Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering

Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering

Mød Inge Bech Hansen Lene Fogh Karlsbjerg Louise Bloch Kærby Karina Ruby Signe Ergoterapeuter er 100 procent skolet i at se det hele menneske med dets fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Så jeg er også opmærksom på, hvordan fritidslivet og det personlige liv ser ud. Har borgerne for eksempel et netværk, eller er de ensomme? Annette Sandvig, fastholdelsesergoterapeut Annette Sandvig 2 / Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering Depression, angst, skizofreni og misbrug er blandt de seks sygdomme, der oftest sender danskerne ud af arbejdsmarkedet, mens de fire hyppigste årsager til sygedage blandt erhvervsaktive personer er lænderygsmerter, nakkesmerter, migræne og artrose. Der er nu og vil fremadrettet være flere borgere med komplekse (sammensætninger af) udfordringer både fysiske, psykiske og sociale på jobcentrene. Mange borgere med komplekse problemstillinger er kendetegnet ved, at de har brug for (rehabiliterings)forløb med et længerevarende udviklingsperspektiv. Ergoterapeuter arbejder systematisk med målsætning på baggrund af en grundig udredning af borgeren og i et tæt samarbejde med borgeren. Målene sættes med både et kort og et lang sigte. Faggruppen er uddannet til at analysere og beskrive borgerens ressourcer med fokus på både de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Ergoterapeuters beskrivelse af borgerens ressourcer afstemmes med borgerens egne oplevelser og forventninger, også når det gælder afklaring og inklusion af de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Analyser og beskrivelser af borgerens ressourcer vil være et godt supplement til det arbejde, der allerede udføres i både jobcentre og kommunale rehabiliteringsteam. Ergoterapeuter kan, ud over analyser og beskrivelser, bidrage med systematisk målsætning og individuelt tilrettelagte handlingsplaner, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers hverdag både hjemme og på arbejdet. Faggruppen kan gå i dialog med borgeren om vaner, vilje, interesser, relationer, roller og tilgængelighed, og kan via disse samtaler motivere til forandring af hverdagen og tilpasning af omgivelserne. På den måde øges tilgængeligheden for den enkelte i at blive fastholdt eller komme tilbage på arbejdsmarkede. Reformerne af førtidspensions- og fleksjobordningerne har betydet, at der på jobcentre og i de kommunale beskæftigelsesforvaltninger er et voksende behov for medarbejdere, som har kompetencer i forhold til borgere med komplekse problemstillinger og særlige behov. Som et led i reformerne, er der nu også lovkrav om, at kommunerne skal have ansat medarbejdere med kompetencer i forhold til borgernes sundhedsmæssige udfordringer. Det kan være ergoterapeuter. Ergoterapeutforeningen har i efteråret 2015 lave en rundspørge til alle landets jobcentre. Den viser, at i oktober 2015 har 29 jobcentre ansat ergoterapeuter, mens 24 jobcentre, der ikke har ansat ergoterapeuter på jobcenteret, henter ergoterapeutiske kompetencer andet sted fra. Ergoterapeuter er ikke en stor faggruppe på jobcentrene, men over halvdelen af landets jobcentre bruger allerede ergoterapeuters kompetencer. Ergoterapeutforeningen anbefaler derfor, at kommunerne ansætter flere ergoterapeuter ind i arbejdet med arbejdsrettet rehabilitering af borgere med komplekse problemstillinger og særligt udsatte borgere, Målet er, at flest mulige borgere får mulighed for at bidrage til samfundet via arbejde på hel- eller deltid og med udgangspunkt i de nødvendige kompensatoriske tiltag, som fx hjælpemidler og mentor-støtte. Ergoterapeutforeningen 2015 Ergoterapeutforeningen / 3

Arbejdsrehabilitering Inges forløb beskriver rigtig fint, hvordan TRIV-faktorerne er afgørende... Lene Fogh Karlsbjerg, ergoterapeut Tilgængelighed er det vigtigste I januar i år fik Inge Bech Hansen amputeret sit ene ben. Før hun igen kunne genoptage arbejdet, skulle tilgængeligheden på arbejdspladsen ændres, så den blev kørestolsegnet. Ergoterapeut Lene Fogh Karlsbjerg fra jobcentret i Vejle stod for indretningen, og i dag er Inge Bech Hansen tilbage på jobbet i samme antal timer som før. Efter få måneder som kørestolsbruger er Inge Bech Hansen klar til næste skridt. Hun fik i januar amputeret sit ene ben fra under knæet og er nu i gang med at afprøve en benprotese, så hun fremover kan lade kørestolen stå. Men mangeårig leddegigt har også sat sine spor, så hvornår kørestolen kan blive fortid for Inge Bech Hansen er endnu for tidligt at sige. Siden januar har jeg været under intensiv genoptræning, og den protese, jeg lige har fået lavet afstøbning til, vil jeg selvfølgelig meget gerne lære at gå med. Men indtil videre sidder jeg i en kørestol, når jeg er på jobbet, og det er ergoterapeutens indsats, der har hjulpet mig hurtigt tilbage, siger Inge Bech Hansen. Tilgængeligheden var ergoterapeut Lene Fogh Karlsbjergs store indsatsområde, da hun skulle hjælpe Inge Bech H ansen igennem sygeperioden og ud på arbejdsmarkedet igen. Den 52-årige sekretariatsmedarbejder i Organistforeningen fik mulighed for at arbejde i nye lokaler i hjembyen Vejle i stedet for at køre til Billund, hvor hun havde arbejdet hidtil. Så da hun tre måneder efter sygemeldingen begyndte på deltid, havde ergoterapeut Lene Fogh Karlsbjerg været ude i de nye lokaler sammen med Inge Bech Hansen for at få gjort dem klar, så de blev kørestolsvenlige. Inges nye arbejdsplads ligger i stueetagen, men der var stadig problemer med tilgængeligheden. Blandt andet skulle der sættes dørtrinsram- 4 / Ergoterapeutforeningen

Inge Bech Hansen l Inge er efter en sygemelding tilbage på sit job som sekretariatsmedarbejder 30 timer om ugen. Hun har fået sit ben amputeret fra under knæet. Det er hensigten, at hun skal have en benprotese, så hun fremover kan lade kørestolen stå. Men mangeårig leddegigt har sat sine spor, så hvornår kørestolen kan blive fortid, er endnu for tidligt at sige. Inges arbejdsplads er tilpasset, så hun kan færdes rundt i kørestolen og igen udføre sit arbejde. Ergoterapeutforeningen / 5

Arbejdsrehabilitering per op flere steder, og det var også nødvendigt at iværksætte automatisk døråbning samt ændre en række andre detaljer i ejendommen. Både på grund af kørestolen, men også fordi Inge skal skåne sine hænder og arme, som er plaget af gigten, siger Lene Fogh Karlsbjerg. TRIV som værktøj Ergoterapeutforeningen har skabt konceptet TRIV-faktorerne, som har fokus på, hvad der er vigtigt, for at mennesker med funktionsbegrænsninger, handicap eller sygdom kan have en aktiv hverdag. T et i TRIV står netop for tilgængelighed. R står for relationer og roller. I står for interesser, og V står for vaner og vilje. Faktorerne er pejlemærker for ergoterapeuter, når de skal vurdere borgernes ressourcer og de omstændigheder, de er sat i ved en sygemelding. Inges forløb beskriver rigtig fint, hvordan TRIV-faktorerne er afgørende for, at mennesker med for eksempel et handicap efter en sygemelding kan komme tilbage og deltage aktivt på arbejdspladsen. Tilgængeligheden var en forudsætning for, at hun kunne varetage jobbet. Og den gode relation, Inge har til sin arbejdsgiver, som har været meget indstillet på at fastholde hende, understreger, hvor vigtigt samspillet med andre er. Inges interesse for arbejdet er kolossal. Hun er god til at bide smerten i sig og yde en stærk arbejdsindsats. Og endelig er hendes vaner og vilje et udtryk for, hvad hun tror på, og hvordan hun agerer i hverdagen, siger Lene Fogh Karlsbjerg. Da hun skulle sætte arbejdsrehabiliteringen i gang, var TRIV-faktorerne altså værktøjet, som Lene Fogh Karlsbjerg brugte til at vurdere Inge Bech Hansens ressourcer, og hvor ergoterapeuten skulle sætte sin indsats ind. I mine coachende samtaler med Inge så jeg på, hvor hendes motivation var, så jeg kunne forstærke den. Efter hun begyndte på deltid i april, havde vi nogle snakke over telefonen, hvor jeg tog temperaturen på hendes vilje. Her lyttede jeg til, hvordan hun tacklede at komme rundt i de nye lokaler, for at finde ud af om noget skulle ændres, siger Lene Fogh Karlsbjerg. Selv om Inges håndtering af sin situation ifølge ergoterapeuten har været sund og stærk, og hendes ressourcer undervejs har været store, har det været vigtigt for Inge, at Lene Fogh Karlsbjerg havde overblikket til at gøre rehabiliteringen så hurtig og smertefri som mulig. Effektiv hjælp Før jeg begyndte på deltid, mødtes vi i de nye arbejdslokaler en formiddag, og inden vi gik derfra et par timer efter, havde hun taget kontakt til udlejer, arbejdsgiver og elektriker for at sætte dem ind i, hvad der skulle laves om. Hun havde et blik for alle de store og små detaljer, der skulle ændres, så jeg kunne komme rundt, og hun var meget effektiv med at få det ordnet. Det betød rigtig meget, fordi det fjernede den usikkerhed, jeg havde, siger Inge Bech Hansen. Den 1. juli kom hun tilbage på jobbet i 30 timer om ugen. Det samme antal, som hun havde, før hun fik amputeret sit ben. Forhåbentlig kan hun snart slippe kørestolen og nøjes med at bruge en ergonomisk korrekt kontorstol. Og hun har en aftale om at tage fat i ergoterapeuten igen, hvis der den kommende tid dukker nye udfordringer op. Hvis der fremadrettet er praktiske ting, der skal ordnes på arbejdspladsen, og jeg skal have nye hjælpemidler, ved jeg, at Lene er klar til at gøre det, der skal til, for at tingene er i orden, siger Inge Bech Hansen. Ergoterapeuten l Lene Fogh Karlsbjerg, ergoterapeut på jobcentret i Vejle. Lene har haft ansvaret for Inge Bech Hansens arbejdsrehabilitering tilbage på arbejdsmarkedet. Hun har benyttet TRIV-faktorer som værktøj til at vurdere Inges ressourcer, og hvor hun som fagperson skulle sætte sin indsats ind. Lene har gennem samtaler med Inge vurderet, hvordan hun tacklede at komme rundt på arbejdspladsen, og Lene har lyttet til Inges tanker om egen formåen. Lene har gjort arbejdspladsen tilgængelig, så den kan rumme en medarbejder med særlige behov. Som ergoterapeut har hun haft overblikket over rehabiliteringsforløbet og vurderet, hvilke hjælpemidler der er nødvendige for, at Inge kan bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet. 6 / Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutisk intervention Ergoterapeuter er oplagte samarbejdspartnere på jobcentrene i relation til arbejdsfastholdelse, tilbagevenden til arbejde eller arbejdsrehabilitering. Egoterapeuter arbejder systematisk med målsætning på baggrund af grundig udredning, hvor det er en ergoterapeutisk spidskompetence at fokusere på den enkelte borgers muligheder og ressourcer. En stor andel af den ergoterapeutiske grunduddannelse, der har en længde på 3 ½ år, fokuserer på psykiatri og udvikling blandt udsatte borgere, men også kernekompetencer inden for ergonomi og hjælpemiddelformidling giver ergoterapeuter en unik kompetenceprofil i forhold til opgaven med arbejdsrehabilitering. Derfor kan ergoterapeuter med fordel indgå i udarbejdelsen af vurderingen af arbejdsevne og igangsætte arbejdsrehabilitering ud fra standardiserede undersøgelsesredskaber. Ergoterapeuter har grundlæggende viden og kompetencer i forhold til at analysere den langtidssyges funktionsniveau og aktivitetsformåen i den samlede livssituation. Når disse kompetencer samtidig kombineres med erfaringer inden for ergonomi og rehabilitering udgør ergoterapeuter oplagte samarbejdspartnere på jobcentre, i rehabiliteringsteams og i forbindelse med ressourceforløb. Funktionsvurdering ved sygefravær, rehabilitering og førtidspension er en vurdering af misforholdet mellem arbejdstagerens personlige forudsætninger og de opgavekrav, som arbejdet stiller. Ergoterapeuter sætter aktivitet, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfremme i fokus i en klientcentreret praksis. Fremme af aktivitet sætter borgerne i stand til at vælge, tilrettelægge og udføre de aktiviteter, de finder nyttige eller meningsfulde i deres egne omgivelser. Midler og muligheder for involvering i egen problemløsning opnås bl.a. gennem støtte, vejledning, træning og undervisning. De ergoterapeutiske arbejdsprocesser er målrettet: 1 Vejledning af og sparring med kommunens virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere 1 Vurdering af arbejdsmiljøkrav 1 Indretning af arbejdsplads ud fra en ergonomisk tilgang 1 Vejledning af arbejdsgiver vedr. omkostninger i forbindelse med eventuelle arbejdspladsændringer 1 Ansøgning og bevilling, samt vejledning og afprøvning af hjælpemidler og arbejdsredskaber 1 Beskrivelse af borgers funktionsniveau og skånebehov 1 Vejledning i forbindelse med pensionsansøgninger 1 Sundhedsfremmende tiltag Sygdomsbilledet i Danmark Sundhedsstyrelsen har i september 2015 offentliggjort rapporten Sygdomsbyrden i Danmark om, hvordan 21 udvalgte sygdomme belaster samfundet og den enkelte. Kort fortalt viser rapporten en lang række sygdomsbyrdemål i form af forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i primærsektoren, førtidspensioner, sygedage, sundhedsøkonomi og produktionstab belyst for 21 udvalgte sygdomme. Rapporten viser følgende om sammenhæng mellem sygdomme og fravær fra arbejdsmarkedet: 1 Lænderygsmerter, nakkesmerter, migræne og artrose er de fire hyppigste årsager til sygedage blandt erhvervsaktive personer. Disse fire sygdomme er årligt årsag til 3,3-5,5 mio. sygedage 1 Lænderygsmerter er den mest udbredte sygdom i Danmark, idet 880.000 personer lever med lænderygsmerter 1 Angst er klart den betydeligste årsag til førtidspensioner med godt 1.900 årlige nytilkendelser 1 De fem sygdomme med størst omkostninger ved produktionstab er angst, skizofreni, lænderygsmerter, misbrug og depression. Disse fem sygdomme er årligt årsag til omkostninger ved tabt produktion på 3.100-8.700 mio. kr. hver. Produktionstabet er opgjort som omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og tidlig død. UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED VED SDU. Ergoterapeutforeningen / 7

Arbejdsrehabilitering I gang efter en diskusprolaps Louise Bloch Kærby blev sygemeldt med rygsmerter fra en diskusprolaps i august 2014. Hun blev henvist til RegionsRygCentret i Silkeborg, hvor ergoterapeut Karina Ruby koordinerede arbejdsrehabiliteringen. Tre måneder senere begyndte Louise Bloch Kærby på deltid, og hun arbejder nu igen 30 timer om ugen. 8 / Ergoterapeutforeningen

Louise Bloch Kærby l Louise havde været sygemeldt med rygsmerter fra en diskusprolaps. Under sin sygemelding havde Louise Bloch Kærby tilknyttet en ergoterapeut som bindeled mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland. Formålet var at få Louise rehabiliteret til at vende tilbage til arbejdet med de hjælpemidler til rådighed, som hun grundet sine rygsmerter havde brug for i det daglige arbejde som børnehavepædagog. Hun er nu tilbage på deltid i sit pædagogjob i en børnehave efter en tre måneder lang sygemelding. Ergoterapeutforeningen / 9

Arbejdsrehabilitering Ergoterapeuten l Karina Ruby, ergoterapeut på RegionsRygCentret, Forskningsenhed for Sygemeldte i Silkeborg. Hendes opgave som ergoterapeut er at binde det helbredsmæssige sammen med det beskæftigelsesmæssige for den sygemeldte borger. Karina Ruby analyserede Louises sygdomsforløb og vurderede, hvordan arbejdspladsen kunne indrettes, så Louise igen kunne komme tilbage på jobbet i det tempo, genoptræningen tillod det. Som ergoterapeut deltog Karina i samtaler med arbejdsgiveren, sagsbehandleren fra kommunen og Louise. Da Karina var tovholder på det individuelt tilrettelagte patientforløb og dagligt er tæt på både speciallæge og fysioterapeut, var det naturligt, at hun også fungerede som bindeled til de andre fagligheder, der var inde over Louises sygemelding. Da jeg blev sygemeldt, kunne jeg hverken gå eller stå. En måned efter blev jeg sendt til rygcentret, hvor jeg mødte Karina. Og for første gang oplevede jeg, at der var én, der for alvor spurgte ind til mine smerter. Hun tog sig tid til at samle hele min sygehistorie med ryggen, som havde stået på i årevis. Da jeg gik derfra tænkte jeg, at nu var jeg blevet hørt, siger Louise Bloch Kærby, som i dag er tilbage som pædagog i en børnehave. Ergoterapeut Karina Ruby er ansat på Regionshospitalet Silkeborg i RegionsRygcentret i afdelingen Forskningsenhed for Sygemeldte, som yder en tværfaglig indsats for sygemeldte rygpatienter. Hun blev koordinator for Louise Bloch Kærby og var bindeleddet imellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, som har et nært samarbejde på beskæftigelsesområdet. Min opgave som ergoterapeut er at binde det helbredsmæssige sammen med det beskæftigelsesmæssige for den sygemeldte borger. Jeg analyserede Louises sygdomsforløb og så på, hvordan hendes arbejdsplads kunne indrettes, så hun kunne komme tilbage på jobbet, i det tempo genoptræningen tillod det, siger Karina Ruby. Råd til at lette hverdagen Da Louise Bloch Kærby tre måneder efter sygemeldingen var klar til at begynde på deltid i første omgang seks timer om ugen tilbød ergoterapeuten at komme ud i børnehaven, hvor Louise Bloch Kærby arbejder. Sammen skulle de finde ud af, hvilke hjælpemidler der skulle anskaffes, og hvilke rutiner den 40-årige pædagog skulle ændre på for at skåne ryggen så meget som muligt. Jeg observerede blandt andet, hvordan hun sad, når hun skulle hjælpe børnene med at få flyverdragten på, hvordan hun arbejdede med dem ude på legepladsen, og hvilke opgaver hun måtte sige fra overfor, siger Karina Ruby. Og besøget kastede en række råd af sig, som Louise Bloch Kærby hurtigt kunne bruge til at lette hverdagen med mange små aktive unger omkring sig. Det var de helt lavpraktiske ting, Karina havde et godt blik for. Som at få børnene op at stå på bænken, når jeg skulle binde deres snørebånd, og at få hjulpet dem hensigtsmæssigt ned fra legetårnet. Det betyder meget, når man har ondt, så det var nemt for mig at tage rådene til mig, siger Louise Bloch Kærby. Mindst lige så vigtigt ved besøget var den stol, som Karina Ruby foreslog pædagogen at bruge på arbejdspladsen. En stol, som kommunen efterfølgende bevilgede som et fastholdelsestiltag. Hvis ikke den stol var der, kunne jeg ikke arbejde. Det er alfa omega, at jeg har en ergonomisk korrekt stol med et stærkt, blødt sæde, som kan indstilles på flere måder. For jeg har stadig smerter, men som det ser ud lige nu, får vi det til at fungere ved hjælp af Karinas råd, forklarer Louise Bloch Kærby. De følgende måneder tog ergoterapeut Karina Ruby flere samtaler med Louise Bloch Kærby for at støtte op om genoptræningen og vejlede hende i, hvor hurtigt hun kunne lægge flere timer på sin arbejdsuge. Realistiske mål Nogle gange skulle jeg få Louise til at holde igen, andre gange skulle jeg presse lidt på. Oftest kunne hun lægge to timer mere til timetallet hver fjortende dag. Men generelt er det svært for en sygemeldt borger selv at have overblikket over træningen og vide, hvornår man er klar til at arbejde flere timer uden at risikere tilbagefald, siger Karina Ruby. Derudover var hun med til rundbordssamtaler med arbejdsgiveren, sagsbehandleren fra kommunen og Louise Bloch Kærby selv. Da hun var tovholder på det individuelt tilrettelagte patientforløb og dagligt er tæt på både speciallæge og fysioterapeut, var det naturligt, at Karina Ruby gav sine vurderinger videre til de andre parter. En arbejdsgiver og en sagsbehandler kan selvfølgelig være i tvivl om, hvad der er bedst for Louise. Så jeg kunne forklare, at det var realistisk, at hun kunne komme tilbage i arbejde, selvom hun måske på det tidspunkt havde stærke smerter. Og forklare, at hun derfor ikke behøvede omskoling indtil videre. Louise Bloch Kærby var glad for, at hun valgte at tage ergoterapeuten med til samtalen som bisidder. Ikke i tvivl om indsatsen Selvom jeg havde min leders opbakning, er der jo regler, der skal overholdes. Jeg kunne have valgt at tage en med fra min fagforening. Men vedkommende ville ikke vide, hvor endepunktet for min sygemelding var, siger Louise Bloch Kærby. Så selvom hun i sin tid undrede sig over, hvad en ergoterapeut kunne bruges til, da hun første gang mødte Karina Ruby, er hun i dag ikke i tvivl om betydningen af indsatsen. Jeg er virkelig glad for at have haft Karina som koordinator, fordi hun har haft det store overblik. Og jeg har også snakket med hende om, hvordan familielivet blev påvirket af mine rygproblemer. Det betyder, at jeg undervejs har haft et liv, der har fungeret, uden at jeg skulle bruge masser af kræfter på dårlig samvittighed over for familie og arbejdsgiver. Jeg arbejder igen 30 timer om ugen. Det kunne jeg ikke, hvis ikke Karina havde været der til at holde styr på processen, siger Louise Bloch Kærby. 10 / Ergoterapeutforeningen

Redskaber AWP og AWC I Sverige har ergoterapeut og forsker Jan Sandquist udviklet redskaberne AWP og AWC til vurdering af arbejdsevne og analyse af, hvilke færdigheder det kræver at udføre en arbejdsopgave. De danske ergoterapeuter Susanne Rosenkvist og Anne Gram har oversat både AWP og AWC fra svensk til dansk. Redskaberne er dog ikke blevet valideret i dansk kontekst, men der forhandles i øjeblikket med Jan Sandqvist, om de danske oversættelser af redskaberne kan blive tilgængelige på SPETSA portalen, der findes på spetsa.se AWP Assessment of Work Performance Vurdering af personens færdigheder inden for tre områder i forhold til udførelse af en arbejdsopgave: 1 Motoriske færdigheder 1 Procesfærdigheder 1 Kommunikations- og interaktionsfærdigheder AWC Assessment of Work Characteristics Formålet er at beskrive en arbejdsopgaves karakteristika og de færdigheder, der kræves for at udføre den effektivt og hensigtsmæssigt. Færdighedsbegreberne er de samme som i AWP, så de to redskaber supplerer hinanden, men AWC har fokus på arbejdsopgaven og ikke individet. WEIS og WRI WRI og WEIS er to interviewredskaber, der knytter sig til arbejdsrehabilitering. Redskaberne er baseret på Gary Kielhofners model for menneskelig aktivitet (MOHO). Ergoterapeutforeningens Praksispulje har støttet oversættelse og validering af WRI og WEIS i 2012. WEIS Work Environment Impact Scale Er et semistruktureret interview og vurderingsskema udarbejdet til at identificere omgivelsesmæssige faktorer, som kan fremme en succesfuld arbejdsoplevelse for borgere med fysiske og psykosociale funktionsnedsættelser. Redskabet er anvendeligt i samarbejde med borgere, der oplever vanskeligheder med at varetage en jobfunktion eller hvis arbejdsliv er blevet ændret som følge af eksempelvis sygefravær. WRI Worker Role Interview Er et semistruktureret interviewredskab, udarbejdet til at vurdere psykosociale og omgivelsesmæssige faktorers betydning for en borgeres mulighed for tilbagevenden til arbejde (TTA) WRI består af tre interviewdele. En til borgere med nyligt opstået handicaps, en for borgere med kroniske handicaps og en kombineret WRI og OCAIRS interview (The Occupational Circumstances Assessment Interview and Rating Scale). Ergoterapeutforeningen / 11

Arbejdsrehabilitering Tilbage efter stress Signe blev deltidssygemeldt med stress og depression i julen 2013. På jobcentret i Viborg gav ergoterapeut Annette Sandvig hende værktøjerne til at håndtere de situationer, der førhen gav stress. Efter et halvt år kom Signe tilbage på fuld tid som lærer. 12 / Ergoterapeutforeningen

Signe l Signe blev deltidssygemeldt med stress og depression i julen 2013. Da hun vendte tilbage til sin arbejdsplads på nedsat tid foreslog kommunen hende at tale med jobcentrets ergoterapeut. Ergoterapeuten hjalp Signe med at tilrettelægge hverdagen og tage de beslutninger, som fungerede for hende i praksis. Signe oplevede, at hun igen fik fokus på, hvad det var vigtigt for hende i hverdagen, og hun benytter fortsat de værktøjer, som ergoterapeuten gav hende i processen. Ergoterapeutforeningen / 13

Arbejdsrehabilitering Ergoterapeuten l Annette Sandvig, fastholdelsesergoterapeut på jobcenteret i Viborg Kommune. I den konkrete situation med Signe, benyttede Annette Sandvig det ergoterapeutiske redskab ADL. Ud fra ADL-vurderingen kunne hun måle Signes aktivitetsniveau. ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse, og ergoterapeuten vurderer de praktiske færdigheder, der er nødvendige for, at man kan klare sig i hverdagen. Det er nødvendigt at se det hele menneske og være opmærksom også på fritidslivet og det personlige liv i forhold til fastholdelsesproblematikken til arbejdsmarkedet. Med sin ergoterapeutiske faglighed var Annette i stand til at vurdere og beskrive Signes fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Min depression er helt væk. Og det skyldes, at stressen er væk. Jeg er blevet bedre til at formulere, hvad jeg har brug for i dagligdagen for at holde stressen på afstand. Og det er Annette, der har hjulpet mig i den proces, fordi hun har været med til at gøre mig bevidst om, hvad der stresser mig og har givet mig værktøjerne til at håndtere spidsbelastninger. Signe fortæller om sine oplevelser sidste forår, hvor hun fik hjælp på jobcentret i Viborg Kommune af fastholdelsesergoterapeut Annette Sandvig. Ved juletid i 2013 blev Signe deltidssygemeldt med stress og depression. Efter juleferien begyndte hun at undervise på nedsat tid på sin arbejdsplads en skole i Viborg og det var på det tidspunkt, at kommunen foreslog hende at tale med jobcentrets ergoterapeut, Annette Sandvig. Jeg var dybt forundret, da de foreslog det. For jeg troede kun, at ergoterapeuter arbejder med de fysiske sider af en sygemelding. Men jeg fandt hurtigt ud af, at Annette også kunne noget andet, og hendes fokus var ikke, at jeg skulle lave om på mig selv for at blive rask. Hvilket stod i modsætning til det, psykologen, jeg gik hos dengang, sagde. Annette snakkede i stedet meget mere lavpraktisk om, hvordan jeg bedst kunne tilrettelægge hverdagen og dermed tage de rette beslutninger, siger Signe. Netop ordet lavpraktisk er et nøgleord for ergoterapeut Annette Sandvig, når hun møder sygemeldte borgere i Viborg Kommune. Både når det handler om fysiske og om psykiske udfordringer i forbindelse med en arbejdsrehabilitering. Det er sjældent, at der er nogen, der er stressede i alle døgnets 24 timer. Der er oftest noget, man får energi fra, og noget, man kan på trods af, at man oplever stress. Det allervigtigste i min indsats med Signe var, at jeg hjalp hende med at synliggøre hendes adfærd. At finde ud af, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede, siger Annette Sandvig. Overskud til at sige fra ADL var min platform til at vurdere, hvornår Signe blev stresset, og hvornår hun trivedes. Den bevidstgørelse hjalp hende med at få de rette proportioner på sin situation. Jeg gav hende skriftlige hjemmeopgaver, hvor hun skulle have et helt lavpraktisk fokus på alle dagligdagssituationer som at købe ind og vaske tøj, samt se på de omgivelser, hun var i på arbejdspladsen, siger Annette Sandvig. Den øgede opmærksomhed på, hvordan dagligdagen påvirkede Signe, gav hende efterhånden overskuddet til at sige fra, når hun kom i situationer, der stressede hende. Og gjorde hende bedre i stand til at prioritere det lystbetonede, hvor batterierne kunne blive ladet op. Der var mange, der havde meninger om årsagen til min sygemelding. Men Anette var i den proces den eneste, der forstod, hvad der var galt, og hvordan der kunne rettes op på det. I samtalerne med hende fik jeg fokus på, hvor vigtigt det er at beskæftige mig med de ting i min hverdag, der giver mening for mig. Og gør mig glad. Det 14 / Ergoterapeutforeningen

Det allervigtigste med min indsats med Signe var, at jeg hjalp hende med at synliggøre hendes adfærd. Annette Sandvig, fastholdelsesergoterapeut lyder måske banalt, men det er svært at have det overblik selv, når man har et stort tankemylder, siger Signe. Det hele menneske Når Anette Sandvig har samtaler med borgere, der er sygemeldt på grund af stress, angst eller depression, er der en vigtig pointe i, at samtalerne ikke finder sted på arbejdspladsen, forklarer fastholdelsesergoterapeuten. Mange borgere kan ikke rumme at komme ud på arbejdspladsen, når de er sygemeldt. Så det er vigtigt, at man rent fysisk kan mødes på neutral grund på jobcentret, siger Annette Sandvig. Under samtalerne spørger hun ind til andre områder end blot arbejdslivet. Ergoterapeuter er 100 procent skolet i at se det hele menneske med dets fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Så jeg er også opmærksom på, hvordan fritidslivet og det personlige liv ser ud. Har borgerne for eksempel et netværk, eller er de ensomme? Signe var god, intellektuel og ærlig at arbejde sammen med, og hun tog hurtigt imod mine forslag og åbnede op for egen motivation og handling, som derfor skabte fremgang for hende, siger Annette Sandvig. Tiltro til ergoterapeuten Andre gange tager det længere tid for ergoterapeuten at nå ind til borgerens egen oplevelse af ressourcer, end det gjorde hos Signe. Men kollegerne på jobcentret har tiltro til Annette Sandvig, for det er altid på hendes eller de to ergoterapeutkollegers bord, sager om borgere, der har store problematikker omkring fastholdelse på det psykosociale område, ender. Fordi kollegerne har fået erfaring med, at sagerne trods dårlige odds ofte ender godt alligevel. Som det også gjorde for Signe. Jeg kan stadig mærke symptomerne på stress med det samme, når de dukker op. Men de samtaler, jeg har haft med Annette samt de værktøjer, hun har givet mig undervejs, har lært mig, at jeg har lov til at være den, jeg er i processen. Den erfaring har været vigtig for mig, siger Signe. Ergoterapeutforeningen / 15

Ergoterapeutforeningen organiserer ca. 8.500 ergoterapeuter og studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet, samt styrker den faglige profil og værdi for borgerne og samfundet. Ergoterapeuter analyserer og identificerer det enkelte menneskes ressourcer og bidrager på den måde til et samfund, hvor alle kan være inkluderet, aktive borgere i deres hverdag, uanset hvor og hvordan den foregår. Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 1358 København K etf@etf.dk etf.dk + 45 88 82 62 70 Læs mere på etf.dk 1. udgave 2015 Design og grafisk produktion: Datagraf Communications Foto: Lisbeth Holten Tekst: Per Bøjgaard Sørensen