1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens sidste efterbyrd efter en lang og skøn sommer inden oktobers efterår. Efter menighedsrådets ønske spiser vi rester i dag ovenpå i går, hvor vi markerede relationen mellem menighed og præst i et kvart århundrede. Kom og vær med og lad os være mange i dag, som nyder bordfællesskabet lidt i forlængelse af glæden oven på gudstjenesten. Denne 15. søndag efter trinitatis er bekymringernes søndag. Dem får vi i livet, de hører med, vi må tage livet på os, men vi gør os også ofte bekymringer. Vores dybeste bekymring er at være gode nok. I dag skal vi få hjælp til at standse på den vej og vælge en anden vej til, troens og kærlighedens og modtagelighedens vej, en bekymringsløshed, som er sund og god og djærv og dristig. Når vi gør os bekymringer, er det fordi, vi ikke stoler på Gud og er optaget af os selv og tror, at vi skal alt selv og at det vigtigste i livet er det, vi laver. Lad os
2 vende os til Gud og bede om tilgivelse for alle vore bekymringer og slippe tilgivelsen og en anden livsmåde løs på vort liv denne formiddag. Side fire i guiden Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,38-42 Bøn. Lad os bede! Herre, træf du os hjemme i dag i vores uro, stresseri og selvretfærdighed. Åbn for os det ene, der er nødvendigt, så vi vælger det til i vort liv og lever i slipstrømmen derfra. Amen. Prædiken Det er ikke sådan for os med alt det, vi skal nå til tiden og så er det dybt provokerende få en bebrejdelse midt i travlheden. Men handler fortællingen om de to søstre, Martha og Maria om det? Nej. Teksten vil f.eks. ikke fokusere to forskellige typer. Marthatypen og Mariatypen. Den udadvendte og handlekraftige er ikke ringere end den indadvendte og mediterende. Diakoni, handling er lige så vigtig i vores liv som liturgi, gudstjeneste, bibellæsning, spiritualitet. Han har lige fortalt lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Det er immer væk handling.
3 I livet er både handling og hvile vigtigt. Både at give og at modtage. At være aktiv og være passivt modtagende. Vi tænker: Begge dele er nødvendigt. Men: Enhver ting til sin tid. Kunne de f.eks. ikke først have lavet maden og Jesus kunne have givet en hånd med. Han er jo kommet, hørte vi for 14 dage siden, ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene, som en Martha ved bordet. Og derefter kunne de alle tre have talt sammen om de vigtige ting i livet - stille og roligt. Sådan tænker vi. Derfor bliver vi forarget på Marthas vegne, fordi hun irettesættes og Maria beskyttes som vi synes kunne få hænderne op af lommen.. Det er ikke fair. Men dermed er vi galt i byen. Vi må dybere ind. Jesus elsker både Martha og Maria. Det skriver Johannes: Jesus elskede Martha og hendes søster (Maria) og Lazarus (Joh 11,5). Martha nævnes først, måske fordi hun er den ældste og lederen. Det er også hende, der tager imod Jesus i hjemmet i Bethania på Oliebjerget lige over for Jerusalem. Og hun vil gøre noget for Jesus, være gæstfri og omsorgsfuld. Egentlig står der, at hun havde travlt med megen diakoni, det vil sige tjeneste ved bordet. Men i det hun gør noget, vil hun gøre for meget, gøre det ekstra godt, imponere ham,
4 demonstrere, at hun er god nok og at Jesus ser det. Det er derfor, hun bliver irriteret og vred på søsteren, der bare sidder og lytter og gør ikke noget. Ja, hun bliver faktisk aggressiv over for Jesus: Sig mig, ligger det dig slet ikke på sinde, at min søster lader mig i stikken med alt det praktiske, mens hun leger meditativ? Er du fuldstændig ligeglad med det? Vi mærker protesten mod Jesus, samtidig med, at hun har et nedladende kropssprog og taler hen over sin søster, oppefra og ned. Hvad sker der? Martha er kammet over. Hun vil gøre sig ekstra god, imponere ham, gøre sig fortjent. Dagsordenen er blevet forrykket. Hun er det moralske og selvretfærdige menneske der gør sig til og derfor bliver sur på Maria og Jesus, når det ikke lykkes for hende. Hun lider af den dybeste bekymring: Hvordan bliver jeg god nok, kan jeg opnå accept, blive retfærdig over for Gud? Når Jesus siger Martha, Martha, altså kalder hende ved navn og to gange, er det ikke den løftede pegefinger, vi skal se for os, men kærlig fasthed. Han vil standse hende på selvretfærdighedens vej. Han vil hjælpe hende til at stoppe med at spekulere i godt nok og fortjeneste og det at imponere som altid får os til at sammenligne os med andre med plusser og minusser og gør os vrede på Gud, når Han viser nåde. Selvretfærdigheden, det at ville være god og rigtig for
5 Gud, gør os stressede og urolige og bekymrede, for hvornår er det godt nok, det vi gør?! Det vil Han befri os fra! Og her kan det, Maria gør, hjælpe os. Hun gør nemlig ikke noget. Hun lytter bare. Hun er kun aktiv ved at lytte og spørge. Hun tager imod, hvad Jesus giver hende. Hun har valgt det bedste, siger Jesus. Det er nerven og hjertet i det hele. Få det givet, Han giver. Evangeliet, det vi ikke selv kan skaffe os, gøre os fortjent til, arbejde os frem til at få som belønning, men bare må have lov til at få og lytte det ind i os. Vi skal forlade selvretfærdighedens og moralismens vej og slå ind på troens vej, hvor det vigtigste og bærende altid er hvad, Han giver, og vi bare sidder der og tager imod. Det som vi gør nu. Vi sidder og lytter, vi knæler og åbner os hengivent for Ham. Det er et must, et skal, én ting der er nødvendigt, nød-vend-igt for at vende nøden Ved en anden lejlighed lidt senere gør Maria noget i samme stil som her. Johannes fortæller os om det. Han nævner, at de holdt et festmåltid for Jesus og at Martha stod for maden, sagt uden antydning af bebrejdelse. Nu øver hun måske mere naturligt og uanstrengt sin tjeneste, og så fortæller han, at Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Hvorfor gør hun det? Af kærlighed, troens svar på Hans godhed.
6 Og Johannes føjer til: og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie (Joh 12,2f). Troens kærlighedshandling som flyder ud af Hans kærlighed. Den dufter troen og kærligheden dufter. Denne del skal vi vælge til. Det er troens dristige skridt, som Maria tog og mon ikke også Martha? Men hvorfor er det lige det at være foran Kristus, tage imod Ham og give tro og kærlighed tilbage, der er det ene nødvendige? Jo, da får vi alt givet, da er vi elskede til at elske og hengive os til Gud og mennesker uden bagtanker. Fra denne hvile og fra det at gå sagte kommer alt det andet, der kræver os. Det er her, vi kan begynde at stave på og træne os i det, som er blevet kaldt for den hellige bekymringsløshed. I Kristuskransen findes den blå perle, bekymringsløshedsperlen, glædesperlen, frihedsperlen. Det handler om trøstig at lade alt bero på Guds vor faders nåde og leve derfra og ud i verden. Og handle, når tiden er inde til det, bare for andres skyld og ikke for at gøre os ekstra gode og imponere Gud og andre. Lyt til koret, når de om lidt synger for os. Tag teksten med hjem. Den ligger til jer derude. Den siger alt: Min sjæl er stille for Gud alene. Min frelse kommer fra Ham Amen
7