Mål- og indholdsbeskrivelser for Bredsten- Gadbjerg SFO

Relaterede dokumenter
Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kollerup Skole 2018

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Identitet og venskaber:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Firkløverskolen, Give i Vejle kommune

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Smidstrup SFO 1 og 2

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Vinding SFO i et kort historisk lys:

Hældagerskolens SFO. Organisation

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Vuggestuens lærerplaner

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Kulturelle udtryksformer

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Mål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Børnehavens lærerplaner 2016

Kulturelle udtryksformer

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Handleplaner for 2. årgang.

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Pædagogiske principper SFO

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan Rollingen

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Læreplaner. Vores mål :

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Alsidige personlige kompetencer

Læreplan for Selmers Børnehus

KONGSBJERGSKOLENS SFO 2018

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Forord. Indholdsfortegnelse

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Jeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Vision, værdier og menneskesyn

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Transkript:

Mål- og indholdsbeskrivelser for Bredsten- Gadbjerg SFO Pædagogisk lørdag d. 26.januar 2013 Mål-og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne-og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående fokusområder. Lektiestøtte/faglig fordybelse i Bredsten-Gadbjerg SFO Rammer: Et rum som indrettes til dette formål. Kombination af lektier og læringsspil på Ipad Læsning Spille spil som ligger op til de emner som der arbejdes med i skolen i f.eks matematik. Vi synes, der skal være en fast voksen tilknyttet,(max 2) så der er en fast struktur. Dette giver mulighed for at følge det enkelte barns udvikling og giver tryghed for barnet. Det skal være hyggeligt at være til faglig fordybelse (frugt o.lign.) Tidsrummet kunne være 15.00 16.00 Lektiestøtte/faglig fordybelse skal være en naturlig del af af hverdagen Lektiestøtte/faglig fordybelse skal være synligt for forædlre og ansatte En synlig happening, der markerer, at det er i dag, der er lektiestøtte Holde kurser for forældre i fx matematikmetodik Identitet og venskaber Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller og have mulighed for at udfolde nye sider af sig selv i et inkluderende fællesskab. Udviklingen af et positivt selvbillede er en vigtig forudsætning for barnets trivsel, og herved styrkes elevernes mod på og lyst til læring. Barnets udvikling understøttes i mødet med nærværende voksne. Anerkendende tilgang Vi er opmærksomme på det enkelte barn. Fx hvis vi observerer, at et barn går rundt alene Vi er opmærksomme på alle forhold omkring barnet: hvordan har barnet det i skolen, i hjemmet, viden om barnets generelle trivsel Vi er opmærksomme på at skabe rum til børns individuelle behov Vi er opmærksomme på børnenes sprogbrug Vi er klar over, at ikke alle børn trives, men vi har svært ved at se den eventuelle skjulte mobning Fremadrettet vil vi gerne: Når der er mange voksenresurser i SFO vil vi skabe tid og rum til børn med særlige behov (stille børn, udadreagerende børn, Inddrage børn, der ikke selv melder til aktiviteter skal du ikke lige med mig? Fælles fokus på sprogbrug: Hele skolen sætter fælles fokus på børnenes sprog, forældrene skal inddrages Forebyggelse af mobning ved fx at arbejde med Fri for mobberi, taktil massage Arbejde med mindfulness, skabe et rum i SFO til afslapning og stille-stund 1

Leg, læring og mestring Leg er børns måde at udtrykke og udvikle sig på, og legen har derfor stor betydning for børns læring og oplevelse af at mestre livet. I legens fantasifulde og kreative udfoldelse danner børn deres identitet og udvikler centrale færdigheder som sprog, empati, konfliktløsning, samarbejde og ledelse. SFOen tilrettelægger sine aktiviteter, så der er en passende balance mellem børnenes frie leg og voksenstyrede lege og aktiviteter. Fri leg ude og inde Børnene kan tilmelde sig forskellige aktiviteter Vekslen mellem fri leg og voksenstyrede aktiviteter Plads til spontanitet og indfald Krop, Bevægelse og Sundhed Sundhed og fysisk trivsel er en forudsætning for børns udvikling og læring. Børn har behov for at udvikle deres motorik og opleve glæden ved fysisk udfoldelse. Daglig motion gennem leg udvikler børns styrke, smidighed og udholdenhed. SFOen har fokus på sunde kostvaner og en sund balance mellem aktivitet og afslapning. Børnene tilbydes alsidig, varieret og sund morgenmad og eftermiddagsmad Vi er opmærksomme på at undgå madspild Vi tilbyder mange fysiske aktiviteter i hallen, gymnastiksalen og ude Vi udnytter årstidernes muligheder( kælke, ture, cykle, gå i skoven) Vi har diverse udstyr som fremmer børnenes motoriske udvikling Arrange fælles ture i svømmehalen i Vingsted Udnytte og gøre brug af hinandens materialer ved hjælp af en idebank Sætte fokus på at skabe ro og hygge, når vi spiser. Vigtigt, at de voksne spiser sammen med børnene (rollemodeller) Udarbejde fælles værdier og holdninger i forhold til børnenes brug af computere Fælles holdninger om, hvor meget børnene skal være udenfor Demokrati og medbestemmelse Børn er centrale sparringsparter, når skolepædagoger udvikler og planlægger SFOens aktiviteter. Børnene øver sig i at indgå i dialoger, lytte til andres synspunkter, acceptere forskelligheder og tage medansvar for helheden i ord og handling. Det udvikler deres forståelse af demokrati og evne til medbestemmelse. Skolen bevæger og bevæger sig, når børnene involverer sig gennem åbne dialoger, undersøgelser og afprøvninger. I Bredsten afholder vi børnemøder, hvor børnene har mulighede for at komme med ideer og input til aktiviteter I Bredsten er der en postkasse, hvori børnene kan aflevere ønsker vedr. Manglende materialer mm. 2

I Gadbjerg involveres børnene løbende i forskellige aktiviteter Indføre børnemøder i Gadbjerg Kreativitet og innovation Oplevelsen af at skabe værdifulde løsninger styrker det enkelte barns evne til at løse udfordringer i et globaliseret samfund. Den innovative tilgang er derfor et naturligt element i skolens arbejdsmåde. Børn udvikler og styrker deres kreativitet gennem leg og gennem kreativt arbejde med mange forskellige materialer, men også gennem fælles idégenerering omkring konkrete opgaver eller problemer. Børn udvikler innovative kompetencer, når de gennem deres kreative handlinger og løsninger får mulighed for at skabe værdi for sig selv og andre. Der er mange muligheder for at være kreativ og bruge fantasien i leg med Jovo, Lego osv Der er også rig mulighed for at være kreativ og skabe sine egne produkter i forskellige materialer Fremadrettet vil vi: Blive bedre til at dokumentere hvad vi laver At igangsætte flere voksenstyrede aktiviteter Samfundet omkring skolen Skolen er en del af samfundet, både det lokale og det globale. Børn skal lære, at forstå sig selv og deres SFO som en del af et større samfund. Foreninger, institutioner og virksomheder i SFOens nærmiljø er naturlige samarbejdspartnere og udgør SFOens lokale netværk. Forældre kan ofte være indgangen til dette samarbejde. Gadbjerg: Lokalsamfundet er stærkt involveret i skolen Ældre har været på besøg sløjd og strikkecafe Forældre overtager skolen ved pædagogiske dage/arrangementer Bag for en sag Samarbejde med andre skoler om at se teater Bredsten: Samarbejde med Balle Friskole om teater o.lign. Samarbejde med lokale idrætsforeninger Børnene besøger plejehjememt og lærer de ældre om brug af pc ere og mobiltelefoner Flere traditioner fx Luciaoptog på plejehjemmet og synge julesange på plejehjemmet Involvere bedsteforældre i fx sløjdaktiviteter og andre emner Mere samarbejde med plejehjemmet Lukke dørene op for lokalsamfundet ved fx fester og emneuger gratis PR Kan vi udnytte nogle af de mange velkvalificerede arbejdløse i lokalsamfundet de har kompetencer som kunne opkvalificere vores arbejde i fx emneuger Vi skal stille flere krav til de mennesker, vi får ud på skolerne og i institutionerne i prkatik o.lign. 3

Drøftelse af hvordan vi kan indrage fx håndværkere i projektperioder, kunstnere i som huskunstnere, musikere i teaterperioder Bruge lokalsamfundet til fundraising til specifikke lokalprojekter i nærmiljøet Mangfoldighed og inklusion Mødet med menneskers forskellige kulturer, baggrunde og personlige forudsætninger er en del af børns hverdag. Derfor skal børn lære, at der findes forskellige måder at forstå verden på. Alle børn har behov for at opleve tillid, tryghed og trivsel, og de skal kende adfærds-og dialogformer, som understøtter social inklusion. Derfor udvikler og vedligeholder SFOen en kultur, der sikrer, at alle børn er en del af et inkluderende fællesskab. At vi som voksne anerkender og accepterer hinandes forskelligheder og dette smitter af på børnene. Natur og science Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Læring foregår når som helst og hvor som helst; på arbejdspladser i naturen, i det virtuelle læringsrum. Oplevelser i og med naturen stimulerer sanserne, skaber glæde og trivsel, og danner samtidig et vigtigt grundlag for børns motivation og læring i indenfor scienceområdet. I SFOen er der derfor fokus på at give børnene muligheder for at opleve og undersøge forskellige aspekter ved naturen alt efter hvilke muligheder, der byder sig i skolens omgivelser. Vi har et godt uderum som giver muligheder for at eksperimentere og udforske narurens ressourcer Vi bruger slugten/skrænterne til at kælke Skolegården bruges til spontane aktiviteter Vi bruger naturen omkring os Vi bruger bålhytte, legeplads, skov Vi vil blive bedre til at tage på ture ud i naturen Vi vil bruge naturen mere bevidst. Fx have en fast dag, hvor vi er ude hele dagen Digital teknologi Den digitale teknologi forandrer på mange måder vores dagligliv, og har fået stor betydning for børns identitetsdannelse, læring, fællesskaber og udvikling af sociale relationer. Børn og voksne anvender de digitale redskaber i leg og som praktiske hjælpemidler, og de spiller en central rolle i skolens undervisning. SFOen har derfor en pædagogisk praksis, som på en kreativ, alsidig og afbalanceret måde medtænker den digitale dimension i fritidens forskellige aktiviteter. Klubbørn i Bredsten tilbydes brug af minidata i max to timer om dagen Indskolingen har bestemte dage, hvor de må bruge pc Wii i fællesrummet 4

I Gadbjerg har indskolingsbørnene en computerdag hver Indføre brug af Tabulex i Gadbjerg Benytte Ipads til læsning og spil Debattere sekretærens rolle i forbindelse med Tabulex det tager mange voksenresurser Vigtigt at være kritisk i forhold til digital teknologi vigtigt at børnene kommer ud og bruger kroppen Opsamling på pædagogisk lørdag: Lektiestøtte/faglig læsning: Vi skal nu blive mere konkrete og træffe beslutninger: Hvor skal lektiestøtten finde sted? Hvem skal varetage lektiestøtten? Hvor tit og på hvilket tidspunkt af dagen skal lektiestøtten finde sted? Dette tema sættes på et af de først kommende p-møder De ni fokusområder skal løbende debatteres og udbygges. Der afsættes tid fx 20 min på hvert p-møde, hvor et fokusfelt drøftes og mål- og indholdsbeskrivelsen bliver et dynamisk dokument Emner til videre drøftelse: Skal de store klubbørn ud lige som de yngste børn? Kan voksenresursen i forbindelse med Tabulex med fordel bruges anderledes? Service vs. Pædagogisk kvalitet Udarbejdelse af årshjul, hvor de ni fokusfelter fremgår 5