UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30 Elev- og forældresamtaler Kl.13.30-13.45 Pause Kl.13.45-14.45 Spejlingsdialog i praksis Kl.14.45-15.00 Afslutning
RELATIONEL SELVVURDERINGSCIRKEL MIG OG MINE ELEVER Farezonen Risikozonen Sikkerhedszonen Mig selv s Ide Anne Linder
HVORDAN KAN VI SÅ KOMME VIDERE? 1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet 7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen (Note ICDP Krap side 28)
Det psykologiske ilt knytter sig til den levede udfoldelse mellem mennesker. Der er ikke tale om en bestemt adfærd, det er snarere tonen i adfærden. fra skolen som et vitaliseringsmiljø
Rettethed mod mestring og Kompetenceudvikling - Hvad kan jeg? Rettethed mod Selvhævdelse: måden hvorpå vi hævder os selv Selvfremstilling Se mig og anerkend mig for den jeg er Rettethed mod idealisering Betydningsbærende andre Vis mig hvad og hvem jeg kan blive Rettethed mod Samhørighed og sameksistens Vi-hed Hvem hører jeg til hos? Frit efter Tønnesvang
SELVHÆVDELSE At blive set, hørt og anerkendt Evnen til at føle sig selv, og hvordan vi forholder os følelsesmæssigt til det, vi opdager om os selv Hvordan: f.eks. Anerkende og bevidne eleven og dens intentioner, følelser, værdier, og handlinger Anerkendende interview Iltende realitetskorrigering
MESTRING At blive udfordret tilpas uden at blive knækket: flow Blive i stand til at mestre eget liv Blive i læringsrummet og øve Hvordan f.eks: Præsentere meningsfuld viden SSS : små sikre succeser Snublemål, så små målsætninger så mål ikke kan undgås Iltende realitetskorrigering
SAMHØRIGHED En følelse af at høre til Vi-hed Hvordan f.eks.: Skabe relation, undersøge værdier, finde fællesskaber og give opmærksomhed
IDEALISERING/BETYDNINGSBÆRENDE ANDET ELLER ANDRE At vide hvad man kan tænke sig og drømme om fremtiden At være rettet mod noget større end mig selv Hvordan f.eks: Have rollemodeller at se op til Imitation gøre det sammen med
Elever skal opleve at de lærer Elever skal opleve at de er holdt af Elever skal have nogen og noget de gerne vil tage farve af Elever skal opleve tilhørighed og samhørighed Frit efter Tønnesvang
Teamet Elever skal opleve at de lærer Elever skal opleve at de er holdt af Elever skal have nogen og noget de gerne vil tage farve af Elever skal opleve tilhørighed og samhørighed Frit efter Tønnesvang
Elevsamtale Hvad kan du? Hvordan har du det sammen med dine kammerater og de voksne i skolen? Navn: Hvad kunne du godt tænke dig at blive god til? Hvad kunne du tænke dig at blive? Hvem er du sammen med i skolen? Frit efter Tønnesvang
Navn: Frit efter Tønnesvang
Forældresamtale Hvad kan dit/jeres barn? Hvordan har dit/jeres barn det sammen med dine kammerater og de voksne i skolen? Navn: Hvad kunne dit/jeres barn godt tænke sig at blive god til? Hvad kunne dit/jeres barn tænke sig at blive? Hvem er dit/jeres barn sammen med i skolen? Frit efter Tønnesvang
MESTRING Den første betingelse er, at vi forstår adfærden som en mestring og ikke som en problemadfærd!
MESTRING Evnen til at mestre modgang/udfordringer på forskellige måder Mestringsstrategier er centrale for forståelsen af et menneskes adfærd og evt. behov for støtte
HVORNÅR ER MESTRING PÅKRÆVET? Ukendte situationer Belastede situationer Krav situationer Vanskelige sociale situationer Misforståelser i sociale sammenhæng Højrisiko-situationer
MESTRINGSSTRATEGIER At prøve at mestre modgang er en god ide og hvis ens mestring lykkedes, står man bedre end før
NOGLE ALMINDELIGE ANVENDTE MESTRINGSSTRATEGIER ER: At skjule sine svagheder At ødelægge At flygte At spørge om hjælp At holde sig til det kendte At anklage andre + de voksne: det er din skyld At drukne sig i aktiviteter/samvær At trække sig tilbage til sit værelse At placere sig selv i fokus hele tiden Cigaretter, stoffer og alkohol
ANERKENDELSE AF ANDRES MESTRING Bliver man mødt med kritik og mangel på forståelse, får det straks betydning for, hvad man har lyst til at melde ud Mød andres mestring og mestringsstrategier med anerkendelse Gå i dialog omkring nye mestringsstrategier
MESTRINGSSTRATEGIER: TRE HOVEDGRUPPER 1. Problem fokuserende mestring 2. Emotionsfokuseret mestring 3. Undgåelsesfokuseret mestring
PROBLEM FOKUSERENDE MESTRING Har til formål at løse problemer Udvide personens handlemuligheder Direkte handling og positiv tænkning
EMOTIONSFOKUSERET MESTRING Har til formål at beherske følelser og ubehag Når der ikke umiddelbart synes at være direkte, rationelle løsninger Søge trøst, forsøge at glemme det ubehagelige Alkohol, stoffer mm. Gøre skade på sig selv eller andre
UNDGÅELSESFOKUSERET MESTRING Helt undgå at udsætte sig selv for belastning Undgå andres selskab Lade arbejdet fylde meget ved problemer derhjemme Dagdrømme /flygte over i fantasien Pjække fra skole, job, aftaler osv. Overdrevet brug af tv/pc
FAKTORER DER PÅVIRKER VALGET AF MESTRINGSSTRATEGIER Udfordringens karakter! Hvilken tidligere erfaringer har man med lignende udfordringer Personens intellektuelle niveau, viden og indsigt Personens opfattelse af sig selv og andre Alder og modenhed Personens værdier Viljestyrke, graden af vedholdenhed
VI BRUGER OFTE FLERE AF DISSE STRATEGIER, MEN HOS ENKELTE ER EN STRATEGI MERE UDPRÆGET Øvelse: min egen mestringsstategi 1. Problem 2. Emotionelt 3. Undgåelse En elev som er udfordrende: 1. Problem 2. Emotionelt 3. Undgåelse
KRAP Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik KRAP tager udgangspunkt i det, der virker, og udvikler herfra
DEN KOGNITIVE GRUNDTANKE - Vores tanker og følelser bliver det, der giver os vores retning i livet - De kognitive principper metoder giver mulighed for at arbejde på måder, der virker Det er vigtigt at få undersøgt den andens virkelighed, snarere end at tro vi selv ved bedre
KOGNITIVE GRUNDMODELLER
KOGNITIVE GRUNDMODELLER
KRAP I PRAKSIS Tro på den kognitive grundtanke at følelse- tanke og handling er uadskillelige Affektiv færdighedstræning: er systematisk arbejde med hele følelsesspektret, hvor den voksne er ansvarlig for det asymmetriske forhold Symptom og skyld berøres ikke Arbejde systematisk med skemaerne indtil metode er integreret
Mennesker kan ikke forandre sig bagudrettet kun fremadrettet - derfor ikke fokus på symptom og skyld
FORANDRINGSPROCESSER Individ påvirkning Omverden påvirkning
KOGNITIV OMSTRUKTURERING At tænke anderledes om den samme situation Grundtanken er den tanke der automatisk aktiveres i vores bevidsthed, når vi oplever noget