erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre

erhvervsuddannelser som vækstforstærker 6 forslag til bedre erhvervsuddannelser

Indhold 2 Forord 7 Godt udgangspunkt 13 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen 17 Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne de ressourcesvage 21 Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne de stærke 25 Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter 29 Forslag 5: Centres of excellence 33 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer erhvervsuddannelserne 1

erhvervsuddannelser som vækstforstærker Dygtige faglærte er en afgørende forudsætning for, at danske I pjecen præsenterer DI seks konkrete forslag til, hvordan virksomheder fortsat kan skabe vækst. De er kernearbejdskraft i virksomhederne, når ideer og udvikling skal omsættes mere attraktive også for de ressourcestærke unge. Det til konkrete produkter og ydelser. regeringens mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gen- vi kan hæve niveauet i og gøre dem nemføre en ungdomsuddannelse. Erfaringerne viser, at der Erhvervsskolernes spiller derfor en vigtig rolle, og heldigvis er behov for at supplere dette med en målsætning om, at alle sektoren stærk. Ingen andre uddannelsesområder har så tæt unge sikres et relevant, realistisk og udfordrende tilbud efter en sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked. Og grundskolen. Det handler om det rette tilbud på rette tidspunkt. intet andet sted er virksomhedernes engagement i at understøtte og udvikle uddannelserne så stort. Det er enestående, og det skal der værnes om. Det betyder, at der skal være flere tilbud til de mest ressourcesvage uden for erhvervsskolen, og at alle unge på erhvervsskolerne oplever at få passende udfordringer. Samtidig bør er- Men erhvervsskolerne står over for betydelige udfordringer. Flere undersøgelser viser, at mange elever desværre ikke udfordres tilstrækkeligt mens andre elever helt mangler for- alternativ til gymnasiet for de stærke unge. hvervsskolerne også rumme tilbud, der udgør et tiltrækkende udsætningerne for at gennemføre uddannelsen. Det er en aldeles uholdbar situation, som i høj grad kan tilskrives, at Vi har det bedst tænkelige grundlag for at sikre, at erhvervs- erhvervsskolerne forsøges brugt til at løse alle problemer for fortsat kan fungere som en vækstforstærker i de mest ressourcesvage unge. Det hverken kan eller bør være samfundet. Men det kræver, at vi ændrer fokus i indsatsen erhvervsskolernes rolle, og prisen har været et urimeligt dårligt omdømme blandt mange unge. og hellere i dag end i morgen. Der er derfor brug for handling, hvis erhvervsuddannelserne fortsat skal kunne danne grundlag for den vækst, der finansierer vores velfærd. Maj 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør 2 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 3

godt udgangspunkt Udgangspunktet for erhvervsuddannelserne er godt. Vekseluddannelsesprincippet og det tætte samarbejde mellem skoler, myndigheder og arbejdsmarkedets parter er med til at sikre kvaliteten i de færdiguddannedes kompetencer. Samtidig mener eleverne, at deres lærere er fagligt dygtige, og der er stor vilje blandt ledere og medarbejdere til vedvarende udvikling af kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Fra politisk side er der ligeledes stor opmærksomhed om erhvervsuddannelserne, og i bestræbelserne på at nå regeringens mål om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, er erhvervsuddannelserne også tiltænkt en central rolle. Derfor er der ved udmøntning af globaliseringsmidlerne i 2006 bl.a. afsat ca. 300 mio. kr. til at styrke erhvervsuddannelserne især til en forbedret indsats for de mest ressourcesvage elever på erhvervsskolerne. Kontaktlærerordninger, mentorordninger, social og psykologisk bistand, grundforløbspakker, handleplaner for frafald mv. skal alt sammen bidrage til, at færre af de svage elever falder fra. Samtidig er der reserveret en langt større sum til at dække stigende taxameterudgifter som følge af øget aktivitet på erhvervsskolerne. Der er begyndende tegn på, at disse tiltag virker, idet de seneste tal viser, at færre falder fra på grundforløbet. erhvervsuddannelserne 5

Brug for handlekraft Der er imidlertid behov for en styrket og langt mere differentieret indsats, hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets prognoser har 20 pct. fortsat udsigt til at gå gennem livet uden en ungdomsuddannelse, og mange af de reserverede midler til øgede aktivitetsudgifter står ubrugte hen. Samtidig vidner uddannelsesmønsteret blandt de unge om, at mange potentielle elever i dag holder sig væk fra erhvervsuddannelserne: Knap 20 pct. starter på en gymnasial uddannelse men skifter undervejs til erhvervsskolen, næsten 10 pct. gennemfører først en gymnasial uddannelse og tager derefter en erhvervsuddannelse, og 7,5 pct. gennemfører en gymnasial uddannelse men opnår aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal derfor sættes bredere ind, end det er sket hidtil, hvis erhvervsuddannelserne skal være med til at løfte opgaven. Et Denne trafik koster årligt samfundet op mod 3,5 mia. kr. alene til taxameterudgifter, og de ressourcer kan gøre stor gavn, ensidigt fokus på de svage elever, svækker indsatsen for den brede elevgruppe, og de dygtigste holder sig væk. hvis de bringes i spil på en anden måde. Tiltagene i denne pjece vil bidrage til, at ressourcerne anvendes bedre, og derfor vil de i vid udstrækning være selvfinansierende. Et udpluk af resultater fra DI s undersøgelser gennem de seneste år giver et godt billede af udfordringen: Erhvervsskolerne har lav status blandt de unge, mens de jobs, uddannelserne retter sig mod, er betydeligt mere attraktive. Over halvdelen af de unge, der mener, at erhvervsuddannelserne har lav status, forklarer det med, at niveauet er for lavt, Der bør tages udgangspunkt i en ny målsætning, der skal Ny målsætning for af unge og at alt for mange elever ikke har forudsætningerne for at danne grundlag for, at flere unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. En 100 pct. målsætning, hvor ud- være der. 10.000 elever overvejer at droppe deres erhvervsuddannelse, gangspunktet er, at alle skal sikres et relevant, realistisk og fordi de synes, at det faglige niveau er for lavt. udfordrende tilbud efter folkeskolen, der kan lede til en erhvervskompetencegivende uddannelse. 15 20 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har utilstrækkelige færdigheder i dansk, matematik og naturfag. I efteråret 2008 offentliggjorde DI en plan for fremtidens erhvervsskole, herunder sigtelinjer til en strategi for revitalise- 12 pct. af eleverne vurderer selv, at de er dårligt rustede fra grundskolen til den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med. ring af erhvervsuddannelserne. Da planen blev offentliggjort, havde finanskrisen og den økonomiske afmatning endnu ikke for alvor taget fart. Den situation, vi står i nu, gør imidlertid blot planens realisering endnu mere presserende, da kvalificerede faglærte ifølge virksomhederne en afgørende forudsætning for at skabe vækst. Forslagene i den investeringsplan, som DI her fremlægger, udmønter derfor dele af DI s plan for fremtidens erhvervsskole i seks konkrete forslag. Det nu, der skal ske et løft, hvis efter krisen skal spille den rolle, som de fleste ønsker. 6 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 7

Én indsats tre målgrupper fire resultater Investeringsforslagene skal skabe nødvendige incitamenter for at øge niveau, kvalitet og tiltrækningskraft i erhvervsuddannelserne for tre målgrupper 1) de svagere unge, 2) kernen og 3) de stærke unge, der søger eller burde søge mod erhvervsuddannelserne. Det er en forudsætning for 100 pct. målsætningen. Samtidig vil det styrke skolernes arbejde med at løfte deres kerneopgave at sikre gode faglærte i en mængde, der modsvarer virksomhedernes behov på længere sigt. Indsatsen vil derved bidrage til fire konkrete og nødvendige resultater: Flere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsmarkedet sikres tilstrækkelig faglært arbejdskraft Større vækstmuligheder for samfundet Bedre anvendelse af samfundets uddannelsesressourcer De økonomiske konsekvenser for de seks forslag i DI s indsats fremgår af modstående tabel. Vi ser frem til at drøfte forslagene med alle parter, der har interesse i at sikre, at alle unge får et relevant uddannelsestilbud, der leder til erhvervskompetence og job. Oversigt over forslag og investeringsudgifter År 0 År 1 År 2 År 3 Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen 0 80 160 200 Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne ressourcesvage 10 10 10 10 Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne stærke 0 70 135 170 Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter 0 40 80 100 Forslag 5: Centres of excellence 105 15 15 15 Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer 100 100 0 0 Mindreudgifter til gymnasietaxametre dynamiske effekter 0-60 - 185-305 Udgifter i alt 215 255 215 190 Note vedr. beregningsforudsætninger: Knap 10.000 unge vil efter tre år benytte de ekstra udfordringer, der er skabt muligheder for. Heraf vil 30 50 pct. (afhængig af initiativ) være elever, der i dag vælger gymnasiet efter folkeskolen, og de udgør de ca. 3.500 elever, der udløser mindreudgifter til taxameter på gymnasierne (dynamiske effekter). Heri er ikke medregnet mindreudgifter til SU som følge af det ændrede uddannelsesmønster. På længere sigt forventes de dynamiske effekter at overstige de samlede udgifter til investeringerne. 8 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 9

Forslag 1: Bedre og mere relevant undervisning kernen Kernen på erhvervsskolerne består af de ca. 70 pct. af eleverne, der uden store problemer kan gennemføre deres uddannelse det må man ikke glemme i bestræbelserne på at sikre relevante tilbud til andre grupper på erhvervsskolerne. Selvom gruppen hverken rummer de mest ressourcesvage eller ressourcestærke elever, er der alligevel mange, som vurderer, at undervisningen enten finder sted på for lavt eller for højt niveau. Det drejer sig om ca. en ud af tre elever på erhvervsskolerne. Ser man på de elever, der falder fra erhvervs- mange der falder fra vælger andet niveau 19 40 17 24 Afbrudt et teknisk grundforløb Uddannelser på højere teoretisk niveau Uddannelser på samme niveau Uddannelser på lavere niveau Ikke valgt ny uddannelse 20 29 20 31 Afbrudt et merkantilt grundforløb Mange af de frafaldne vælger den nye uddannelse på højere eller lavere niveau. Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser og DI-beregninger erhvervsuddannelserne 11

uddannelserne, vælger ca. halvdelen af dem, som starter på en ny uddannelse, i øvrigt at gå i gang med en uddannelse på højere eller lavere niveau. At mange elever ikke får udfordringer på passende niveau skyldes bl.a., at niveaudeling i dag er stort set ikke-eksisterende inden for de enkelte uddannelser på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. På grundforløbene ser det lidt bedre ud, og det må formodes at hænge sammen med de seneste års indsats for de svage grupper på grundforløbene. Forslaget tjener et dobbelt formål: At alle udfordres på det niveau, de magter, og niveauet hos de faglærte derved samlet set hæves. At modvirke, at eleverne enten ikke kan følge med eller keder sig begge dele fører til frafald. Forslaget vil som følge heraf også bidrage til at højne erhvervsskolernes generelle status, og dermed tiltrække nogle af de mange unge, som i mangel på attraktive alternativer vælger gymnasiet frem for erhvervsskolen. Store dele af udgifterne vil derfor modsvares af færre udgifter til gymnasierne. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne UDGIFTER TIL FORSLAG 1 Hovedforløb Grundforløb 96 Har samme niveau i alle fag Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 88 3 Merudgifter til Har fag på lavere niveau 8 0 80 160 200 1 Mindreudgifter til Har fag på højere niveau gymnasiale 0-15 -45-70 Kilde: UNI-C Statistik og 4 Analyse og DI-beregninger Pct. 0 20 40 60 80 100 Finansieringsbehov 0 65 115 130 Kilde: DI-beregninger Der er derfor behov for også at prioritere ressourcer til mere differentieret undervisning og niveaudeling for kernen af elever i erhvervsuddannelserne. Hvor forslag 2 og 3 gennem målrettede tilbud og forløb skal sikre passende udfordringer til de mest ressourcesvage og de stærkeste elever, sigter dette forslag altså primært mod alle andre elever. Mange blandt kernen af elever vil dog også vælge tiltag under forslag 3 til de stærke elever. Øget differentiering kan fremmes gennem flere lærerkræfter til undervisning, og DI foreslår derfor, at der afsættes midler til flere lærere på erhvervsuddannelserne. Det skal indgå som en forudsætning for udmøntring af midlerne, at de ekstra lærerkræfter resulterer i langt mere udbredt niveaudeling og undervisningsdifferentiering, end der finder sted i dag. 12 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 13

Forslag 2: Bedre alternativer til erhvervsskolerne de ressourcesvage Frafaldet på erhvervsskolernes grundforløb er op mod 40 pct. En del af frafaldet giver unødvendige nederlag til mange af de unge, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger med sig fra folkeskolen til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Mange har tilmed sociale, psykiske og/eller motivationsmæssige problemer, der skal håndteres. andel elever, der mangler grundlæggende færdigheder Erhvervsskoler Folke- og privatskoler Efterskoler Gymnasier 1 8 7 13 13 16 16 Pct. 0 5 10 15 20 25 16 21 24 Naturfag Læsning Matematik Kilde: PISA og ungdomsuddannelserne 2006, Niels Egelund 2008 Selvom Globaliseringsaftalen prioriterede initiativer rettet mod de ressourcesvage elever på erhvervsskolerne, er skoler- erhvervsuddannelserne 15

ne ikke gearet til at løfte de mest ressourcesvage videre. Det tjener ingens interesse at give de unge nederlag i erhvervsuddannelserne. Heller ikke at sænke niveauet, så sammenhængen mellem uddannelser og arbejdsmarked svækkes. Erhvervsskolerne bør derfor på baggrund af en grundig vurdering af den enkeltes faglige og personlige forudsætninger have mulighed for at afvise elever, der efter skolens vurdering ikke kan gennemføre det forløb, som eleven har søgt. Til det formål skal der afsættes midler til den ekstra screening og visitation erhvervsskolerne skal deltage i, og til udvikling af screeningsværktøjer, som kan understøtte vurderingen. Samtidig er der behov for, at de alternativer, der allerede eksisterer uden for erhvervsskolerne, i større omfang end hidtil benyttes til at hjælpe de mest ressourcesvage unge videre. Det gælder f.eks.: Forløb på produktionsskolerne, der har gode erfaringer med at løfte denne gruppe. I perioden 2004 2007 er produktionsskolernes elevtal faldet med næsten 40 pct. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), hvor man gennem individuel tilpasning til den enkeltes forudsætninger kan skræddersy tilbuddet. Her er man i dag langt fra målet om de 3.000 elever om året, der er en del af 95 pct. målsætningen. Det er kommunernes ansvar at sikre, at unge er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen, og de bør holdes fast på det ansvar gennem en egentlig kommunal uddannelsesgaranti. Det betyder, at de forpligtes til at sikre unge, der ikke kan optages på en erhvervsskole eller et gymnasium, et relevant og realistisk tilbud, som kan lede til en kompetencegivende uddannelse eller job. For at understøtte uddannelsesgarantien foreslår DI, at EGU en fremover frit skal kunne udbydes og tilrettelægges af andre aktører, mens det fortsat er kommunerne, der bærer finansieringsansvaret. Når DI foreslår, at der skal være mulighed for optagelseskrav til erhvervsskolerne, handler det ikke om, at unge skal forhindres i at få en uddannelse, men derimod om det modsatte. Om få år bliver der brug for alle de ressourcer, vi kan mobilisere, og vi har ganske enkelt ikke råd til, at store grupper af unge tabes for uddannelsessystemet. Det er det økonomiske rationale. Dertil kommer det forhold, at unge mennesker ikke har stor gavn af at begynde på en uddannelse, det sidenhen viser sig, at de ikke kunne klare. 12 pct følte sig ikke klar til erhvervsskolen Følte du dig godt eller dårligt rustet fra folkeskolen, da du startede på din erhvervsuddannelse? Meget godt rustet Godt rustet Hverken godt eller dårligt rustet Dårligt rustet Meget dårligt rustet 2 Det handler altså om at sikre det rette tilbud på det rette tidspunkt. Ellers er der en overhængende risiko for, at mange unge også fremover vil forlade uddannelsessystemet for ikke at vende tilbage igen. Forslaget vil derfor bidrage til, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse også på relativt kort sigt og til at færre unge oplever unødvendige nederlag og derfor helt fravælger uddannelse. UDGIFTER TIL FORSLAG 2 7 10 22 20 39 Ved ikke Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Merudgifter til screening og visitation 5 10 10 10 Merudgifter til at udvikle screeningsværktøjer 5 0 0 0 Finansieringsbehov 10 10 10 10 Kilde: Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml 16 og 25 i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, september 2008 Kilde: DI-beregninger 16 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 17

Forslag 3: Flere udfordringer i erhvervsuddannelserne de stærke I de seneste år har der været et meget stort fokus på at sikre unge med svage uddannelsesforudsætninger en uddannelse. Denne opgave er primært lagt hos erhvervsskolerne og med de ressourcer, skolerne har fået til opgaven, er deres fokus også flyttet over på arbejdet med disse unge. Det betyder, at andre grupper har fået mindre opmærksomhed, herunder den betydelige andel af unge på erhvervsskolerne, der efterspørger flere udfordringer. Det drejer sig om brug for flere udfordringer i erhvervsuddannelserne Hvad er den/de væsentligste årsag(er) til, at du har overvejet at springe fra? Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes, end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt 7 13 21 18 Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse Pct. 0 5 10 15 20 25 40 pct. af erhvervsskoleeleverne har overvejet at springe fra. Her er de spurgt hvorfor. Kilde: Capacent-Epinion undersøgelse blandt unge ml. 16 og 30 år i gang med eller har afbrudt en erhvervsuddannelse, september 2007 erhvervsuddannelserne 19

særligt motiverede unge, unge der ønsker at videreuddanne sig senere, unge med erhvervserfaring eller unge, der har en (delvist) gennemført gymnasial uddannelse. Det svækker mulighederne for at nå regeringens mål om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, og der skal derfor udvikles og etableres tilbud og forløb, der er målrettet denne gruppe unge. Forslaget vil tilskynde til at ændre skolernes og de unges adfærd og derved bevirke at: Færre bruger unødig lang tid på vej til en relevant ungdomsuddannelse Færre af de stærke falder fra erhvervsuddannelserne Flere opnår erhvervskompetence Udgifterne til de nødvendige investeringer på erhvervsuddannelserne modsvares af færre udgifter til taxametre på gym- Initiativerne kan f.eks. bestå i: nasierne, da denne aktivitet delvist flytter over på erhvervsskolernes trin III, højniveau- og kombinationsuddannelser. Højniveauforløb i erhvervsuddannelserne Et tredje trin i flere erhvervsuddannelser Desuden vil turboforløb mindske udgifterne til erhvervsskoletaxameter. Flere EUD/HTX kombinationsuddannelser Turboforløb (Afkortede forløb for f.eks. gymnasieelever) Udgifter til forslag 3 DI foreslår derfor, at tiltag af denne art styrkes og prioriteres gennem økonomiske incitamenter. De afsatte midler i DI s Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 forslag kan f.eks. udmøntes i taxametre til højniveau- og turboforløb. Merudgifter til 0 70 135 170 Udvikling af reelle alternativer i erhvervsuddannelserne til Mindreudgifter til denne målgruppe vil stimulere direkte overgang til erhvervsuddannelser, uden at alt for mange tager en unødvendig om- gymnasiale 0-45 -140-235 vej via de gymnasiale uddannelser hvad enten de gennemfører eller ej. Kilde: DI-beregninger Finansieringsbehov 0 25-5 -65 mange tager en omvej via gymnasiet Andel af en ungdomsårgang, der: Starter på en gymnasial uddannelse, men undervejs skifter til en erhvervsuddannelse 18 Både får en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse 10 Kun får en gymnasial uddannelse og ikke bruger Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel den til videre uddannelse 8 Pct. 0 5 10 15 20 20 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne! 21

! Forslag 4: Nye incitamenter til at frigøre lærerkræfter I dag udmøntes lærernes arbejdstid på stort set alle skoler gennem lokale arbejdstidsaftaler, der binder store lærerressourcer og begrænser skoleledernes muligheder for at disponere ressourcerne på effektiv vis. En erhvervsskolelærer bruger i gennemsnit knap en tredjedel af sin arbejdstid sammen med eleverne. Flere tilbud til de stærke elever og en langt stærkere undervisningsdifferentiering gør, at undervisningen i højere grad skal opdeles og understøttes. Det giver behov for flere lærerressourcer til de direkte elevrettede aktiviteter. På tilsvarende vis er det en forudsætning for mange af Globaliseringsaftalens initiativer for de svage, at der skal anvendes flere lærerressourcer, f.eks. til mentorer og kontaktlærere. Samtidig forventes en betydelig andel af erhvervsskolernes lærere at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende 5 10 år. Allerede i dag er ca. 30 pct. af de ansatte over 55 år, og 12 pct. er 60 år eller derover. På sigt er der derfor udsigt til lærermangel på erhvervsskolerne, og det er ikke realistisk at sikre et niveauløft i erhvervsuddannelserne alene ved at ansætte flere lærere. Der er derimod plads til, at det kan ske gennem en anderledes og mere fleksibel anvendelse af de eksisterende ressourcer. erhvervsuddannelserne 23

Undervisning Forberedelse Pauser rettearbejde og opgave evaluering Eksamensarbejde Øvrig tid Alderstillæg kun en tredjedel af lærertiden går til undervisning resten går til forberedelse og øvrig tid 27 1 32 På baggrund af Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse i 2008 har DI beregnet, at der er potentiale til at frigøre lærertid til undervisning svarende til ca. 1.500 lærere, hvis alle erhvervsskoler gjorde som de 25 pct. af skolerne, hvor lærerne anvender mest tid til undervisning. En del af dette kan forklares ved forskelle mellem handelsskoler og tekniske skoler, men realiseres blot halvdelen af potentialet, vil det imødekomme problemer med lærermangel. DI foreslår derfor, at der skal frigøres flere lærerkræfter til at understøtte en langt mere differentieret undervisning og flere tilbud i erhvervsuddannelserne. De ekstra lærerressourcer kan f.eks. frigøres ved at indføre et fleksibilitetstillæg, som kun kan udløses, hvis der blødes op i de lokale arbejdstidsaftaler, og det resulterer i mere undervisning. Kilde: Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse 2008 3 3 7 27 Forslaget skal således skabe incitamenter lokalt til at indgå aftaler mellem lærere og ledelse, der frigør en større andel af lærernes arbejdstid til undervisningen. Det vil bl.a. medvirke til at løse de lærerrekrutteringsproblemer, der på relativt kort sigt er udsigt til på erhvervsskolerne. UDGIFTER TIL FORSLAG 4 stor variation mellem skolerne Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Den andel af lærertidenm der går til undervisning varierer meget mellem skolerne. Hvis alle skole anvendte lige så meget af lærertiden til undervisning som de 25 pct. bedste skoler vil det svare til 1.500 ekstra lærere i erhvervsskolerne 15 55 Merudgifter til erhvervsuddannelserne 0 40 80 100 Finansieringsbehov 0 40 80 100 Kilde: DI-beregninger Andel af erhvervsskoler, hvor lærerne: underviser mindre end 30 pct. Underviser 30 35 pct. underviser mere end 35 pct. 30 Kilde: Undervisningsministeriets arbejdstidsundersøgelse 2008 24 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 25

! Centrene skal have fire formål: Forslag 5: centres of excellence Der er behov for bedre rammer til at udfolde de talentfulde unges potentiale fuldt ud. DI foreslår derfor, at der etableres et antal læringscentre, hvor forskellige målgrupper kan få undervisning på et meget højt niveau. Det indebærer blandt andet, at et eller flere skoleforløb i erhvervsuddannelser skal kunne afvikles uden for den skole, eleven ellers er tilknyttet. Erfaringer fra centrene kan få afsmittende virkning på eksisterende uddannelsesinstitutioner. Centrene kan ses som en videreudvikling af Det Nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed og kan f.eks. etableres i tilknytning til eksisterende erhvervsskoler eller erhvervsakademier. Selvom de udstyrsmæssigt vil være præget af moderne undervisningsteknologi inden for fysik, automatik, mekanik, elektronik, transport mv., skal de også rumme det bedste, der kan leveres inden for undervisnings- og IT-faciliteter på det merkantile område. Sikre at dygtige elever på erhvervsskoler tilbydes højniveauundervisning af meget høj kvalitet i dele af uddannelsernes hovedforløb erhvervsuddannelserne 27

Skabe et rum, hvor også grundskolernes og gymnasiernes talenthold kan udfolde fagenes fulde potentiale, og samtidig forbedre sammenhængen mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser Øge IT- og teknologiniveauet blandt lærere gennem efteruddannelse med moderne undervisningsudstyr. Tilbyde voksen- og efteruddannelsesforløb på højt niveau. Centrene vil således også være et sted, hvor man kan opnå yderligere erfaringer i arbejdet med de dygtigste, der systematisk kan udbredes til flere skoler. Etableringsomkostningerne afhænger naturligvis af, hvor mange centre der etableres, og om der skal bygges nyt. udgifter til forslag 5 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: DI-beregninger Etableringsomkostninger 100 0 0 0 Driftsomkostninger 5 15 15 15 Finansieringsbehov 105 15 15 15 28 erhvervsuddannelserne erhvervsuddannelserne 29

Forslag 6: Undervisningsteknologi og -materialer I en årrække har erhvervsskolerne oplevet generelle besparelser på deres bygnings- og fællestaxametre, selvom dele af besparelserne er tilbageført som øremærkede (pulje-)midler til forskellige formål. udvikling i tilskud pr. elev til fællesudgifter 40.000 35.000 30.000 25.000 Tekniske erhvervsuddannelser Note: Summen af taxametertilskud til fællesudgifter og aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud pr. årselev (2009-priser). 20.000 15.000 10.000 2001 2002 2003 Merkantile erhvervsuddannelser 2004 2005 2006 2007 Kilde: Finansloven 2007 og 2009. Mange skoler har derfor haft vanskeligt ved at finde ressourcer til de investeringer i ny undervisningsteknologi og nye materialer, som kan løfte undervisningen yderligere. Dermed har erhvervsuddannelserne 31

undervisningen heller ikke kunnet udvikles tidssvarende, og investeringer i tidssvarende teknologi og materialer vil derfor bidrage til at løfte niveauet i skolernes undervisning. Ny teknologi kan på mange måder erstatte andre og mere ressourcekrævende undervisningsformer, f.eks. gennem simuleringsredskaber, som erstatter afprøvninger på rigtige anlæg, produktionssystemer mv. Derudover er der udviklet undervisningsmaterialer, som fremmer mulighederne for at tilrettelægge og gennemføre opdelt undervisning til forskellige målgrupper, og som derfor kan understøtte skolernes/lærernes arbejde med mere niveaudelt undervisning. I det omfang, at der som led i håndteringen af den økonomiske krise iværksættes vækstrettede investeringstiltag, foreslår DI derfor, at der afsættes midler til investering i ny undervisningsteknologi og nye undervisningsmaterialer på erhvervsskolerne. Investeringer af den art vil kunne understøtte skolernes videre arbejde med de forskellige læringsformer og læringsbehov på erhvervsskolerne. udgifter til forslag 6 Mio. kr. År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: DI-beregninger Merudgifter til ny teknologi og materialer 100 100 0 0 Finansieringsbehov 100 100 0 0 32 erhvervsuddannelserne

> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK Fremtidens erhvervsskole udfordrer alle Uden markante reformer er der udsigt til mangel på arbejdskraft ikke mindst faglærte inden for en række områder. Dygtige faglærte er vigtige for virksomhedernes vækst, og væksten er en forudsætning for udvikling af vores velfærd. Der er derfor brug for tiltag, der kan sikre flere faglærte fremover. I pjecen præsenterer DI seks forslag, der kan løfte niveauet og øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft. Udgangspunktet er en 100 pct. målsætning for uddannelse af unge, der skal sikre alle unge et relevant, realistisk og udfordrende tilbud efter grundskolen. Vi håber, at forslagene vil bidrage til en debat, der bringer os et vigtigt skridt nærmere visionen om fremtidens erhvervsskole. En skole, hvor alle udfordres og udfolder deres potentiale fuldt ud. Det vil medvirke til at understøtte en langsigtet udvikling, der sikrer vækst og velfærd i Danmark.