Titelblad Udarbejdet af: Astrid Dam Schiøller, Rolf Mahon, Stine Nøhr Skiffard, Rune Bjerring Andersen & Nanna Linea Carlsen Vejleder: Klaus Petersen Aalborg Universitet 2. semester Humanistisk Informatik Maj 2014 Anslag: 157.611 Astrid Dam Schiøller Rolf Mahon Stine Nøhr Skiffard Rune Bjerring Andersen Nanna Linea Carlsen 1
Indholdsfortegnelse Titelblad Forord Indledning Formål Temarammeredegørelse Videnskabsteori Hermeneutik Fænomenologi Metode Kvalitativ metode Helles analysemodel Valg af empiri Valg af metode Valg af teori Teori Konversationsanalyse (CA) De ti principper Procestrin Appelformer Logos Patos Etos De tre appelformer i en kombination Sproghandlinger Gesture studies Erving Goffman Facework Rollefordeling Analyse Analyse af klip 1 04.01-04.47 min. Intuition Iagttagelse og oplevelse Identifikation og argumentation Opsamling Analyse af klip 2 10:21-11:46 Intuition Iagttagelse og oplevelse Identifikation og argumentation Opsamling Analyse af klip 3 14:17-15:00 min. Intuition Iagttagelse og oplevelse Identifikation og argumentation Komparativ analyse Generelle mønstre for empirien Diskussion 1 4 5 6 8 10 10 11 13 13 14 16 16 18 20 20 20 24 26 26 27 27 28 28 30 32 32 35 39 39 40 40 40 49 50 50 51 52 60 61 61 62 62 70 72 73 2
Konklusion Litteraturliste Kursus: Analyse af interpersonel kommunikation Kursus: Fortolkning af interpersonel kommunikation Kursus: Kvalitative metoder Observation og videoobservation Kursus: Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser Kursus: Fagets videnskabsteori Bilag Bilag 1 Regelsæt for transskriptionen Bilag 2 Fintransskriptioner Bilag 3 Beskrivelse af kursusgangen Kvalitativ metoder observation og videoobservation Bilag 4 beskrivelse af kursusgangen Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser Bilag 5 beskrivelse af kursusgangen Analyse af interpersonel kommunikation Bilag 6 beskrivelse af kursusgangen Fagets videnskabsteori Bilag 7 beskrivelse af kursusgangen Fortolkning af interpersonel kommunikation 75 76 77 77 78 79 80 81 81 82 88 89 90 91 92 3
Forord Denne opgave er skrevet af Astrid Dam Schiøller, Nanna Carlsen, Rolf Mahon, Rune Bjerring Andersen og Stine Nøhr Skiffard. Vi er alle studerende på 2. semester på Humanistisk Informatik, AAU. Vi er blevet stillet til opgave at analysere, diskutere og fortolke en kommunikationsproces med udgangspunkt i semestrets introducerede teorier og forelæsninger. Vi har valgt en interaktion mellem en ejendomsmægler og en mulig køber. Vi har videoobserveret fremvisningen af en lejlighed og har hertil lavet en transskription af vores data. Vi har i vores projekt lagt fokus på verbale og nonverbale elementer i interaktionen og på samspillet og kommunikationen mellem de to samtalepartnere. 4
Indledning Hvordan påvirker det kommunikationen mellem to personer, at den ene er tvunget ind i en kontekst mod sin vilje? Denne undren dannede rammerne for vores oprindelige idé, hvor vi ville undersøge netop denne problemstilling i en kontekst, hvor temaet magt ville være i højsædet. Vi satte os for at videoobservere en afhøring indenfor politiets kredse, hvor magtforholdet mellem en betjent og en indsat/anholdt ville være det grundlæggende fokuspunkt i vores projektarbejde. Af ressourcemæssige årsager fik vi dog afslag fra henholdsvis politiet i Aalborg, Frederikshavn og Herning. Dermed måtte vi desværre hurtigt indse, at det ikke var muligt at opnå empiri i form af en afhøring. Dette afholdt os dog ikke fra at udelukke politiet endnu. Vi måtte dog erkende, at vi var nødsaget til at sænke vores forventninger og se på vores muligheder fra et lidt mere realistisk synspunkt. Vi havde stadig kontakt til politiet i Frederikshavn, da der opstod en mulighed i forbindelse med et færdselstjek. Fordi vi stadig var meget interesseret i at arbejde med en kommunikationsproces mellem politi og borger, så vi det som en kompromis, men stadig en god mulighed. Dette skulle dog også vise sig at kræve for mange ressourcer, og da de i forvejen havde fået for mange henvendelser, resulterede det dermed i endnu et afslag. Efter et utal af forsøg inden for politiets rammer, måtte vi rent tidsmæssigt sande, at vi var nødsaget til at hente allerede indfanget empiri. Dette medførte dog, at valgmulighederne ikke var så store, og derfor kunne vi ikke tillade os at være så kritiske. Da størstedelen af grupperne havde indgået en fortrolighedserklæring, udelukkede det dermed en stor del af empirien. Vi var dog heldige, at en gruppe var villige til at dele deres empiri. Dette resulterede i en fremvisning af en lejlighed mellem en ejendomsmægler og en mulig køber. Vi lever i en verden, der er domineret af alle former for behov. Nogle af menneskets største behov er føde, væske og søvn, men derudover er der også en masse psykiske behov, der spiller en stor rolle i vores hverdag. Nogle af disse omhandler blandt andet sikkerhed og tryghed, hvilket også optræder som to kernebegreber i vores oprindelige idé ved politiet. Derfor er det også altafgørende at have tag over hovedet eller nærmere sagt et sted at bo. At købe sig en ny ejendom er en stor og vigtig beslutning. Kommunikationsprocessen mellem ejendomsmægler og køber er altafgørende for salget. Det er netop dette, vi har valgt at beskæftige os med i dette projekt. 5
Vi har valgt at gå helt i dybden med en analyse af den interpersonelle kommunikation mellem de to parter. Det interessante ved lige netop denne kommunikation er de to parters forskellige roller og deres syn på salget. Der er mange forskellige elementer, der er afgørende i sådan en kommunikation, og et af disse kan være tillid. Umiddelbart er tanken, at der skal skabes et tillidsbånd mellem de to parter på meget kort tid. Derudover finder vi det også interessant, at kommunikationen mellem ejendomsmægleren og den mulige køber ikke bare finder sted ved et bord, som det for eksempel vil være tilfældet ved et personalemøde. Ved en lejlighedsrundvisning bevæger kommunikationen mellem de to parter sig fra rum til rum, hvilket vi forventer, vil resultere i hyppig brug af nonverbal kommunikation. Som nævnt tidligere, er det en stor beslutning at skifte bolig, derfor er det også vigtigt, at køberen kan stole på ejendomsmægleren. Det, tror vi også, er med til at påvirke ordvalg og facework mellem de to personer. Derudover tror vi også, at der er en masse personlige grænser forbundet med et salg. Blandt andet forventer vi, at sælger og køber diskuterer nogle områder, som vi umiddelbart anser som sårbare, heriblandt økonomi, personlige holdninger og forhold. Hver dag er der flere millioner salgssituationer, og nogle er mere personlige end andre. Det er igen en af grundene til, at vi har valgt at analysere lige netop denne form for kommunikation. Det handler ikke om salg af en T- shirt eller en spændende bog, men derimod en hel tilværelse, og denne tilværelse er et fundament og en base for ens levevilkår. Ud fra dette har vi udformet følgende problemformulering; Hvordan forløber udviklingen i kommunikationsprocessen? - Er der nogle mønstre, som kommer til udtryk i interaktionen, og i så fald hvilke? - Hvorfor er disse mønstre afgørende for kommunikationsprocessen? - Hvordan påvirker fremvisningens mønstre udviklingen i kommunikationsprocessen mellem ejendomsmægleren og den potentielle køber? Formål Formålet med dette P2 projekt er at opnå færdigheder i at analysere og forstå kommunikationsprocesser i professionelle sammenhænge. Vi skal lære at anvende teoretiske begreber og metoder inden for feltet og opstille analyser på baggrund af dette. Vi vil opnå 6
kompetencer til at indsamle og tilrettelægge selvvalgt empiri i form af optaget data. Derudover skal vi udvikles i vores generelle forståelse af interaktion som kommunikationsproces mellem samtaleparter. Afslutningsvis skal vi styrkes i at strukturere et større projekt med udvalgte fokuspunkter. 7
Temarammeredegørelse Vi vil her redegøre for de relevante ting, vi har lært i undervisningen på 2. semester i forhold til vores empiri og ud fra dette beskrive, hvordan vores emne er en del af temarammen, og hvad vores motivation er for dette. I denne opgave er der fokus på interpersonel kommunikation, hvor vi vil beskrive og analysere den verbale og nonverbale kommunikationen mellem to parter ud fra vores empiri, som er en videoobservation. Vi er i kurset Kvalitative metoder observation og videoobservation 1 blevet introduceret for kvalitative metoder med særlig fokus på kvalitative observationsmetoder. Vi har med dette kursus opnået en grundlæggende forståelse af kvalitative metoder og observationsmetoder. Det, vi har lært i kurset, har stor relevans for os, da vores empiri til opgaven er en videoobservation. Vi har blandt andet lært, hvordan videoobservation kan bruges til at indfange de forskellige visuelle og kommunikative aspekter af situationen. Vi har i kurset Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser 2 fået præsenteret interpersonel kommunikation i medierede sammenhænge med særligt fokus på situative og mulitmodale praktiker og handlinger. Vi har med dette kursus fået indblik i de kommunikative, kontekstuelle og multimodale forhold, hvilket der gør sig gældende for social interaktion og interpersonel kommunikation i medierede sammenhænge. Dette, mener vi ikke, er relevant for vores opgave, da vores empiri ikke er medieret, da ejendomsmægleren og den potentielle køber ikke interagerer med hinanden gennem et medie. I kursusgangene under Analyse af interpersonel kommunikation 3 er vi blevet introduceret for sprogbrugsteori og analyse i studiet af interpersonel kommunikation. Vi er blandt andet blevet præsenteret for nogle redskaber, såsom transskription, til brug i den tekstnære kommunikationsanalyse og fået indsigt i diskussionen af de teoretiske grundlag. Vi har i kurset lært at analysere, hvad der konkret foregår i den nonverbale og verbale kommunikation mellem forskellige kommunikatorer. Vi bliver under samme kursus introduceret for konversationsanalyse (CA), som der på basis af optagelser og udskrifter af autentisk interaktion, er en tilgang til forsøget på at udlede regelmæssigheder om social og kommunikativ adfærd (Steensig, 2012, s. 287). Dette må siges 1 Se bilag 3 2 Se bilag 4 3 Se bilag 5 8
at være relevant i analysen af vores empiri, da det er en autentisk kontekst optaget på film. Vi er i kurset også blevet introduceret for pragmatik, også kaldt sproghandlinger, som er udarbejdet af den centrale teoretiker engelske sprogfilosof John Longshaw Austin med flere (Vagle, Tekst og kontekst, 1992). Vi vil bruge sproghandlingsanalysen til at fokusere og analysere på sprogbruget mellem kommunikatorerne i den kommunikationssituation, hvori sproget bruges. I forhold til det nonverbale er vi i kurset også blevet introduceret for Gesture studies (Kendon A., 2004), som lægger fokus på, hvordan tale, gestik, interaktion og institutionel kontekst spiller sammen. Dette er relevant for opgaven, da det nonverbale spiller en stor rolle i kommunikationen mellem ejendomsmægler og den potentielle køber i vores empiri. Vi har i kurset Fagets videnskabsteori 4, fået indblik i nogle centrale humanvidenskabelige forskningstraditioner og begrebsrammer, som vi kan bruge til at reflektere over forholdet mellem teori, empiri og metode. I kurset er vi blandt andet blevet præsenteret for nogle af de mest centrale elementer og begreber inden for fænomenologi og hermeneutik. Disse er også relevante at bruge i vores opgave, da vi ud fra disse vil belyse vores oplevelser og erfaringer af den kommunikative kontekst i videoobservationen og bruge vores forforståelse og forståelse til at fortolke dette. Et kursus vi også har haft på dette semester er Fortolkning af interpersonel kommunikation 5. På dette kursus blev vi introduceret for forskellige teoretiske tilgange i forståelsen af interaktion i den interpersonelle kommunikation. De teorier, vi er blevet introduceret for, er psykoanalyse, humanistisk psykologi, socialpsykologisk rolleteori og mikro- sociologisk rolleteori. Ud fra dette kursus har vi fået en større teoretisk og metodisk bevidsthed om, hvad de forskellige psykologiske teorier kunne betyde for tolkningen af vores empiri. Vi har valgt at lægge stor vægt på den canadisk- amerikanske sociolog og professor Erving Goffman, som er kendt for sine teorier om facework og rollefordeling (Harste, 2000). I forhold til vores opgave finder vi dette relevant i analysen af vores empiri, da forholdet mellem ejendomsmægler og den mulige køber kan analyseres ud fra disse. 4 Se bilag 6 5 Se bilag 7 9
Videnskabsteori I følgende afsnit vil vi fremlægge de forskellige videnskabsteoretiske tilgange, vi har valgt at anvende i projektet. Vi vil forklare og argumentere for, hvorfor valget er faldet på netop disse. Hermeneutik Vi har i vores opgave valgt at gøre brug af hermeneutikken, da netop denne spiller en vigtig rolle på den måde, vi har valgt at gribe vores projekt an. Friedrich Schleiermacher og Wilhelm Dilthey er centrale teoretikere i forhold til forståelse og formidling af teksttolkning (Gulddal, 2005). I denne del af projektet er fokus lagt ud fra litteraturen Hermeneutik: en antologi om forståelse (2005) af Gulddal & Møller. Hermeneutikken er af græsk afstamning, og denne tankegang kom for første gang til udtryk tilbage i Antikken (Gulddal, 2005). Hermeneutikken har igennem tiderne udviklet sig til en fortolkningskunst, der beskæftiger sig med forståelse samt fortolkning af emner, som i vores tilfælde er en videoobservation. Det vil sige, at et emnes indhold fortolkes gennem hermeneutikken, som tager udgangspunkt i forforståelsen. Som individ har vi hver især en forforståelse for alt, som foregår omkring os. Dette medvirker til, at vi besidder hver vores opfattelse på baggrund af disse forforståelser. Ydermere resulterer disse opfattelser i en større og bredere viden. Når forskellige forforståelser mødes, vil der straks skabes en ny viden og dermed andre perspektiver. I vores projekt har vi valgt at fokusere på den hermeneutiske cirkel for at få en bredere forståelse af vores empiri. Vi har på forhånd en forforståelse af forholdet mellem ejendomsmægleren og den mulige køber, som lyder på, at mægleren vil bruge forskellige verbale og nonverbale salgsteknikker for at overbevise den potentielle køber. Vi vil med denne forforståelse, kombineret med udvalgte dele af vores videoobservation, analysere os frem til en bredere forståelse for kommunikationen, der udspiller sig, mellem de to parter i denne kontekst. Herefter vil vi drage væsentlige konklusioner i forhold til vores problemformulering. Den hermeneutiske cirkel Schleiermacher udviklede den hermeneutiske cirkel ud fra hans moderne opfattelse af hermeneutikken. Fortolkeren har en forforståelse for et givent emne, hvilket er grundstenen i den hermeneutiske cirkel. Denne forforståelse kan for eksempel skabes på baggrund af kultur og personlige erfaringer (Gulddal, 2005). Et emne kan analyseres ud fra forskellige 10
fokusområder og kan dermed be- eller afkræfte ens forforståelse. En ny forståelse, for et givent emne, kan dog forekomme som i samspil med fortolkning og kan resultere i en helhedsforståelse (Gulddal, 2005). Den hermeneutiske cirkel er det centrale inden for hermeneutikken og fungerer dermed som det grundlæggende vilkår for forståelsen (Gulddal, 2005). Rent metodisk er det en god tilgang, da den hermeneutiske cirkel gør det muligt for os at forstå og fortolke vores empiri. Helhedsindtrykket kan ikke dannes blot på baggrund af enkelte faktorer, når der fortolkes på forskellige dele i et emne. Vores helhedsindtryk af et emne dannes på baggrund af vores fortolkning af de enkelte dele (Gulddal, 2005). Der kan aldrig opstå en 100 % objektiv fortolkning, hvilket den hermeneutiske cirkel er med til at påvise. Dette ses i lyset af, at ethvert individ har sin egen forforståelse. Forforståelsen dannes på baggrund af egne meninger og holdninger, som resultat af kultur og personlige erfaringer, hvilket også pointeres tidligere i afsnittet. Vi vil bruge den hermeneutiske cirkel til først og fremmest at få et dybere indblik i vores empiri. Herefter vil vi analysere empirien for til sidst at lave en dybere fortolkning. Dermed gennemgår vi flere taksonomiske niveauer, hvor vi via en beskrivende og dokumenterende redegørelse føres videre til et analyserende niveau. Her forklarer vi vores belæg for herefter at afslutte med det diskuterende og konkluderende niveau. Med denne gennemgang af de tre taksonomiske niveauer, når vi i dybden med emnet og opnår dermed en samlet forståelse. Ét af de vigtigste elementer i den hermeneutiske cirkel er, at den opnåede forståelse optræder som værende cirkulær. Dette betyder, at det der bearbejdes, i forbindelse med fortolkning, fremstår som en proces, hvilket gør, at vi ikke ender med et konkret facit. Grundet det manglende facit, varierer tolkningen af emnet, afhængig af hvem der fortolker. Dette resulterer i, at der konstant opstår nye fortolkningsmuligheder (Gulddal, 2005). Udover den hermeneutiske videnskabsteori har vi valgt at supplere området med den fænomenologiske tilgang, da vi finder disse, i deres samspil, relevante for projektet. Fænomenologi Fænomenologien blev grundlagt af Edmund Husserl (1859-1938) omkring år 1900 og ses, på daværende tidspunkt, som en af de mest dominerende filosofiske videnskabsteorier. Selvom Edmund betragtes som grundlæggeren af fænomenologien, blev der senere hen tilknyttet andre filosoffer til filosofien, heriblandt Max Scheler, Martin Heidegger og Maurice Maerleau- 11
Ponty (Zahavi, 2007). På baggrund af den kritik vedrørende definitionen af fænomenologi, der har været tilknyttet retningen gennem tiden, er fænomenologiens definition og forståelse blevet bredere end Husserls umiddelbare første tilgang. Dette har også resulteret i mange filosoffers videreudvikling af teorien selv efter Husserls død. Fænomenologiens største fokus er tilknyttet bevidsthedsforståelsen bag fænomener. Et kvalificeret eksempel på en klar forståelse af den ellers brede teori, kunne være Dan Zahavis. Fænomenet er sådan som genstanden umiddelbart viser sig, sådan som den tilsyneladende er (Zahavi, 2007, s. 127). Det vil sige, at det ikke er objektets indhold, der bliver dominerende, men derimod andres forståelse og opfattelse af dette, eller nærmere sagt dets fremtræden for nogle. Dette betyder også, at et bestemt objekt kan fremtræde på mange forskellige måder afhængigt af subjektet. Hermed tager fænomenologien også afstand fra to- verdens lære. Det vil sige, at man ikke kan skelne mellem objektet, som det er i sig selv, og som det er for os. (Zahavi, 2007) Vi har valgt den fænomenologiske tilgang som en del af vores videnskabsteori, da vi mener, at det har stor relevans for vores projekt. Fænomenologien optræder i mange sammenhænge og er et godt supplement til hermeneutikken. I vores projekt har vi set på ejendomssalg som fænomen og ud fra den fænomenologiske metode udarbejdet vores projekt. Løbende vil vi gøre opmærksom på hvilke steder i projektet, vi har valgt at anvende den fænomenologiske metodiske tankegang. 12
Metode I dette afsnit vil vi redegøre for valg af metoder i forhold til projektet. Vi vil først komme ind på den kvalitative metode generelt, hvor vi herunder vil uddybe observation og videoobservation. Dernæst vil vi redegøre for Helles analysemodel. Afslutningsvis vil vi forklare og uddybe vores valg af empiri og teori. Kvalitativ metode Den kvalitative forskningsmetode præger blandt andet det humanistiske område. Ordet kvalitativ bliver oftest set i opposition til kvantitativ. Når forskning er kvalitativ, betyder det almindeligvis, at man interesserer sig for, hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles (Tanggaard, 2012, s. 17). Derfor handler metoden nærmere sagt om at undersøge, forstå og fortolke kvaliteter vedrørende det pågældende emne eller dets problemstilling. I forbindelse med den kvalitative metode har vi valgt at anvende observationsmetoder til indsamling af empiri. Vi har valgt denne metode, da vi finder den mest relevant for dette projekt. Fordelene ved metoden er, at man opfanger billede og lyd på én gang og altid har mulighed for at gense begivenheden. Ulempen ved videoobservation er, at der ikke er nogen neutralitet i forhold til empirien. Vi foretager personlige valg hele tiden i form af zoom, bevægelse og så videre. Observationsmetoder, videoobservation Under den kvalitative metode findes flere forskellige observationsmetoder. Herunder optræder videoobservation også, som vi har valgt at arbejde med på dette semester. Videoobservation fungerer som en god datakilde inden for etnografisk forskning. Videooptagelser gør det muligt ud fra én type data at arbejde med flere forskellige metoder og vinkler. I optagelserne foregår observationer in situ, hvilket betyder, at det er muligt for andre, der ikke har været tilstede under optagelserne, at observere tidspunktets begivenheder. Derudover har vi også valgt lige netop denne metode, da den ikke blot gengiver, hvad der bliver sagt i den pågældende situation, men også gengiver det nonverbale og brugen af de materielle omgivelser (Tanggaard, 2012). Når vi vælger at arbejde med videoobservation, er vi meget opmærksomme på de komplikationer og subjektive valg, det kan have af konsekvenser for vores empiri. Nogle 13
eventuelle komplikationer i forhold til metoden kan være, at det håndholdte kamera følger noget bestemt, mens der sker noget andet uden for kameraets linse. Derudover er vi også klar over, at når vi anvender håndholdt kamera i vores observation, kan en del af objektiviteten i indsamlingen blive begrænset. Derudover mener vi dog, at det er relevant i observationen, da det er to personer, der følges, og de vil bevæge sig rundt. Afgrænsning En af afgrænsningerne ved vores videoobservation er, at den ikke er foretaget af medlemmer i denne gruppe. Da vores første prioritet, interaktionen mellem en politibetjent og en anholdt, mislykkedes, var vi nødt til at skifte fokus. Derfor valgte vi at arbejde med ejendomssalg og at anvende en allerede indsamlet empiri. Således er det heller ikke vores valg, der er taget i forbindelse med observationen. Dette betyder også, at ingen af os har været tilstede under optagelserne. Hermed har vi ikke været i stand til at opfange for eksempel lugte eller begivenheder, der har udspillet sig uden for kameraets linse. Det gør selvfølgelig også, at følingen af hele oplevelsen er noget dårligere for os. Vi har på baggrund af dette stadig valgt at anvende empirien, da billedet og lyden i optagelsen er af rigtig god kvalitet. Vi er opmærksomme på afgrænsningerne løbende i projektet, men vi mener ikke, at det vil forhindre os i at lave en holdbar og velargumenteret analyse. Der kan dog opstå en mulig hindring i konklusionen, da belægget i argumentationen for fortolkningen kan gå hen og blive for svag, da vi kun har det optagede data og ikke en beskrivelse ude på stedet eller interviews med samtaledeltagerne. Der er blevet anvendt fire kameraer i observationen. Et i stuen, et i køkkenet og to håndholdte kameraer. Derudover er begge personer udstyret med mikrofoner. Vi har til observationen lavet en transskription af begivenheden (se bilag). Helles analysemodel I det følgende afsnit vil vi gøre rede for analysemodellen udarbejdet af Helle Alrø og Marianne Kristiansen. Denne vil vi bruge til at analysere vores empiri ud fra. Vi vil i det følgende introducere metodens funktion og syv punkter. Analysemodellen, også kaldt Helles model, er et godt værktøj til at analysere sin indfangede empiri med. Modellen er opdelt i syv punkter (Alrø H. &., 1997). Det skal dog ikke forstås, at 14
den nødvendigvis skal bruges kronologisk. Det er vigtigt at kunne bruge sine iagttagelser og oplevelser som dokumentation for sin fortolkning. Tanken bag denne model er at kunne bruge den til at anvende og analysere vores empiri ud fra. Det er en slags arbejdsfase, der starter idet, vi har haft tanker om valget af empirien og slutter i en konklusion af vores analyse og fortolkning. De syv punkter i Helles model ser således ud: 1. Intuition et øjebliks pludselig klarhed 2. Iagttagelse ydre sansninger 3. Oplevelse indre sansninger 4. Identifikation - teoretiske begreber 5. Argumentation analytisk redegørelse 6. Fortolkning funktion i kontekst 7. Mønstre konklusion I og med vi ikke selv har været ude og observere vores valgte empiri, men derimod har haft en anden gruppe til at gøre det, bliver modellens anvendelighed en smule anderledes for os. Vi har ikke dannet en intuition eller oplevelse som observatører ude i selve situationen. Dette gør, at vi ikke har kunne være med til at tage bestemte valg, vi følte kunne være afgørende for vores analyse (Alrø H. &., 1997). Som nævnt har den anden gruppe valgt at bruge håndholdt kamera flere steder i optagelsen, for at kunne følge ejendomsmægleren og køberen. Her er der særlige situationer, gruppen har følt vigtige at pointere blandt andet ved zoom og lignende. Dette valg er noget, vi må acceptere, da vi ikke selv har været ude at observere situationen. Intuitionen er derved skabt på et andet grundlag. Da vi ikke har været ude at observere situationen, har hele intuitionen været valget og tankerne om at overtage gruppe 36 s empiri. Idet vi hørte om kommunikationssituationen, skabte der sig en del forventninger og tanker til produktet og hele situationen. Iagttagelsen og oplevelsen opstår, når vi ser på vores empiri (Alrø H. &., 1997). Her skaber vi os en masse ydre og indre sansninger. De ydre sansninger forholder sig udelukkende til det, vi kan se og høre på videooptagelsen. Det vil sige, at vi skal forholde os objektivt til optagelsen og kunne skelne mellem, hvad der foregår og ikke, hvad vi fortolker, der foregår. Når vi derimod når til det tredje punkt oplevelse, er det vores indre sansninger, der spiller en betydelig rolle (Alrø H. &., 1997). Her er det den subjektive og fortolkende del, der kommer i betragtning. Det kan være en følelse, vi får, når vi ser 15
ejendomsmægleren hæve sit toneleje. De indre sansninger består derfor af vores egen oplevelse af en iagttagelse. Disse iagttagelser og oplevelser hjælper os til at komme videre i modellen og lave en grundig fortolkning af kommunikationsprocessen. Det fjerde punkt i Helles model beskæftiger sig med de teoretiske begreber på de iagttagelser og oplevelser, vi har bragt til live i starten af modellen (Alrø H. &., 1997). Det kan være både de verbale og nonverbale virkemidler, personerne bruger, eller diverse sproghandlinger, der tydeliggør ejendomsmæglerens måde at sælge på. De fire første punkter i Helles model skal hjælpe os til at skabe en dokumentation og grundlag for vores videre analyse og konklusion (Alrø H. &., 1997). Det vil sige, at disse iagttagelser og oplevelser skal bruges til at sættes i sammenhæng med vores problemformulering, så modellen påviser formålet med vores opgave og de udvalgte klip og iagttagelser. I argumentationen redegør vi for dem analytisk og placerer dernæst funktionen i kontekst. Det vil sige, at vi befinder os i fortolkningsprocessen og sætter indlevelsen og distancen fra empirien op mod hinanden. Den egentlige analyse skal hjælpe os til at belyse eventuelle mønstre og koder. Helles model skal dermed hjælpe os til at observere, dokumentere og analysere en kommunikationsproces ned i den mindste detalje. Den er brugbar for vores empiri og projekt til at komme i dybden med de udvalgte klip og situationer i vores valgte empiri. Valg af empiri Vores valgte empiri er en 17.03 minutters lang videoobservation af en boligfremvisning. I videoklippet er der fokus på to kommunikerende parter, ejendomsmægleren J og den potentielle køber P. Scenariet er filmet udenfor lejligheden, i baggården, i opgangen og i alle lejlighedens rum. Klippet er optaget fra fire forskellige vinkler for at fange alt det nonverbale og verbale i situationen. Vi har udvalgt tre forskellige klip, som vi finder relevante til udredning af vores problemformulering. Vi vil ud fra disse tre klip analysere og fortolke henholdsvis det verbale og nonverbale i kommunikationen mellem ejendomsmægler og den potentielle køber. Dette gør vi ved hjælp af de begreber og teorier, vi har lært på 2. semester. Valg af metode Inden for videnskaben er der mange forskellige veje at gå metodisk. Alt metode indeholder visse begrænsninger, styrker og svagheder, hvilket også er grunden til, at vi har forskellige videnskabelige metodiske fremgangsmåder. Yderligere betyder det, at den metodiske 16
fremgangsmåde i høj grad påvirker håndteringen af data og derved også resultatet, hvilket netop er, hvorfor overvejelser omkring dette er vigtige. Hvor naturvidenskaben i høj grad søger en endegyldig forklaring på bestemte forhold, blandt andet de naturvidenskabelige forhold, søger humaniora i stedet at forstå komplekse menneskelige fænomener som eksempelvis kommunikative processer. En fællesnævner for alt videnskab er dog, at det forsøger at belyse en form for sandhed om verden. I denne opgave vil der, i form af metode, blive gjort brug af hermeneutikken, Helle Alrøs analysemodel, fænomenologi og kvalitativ metode. Disse er valgt ud fra deres individuelle og fælles kompetencer for at komme frem til et troværdigt resultat i form af en konklusion. Hermeneutikken bliver brugt i analyseprocessen som en del af tilegnelsen af ny viden. Grundet temarammen, kommunikationsprocesser, er hermeneutikken oplagt, da tilgangen kan hjælpe med at bringe os fra forforståelse, med teoretisk opbakkede fortolkninger, til at skabe en forståelse af, hvad der foregår i interpersonelle kommunikationssituationer. Hermeneutisk, i forhold til opgavens empiri, vil en forforståelse lyde på, at ejendomsmæglerens kommunikation kan tolkes som forskellige virkemidler og strategier, der forsøger at overbevise køberen, hvilket ville blive be- eller afkræftet efter analysen heraf. Dette vil give en ny forståelse af emnet, hvilket også etablerer en ny forforståelse af forholdene. I forhold til den kvalitative metode har vi fundet det relevant at arbejde med fænomenologien, for at belyse oplevelser og erfaringer af den kommunikative kontekst i videoobservationen. Vi har valgt at arbejde fænomenologisk i dette projekt, da det har stor fokus på indtryk af det enkelte fænomen. Fænomenologien kan belyse forskellige opfattelser og forståelser af de fænomener, vi støder på i vores empiri. Vi vil arbejde fænomenlogisk med vores intuitioner og oplevelser for at få det bedst mulige udgangspunkt. Ved hjælp af fænomenologien får vi mulighed for at sætte vores forforståelse i parentes og se, så neutralt som muligt, på det enkelte fænomen. Kvalitativ metode og videoobservation er temarammemæssigt en måde at se på kommunikationsprocesser, da den giver mulighed for at undersøge både det sproglige, men også det nonverbale. At kunne observere det sagte, gestikken og mimikken, synes vigtig for at kunne svare fyldestgørende på problemformuleringen ud fra vores forforståelse. 17
Helles analysemodel arbejder som bekendt med analyse af kommunikation og er i forhold til empirien et godt værktøj, da den blandt andet hjælper med at identificere forskellige aspekter i en kommunikationssituation. Denne metode, vurderer vi, kan bruges i sammenhæng med fænomenologien samt hermeneutikken, idet dens syv forskellige faser i høj grad kan hævdes at repræsentere forskellige faser i en fænomenologisk såvel som en hermeneutisk forståelsesproces. Hvor Helles model har sine begrænsninger, da vi kun kan nå til det sidste punkt i modellen, er hermeneutikkens læringsproces kontinuerende. Valg af teori For at kunne be- eller afkræfte vores hypoteser og for at kunne besvare vores problemformulering, er det nødvendigt at anvende forskellige teorier. Vi har i vores opgave valgt at bruge fem forskellige relevante teorier, som vi vil bruge til at forklare, analysere og fortolke den kommunikative proces mellem ejendomsmægler og den potentielle køber i vores videoobservation. Først og fremmest har vi arbejdet med konversationsanalysen (CA), som er grundlagt af Harvey Sacks. Harvey Sacks har hentet inspiration fra etnometodologien, som er udarbejdet af Harold Garfinkel. Etnometodologien stiller skarpt på menneskers adfærd i hverdagslivet og common- sence liv (Steensig, 2012). Konversationsanalysen er relevant for vores opgave, da den beskriver metoder og tilgange, hvorpå man kan bearbejde indsamlet data. Herefter har vi valgt at anvende appelformene logos, patos og etos, som er formuleret af filosoffen Aristoteles (384-322 fvt.). Teorien om disse vil vi bruge til at analysere argumentationerne, der bruges til at overbevise modtageren. (Berger, Talerteknik - en håndbog i retorik, 2003) Endvidere vil vi belyse udvalgt teori omkring sproghandlinger. Her er vi blevet introduceret for centrale teoretikere som den engelske sprogfilosof John Longshaw Austin, som opfandt teorien om sproghandlinger (Vagle, tekst og kontekst, 1994) (Svennevig, 1994, side 84). Sproghandlingsanalyse er relevant for vores opgave, da der her fokuseres mest på sprogbruget mellem kommunikatorerne i den kommunikationssituation, hvori sproget bruges. Med sproghandlingsteorien kan vi analysere os frem til de usagte præmisser og konklusioner, der kommunikeres mellem ejendomsmægler og den potentielle køber i vores 18
videoobservation. Dette gør det lettere at forstå kommunikationen på et mere omfattende niveau. Udover det verbale har vi også valgt at have fokus på det nonverbale, hvilket vi vil bruge teorien om Gesture studies til at belyse. Kendon har delt bevægelser op i fire forskellige punkter, som vi vil bruge til at analysere de forskellige bevægelser i den nonverbale kommunikation ud fra (Kendon A., 2004, s. 1 & 7). Den sidste teoretiker, vi vil beskæftige os med, er den canadisk- amerikanske sociolog og professor Erving Goffman, som er kendt for sine teorier om facework og rollefordeling. Hans hovedfokus lå på menneskets indbyrdes omgang med hinanden, især i offentlige situationer (Harste, 2000). Erving Goffmans teorier er relevante i analysen af vores empiri, da forholdet mellem ejendomsmægler og den potentielle køber kan analyseres ud fra disse. Ydermere er teorierne relevante i forhold til at undersøge, hvilke linjer mægleren og den potentielle køber påtager sig i interaktionen, og om disse vil blive accepteret som face af modparten. 19
Teori Afsnittet teori vil omhandle en introduktion og klargøring af de forskellige teorier, som vi har valgt at arbejde med i dette projekt. Hver teori vil blive præsenteret med en introduktion og de vigtigste og mest relevante hovedpointer inden for den enkelte teori. Konversationsanalyse (CA) Konversationsanalyse (,,Conversation Analysis, ofte forkortet,,ca ) er en tilgang som på basis af optagelser og udskrifter af autentisk interaktion forsøger at udlede regelmæssigheder om social og kommunikativ adfærd (Steensig, 2012, s. 287). Sådan lyder Jakob Steensigs definition af konversationsanalysen i bogen Kvalitative metoder En grundbog. Grundlæggeren af konversationsanalysen hed Harvey Sacks, og den stammer oprindeligt fra sociologien, men bliver i dag også brugt inden for mange andre studier heriblandt psykologi og kommunikationsvidenskab. Sacks var ph.d.- studerende hos Erving Goffman, men både Sacks og konversationsanalysen var i højere grad præget af Harold Garfinkels etnometodologi. Sacks og hans to medarbejdere, Gail Jefferson og Emanuel A. Schegloff, er de tre forskere, der har udgivet de mest centrale skrifter inden for konversationsanalysen (Steensig, 2012). Mange ser konversationsanalysen som en videreudvikling af etnometodologien, men de to tilgange adskiller sig også fra hinanden på flere områder. Konversationsanalysen beskæftiger sig i høj grad med regelmæssigheder og resultater, således at konversationsanalytiske undersøgelser kan udvikle sig på baggrund af tidligere undersøgelser. Hvorimod etnometodologien har fokus på, at de metoder som arbejdes med, er specifikke for den enkelte case (Steensig, 2012). Vi vil nu gennemgå de 10 principper, som Jakob Steensig beskriver i konversationsanalysen og derefter de seks trin i processen fra dataindsamling til fuldendt forskningsprodukt (Steensig, 2012). De ti principper 1. Forståelse Når Jakob Steensig omtaler forståelse i forhold til konversationsanalysen, er det med henblik på, hvordan vi i vores hverdag forstår verden. Det handler om, hvordan vi som mennesker skaber og opretholder de ordner og normer, som er i vores tilværelse. Det vil sige den måde, 20
hvorpå hverdagen bliver sammenhængende og forståelig. Denne forståelighed er hverken medfødt eller et lynstudie. Det er en lang og intens proces, vi opbygger i vores omgang med verden omkring os. Det er netop denne proces, som konversationsanalysen har i sinde at undersøge og beskrive (Steensig, 2012). 2. Interaktionel kompetence I konversationsanalysen ser man på betydningsdannelse som noget, der bliver skabt i et samarbejde, altså i interaktionen mellem personer. Derfor er der, som i en hver anden kommunikation, også en modtager og afsender. Det der skiller sig ud ved dette princip er, at man som databehandler ikke kan fastslå, hvad en bestemt ytring betyder, før man har undersøgt, hvordan den bliver taget imod og bearbejdet af modtageren (Steensig, 2012). 3. Fremvisning af forståelse Grunden til, at vi som analytikere kan fortolke på interaktionen mellem personerne, er fordi samtaleparterne viser hinanden, hvordan de forstår det, der foregår. Derfor er dette punkt også på mange måder et af de vigtigste elementer i analysen. Det kan dog ikke undgås, at databehandleren også fortolker. Men i konversationsanalysen er det dog vigtigt, at databehandleren hele tiden holder sine egne fortolkninger op mod de fortolkninger, som deltagerene viser hinanden i interaktionen (Steensig, 2012). 4. Optagelser og transskriptioner Den form for fremvisning, vi viser af forståelse i hverdagen, er ofte så minimal, at det kan være svært at opdage kun ved hjælp af observation. Derfor er det nødvendigt at kunne fastholde øjeblikket for at kunne fange fortolkningerne i samtalen. Det gøres ved optagelse af samtalen, så man kan se det igen og igen. Hertil transskriberer man optagelserne for at kunne indfange alle de nødvendige detaljer i interaktionen (Steensig, 2012). 5. Handlinger Inden for konversationsanalysen er et af fokusområderne den sociale, kommunikative handling, der foregår i en interaktion. Sociale handlinger kan være de sproglige bemærkninger, man udfører i en samtale, men en mindst lige så tydelig handling er det nonverbale i en samtale. Det er for eksempel gestik, mimik og bevægelser med kroppen. Handling er et vigtigt punkt i konversationsanalysen, fordi det er sjældent, at personer blot interagerer med hinanden. Oftest er det for at udføre handlinger mod, med og for hinanden. 21
Derfor er alle former for handlinger, både verbale og nonverbale, ekstremt vigtige i enhver interaktion. Derfor er det noget, man hele tiden undersøger som analytiker (Steensig, 2012). 6. Taleture og turtildeling Den del af handlinger, der er verbale, inddeles også i taleture. Taleturene består af konstruktionsenheder. En enhed består af et stykke tale, der kan udgøre en form for kommunikativ aktion. Derfor er en konstruktionsenhed også en taletur. Turtildelingssystemet er den måde, hvorpå samtaleparterne skiftes til at tage taleture i interaktionen. Systemet fungerer som et enkelt regelsæt, men reglerne er dog ikke automatiske i en interaktion. Når taleture og turtildeling ikke opfyldes, kan det være i form af overlappet tale eller lange pauser i interaktionen (Steensig, 2012). 7. Turkonstruktionsenheder og projicering Som nævnt tidligere er en taletur også en turkonstruktionsenhed. En turkonstruktionsenhed består af genkendelige måder, som er en del af den kompetence, samtaledeltagerne har i en interaktion. Det medfører, at deltagerne i en interaktion kan forudse, hvad de skal gøre, eller hvad der er nødvendigt for at få afsluttet en påbegyndt enhed. Det er også denne forudsigelse eller bevidsthed, der kaldes projicering i konversationsanalysen. Dette er et meget vigtigt element for, at hele turtildelingssystemet overhovedet kan fungere. Man kan dog ikke på forhånd forudsige, hvordan det er muligt at afslutte en konstruktionsenhed, da samtaledeltagerne har mulighed for at påvirke eller ændre det undervejs og bagefter (Steensig, 2012). 8. Sekvenser I forbindelse med taletur er det også relevant at arbejde med sekvenser og handlingssekvenser. Alle handlinger hører hjemme i handlingssekvenser. Hver gang en taletur er i gang, bliver der opstillet nye betingelser for, hvad der er oplagt at gøre i de efterfølgende taleture, og det vil også resultere i, hvordan de skal fortolkes. På samme måde kan man også se, hvordan hver taletur viser en vis forståelse af de betingelser, som den forhenværende taletur fremlagde. Alle de genkendelige handlingsforløb, vi støder på i vores hverdag, definerer konversationsanalysen som sekvenser (Steensig, 2012). 22
9. Præference I en bestemt situation i en interaktion, kan en taler vælge en præference. En præference er én af de forskellige alternative handlinger, som oftest bliver valgt i en situation. Det er den mest oplagte, ligetil og uproblematiske handling. Præference i denne sammenhæng handler ikke om, hvorvidt det er foretrukket eller ej, men derimod at det er en præfereret handling. Det vil sige normerne for, at handlingen er den mest oplagte og umarkerede. Det kan også ses på den måde, at den præfererede handling udføres uden videre, hvorimod den dispræfererede bliver set som markeret eller problematisk (Steensig, 2012). Det kan for eksemepel være, hvis en person beder en anden person om at række ham/hende saltet. Hvis den anden person rækker den første person saltet, vil det være den præfererede handling, og derimod hvis personen nægter, vil det være en dispræfereret handling. 10. Reparatur Det sidste fokus i konversationsanalysen er reparatur. Reparatur er, når samtaledeltagerne forholder sig til problemer forbundet med selve talen. Der er to former for reperatur: Selv- reparatur: Når en taler selv reparerer på problemer i vedkommendes egen tale. Anden- reparatur: Når en taler reparerer på problemer i en anden talers tale. Normen synes at være, at det fungerer bedst, når der er tale om selv- reperatur fremfor anden- reparatur. Altså at den taler, der har opført et problem forbundet med talen, selv reparerer eller igangsætter reparatur på sin egen tale. Reparatur kan være små fejl i taler, i form af fortalelser, ændringer i ytringer, sprogfejl og så videre. Derudover kan det også være noget, vi ikke forstår i en tale eller noget, vi ikke mener kan være sandt (Steensig, 2012). Responstegn og minimalrespons Inden for CA arbejdes der også med minimalrespons eller responstegn (Stax, 2005). Der analyseres minimalrespons på lige fod med andre taleture inden for CA. Responstegn er de sproglige signaler, samtaleparter giver hinanden for at vise, at de lytter til det, den anden siger. Det er for eksempel respons som mm, nå og aha (Stax, 2005). Minimalrespons befinder sig et sted mellem at lytte og tale. Dette er som regel et udtryk for, at lytteren forstår, hvad taleren siger og en opfodring til, at denne skal fortsætte sin taletur (Stax, 2005). 23
Udover de 10 principper i konversationsanalysen er der, som tidligere nævnt, også seks procestrin i analysen, som vi nu vil gennemgå. Procestrin I konversationsanalysen arbejdes der nedefra og op. Det vil sige, at der arbejdes fra data og mod generaliseringer. Det betyder også, at hvis det bearbejdes konversationsanalytisk, startes der altid med data i et projekt. Inden for analysen er der fokus på to former for forskningsprodukter: Single case- analyser: I en single case- analyse arbejdes der først med noget bestemt data ned i deltaljen, hvorefter de enkelte interaktionelle mekanismer kan klargøres, som gør sig gældende i netop det enkelte eksempel. Denne analyseform bruges oftest, hvis det er første undersøgelse af et fænomen eller til at illustrere enkelte pointer. Collections (eksempelsamlinger): Dette fungerer nærmere som eksempler på et fænomen, som analytikeren forsøger at blotlægge. Det vil sige som grundlag for en foreslået regelmæssighed eller norm vedrørende fænomenet. Som nævnt tidligere bliver der arbejdet med seks procestrin, men trinene er opdelt. Trin 1-4 gør sig gældende for både single case- analysen og collections. De sidste to trin, trin 5 og 6, er kun gældende for collections. Derfor vil vi kun gennemgå de første fire trin, da dette gør sig gældende i vores projekt, hvor vi har at gøre med en single case- analyse (Steensig, 2012). 1. Indsaml samtaledata Når man skal starte et konversationsanalytisk projekt, er det første punkt at få indsamlet samtaledata. Derfor skal der indsamles optagelser af en autentisk interaktion. Det skal dog nævnes, at det ikke er muligt at opfange en given interaktion fuldt ud. Når der skal indsamles en type data, vil det altid afhænge af det formål, projektet har. Derudover er det vigtigt inden for konversationsanalysen, at ens data er så autentisk som muligt. Det vil sige, at der ikke planlægges et opsæt eller en scene til ære for optagelsen, men at selve optagelsen er taget direkte ud af en almindelig hverdagssituation. Altså en situation som alligevel ville forekomme i samtaledeltagerenes liv. At man så bliver nødt til at observere 24
med kamera og lyd, må man blot være opmærksom på som faktor, men dette kan ikke omorganiseres. Efter dataindsamlingen skal der gøres overvejelser vedrørende optagelsen og apparaturet. I forhold til eksemplet skal opmærksomheden rettes mod optagekvalitet, data fra apparatur til computer og beslutninger i forhold til tilstedeværelse ved optagelsen og så videre. Sidst men ikke mindst er der også etiske områder forbundet med en dataindsamling. Det er meget vigtigt, at alle samtaledeltagerne har givet deres samtykke til optagelsen. Det er vigtigt, at deltagerne ved, hvorfor vi optager, og hvad det skal bruges til (Steensig, 2012). 2. Udskriv data Når dataen er indsamlet, laves der, inden for konversationsanalysen, også et transskriptionssystem som supplerende materiale af det indsamlede data. I transskriptionen arbejder man ikke fonetisk, men derimod anvendes der almindelog ortografi. Dette er nødvendigt, da normal skriftsprog ikke gengiver det sagte optimalt. Derfor er det også vigtigt, at der skrives, hvad der præcis bliver sagt, og ikke hvad der egentlig burde være sagt. Herudover er fokusset også på tiden i transskriptionen. Det kan for eksempel være tøven, pauser, lydforlængelser, hurtig og langsom tale, overlappende tale og så videre (Steensig, 2012). Det er meget vigtigt, at det angives så præcist som muligt for at få den bedste transskription. Derudover lægges der også fokus på andre lydmæssige elementer og nonverbale faktorer. Til sidst er det vigtigt, at transskriptionen ikke røber eller afslører nogen former for navne, der vil kunne lede til genkendelse af samtaledeltagerne. Derfor skal de under hele transskriptionen holdes anonyme (Steensig, 2012). 3. Lav observationer Når der efterfølgende er indsamlet data, og dette er transskriberet, kan observationen hermed påbegyndes. Der er to former for observationer inden for konversationsanalysen. Enten fungerer det sådan, at man selv kigger på ens data og studerer det, ellers foregår det ved datasessioner. Datasessioner er meget anvendt inden for konversationsanalysen. Det foregår på den måde, at alle analytikere samles om det indsamlede data og transskriptionen dertil. Derefter bliver det besluttet at fokusere på et bestemt sted i dataen. Først skriver hver analytiker sin egen observation, og eventuel argumentation ned, og derefter gennemgåes alles observationer. På 25
denne måde opstår flere forskellige vinkler på det valgte data og herunder flere forskellige måder at arbejde videre med materialet på. Pointen er ikke at blive enige, men derimod at få flere tanker og indsigter i spil (Steensig, 2012). 4. Lav beskrivelse af et data- eksempel, prøv at indfange et fænomen Når dataen er indsamlet, transskriberet og observeret, kan der nu fortsættes videre til sidste del af single case- analysen. På dette tidspunkt kan der nu arbejdes videre med at prøve og indfange et fænomen i data. Når situationen er observeret i dataen, kan der påbegyndes en undersøgelse af, hvilket fænomen der kan arbejdes videre med. Dette fænomen kan blive fundament for hele opgaven. På den måde er der taget udgangspunkt i og ved hvilke situationer, der kan arbejdes videre med og fokuseres på fremadrettet. Dette punkt foregår selvfølgelig også sideløbende med punkt tre, men under punkt fire, er der mulighed for at fokusere fuldstændig på det gældende fænomen. Det er altså beskrivelsen af fænomenet, der tilhører punkt fire, og herefter vil denne blive forskningsproduktet, fordi vi arbejder med en single case- analyse. Konversationsanalysen er en bred teoretisk tilgang til at analysere og bearbejde en kommunikationsproces. Derudover er det dog vigtigt at supplere analysen med mere konkrete teorier. Derfor har vi nu valgt at redegøre for appelformer, da vi finder argumentationen i interaktionen vigtig. Appelformer De tre appelformer, logos, patos og etos, blev formuleret af filosoffen Aristoteles (384-322 fvt.). I kommunikation er appelformer gode til at styrke argumentationen og overbevise modtageren (Berger, Talerteknik - en håndbog i retorik, 2003). Logos Appelformen logos appellerer til modtagerens fornuft og intellekt. Dette kan gøres ved at have en logisk argumentation. Der kan anvendes logiske, fornuftige og rationelle argumenter. Det er også muligt, at afsenderens påstand kan bygges på videnskabelige undersøgelser, statistikker og så videre. Dette gør, at der mellem påstand og belæg er et logisk og rationelt forhold. Altså når logos anvendes i argumentationen, er det forholdet mellem belæg og påstand, og hvorvidt det er logisk og rationelt (Berger, Talerteknik - en håndbog i retorik, 2003). Eksempel: Det er varmt, fordi solen skinner. Denne konstatering bliver mere sandfærdig, 26