SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthusets rapportering maj 2011 Skoledelen Minigruppen Støttepædagogtimer Kompetencehus Netværksgrupper Mødevirksomhed og åben rådgivning Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Væksthuset har rigtig mange brugere. Fra første januar er støttekorpset og Lille Birk blevet en del af Væksthuset. Skoledelen Familieklasse Et forløb i Familieklassen strækker sig over tolv uger. Tilbuddet er for børn, der skal øve sig i at være bedre skoleelever. Det, der fx kendetegner disse børn, er ofte koncentrations- og trivselsproblemer i klassen. Barnet udnytter ikke sine potentialer og har behov for at lære nye færdigheder. De fleste familier benytter sig af muligheden for at forlænge tilbuddet. En familie har eksempelvis deltaget siden juni 2009 og afsluttede sidst i marts 2010. Femten børn og deres forældre har afsluttet Familieklassearbejdet, siden vi startede i juni 2009. To af de børn er efterfølgende startet i Væksthusklassen, et andet tilbud i Væksthuset. På nuværende tidspunkt har vi syv aktive familier, som deltager i Familieklassearbejdet. En pige og en dreng står overfor at begynde snarest. Derudover har vi tre familier der gerne vil begynde, så snart der er en plads. Citater fra forældre og en lærer: En lærer fortæller: Det er godt, at der altid bliver fulgt op på tingene. Tingene bliver fulgt til dørs. Der bliver lyttet meget til forældre og lærere. En far fortæller: Mor og jeg har fundet ud af, at det ikke holder, at jeg ser ham så lidt. Så X. og jeg skal til at se hinanden flere gange om ugen nu og med en enkelt overnatning. Vi er i gang med at starte det op. En far fortæller: Score skemaet har fungeret rigtig godt. Det har haft en gavnlig virkning også på X. sprog, der er blevet mere leg og mindre kaos. Det går også meget bedre med at komme fra skolen og til SFO. En mor fortæller: Jeg har lært rigtig, rigtig meget, og I er kanon gode til at spørge os og sige tingene til os. Det har været rigtig, rigtig lærerigt for mig. Vi har haft nogle gode snakke i forældregruppen. Vi er stolte af Z., og jeg tror, at Z. har været i en rolle i sin klasse, som familieklasen har hjulpet med at få afhjulpet. 1
Som et supplement til et par af familiernes arbejde har Væksthuset ind imellem tilbudt og gennemført observation i klassen, coaching til klasselærer og lærerteam, forældremøder samt mægling imellem forældre og klasselærer. En familie har fået tilbudt en række samtaler med henblik på at arbejde videre med deres forældrerolle og opkvalificere deres samarbejdsevner i relation til deres barns lærere. Skolebørn Børnegruppen i Væksthusklassen består af tre drenge og en pige. De fire børn er tilknyttet Væksthusklassen tre dage om ugen. De resterende to dage går børnene i deres hjemklasse. To af børnene har efterfølgende fået nogle timer ekstra i deres skole, hvor de deltager i enten sløjd eller idræt. Et enkelt barn er efter efterårsferien trappet ned i Væksthuset og går to dage ugentligt i Væksthuset og tre dage i sin hjemklasse, da der er fremgang i hans måde at deltage på/være skoleelev på. Sideløbende med at gå i Væksthuset, vil der også foregå et konsultativt udviklingsarbejde i børnenes klasser med fokus på samarbejde, trivsel og konflikthåndtering. Børnenes lærere får supervision og vejledning i dette forløb. Parallelt med dette holder vi netværksmøder om de fire skolebørn. På møderne deltager mor/forældre, PPR, klasselærer og matematiklærer efterfulgt af arbejdsmøder mellem skole og Væksthus. Væksthuset holder også særskilte møder med forældrene, hvor børnene ofte deltager. Hensigten med disse tiltag er at få barnet i trivsel i et lille trygt miljø, ved at alle parter (omgivelserne) byder konstruktivt ind i at skabe en positiv forandring. Kendetegnet ved børnegruppen er, at de ikke er i trivsel i deres klasse, de har alle fire emotionelle og psykosociale problemstillinger. De har svært ved at holde koncentrationen uden megen støtte. Børnene har brug for at blive udfordret tilpas, således at deres personlige, sociale og faglige kompetencer udvikles. Derudover har de fagfaglige vanskeligheder. Efter sommerferien 2010 har vi videreudviklet vores pædagogiske praksis i Væksthusklassen, da børnene profiterer af at være i et lille støttende miljø, hvor hverdagen er minutiøst planlagt/struktureret, genkendelig og forudsigelig, og hvor de voksne er meget tydelige. Vi har lagt en struktur, hvor vi forsøger at præcisere regler, konsekvenser og belønning, hvor vi så vidt muligt har fjernet muligheden for uforudsigelige indtryk, støj og færden, og vi prøver at sikre, at børnene altid har svar på deres hv-spørgsmål. I relation til undervisning og læring bestræber vi os på at stille krav, der rummer muligheden for succes. Vi giver børnene et overblik over dagen og den enkelte lektion og vi prøver at undgå for mange improvisationer. Børnene arbejder med individuelle faglige materialer og følger også i større eller mindre grad noget af det faglige materiale, som der arbejdes med i deres hjemklasser. Materialeudvalget er tilpasset de enkelte børns niveau for at udfordre dem tilpas. Vi er i gang med at udvikle vores læringsplaner for eleverne, både på det faglige og personlige plan igennem målcirkler og i relation til Fælles Mål. Vi ønsker at skabe en øget bevidsthed om et mere målrettet arbejde hos eleven. Eleven er med til at vurdere, hvorvidt de er kommet i mål i en evalueringsramme, der hedder: jeg kan, jeg kan næsten og jeg kan ikke endnu. Dette for at skabe en sammenhæng med vores øvrige jeg kan - arbejde. 2
Der er sket en udvikling i dynamikken i gruppen, hvor den tidligere var præget af talrige daglige konflikter, er det nu aftagende. Vi oplever dage med kun få og mindre konflikter. Andre dage er konflikterne sværere. Det er stadigt nødvendigt, at vi prioriterer at undersøge og nedtrappe uoverensstemmelserne i fællesskab med børnene. Derfor arbejder vi dagligt med at tale de sociale færdigheder frem overfor børnene, som vi mener, at de vil have glæde af at blive gode til. Vi fejrer, når de har klaret dette arbejde på en god måde. Vi arbejder med positiv feedback generelt og undersøger, hvordan det enkelte barn er i stand til at tage imod anerkendelse og ros. Konsultativt udviklingsarbejde Væksthuset udfører konsultativt udviklingsarbejde, hvor målet ofte er at skabe et positivt og rummeligt klassemiljø, bedre trivsel og tolerance overfor hinanden samt pænt sprog/omgangstone, så det positive og fremadrettede læringsmiljø fremmes. Vi har foreløbig afsluttet syv forløb og to forløb er ved at afslutte, og der er påbegyndt tre nye forløb. Klasserne vi indtil nu har arbejdet med, har været 1. kl. til 8. kl. Der bliver først lavet observationer i forskellige fag og i frikvarterer for at skabe indblik i klassens trivsel og for at kunne vejlede lærerne. Klassearbejdet rummer cirka 9 10 moduler af 1½ times varighed, og vi tager ofte udgangspunkt i modellen: Værdsættende undersøgelse med undersøgelse af det, der virker allerede kan vi gøre mere af det? hvad drømmer vi om, hvordan planlægger vi dette og realiserer drømmene. Arbejdet er rent konkret mundet ud i klassens egne trivselsregler. Derudover har vi bl.a. vægtet samarbejdsøvelser, lege og værktøjer til konfliktnedtrappende kommunikation, samt at sige fra på egne og andres vegne på en hensigtsmæssig måde også ved at aktivere tilskuerne som riddere. Vi har talt om klassens gruppedynamik og grupperinger m.m.. Derudover har vi også arbejdet med den positive tilgang ved Stjernestunder m.m.. Vi afholder altid flere netværksmøder undervejs med deltagelse af skoleleder, klasselærer, faglærer, ofte matematiklæreren og Væksthuset samt Væksthusets leder. Derudover er der vejledningsmøder og planlægningsmøder af klassearbejdet. I forløbene bliver der arbejdet med pædagogisk dokumentation vha. foto i klassearbejdet for at huske og fastholde de gode historier. Derudover er vi med på forældremøder, hvor lærere, Væksthuslæreren og ofte også børnene har fremlagt forløbet for forældrene, ved at fortælle om forløbet, vise redskaber til bl.a. konfliktløsning, øvelser/lege fra forløbet og har præsenteret arbejdet med trivselsregler og den pædagogiske dokumentation. Derudover fortæller Væksthuslæreren forældrene om, hvordan de kan støtte tiltaget op. Vi har haft en opgave i en 5. klasse med en spastisk pige, der qua sit handicap var i fare for at blive marginaliseret. Lærerne havde overvejelser omkring et andet tilbud uden for klassen før klassearbejdet. Efter klassearbejdet var det lærernes vurdering, at pigen kan fortsætte med at være en del af klassen. Vi har haft to supervisionsopgaver, hvor den ene er afsluttet og den anden er i gangværende. Den ene opgave var med en personale gruppe i en SFO og i samarbejde med skolens PPR psykolog. Den anden opgave er med en lærer, som skal inkludere en elev med en autisme diagnose i en almindelig 1. klasse. Uddrag af lærer citater: Jeg havde en naiv forestilling om, at I kom og klarede det for os, men vi skal jo også udvikle os. 3
Vi har fået en mere åben dialog imellem os voksne, der arbejder med eleverne. Nu har vi fået et fælles sprog, som gør det lettere at bruge vores nye værktøjer. Jeg vil vildt gerne have, at I kommer ned og laver et forløb i min klasse, for nu har jeg set, at det har virket i en anden klasse" Der er stort set ingen konflikter, og hvis der er, løser de dem selv. Eleverne blander sig på tværs af de grupperinger, der før var. De viser meget omsorg for hinanden. Vi kan lægge mere vægt på det faglige nu. Uddrag af elev citater: Det er rigtig rart, at der ikke bliver sagt nej, og man bare kan gå med hinanden nu. Det er ok bare at gå med vi siger ikke nej i pige gruppen nu. Vi kan bare være sammen med drengene de gider godt at have os med nu. Det er bare blevet bedre i klassen nu. Jeg lagde mærke til den anden dag, da vi havde gruppearbejde i engelsk, at du gav dig, da vi ville læse den samme sætning højt. Og din sociale færdighed er jo at give sig. Uddrag af forældre citater: Det er et rigtig godt initiativ at arbejde med fællesskabet i klassen. Jeg synes, at det er rart at vide, at der kan komme ekstra ressourcer ind i klassen. Ej, hvornår kommer du ned i min andet barns klasse. Det kunne jeg godt tænke mig, at lillebrors klasse kunne få glæde af. Det er skægt at se billederne af børnene, der er sammen og hvor de har det godt sammen. Minigruppen I denne periode har børnegruppen bestået af seks drenge, som er i alderen 5 6 år. Heraf er halvdelen af dem diagnosticeret fra Børnepsyk. i Roskilde to med infantil autisme, en med ADHD. Siden sidst har vi afsluttet forløbet for tre børn, som skulle i SFO, hvor vi har deltaget i overleveringsmøderne. Yderligere har vi afsluttet ét barn, som vendte tilbage i sin børnehave. Samarbejde Vi har valgt at lægge særlig vægt på samarbejdet mellem børnehaverne og Minigruppen. Tanken er, at barnet sideløbende med opholdet i Minigruppen skal bevare tilknytningen til børnehaven og det kammeratskab, der indtil videre har været for barnet. I samarbejde med børnehaverne har vi valgt, at personalet fra Minigruppen ser barnet i børnehaven, og at pædagogen fra børnehaven kan se barnet i Minigruppen. Det kan være, at en pædagog fra barnets børnehave deltager i Minigruppen sammen med barnet, eller at en gruppe børn fra barnets børnehave kan komme 4
på besøg. Personalet fra Minigruppen vil gerne deltage i børnehavens personalemøder efter behov. Jeg kan Personalet i Minigruppen har deltaget i et kursus med Ben Furmann, som har udviklet en metode der hedder Jeg kan (Kids skills). Vi er optaget af denne metode, hvor barnet selv er med til at finde nogle færdigheder, de vil blive bedre til. Det kan være: At sige Ja til at få hjælp af en voksen, at sige pænt Hej til hinanden, at sige Pyt med det i stedet for at slå og at prøve nye ting, selvom det er svært. For at barnet skal opleve succes med deres mål, er det af betydning, at omgivelserne byder ind med hjælp og støtte. Derfor er det vigtigt, at alle omkring barnet kender barnets nye færdighed, som det øver sig på. Og her er endda vores buschauffør involveret. Denne formidling sker dels via barnets bog, som læses af forældre, børnehave og Minigruppe. Dels via netværksmøderne hvor alle der er omkring barnet er til stede. På disse møder kan vi også sammen drøfte eksisterende mål og finde nye mål for barnet. Fokus er at støtte og guide barnet i sin udviklingsproces og fremhæve de positive forandringer, barnet nu viser. Derudover kommunikerer vi jævnligt med familier og børnehaver via telefon, idet der fra tid til anden opstår situationer, hvor en hurtig afklarende snak er gavnlig for samarbejdet. Dagligdag Vi har en daglig rutine som er visualiseret for børnene vha. pictogrammer. Hver onsdag går vi til kognitiv motorisk træning på Uglegårdsskolen. Projektarbejde I vores dagligdag lægger vi vægt på, at børnene lærer noget og forholder sig til ting. Vi indlægger temaer som f.eks. høns og æg (op til påske). Vi kommer omkring temaerne fra mange vinkler. Både opleve, mærke, lytte og kreative udsmykninger. Vores næste tema vil være venskab og hvilke følelser, der er involveret. Også her er det vigtigt at formidle til børnehaver og forældre, så temaerne kan blive en del af børnenes dagligdag hele vejen rundt. Dokumentation Vi formidler bl.a. gennem billed-dokumentation. Børnene får billeder af det, de arbejder med i deres mapper, og vi udsmykker Minigruppen. På den måde stimuleres børnene også visuelt af emnet, mens de er i processen. Støttepædagogtimer Der er tildelt en ramme på ca. 613 ugentlige timer fordelt på daginstitutioner, SFO, junior- og ungdomsklubber. Størstedelen af opgaverne løses af medarbejderne i støttekorpset. Normeringen i korpset er pr. 1. marts 2011 nedbragt fra 14,75 til 13,75 stillinger. Opgaverne i det resterende timetal varetages af pædagoger i de institutioner, hvor det har været muligt at stille personale til rådighed for støtteopgaver. 5
Der afholdes visitationsmøder to gange årligt, og støttepædagogerne følger barnet over i ny institution ved skift pr. 1. april. Der er et udstrakt tværfagligt samarbejde om børn, der modtager støtte. Visitationen til støttepædagogtimer er pr. 1. januar 2010 overgået til Væksthuset og varetages af lederen af Væksthuset. Den faglige ledelse af støttekorpsets medarbejdere er pr. 1. januar 2011 overgået fra PPR til Væksthuset og varetages ligeledes af lederen af Væksthuset. Disse ændringer har været planlagt siden Væksthusets start, men effektueringen skulle først finde sted, når Væksthuset havde fået fodfæste og var kommet godt i gang med udviklingen af diverse forebyggende initiativer. Udviklingen i ansøgte og tildelte støttetimer 1. Vuggestuer og børnehaver Søgte timer Tildelte timer E 09 F 10 E10 F11 E 09 F 10 E10 F11 Antal timer 278 305,5 310 378 243 277,5 306 313 Antal børn 29 33 34 37 28 32 34 37 F= forårsperioden 1.1. 31.7. E= efterårsperioden 1.8. 31.12. Der skal til ovenstående timer lægges 35 ugentlige timer til, som er benyttet til ressourceopgaver i daginstitutioner og SFO. Der er i foråret 2011 sket en stor stigning i antal ansøgte timer. Det har derfor været nødvendigt at prioritere og nedsætte timetallet med ca. 13% til samme antal børn. 2. SFOer og klubber Søgte timer Tildelte timer E 09 F 10 E10 F11 E 09 F 10 E10 F11 Antal timer 402 386,5 369 350 333 325 295 249 Antal børn 54 52 53 46 54 52 53 46 F= forårsperioden 1.1. 31.7. E= efterårsperioden 1.8. 31.12. Det har desværre været nødvendigt på grund af besparelsen at skære ca. 29% af de ansøgte timer og tildele færre timer til et uændret antal børn. Inklusionstimer til fremme af inklusion i SFO og klub Forslaget blev præsenteret for Familie- og uddannelsesudvalget ved mødet den 8. november 2010. (Se BURs rapportering, nov. 2010). Initiativet omhandler børn og unge, som hidtil har været tilmeldt special-sfo i forbindelse med undervisning på specialskole i anden kommune, eller som har været i dagbehandlingstilbud med udgift til både undervisning, fritid og behandling. Der er altså tale om elever, som skal tilbage til SFO/klub i lokalmiljøet. Det kræver en særlig indsats både af barnet/den unge og af de nye pædagoger, for at denne inklusion skal lykkes. 6
Formål Inklusionstimer er en form for støtte, der skal medvirke til at sikre en god modtagelse og inklusion af børn og unge, der vender tilbage til SFO/klub i lokalmiljøet. Målgruppe Børn og unge, der har været i special-sfo i anden kommune Børn og unge, der har været i dagbehandlingstilbud eller er døgnanbragt. I 2010-11 er foreløbig to unge, der tidligere har gået på specialskole med tilhørende SFO-tilbud blevet tilmeldt Strandklubben. Den ene startede med 6 ugentlige støttetimer, den anden startede uden støtte. Kompetencehus En medarbejder har afsluttet Pædagogisk/psykologisk diplomuddannelse. Tre medarbejdere er i gang med at uddanne sig til tovholdere indenfor LPmodellen. Væksthusets administrative medarbejder er ved at afslutte første specialefag på kommunomuddannnelsen. En medarbejder påbegynder Villa Venire konsulent uddannelsen tolv hele dage. Start april 2011 og slut december 2011. Alle medarbejdere har deltaget i individuel coaching i april 2011 1½ time. Derudover team-coaching. Dette forløb strækker sig over to gange á 2½ timers varighed i april og maj måned. Coachingen er en del af to konsulenters coachinguddannelse. En medarbejder har, i samarbejde med en talepædagog fra BUR, organiseret og afholdt et board-maker kursus for ansatte i BUR. Samme medarbejder har afholdt forældrekurser i board-maker. Netværksgrupper Netværksgrupper Væksthuset lægger også hus til forskellige netværksgrupper for børn, unge og forældre efter behov. Disse grupper ledes af personalet i BUR: Sundhedsplejen, Familieafsnittet og PPR samt to misbrugskonsulenter fra kommunen. gruppe af teenagepiger med Asperger syndrom stammeundervisning til henholdsvis indskolingsbørn, skolebørn på mellemtrinnet og unge, der stammer forældreworkshop til forældre om unges misbrug to gruppetilbud til forældre, der har børn med kontaktforstyrrelser gruppe for børn fra skilsmissefamilier alderen 10 12 år støttet samvær til et forældrepar og en mor, som skal være sammen med deres børn Mødevirksomhed og åben rådgivning Familiekonsulenterne fra BUR tilbyder åben rådgivning i Væksthuset. Væksthuset fungerer også som mødevirksomhed for personalet i Børn og Unge Rådgivningen. 7