Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper



Relaterede dokumenter
Kristendomskundskab Fælles Mål

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Kristendom delmål 3. kl.

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Færdigheds- og vidensområder

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Religion på Rygaards skole

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Årsplan for kristendom i 2.a

Kristendomskundskab Læseplan

Læseplan for faget kristendomskundskab

Relation til Fælles Mål

Fra årsplan til emneudtrækning

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Årsplan for kristendom 2011/2012

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven

Fælles Mål Kristendomskundskab. Faghæfte 3

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Preview af formularskabelon

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Læseplan for faget kristendomskundskab

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

PUST LIV I UNDERVISNIN

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Læreruddannelsen i Skive

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

LÆREPLAN FOR FAGET. Godkendt af styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig den 5. juli 2018 Gældende fra skoleåret

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

med selvvalgt problemstilling.

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Læreplan for faget kristendomskundskab

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Kristendomskundskab/religion

Undervisningsforløb KORSTOG

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Læseplan for Kristendomskundskab

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Læseplan for Religion

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat. af Torben Mathiesen

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Historie Kompetencemål

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse.

Samfundsfag. Måloversigt

11.9 Religion & Filosofi

Samfundsfag Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Lærervejledning til Mediekonkurrencen for Skoler

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på Vi svarer dig inden for en uges tid.

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK

Historie Fælles Mål 2019

Transkript:

Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra og etiske principper Bibelske om centrale bibelske Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske i kulturelle udtryk Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske Kristendom om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til hovedtanker og i de store verdensreligioner s oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

Efter klassetrin

Færdigheds- og vidensmål (efter klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper om i forhold til den religiøse dimension grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner om grundlæggende etiske grundlæggende etiske om opfattelser af Gud, tro og mennesker gudsog trosopfattelser Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven har viden om enkle fagord og begreber samt faglige teksters formål og Bibelske om centrale bibelske om Bibelen som skrift Bibelen om indholdet af de bibelske centrale bibelske Eleven kan genkende personer og genstande fra centrale bibelske i sprog, kunst og samfund. bibelske s brug i kulturen Kristendom om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark om enkelte begivenheder i kristendommens historie kristendommens opståen og udvikling sig om grundbegreber i kristendommen Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber Eleven kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer centrale symboler, ritualer, musik og salmer

Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Livsfilosofi og etik nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om i relation til den religiøse dimensions betydning religioners s udtryk for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse værdier, normer og adfærd i etiske sig om betydningen af trosvalg for menne-skers livsopfattelse trosvalg Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og Bibelske om centrale bibelske om forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente hovedtræk i Det gamle og Det nye Testamente Eleven kan give begrundede bud på betydningen af centrale bibelske i centrale bibelske brug af bibelske i sprog, kunst og samfund de bibelske s udtryk i kulturen før og nu Kristendom Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan gengive centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold betydningen af centrale grundbegreber i kristendommen udlægninger af centrale grundbegreber i kristendommen betydninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer udlægninger af symboler, ritualer, musik og salmer

Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Livsfilosofi og etik Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper over betydningen af den religiøse dimension i trosvalg i forhold til over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv over sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og deres tydning af tilværelsen sammenhæng mellem værdigrundlag og tydninger af tilværelsen Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og Bibelske Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske Eleven kan tolke centrale fra Det Gamle og Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv for-tællinger fra Det gamle og Det nye Testamente over de bibelske s tydning af i bibelske Eleven kan tolke de bibelske s betydning i sprog, kunst og samfund de bibelske s spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv Kristendom Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark over kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken over kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen centrale kristne grundbegreber og værdierne bag over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til hovedtanker og i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer over hovedtræk i verdensreligioner med betydning for Danmark hovedtræk i verdensreligioner betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og livsopfattelser over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser

Efter kompetenceområde

Færdigheds- og vidensmål (Livsfilosofi og etik) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Efter klassetrin sig om den religiøse dimension ud fra og etiske principper om i forhold til den religiøse dimension, som de kommer til udtryk i religioner om grundlæggende etiske grundlæggende etiske om opfattelser af Gud, tro og mennesker gudsog trosopfattelser Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold enkle fagord og begreber samt faglige teksters formål og Efter 6. klassetrin sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om i relation til den religiøse dimensions betydning religioners s udtryk for grundlæggende tilværelsesspørgsmål sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse værdier, normer og adfærd i etiske om betydningen af trosvalg for menne-skers livsopfattelse trosvalg Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og fagord og begreber og faglige teksters formål og Efter 9. klassetrin Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra og etiske principper betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål trosvalg i forhold til etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og deres tydning af tilværelsen sammenhæng mellem værdigrundlag og tydninger af tilværelsen Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og

Færdigheds- og vidensmål (Bibelske ) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Efter klassetrin sig om centrale bibelske om Bibelen som skrift Bibelen om indholdet af de bibelske centrale bibelske Eleven kan genkende personer og genstande fra centrale bibelske i sprog, kunst og samfund bibelske s brug i kulturen Efter 6. klassetrin sig om centrale bibelske om forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente hovedtræk i Det gamle og Det nye Testamente Eleven kan give begrundede bud på betydningen af centrale bibelske i centrale bibelske brug af bibelske i sprog, kunst og samfund de bibelske s udtryk i kulturen før og nu Efter 9. klassetrin Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fracentrale bibelske Eleven kan tolke centrale fra Det Gamle og Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv fra Det gamle og Det nye Testamente de bibelske s tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål i bibelske Eleven kan tolke de bibelske s betydning i sprog, kunst og samfund de bibelske s spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv

Færdigheds- og vidensmål (Kristendom) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Efter klassetrin sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark om enkelte begivenheder i kristendommens historie kristendommens opståen og udvikling om grundbegreber i kristendommen centrale kristne grundbegreber Eleven kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer centrale symboler, ritualer, musik og salmer Efter 6. klassetrin Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan gengive centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold betydningen af centrale grundbegreber i kristendommen udlægninger af centrale grundbegreber i kristendommen betydninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer udlægninger af symboler, ritualer, musik og salmer Efter 9. klassetrin Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen centrale kristne grundbegreber og værdierne bag betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer

Færdigheds- og vidensmål (Ikke-kristne religioner) Klassetrin Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Efter 9. klassetrin Eleven kan forholde sig til hovedtanker og i de store verdensreligioner s oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer hovedtræk i verdensreligioner med betydning for Danmark Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer hovedtræk i verdensreligioner betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner