Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv trafik Maksimum 1/3 biltrafik
Side 3 En bæredygtig by er En tæt by. Men hvor tæt?
Antal indbyggere Side 4 Markant befolkningsvækst i fremtiden > Forventning om 637.000 københavnere i 2025 > Næsten 100.000 nye københavnere i forhold til 2011 22.500 børn (under 18 år), 33.000 unge (19-29 år) 31.000 mellem 30-65 år, 10.500 ældre (over 65 år) Faktisk befolkningsudvikling 2000-2010 og prognoser for 2011-2025 650000 625000 600000 575000 550000 525000 Faktisk Prognose 500000 475000 450000 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Side 5 Befolkningsvæksten sker i storbyerne > En international trend gennem de sidste 20-30 år > Byvæksten sker uagtet konjunkturudsving De videnstunge arbejdspladser er i storbyerne Flere vil bo i byerne Det moderne liv er et storbyliv
Side 6 Befolkningsvækstens afledte boligbehov > Omkring 100.000 flere borgere efterspørger op mod 45.000 nye boliger. > Der skal derfor bygges omkring 3.000 boliger / årligt, (svarende til en lokalplan for Nordhavn om året.) > I 2011 og 2012 er vi fortsat i en lavkonjunktur, men derefter forventes øget byggeaktivitet.
Side 7 Handleplaner 2011
Side 8 Byudviklingen giver plads til boligerne > Plads til omkring 30.000 boliger i byudviklingsområderne > Plads til omkring 6-8.000 boliger i den eksisterende by > Plads til op imod 30.000 boliger i perspektivområderne Område Rummelighed Ørestad 8.500 Sydhavn 7.000 Nordhavn 3.500 Valby Syd 3.000 Østamager 2.500 Carlsberg 2.500 I øvrigt 3.500 Eksisterende by 6-8.000 Perspektivområder Op mod 30.000 Ca. 30.000 Ca. 30.000 Ca. 7.000 I alt ca. 67.000
Side 9 Rækkefølgeplanen revideres > Mangler plads til 8.000 boliger frem mod 2025 Behov for 45.000 boliger til befolkningsvækst på 637.000 > Udviklingen vurderes løbende > Beslutning om nye arealudlæg til de resterende boliger tages i forbindelse med planstrategi 2014
Side 10 Konsekvens for By- og Trafikplanlægning > Fokuseret byudvikling/handlingsplaner mhp. at sikre de nødvendige kommunale investeringer > Både små og store infrastrukturinvesteringer i trafik og andet er en forudsætning for byudviklingen > Satsning på grøn vækst, bæredygtig trafik energibesparende løsninger, partnerskaber mv. skal sikre en samlet set bæredygtig byudvikling > Afgørende med køb af ejendomme til daginstitutioner, skole idrætsanlæg mv.
Side 11 Mere og bedre kollektiv trafik: Bynet 2018, KIK, Øresundsmetro
Side 12 B Y N E T 2018 + 8 mio. metrorejser = + 20 % + 2.1 mio. kollektiv rejser -80.000 bustimer 2018: -120.000
Side 13 Markedsføring af hele transportkæden - start med nye fælles produkter Kunderne tænker transportkæder, og ikke trafikselskaber Der er behov for fælles produkttiltag, der kan danne afsæt for fælles markedsføring Den fælles rejseplan er en den kollektive trafiks største succeser. Mere af det. Start med at slå en kampagne-pæl gennem myten om det usammenhængende kollektive trafiksystem (toget er altid kørt når bussen kommer) I Bynet 2018 gennemføres en fælles markedsføringskampagne af Flintholm St. (her kan du komme til hele DK med max. 1 skift)
Side 14 Gode forhold for skift mellem transportmidler Stander med køreplan Stander med køreplan Læskur med lys og rutenet Metroinformation Beskyttelse for biler og cykler
Side 15 Orientering på stationen - eksempel Flintholm Velkommen til Flintholm Station Her står du
Side 16 Samspil mellem transportformerne? - hvor er banesystemerne?
Side 17 Hvor er busser og tog? - oversigtskort på stationerne
Side 18 Vi må kunne gøre det lidt - bedre (Citat, Poul Nyrup Rasmussen, tidl. statsminister)
Projekteksempel: Mod DTU Bynet 2018 Kollektiv Infrastruktur i Kbh Højklasset bus til Nørre Campus - KK har afsat 60 mio. kr. Mod Nørreport
Side 20 M4 12 mia. kr. M6 28 mia. kr. M7 17 mia. kr. Alle 48 mia. kr. Mere Metro? De 3 undersøgte metrolinier M4+M6+M7
Side 21 L1 5 mia. kr. L2 4 mia. kr. L3 5 mia. kr. Alle 10 mia. kr. Letbane eller BRT? De 3 letbaneforslag L1, L2 og L3 De højklassede buslinier følger samme ruter
Side 22 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fra Tingbjerg Hvidovre Lufthavnen Refshaleøen Nordhavn Rejsetid i minutter til KH fra forskellige udgangspunkter i udkanten af kommunen Gul: Letbane / bus Grøn: Metro
800 Side 23 700 600 500 M4+6+7 L1+2+3 400 300 M3 M3 M3 200 100 M1+2 M1+2 M1+2 0 Antallet af påstigere på metroens første etaper, på Cityringen og på de undersøgte nye metro- og letbanelinier (1.000 pr. hverdagsdøgn)
Side 24 Det centrale opland: L1+2+3: 57.000 påstigere M4+6+7: 125.000 påstigere Det centrale opland omkring Cityringen (M3) og på det nordlige Amager.
Side 25 5 oplande tilsammen: L1+2+3: 71.000 påstigere M4+6+7: 143.000 påstigere 5 oplande uden for det centrale område. Her vist på det samlede Metrokort. Samme afgrænsninger gælder for letbaneløsningerne.
Side 26 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 NV N NØ SØ SV Antal påstigere i 5 oplande for hhv. letbane / højklasset bus (gul) og metro (grøn) beregnet samlet for de nye systemer (1.000 pr. hverdagsdøgn)
Side 27 Områder for nærmere undersøgelser af udbygningsmulighederne for den kollektive trafik. Med rødt er vist områder, hvor mulighederne for udbygning af metrosystemet skal analyseres nærmere. Med grønt er vist områder, hvor letbaner eller højklassede busløsninger i tilknytning til Ring 3 skal analyseres nærmere.
Side 28 Anlægspriser pr påstiger 400 350 300 300 300 250 250 250 200 200 200 150 150 150 100 100 100 50 50 50 0 0 M1+2 M3 M4 M6 M7 M4+6+7 M1+2 M3 L1 L2 L3 L1+2+3 M1+2 M3 B1 B2 B3 B1+2+3 0 Anlægsomkostninger for metrolinier, letbanelinier og buslinier i forhold til passagerstigningen. Indeks for anlægsinvesteringer pr. ekstra påstiger. Cityringen = indeks 100 (rød søjle)
Side 29 INDRE NORDHAVN Nordhavnsmetro udformet som et højbane loop med 6 stationer. NORDHAVN STATION Cityringens sporskiftekammer i Sortedams Søen kan udvides til afgreningskammer.
Side 30 MetrÖresund Vision - fra én region til én by Med 15 minutter fra Kongens Nytorv til Malmø Central og med afgang hvert 10. minut eller tiere bliver de to byer én. Kongens Nytorv er ligeså tæt på Malmø C som Valby, NV, SV og de ydre brokvarterer. Dermed bliver integrationen af hele Øresundsregionen styrket omkring et tæt center i midten. Det vil skabe basis for mere pendling, mere vækst og innovation, og bedre udnyttelse af kulturtilbud på begge sider af Øresund.
København Den Venlige Metropol