dette for os? Kan vi genkende dette billede? Hvilke af de potentielle problemer betragter vi selv som problemer? 5. Dialog: Hvilke faktorer kan vi selv gøre noget ved? Hvilke faktorer kan der gøres noget ved i andre dele af virksomheden? Hvilke faktorer er vilkår for hele virksomheden? 6. Prioritering: Hvilke dimensioner kan og vil vi arbejde med? 7. Udformning af handlingsplan: Hvem gør hvad hvornår? Vigtige trin i handlingsplanen.
Brug af AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Tre vigtige processer: 1. At skelne mellem vilkår og belastninger. Vilkår er forhold i arbejdet som det er umuligt eller meget vanskeligt at ændre. Det kan fx være store følelsesmæssige krav hos en sygeplejerske, krav om at skjule følelser ved kundebetjening eller at arbejde alene hos en buschauffør. Vilkår kan også komme ovenfra i organisationen. 2. At skelne mellem årsager og virkninger. Typiske årsager er lav indflydelse, høje krav, lav forudsigelighed, ringe rolleklarhed eller manglende social støtte. Typiske konsekvenser kan være lav tilfredshed, højt stress-niveau, ringe følelse af socialt fællesskab eller dårligt helbred. 3. At prioritere. Når man har sorteret vilkårene og virkningerne fra, står man tilbage med en række forhold, der både kan og burde ændres. Hvis der stadigvæk er mange røde søjler, må man prioritere. Man kan ikke ændre alt på én gang. Det gælder om at tage fat et sted, hvor der både er et oplevet behov og engagement til at ændre.
Vilkår og belastninger hvad kan vi ændre? Eksterne vilkår Konkurrence vilkår Lovgivning Overenskomster Kulturelle faktorer Befolkningens holdninger & adfærd Klimaforhold Interne vilkår Virksomhedens organisering Arbejdstider Lønsystemer Jobbeskrivelser Ledelsesformer Personalepolitik Lokale faktorer Social støtte Socialt fællesskab Konflikter Mobning, chikane Anerkendelse Ledelseskvalitet
Typer af faktorer i arbejdet Vilkår (fx relateret til kundebetjening) Indikatorer (fx tilfredshed) Ting der kan ændres lokalt (fx social støtte) Nøglefaktorer (fx ledelseskvalitet) Fælles problemer vs specifikke (fx høje kvantitative krav vs lav tilfredshed)
Hvad med værktøjskasser med gode råd? Man kan give råd om, hvordan man skal arbejde med psykisk arbejdsmiljø Men man kan ikke give råd om, hvad man skal gøre Det er vigtigt at følge de samme principper, som man følger for alle andre ting i virksomheden Det er også vigtigt, at både ledelse og medarbejdere tydeligt har engagement og ejerskab. Og at man ikke parkerer problemerne i et ad-hoc udvalg til lejligheden.
Stress det handler (også) om, hvordan man ta r det Det vrimler med undersøgelser om, at danskerne er stressede som aldrig før. Ærlig talt bør danskerne under 50 år tage sig alvorligt sammen i stedet for at klynke hele tiden. De forrige generationer kendte ikke til modeordet stress, men de arbejdede skam lige så hårdt og meget længere end de yngre klynkere. Dengang var der længere ugentlig arbejdstid, færre feriedage og ferier, og langt de fleste danskere havde ikke noget økonomisk sikkerhedsnet. Læserbrev. Politiken 7-12-2005.
Tre-dækker på andre sprog Tre-dækker skemaerne ( COPSOQ ) er oversat eller under oversættelse til en række sprog (se www.ami.dk/copsoq): Engelsk Tysk Spansk Svensk Norsk Flamsk Portugisisk (Brasilien) Japansk Tyrkisk