Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006



Relaterede dokumenter
Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

Testeksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Omkostninger og effekter ved rygeophør efter opkald til STOP-Linien

Sundhedsøkonomisk evaluering af rygestoptilbud i Guldborgsund Kommune /Cost-effectivenes analyse og perspektiverende cost-benefit analyse

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Business case for Fredericia Kommunes rygestopindsats

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Rygestop uden brug af hjælp

Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse?

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sygdomsbyrden i Danmark

Social ulighed og alkohol

Kapitel 1 Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Kapitel 2 Rygning Kapitel 3 Alkohol Kapitel 4 Fysisk aktivitet...

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

om hjælp til rygestop hos

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Handle plan for indsatser under budget 2017

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Tobaksforebyggelse i kommunerne kom godt fra start! Rapport fra konference afholdt den 8. juni 2006

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

4.3 Brug af forebyggende ordninger

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Forebyggelsespakke om tobak

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har du det? 2013

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

5.6 Overvægt og undervægt

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Rygestopaktiviteter i Region Midt. Aktiviteter afholdt i første halvår 2019

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Afslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017

Parkinson Sygdomsbyrden i Danmark

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Mænds sundhed og sygdomme

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sag nr December 2014

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

Sundhedsstatistik : en guide

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Råd om tobaksophør at finde balancen

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Fremtidige kommunale sundhedsopgaver Hvor er kommunerne på vej hen ift. sundhedsopgaverne og hvilke relevante analysetemaer kommer til at fylde?

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Kan sundhedsfremme betale sig? Hvordan kommuner og regioner kan tænke sundhedsøkonomi med ind i indsatser målrettet aktivt medborgerskab

Transkript:

Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Økonomisk: Rygning og rygeophør: Tre indgangsvinkler Kan det betale sig at folk holder op med at ryge? Sundhedsgevinster: Hvad vinder folk ved ikke at ryge / rygestop? Organisatorisk/planlægningsmæssigt: Ved vi hvordan rygestoptilbud skal gribes an?

Omkostninger ved rygning: Cost-of-Illness (COI) Direkte omkostninger Primærsektoren: Kons. almen prak. læge Fysioterapeutbehandlng Medicin Sekundærsektoren: Udskrivninger fra hospital (somatisk) Skadestue- og ambulant behandling (somatisk) Produktionstab Opgjort med humankapitalmetoden: Almen praktiserende Sygefraværsdage Rehabilitering Førtidspension Dødsfald Uhåndgribelige omkostninger: Er ikke beregnet Rasmussen SR,. The lifetime costs of smoking and smoking cessation. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen. DSI rapport 2006.01.

Årlige omkostninger ved tobaksrygning. Danmark, 2006, mia. kr. Omkostninger for 35-89-årige: Direkte 11,26 mia. kr. Produktionstab 16,15 mia. kr. I alt 27,41 mia. kr. Mia. kr. 20 15 10 5 0 Direkte omkostninger Produktionstab Pristalsreguleret fra 1999-priser. Rasmussen SR,. The lifetime costs of smoking and smoking cessation. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen. DSI rapport 2006.01.

Kommunale direkte omkostninger ved tobaksrygning Antagelser ved beregning af de forventede årlige omkostninger ved tobaksrygning for en dansk kommune: Kommunestørrelse: 30.000 indbyggere 30% af DRG- og DAGS-taksterne 10% af grundtaksten til almen praktiserende læge og fysioterapeutydelserne Samme udgangspunkt som i 1999: Omkostninger og rygerproportioner (Rasmussen m.fl. (2004))

Forventede årlige omkostninger ved tobaksrygning i en kommune på 30.000 indbyggere. 2006, mio. kr. Omkostninger for 35-89 årige: Indlæggelser og amb. beh. 12,8 mio. kr. Almen prak. og fysioterapi 0,8 mio. kr. I alt 13.6 mio. kr. Mio. kr. 15 10 5 0 Udskriv. og amb. beh. Alm. prak. læge og fys. Pristalsreguleret fra 1999- til 2006-priser.

Besparelser på de totale livstidssundhedsomkostninger ved rygeophør for 35-årige rygere, som ophører med at ryge i givne aldre fordelt på køn, omkostninger og dagligt tobaksforbrug. 5% diskonteringsrate. Danmark, 1999. 300.000 Totale omkostninger (kroner) 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Mænd 0 l 35 m h l 40 m h l 45 m h l 50 m h l 55 m h l 60 m h l 65 m h Dagligt tobaksforbrug (l=1-14 gram, m=15-24 gram, og h=25 gram eller mere) og alder (år) Direkte omkostninger Produktionstabsomkostninger De direkte omkostninger er trunkeret ved 89 år og produktionstabet ved 69 år. Rasmussen SR, Prescot E, Sørensen TIA, Søgaard J. The total lifetime health cost savings of smoking cessation to society. EJPH, published July 13, 2005, doi:10.1093/eurpub/cki024.

Sammenfatning Nuværende rygere koster gennemsnitlig mere end eks-rygere over et livsforløb: Alder Køn Dagligt tobaksforbrug Direkte omkostninger/produktionstab Sygdomsgruppe Resultaterne påvirkes ikke i væsentlig grad af diskonteringsraten Resultaterne påvirkes i nogen grad af de tilgrundliggende antagelser om relative risikoværdier

Forventede kommunale besparelser på de totale livstidssundhedsomkostninger* for 35-årige moderatrygende mænd, som ophører med at ryge i givne aldre. 5% diskontering, Danmark, 2006. Som 35-årige: 28.400 kr. Som 50-årige: 12.800 kr. Som 65-årige: 3.700 kr 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 Besparelse *Omfatter udskrivninger, amb. beh., almen prak. læge og fysioterapi. 5.000 0 35-årige 50-årige 65-årige Pristalsreguleret fra 1999- til 2006-priser. Baseret på Rasmussen SR, Prescot E, Sørensen TIA, Søgaard J. The total lifetime health cost savings of smoking cessation to society. EJPH, published July 13, 2005, doi:10.1093/eurpub/cki024.

Konklusion på økonomien Rygning koster samfundet penge hvert eneste år Set i et livsperspektiv kan der også forventes betydelige besparelser efter rygeophør for både mænd og kvinder størst er besparelserne for de yngste aldersgrupper. Der kan også forventes besparelser for kommunerne

Hvad er rygernes sundhedsmæssige problem? 1. Rygere taber leveår: - Kvinder, der er ryger 15 cigarettter/dag: 9,4 år - Kvinder, der ryger < 15 cigaretter/dag: 7,4 år - Mænd, der er ryger 15 cigarettter/dag: 9,2 år - Mænd, der er ryger < 15 cigarettter/dag: 6,0 år Prescot E et al. Life expectancy in Danish women and men related to smoking habits: smoking may affect women more. J. Epidemiol Community Health. 1998; 52(2): 131-2.

Forventet restlevetid med selvvurderet godt helbred henh. nogenlunde/dårligt helbred for 20-årige aldrig-rygere, eksrygere og storrygere. Andel af forventet restlevetid med godt helbred: Kvinder: Aldrig-rygere: 76,1 % Ex-rygere: 74,5 % Storrygere: 62,9 % Mænd: Aldrig-rygere: 85,9 % Ex-rygere: 80,6 % Storrygere: 73,8 % Forventet restlevetid 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kvinder Kvinder Kvinder Mænd Mænd Mænd Aldrig-ryger Ex-ryger Stor-ryger Aldrig-ryger Ex-ryger Stor-ryger Godt helbred Dårligt helbred Brønnum-Hansen H & Juel K. Tabte gode leveår på grund af rygning. Ugeskr. Læger 2002; 164(34): 3953-8..

WHO: I vestlige lande, hvor rygning af cigaretter har været almindelig i årtier, er rygning den største forebyggelige årsag til sygdom, og en væsentlig andel af for tidlige dødsfald kan tilskrives rygning. Oversat fra: Combating the tobacco epidemic. In: World Health organization, editor. The wold health report 1999. Making a difference. Geneva: World Health Organization WHO, 1999: 65-79.

Rygeophør baseret på "Rygestopdatabasen" Alle der udbyder standardiserede rygestoptilbud i Danmark kan indgå i databasen (1. jan 2005 var der 258 enheder med mere end 21.000 deltagere): Rygestop på landsplan (marts 2002- januar 2005): - efter 6 mdr.: 42 % (20-72)% - efter 12 mdr.: 35 % (13-75)% Jensen M, Thygesen V, Larsen T, Tønnesen H. Rygestopbasen en klinisk database. Klinisk Enhed for sygdomsforebyggelse, H:S Bispebjerg Hospital. Poster.

Rygestopomkostninger baseret på "Rygestopdatabasen" Gennemsnitlige omkostninger per person ved rygestop (afrundet til100 kr.): - Mænd: 3.150 kr. - Kvinder: 3.350 kr. - Rygere, < 15 cigaretter/dag: 3.300 kr. - Rygere, 15 cigaretter/dag: 3.250 kr. - 25-34-årige: 3.100 kr. - 35-54-årige: 3.300 kr. - 55+-årige: 3.300 kr. Olsen KR et. al. Cost-effectiveness of the Danish smoking cessation interventions: Subgroup analysis based on the Danish Smoking Cessation Database. Eur J Health Econ. 2006 Jul 1; [Epub ahead of print].

Omkostninger/vundet leveår baseret på "Rygestopdatabasen" I gennemsnit koster et rygestoptilbud: 10.100 kr. per vundet leveår - og heri indgår ikke de forventede besparelser i Sundhedsvæsenet! Der kan forventes lidt lavere omkostninger for: Mænd Hospitalsbaseret tilbud For rygere der ryger < 15 cigaretter/dag For de ældre aldersgrupper Olsen KR et. al. Cost-effectiveness of the Danish smoking cessation interventions: Subgroup analysis based on the Danish Smoking Cessation Database. Eur J Health Econ. 2006 Jul 1; [Epub ahead of print].

Rygning er usundt rygeophør er økonomisk attraktivt og der er tilbud, der virker! Omkostninger Overlevelse Årlige direkte omkostninger (kr.) 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Mænd 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 Overlevelsessandsynlighed 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Mænd 35 45 55 65 75 85 Alder (år) Alder (år) Aldrig-rygere Rygere Aldrig-rygere Rygere Rasmussen SR. The lifetime costs of smoking and smoking cessation. København: DSI Institut for sundhedsvæsen. DSI rapport 2006.01.