Kulturforandring i FAB effekten af systemisk uddannelse Rusmiddelcenter Odense og Behandlingscenter Svendborg (det gamle Fyns Amts Behandlingscenter, FAB) har igennem en 5 års periode været igennem et gennemgribende uddannelsesforløb af samtlige medarbejdere med markante effekter til følge. Kulturen har ændret sig radikalt fra at være kaotisk og uforudsigelig til at være anerkendende, professionel og positiv. Både medarbejder, samarbejdspartnere og klienter fortæller om større tilfredshed og en langt højere kvalitet af behandlingen. Dette er historien om FABs forandringsproces med afsæt i en gennemgribende evaluering af uddannelsesforløbet. FAB i slutningen af 90erne Fyns Amts Behandlingscenter var før kommunereformen Fyns Amts ambulante tilbud til voksne stofmisbrugere. I slutningen af halvfemserne var det en organisation præget af kaos, hvor behandlingstilbuddet var uklart og både medarbejdere og samarbejdspartnere var utilfredse. Susanne Kvolsgaard, Socialcenterchef i Odense Kommune beskriver behandlingen således: Jeg fik indtrykket af, at det var den enkelte behandler, der selv kunne bestemme hvad ambulant behandling var. Vi gjorde rigtig meget ud af dengang at prøve at få defineret hvad ambulant behandling bestod af. Det voldte meget besvær. Og det lykkedes meget dårligt. (Susanne Kvolsgaard, Socialcenterchef i Odense Kommune) Noget meget grundlæggende i behandlingen var urinkontrol. Klienterne skulle indlevere en ren urinprøve for at bevise, at de ikke var i sidemisbrug. Hvis deres urinprøve ikke var ren medfulgte det først en advarsel og dernæst udskrivelse af behandlingen, da man opfattede det at have et sidemisbrug, som en klar indikator for, at man ikke var klar til at modtage behandling. Både medarbejdere og ledere var frustrerede over denne måde at arbejde på. Jeg kunne ikke holde til, at jeg ikke syntes, jeg at gjorde mit arbejde ordentligt. Jeg skulle hele tiden gøre noget, jeg ikke troede på virkede. (Gitte Jacobsen, afdelingsleder i Hjørnely) Ifølge Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning, var det almindelig kendt, at tingene ikke fungerede, og at det dybest set grundende i konflikter mellem ledere og medarbejder. Sparring og supervision var minimal, og opstod der konflikter med klienterne trak 90% af personalet sig væk, da de ikke følte sig rustede til at tackle situationen. På klientkonferencer var folk yderst tilbageholdende med at tage sager op til diskussion, da man følte sig angrebet og kritiseret, hvis man gav udtryk for at have brug for hjælp til håndteringen af en sag. Medarbejdere følte sig ikke værdsat, og det var ikke nogen positiv oplevelse at starte som ny medarbejder i FAB. I første omgang var jeg ansat i et halvt års vikariat og efter 2-3 måneder, var jeg rigtig glad for at det kun var et vikariat, for så kunne jeg jo tage mit gode tøj og gå. Det var meget lidt anerkendende Der var nogle personalemæssige problemer, der blev tacklet på en fuldstændig uhensigtsmæssig måde - til tider næsten overgrebsagtig. (Medarbejder i FAB)
Beslutning om forandring I 2001 blev den nuværende leder, Birthe Vorsum, ansat. Ikke længe efter, i foråret 2001 blev MacMann Berg kontaktet. MacMann Berg er en systemisk konsulentvirksomhed, der arbejder med organisationsudvikling og uddannelse af ledere og medarbejdere i et systemisk anerkendende perspektiv. MacMann Berg blev i første omgang tilknyttet i forbindelse med en række 1-2 dages seminarer og i 2002 startede den samlede ledergruppe i FAB på en systemisk uddannelse ved MacMann Berg. Dette blev efterfulgt af uddannelse af det samlede personale, 90 medarbejdere, i efteråret 2003 og foråret 2004. Der har siden afslutningen af uddannelsen i 2004 løbende været opsamlingshold hvor nye medarbejdere har fået tilsvarende uddannelse. Det overordnede fokus med uddannelsen var at kvalificere medarbejder og ledere, så de udviklede kompetencer til at kunne arbejde med aktive kommunikations- og refleksionsprocesser i egen praksis. Der var et klart sigte mod at skabe et fælles fundament for misbrugsbehandlingen, der kunne danne grundlag for en faglig udvikling og vidensdelingskultur. Effekten af uddannelsen en kulturforandring Der er gennemført evaluering af det ovenfor beskrevne uddannelsesforløbs effekt i FAB. Evalueringen har bestået både af kvalitative og kvantitative indsamlinger både internt og eksternt. Der er lavet en række interviews ligesom medarbejderen i FAB er blevet bedt om at svare på et spørgeskema omhandlende uddannelsens effekt. Derudover er det indsamlet statistisk materiale på døgnpladstilbud i Odense Kommune. Evalueringen giver et tydeligt billede af et helt forandret FAB. Kulturen bærer i høj grad præg af at have ikke bare en anerkendende tone men et anerkendende grundfundament, der gennemsyre både forhold internt i medarbejdergruppen, tilgangen til behandlingen af klienterne og eksternt samarbejde. Vi plejer at sige, at hvis man forestiller sig organisationen som et hus, så er det systemiske fundamentet, og det er søjlerne, der bærer husets vægge og tage. Og det vil sige, at det systemiske er ikke bare noget der gennemsyrer vores behandlingstilgang, det er også noget der gennemsyrer den måde, vi omgår hinanden på. Og når man så står inden i vores systemiske hus, så er der en masse rum, man kan gå ind i. Der er selvfølgelig et rum med systemiske værktøjer, men der er også et rum med kognitive, et rum for det objekt-relationelle, der er et rum for viden om stoffer osv. Så man har en masse steder, man kan gå ind og være i, men det er hele tiden inden for en systemisk ramme. (Hasse Jacobsen, souschef i FAB) Effekter i medarbejdergruppen Det er tydeligt, at den systemiske uddannelse har gjort stort indtryk og har forandret den måde man arbejder både i samarbejdet mellem kollegaer og i tilgangen til brugerne. Medarbejder fortæller, at det har gjort dem i stand til at anerkende have større forståelse for andres udgangspunkt, uden dog at anerkendelsen bliver til ros, hvor man ikke har mulighed for at sætte en grænse. Det er jo noget med at når man anerkender, så erkender man, at han har sparket et vindue i stykker, men det betyder jo ikke, at det er i orden. Men så tager man det som udgangspunkt, så er det altså der vi er nået til. (Medarbejder, FAB) I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse er gennemsnittet 7,35 i udsagnet Effekt på vores evne til at skabe en god og anerkendende omgangstone internt, hvor 0 står for slet
ingen effekt og 10 står for meget stor effekt. Billedet blev understøttet af interviewet med medarbejderne, hvor det klart kommer til udtryk at den anderledes omgangstone har givet større tilfredshed og gladere medarbejdere, hvilket også har positiv afsmittende effekt på behandlingen af klienterne. Dette kommer blandt andet til udtryk ved en anden tilgang til klientkonferencer. Systemiske værktøjer bliver nu brugt på klientkonferencer, hvilket giver stor kvalitet og lyst til at få sparring på vanskelig sager. Vi begyndte at bruge det på klientkonferencer på sagssupervision. Jeg synes virkelig, det er en solstråle historie. Der var et ønske om at ændre sagssupervisionen, der havde været dræbende lang og meget lidt anerkendende. Som noget nyt valgte vi hver gang, at tage en sag op, og arbejde meget grundigt med den. Med fokusperson, der har en sag på, en interviewer og resten har så fungeret som reflekterende teams. Det var nogle svære sager, som blev rigtig godt gennemarbejdet. (Medarbejder, FAB) Medarbejderne giver udtryk for, at arbejdet med systemisk klientsupervision giver øget kvalitet, fordi man derigennem får flere perspektiver på en sag, og det at blive interviewet på en nysgerrig måde, gør at man selv finder på nye løsningsforslag. Samtidig har man mulighed for at høre sine kollegaers tanker, der bliver fremlagt som muligheder for at se sagen fra en anden vinkel frem for at give gode råd. Dermed føler man sig rustet til at forsøge nye veje og have en mere åben og nysgerrig tilgang til klienterne, der også bliver inddraget i deres behandling i langt højere grad end tilfældet var tidligere. Misbrugerne bliver informeret om, at deres sag eksempelvis komme op på klientkonferencer, og har dermed mulighed for at tilføje punkter eller perspektiver. Medarbejderne er stolte af deres arbejde og giver udtryk for en sikkerhed i deres faglighed og kvaliteten af det, de laver. Den privatiserede behandling er blevet afløst af et professionelt og velovervejet tilbud, der bliver gennemført af en medarbejdergruppe der trives, og der igennem den grundige uddannelse er rustet til at klare de udfordringer behandlingen af misbrugere stiller. Mødet med brugerne Der er sket radikal forandring i grundholdningen til, hvordan man ser på behandling. Hvor der før var meget kontrol og vejledning, har behandleren nu en langt mere udforskende rolle. Udgangspunktet er anderledes og man ser mere ressourceorienteret og fremadrettet på det at behandle misbrug: Vores tilgang er, at det at folk vælger at gå i misbrug på et eller andet tidspunkt i deres liv, er en hensigtsmæssig løsning på de problemer, de har på det her tidspunkt, frem for nogle mere alvorlige... alternativet var måske at tage livet af sig selv. På den måde, kan det at gå i misbrug, paradoksalt nok være en hensigtsmæssig løsning, på den situation man er i. Vores strategi er så, hvordan man kan finde mere hensigtsmæssige måder at løse sine problemer på. (Hasse Jacobsen, souschef i FAB) Også den massive kontrol af urinprøver er neddroslet kraftigt. Det er ikke længere en mulighed at få karantæne for behandlingen på grund af et sidemisbrug. Også her er kulturen og tilgangen markant anderledes, idet man tænker, at sidemisbrug er et bevis på, at man stadig har behov for behandling.
Brugerne ved godt, at de ikke bliver straffet, hvis de ikke kan holde sig ude af sidemisbrug. Så på den måde oplever de sig anerkendt af, at det er vanskeligt, at være der hvor de er. Vi klapper selvfølgelig ikke i vores hænder, men vi prøver at arbejde med, hvad var det, der gjorde at du gik i sidemisbrug i den her situation, og hvilke strategier kan du så vælge næste gang for måske ikke at gå i sidemisbrug? Det at være nysgerrig og stille spørgsmål bliver i høj grad brugt i behandlingen. Et centralt element i den systemiske uddannelse har været spørgsmål og hvordan det at stille spørgsmål kan have positiv effekt. FAB har et behandlingsregime, og inden for rammerne af dette tager behandlerne udgangspunkt i de ressourcer den enkelte bruger har, og ved at stille spørgsmål og være nysgerrige på brugeren perspektiv sikre at brugeren har mere ejerskab og medindflydelse på de beslutninger, der bliver taget i behandlingsforløbet. Behandlernes måde at henvende sig til folk har også forandret sig til det bedre. De er blevet bedre til at lytte. Måske de har været på lyttekursus? Jeg har fået mere lyst til at snakke. Vi er mere motiveret for behandling. (Klient, FAB) Ifølge både medarbejdere og ledere har den forandrede tilgang positiv effekt på succesen af behandlingen. Man oplever, at brugerne er mere tilfredse med tilbuddet og føler sig bedre tilpas både med hinanden og med medarbejderne. Brugergruppen er væsentligt mindre i misbrug... Det der gør den helt store forskel er, at vi siger hele tiden højt hvad vi ser. Det ligger så dybt i os at gøre det, og det er også en del af påvirkningen fra det systemiske. (Gitte Jacobsen, afdelingsleder i Hjørnely) Selv om ikke alle brugere kommer ud af deres misbrug, er det min oplevelse at det er misbrugere med bedre livskvalitet. (Finn Boye, Leder af Afdeling for handicap, misbrug og psykiatri i Svenborg Kommune) Konflikthåndtering En del af hverdagen i FAB er konflikter med klienter og håndtering af konflikter imellem klienter. Også her har den systemiske uddannelse haft stor effekt, og har givet en sikkerhed og tryghed blandt medarbejderne til at kunne håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde. Den anerkendende og nysgerrige tilgang når en bruger bliver vred og ophidset har stof effekt. Nogle gange bliver konflikterne slet ikke til noget, fordi de (brugerne) bliver optagede af at svare på gode spørgsmål i stedet for at være optagede af at være vrede. Man tænker sig lidt om og gør sig lidt umage. (Alice Strandbygaard, afdelingsleder i Nyborg) Det er tydeligt at værktøjer fra den systemiske uddannelse gør medarbejderne i stand til at tackle vanskelige situationer på en rolig og konstruktiv måde, der hjælper brugeren med at komme videre på den mest hensigtsmæssige måde. Også her er kulturen afgørende for, at klienterne føler sig trygge og godt behandlede. Der er et stort sammenhold i organisationen, og man hjælper hinanden i medarbejdergruppen efter bedste evne, når der opstår vanskelig situationer.
Hvis man havde været udsat for konflikt før i tiden, så skyndte man sig op på sit eget kontor. Og sad og hang med næbet resten af dagen eller blev sygemeldt. Det var den enkeltes ansvar før, hvis ikke man kunne klare situationen. I dag vil det være organisationens. Og der ville blive givet tid og plads til det. (Medarbejdere, FAB) I spørgeskemaundersøgelsen er der et gennemsnit på 6,81 på spørgsmålet Effekt på min evne til at håndtere eventuelle konflikter med klienterne. Også klienterne har bemærket denne positive tendens. Der er kommet en mere positiv stemning i huset. Man føler ikke man bliver punket så meget. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det er, der gør en forskel, men der er en anden stemning. Især i behandlernes kommunikation til os klienter. Jeg oplever en markant forandring det sidste års tid. Der er klart færre skænderier og konflikter i huset. Mellem klienter og behandlere. Og klienterne imellem. (Klient, FAB) Økonomisk gevinst Der opleves mindre sygefravær i FAB, hvilket ledelsen sætter i direkte forbindelse med uddannelsesforløbet i systemisk teori og metode. Odense Kommune var i slutningen af 90erne utilfredse med FABs behandling, og mente det nødvendigt at sætte ind på anden måde, for at fjerne de belastede misbrugere fra bybilledet. Derfor besluttede man at prioritere ekstra ressourcer på døgnbehandling, hvilket koster omkring 285.000 kr. for et behandlingsforløb på cirka 9 måneder pr. klient. Efter Birthe Vorsum er blevet leder af FAB, og uddannelsen af ledere og medarbejdere blev gennemført har der været et fald i bevillinger af døgnbehandlingspladser i kommunen. Forskellen er markant og stabilt, og har sparet Odense Kommune for millioner af kroner. År 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Døgnpladser 132 110 101 92 82 79 71 56 Omkostninger 37.62 31.35 28.79 26.22 23.37 22.52 20.24 15.96 Til spørgsmål om hvorvidt hun tænker, at faldet har direkte sammenhæng med uddannelsesforløbet i FAB fortæller Susanne Kvolsgaard: Ja det gør jeg. Og det er en billigere og bedre løsning, forstået på den måde, at der er meget mere dokumentation for at ambulant behandling virker end at stoffri døgnbehandling virker. (Susanne Kvolsgaard, Socialcenterchef i Odense Kommune) Også i Svendborg Kommune har man en klar opfattelse af, at uddannelsen og dermed den øgede kvalitet af behandlingstilbuddet i FAB har haft positiv betydning for belastningen på døgnpladserne. Finn Boye, leder for afdelingen for handicap, misbrug og psykiatri i Svendborg Kommune, har oplevet en stor forbedring af kvalitet af behandling, der sammen med regeringens beslutning om behandlingsgaranti har haft stor positiv effekt på hvor mange ressourcer, der er brugt på alternative tilbud.
Afsluttende kommentarer Afslutningsvist vil medarbejdere og lederes kommentarer om deres oplevelse af uddannelsen få plads. Der er stor tilfredshed med uddannelsen og dens praktiske anvendelighed hos alle, der er blevet interviewet omkring forandringsprocessen i FAB. Grundlaget har været en seriøs og ambitiøs uddannelse, der har haft stor relevans for ledere og medarbejderes daglige arbejde. Jeg er rigtig rigtig glad for, at det lige præcis var det, der blev taget ind i den her organisation. For vi har fået nogle meget bedre arbejdspladser. Det er meget meget brugbart. Så det kan anbefales. (Gitte Jacobsen, afdelingsleder i Hjørnely) Det var rigtig rigtig sundt for organisationen at få kigget lidt på anerkendelse, og kigge på hvad var det, der var godt og hvordan kan vi udvikle det der er knap så godt. Det synes jeg, var rigtig sundt for organisationen. (Medarbejder, FAB) Vi fik simpelthen flyttet fokus og flyttet stemningen fra at være ekstremt trykket til at være positiv, udviklende og fremadrettet. (Medarbejder, FAB) Jamen basalt set, så tror jeg MacMann Bergs force er, at det har nogle medarbejdere som ved, hvad de taler om. Altså at de kan det her! (Hasse Jacobsen, souschef i FAB) Der er enighed blandt medarbejder og ledere om, at fortsat arbejde og udvikle den systemiske tilgang, hvilket møder stor opbakning fra de samarbejdspartnere, der har været involveret i evalueringen. For mere information om uddannelsesforløb kontakt: MacMann Berg Graven 25B 8000 Århus C Tlf.: 86761344.dk