dm privat NR. 1 12. APRIL 2013 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Brancher kan udskiftes 3 Magistre får mere i løn 5 Viden sælger 6 Bryd søjletænkningen 8 Udvikling er eftertragtet 9 Menneskelig tillid 10 Prøv den elektroniske lønberegner 12 Portræt af en branche: Salg og marketing
2 af Eva Trien Nielsen Potentialet er der Siden 1970 erne har mange magistre fundet beskæftigelse i den private sektor, men det er især i de sidste to årtier, at sektoren virkelig har åbnet sig og fundet anvendelse for magistre med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund og i jobfunktioner, der ikke har eksisteret før. Vi har i DM Privat besluttet os for at skildre forskellige brancher på det private arbejdsmarked, hvor medlemmerne er ansat. Vi ved, at indholdet af vores stillinger med tiden har forandret sig, men hvilke funktioner helt konkret medlemmerne varetager på arbejdspladserne i dag, ved vi mindre om. Vi prøver derfor at sætte et spejl op for de privatansatte, så vi alle sammen kan blive klogere. Og vi ønsker at hjælpe vore arbejdsløse medlemmer ikke mindst dimittenderne med at trænge ind i nogle af de brancher, de kan søge job inden for. Vi lægger ud med salg og marketing, fordi der her er et stort potentiale for magistre. Enhver, der kan lave en universitetsopgave, kan strengt taget lave en markedsundersøgelse. I begge discipliner indgår indsamling af relevante data, kritisk behandling af data og en syntese. Vores oprindelige plan med dette nummer var at præsentere magistre med alle uddannelsesretninger. Ved et rent tilfælde var der en overvægt af humanister blandt de magistre, der havde tid til at snakke med os. Visse repræsentanter for DI og DE anser angiveligt humanister for uegnede til at arbejde i den private sektor. Vi kan kun konstatere, at det er meget glædeligt, at en stigende andel af deres egne medlemmer ikke deler denne overbevisning. Kina og Frankrig anses af DI som de vanskeligste eksportmarkeder, en udmelding, der får medlemmer med ekspertise inden for disse kulturområder til at ryste på hovedet. Ingen af dem anser de pågældende lande som værende specielt eksotiske eller uforståelige. Forestillingen om, at man skal være ingeniør for at kunne forstå teknik, er lige så udbredt. Der er ingen tvivl om, at der skal en ingeniør til at bygge en motorvejsbro, der ikke falder sammen, men en cand. mag. kan sagtens forstå teknik og sælge et teknisk produkt. De gør det allerede. Og hvad mere er; de vil i udlandet ofte møde en forhandlingspartner, der også er humanist. Og sidst, men ikke mindst, I derude. Tænk på vore unge dimittender, hvis I hører om et ledigt job. Gå ind på www.dm.dk og find Tip et job under fanebladet Karriere og kurser. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Eva Trein Nielsen Redaktionssekretær: Vivian Andersen Voldgaard Næste nummer af DM Privat udkommer 30. august 2013. Forsidefoto: Jesper Voldgaard
af Vivian A. Voldgaard magisterbladet@dm.dk foto: Jesper Voldgaard 3 I dette års udgivelser af DM Privat har vi valgt at sætte fokus på forskellige brancher. Denne gang kan du møde magistre, der arbejder i salgs- og marketingbranchen. De fortæller, hvordan de bruger deres akademiske kompetencer i hverdagen, og hvorfor det slet ikke er nogen dårlig idé at lede efter det næste job i det private erhvervsliv. Brancher er udbyttelige objekter At være virksomhedens sproglige vagthund er blevet en del af det personlige brand for Gert Skriver, Corporate Editor. Helt utrolig nørdet. Sådan beskriver Gert Skriver bedst sig selv. Han er cand. mag. i tysk og latin og har bygget videre på sine kompetencer med en ph.d. i 1700-tals-litteratur- og retorikhistorie. Og så arbejder han som Corporate Editor i virksomheden Kamstrup A/S, der med hovedkvarter i Stilling ved Skanderborg fremstiller el-, vand- og varmemålere, som afsættes i flere end 60 lande verden over. Min plan var, at jeg skulle undervise i gymnasiet, men da man med gymnasiereformen stort set afskaffede latin, be- sluttede jeg mig for at skifte spor fuldstændigt, fortæller han. Gert Skriver er ansat til at skrive, og navnesammenfaldet udløser efter fem år i virksomheden stadig jævnlige grin blandt kollegerne. Ud over at være ansvarlig for virksomhedens websites på flere forskellige sprog er det hans opgave at forfatte tekster til markedsføringsmateriale og skriver artikler til fagtidsskrifter. Det ser umiddelbart ud til, at jeg har foretaget et ordentligt brancheskifte, og det har jeg selvfølgelig også. Men for mig er der også en kontinuitet i det, jeg laver. Nu bruger jeg bare min trang til at specialisere mig og min nørdethed til at sætte mig ind i elmåling i stedet for 1700-talskultur, siger han. Værdifuld kvalifikation Evnen til at interessere sig for noget nyt er ifølge Gert Skriver forudsætningen for, at man kan falde til i et andet fagområde end det, der ligger lige for i karrierespo- ret. Det nytter med andre ord ikke noget, hvis man som sprogforsker, geolog eller biolog er fremmedgjort over for eksem- pelvis ingeniørvidenskab. De produkter eller den branche, man søger ind i, ser jeg som udskiftelige ele- menter, som man kan søge viden om. Det stabile er metoderne, og der kan jeg se, at jeg har fået en utrolig god akademisk kondition, i kraft af at jeg har læst tysk og latin, forklarer han. Ud over de faste opgaver er Gert Skri- ver også blevet ophøjet til virksomhe- dens sproglige vagthund. Den, der prikker Det er blevet en del af Gert Skrivers image at være sprognørden, der prikker kollegerne på skulderen, når der er noget sprogligt, der skal rettes op på.
4 Mit CV stank langt væk af akademi, og det krævede en indsats at ændre det til at se mere erhvervsvenligt ud. Jeg måtte omdefinere mine evner for at kunne overbevise erhvervslivet om, at jeg havde forretningsforståelse og et erhvervsmæssigt sindelag. Gert Skriver, cand.mag. i tysk og latin, ph.d. i retorikhistorie, Corporate Editor i Kamstrup A/S kollegerne på skulderen, når der tegner sig et uheldigt mønster i det daglige skriftsprog, eller påpeger direkte forkert sprogbrug i en formulering. Den her sproglige sensitivitet og fornemmelse for, hvad der er godt sprog, er en virkelig værdifuld kvalifikation. Vi har blandt andet talt om sprogpolitik her på stedet, og vi er bevidste om, at ligesom vi vil have en høj kvalitet i vores produkter, vil vi også have en velformulerethed og en høj kvalitet i vores virksomhedssprog. Gert Skriver er den eneste af sin slags i virksomheden, der har godt 800 ansatte, så han gør en dyd ud af at gøre sit arbejde synligt for sine kolleger. Og det har givet genlyd. I dag er det ikke længere kun hans chef, der kommer med nye opgaver. Også kolleger fra andre afdelinger melder sig med tekster, de gerne vil have skrevet, eller spørgsmål til specielle formuleringer. En del af min mission er at være åben over for de opgaver, der byder sig til. Også dem, der ligger uden for mit fagområde, som jo formelt er marketing. Jeg ser det som en del af min løbende opkvalificering at kaste mig ud i noget nyt, for det gør helt klart, at jeg bliver udfordret intellektuelt. Jeg får for eksempel rigtigt meget ud af at arbejde sammen med ingeniørerne, der jo er naturvidenskabeligt uddannede, siger han. han sig som en supertanker, der skulle på en helt ny kurs: Mit CV stank langt væk af akademi, og det krævede en indsats at ændre det til at se mere erhvervsvenligt ud. Jeg måtte omdefinere mine evner for at kunne overbevise erhvervslivet om, at jeg havde forretningsforståelse og et erhvervsmæssigt sindelag. Men det lykkedes, og i dag kan jeg godt spøge lidt med det. Jeg behøver ikke længere at overbevise nogen om, at jeg ikke er en mærkelig nørd, så nu kan jeg godt være det. Det er blevet en del af mit interne brand, siger han grinende. Gert Skriver er netop kommet med i et panel på Aarhus Universitet, hvor ansatte fra forskellige fagområder skal være med til at kaste lys over, hvilke kompetencer erhvervslivet har brug for. Han repræsenterer sprogfagene, og opgaven er at komme med indspark og stille spørgsmål til uddannelseslederne, så de bliver udfordret på deres forståelse af netop erhvervslivet. Og hans generelle råd er at satse på netop kvalitet og specialisering: En kandidat fra et sprogfag skal være rasende god til sprog og ikke nødvendigvis til alt muligt andet. Hvis erhvervslivet vil have en kandidat, som er god til medier, it eller kommunikation, så finder de dem nok andre steder alligevel. Men den akademiske metode, evnen til at analysere og sætte ting i perspektiv vil altid være efterspurgt, fastslår han.. GERT SKRIVER Uddannelse: Cand.mag. i tysk og latin samt ph.d. med en afhandling om naturlighed som et retorisk stilidea. Nuværende job: Corporate Editor hos Kamstrup A/S i Stilling. Tidligere job: Oversætter og webredaktør hos Balslev Media. Tyskunderviser på Kolding Gymnasium. Assistant Professor på Center for Retorik, Aarhus Universitet. Hold på nørderiet At takke ja til udfordringerne er ifølge Gert Skriver også med til at positionere ham som den der akademiker, der falder uden for flokken. I dag er det et særkende, som han sætter pris på, men da han søgte job uden for universitetet, følte Det var en supertanker, der skulle sætte ny kurs, da Gert Skriver valgte at forlade universitetet for at træde ind i erhvervslivet.
af Vivian A. Voldgaard magisterbladet@dm.dk Illustration: Colourbox 5 NYE JOBFUNKTIONER GIVER NYE MULIGHEDER Magistre har masser af forudsætninger for at løse traditionelle opgaver i erhvervsvirksomheder. Og de får i 70 procent af tilfældene mere i løn end kolleger uden en akademisk baggrund. Salgschef, kunderådgiver, supporter. Marketingkoordinator, personlig assistent, global manager. Jobfunktionerne er mange. Og opgaverne i de private erhvervsvirksomheder er mangfoldige. Men fælles for dem er, at de også kan bestrides af magistre. Hvor mange med en længerevarende uddannelse der varetager job, som klassisk besættes af mennesker med korterevarende uddannelser, findes der ingen tal for. Men til gengæld viser en undersøgelse, som tænketanken DEA udarbejdede sidste år, at lønnen følger kvalifikationerne: Vores undersøgelse viser, at en kandidatgrad i humaniora i 70 procent af tilfældene udløser 10 procent mere i løn, end hvis jobbet var besat af en medarbejder uden en kandidatgrad, fortæller Martin Junge, forskningschef i DEA og ansvarlig for undersøgelsen. Flere nuancer Forskningschefen afliver dermed myten om, at højtuddannede er overkvalificeret arbejdskraft for private erhvervsvirksomheder. Når man hænger fast i den forståelse, handler det om, at man bruger nogle gamle mål, når man undersøger den slags. Vi har i Danmark en lidt forældet opfattelse af faggrupper, og derfor tror vi stadig, at højtuddannede kommer ud i nogle job, som de er alt for kvalificerede til. Men jobfunktionerne har altså ændret sig meget, fastslår han. Martin Junge nævner en stilling som sekretær. I dag er en sekretær i mange tilfælde ikke kun én, der sidder og besvarer telefonopkald og skriver referater. Både job som personlig assistent og direktionssekretær varetages ofte af højtuddannede, fordi jobbene indebærer mange specialiserede opgaver på et højt niveau. Men de indgår stadig i kategorien sekretær. I vores undersøgelse valgte vi at måle på et parameter som løn, fordi det er den måde, arbejdsgivere belønner kvalifikationer og værdi på. Når man over tid betaler en højere løn til en faggruppe, er det tegn på, at de kan mere end tidligere, og at kvalifikationerne er lønnen værd. Det er det, vi ser hos de humanistiske kandidater, siger han. Villig til at lære Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand Nina Smith mener også, at humanister kan bidrage med vigtige ting, som de har lært via deres uddannelse, i erhvervslivet. Specielt hvis humanisterne er villige til at tænke deres kompetencer ind i de behov, som virksomhederne har, og samarbejde med andre faggrupper samt tilegne sig ny viden, vurderer jeg, at de er rigtigt anvendelige til mange funktioner i moderne virksomheder, siger hun. Undersøgelsen fra DEA viser desuden, at det ikke er nogen god forretning for magistre at søge job som enten folkeskolelærer, pædagog eller social- og sundhedshjælper i den offentlige sektor. Her følger der ingen lønstigning med i forhold til kollegerne, der har en kortere uddannelse. HVOR DYGTIGE ER DANSKERNE? Danskernes Kompetencer er en del af den internationale PIAACundersøgelse, The Programme for the International Assessment of Adult Competencies, der samlet set gennemføres i 26 lande. Herhjemme deltager 8.300 danskere mellem 16 og 65 år, og undersøgelsen gennemføres af et forskerhold fra SFI. Danskernes Kompetencer er den hidtil mest omfattende undersøgelse af voksne danskeres kompetencer, og målet er at give politikere og beslutningstagere et videnskabeligt grundlag at træffe beslutninger på. Undersøgelsen vil blandt andet afdække, hvad baggrunden er for, at nogle har bedre kompetencer end andre, hvilken rolle erhvervsuddannelse og efteruddannelse har, hvorfor nogle holder op med at arbejde før pensionsalderen, om særlige befolkningsgrupper har bedre eller svagere kompetencer end andre og mange andre ting. Danskernes Kompetencer giver et øjebliksbillede, men ved at sammenligne med resultater fra en tilsvarende undersøgelse fra 1998 håber forskerholdet af finde frem til, om vi er blevet dygtigere i løbet af de seneste 15 år. Ifølge projektleder og seniorforsker Anders Rosdahl beskæftiger en mindre del af undersøgelsen sig med begrebet overkvalificering. Han forventer, at forskerholdet kan præsentere de danske resultater i oktober 2013. Læs mere om undersøgelsen på www.danskerneskompetencer.dk.
6 af Vivian A. Voldgaard magisterbladet@dm.dk foto: Jesper Voldgaard Viden er det bedste salgsargument Mange tror, at en sælger skal være god til at snakke. Men den bedste sælger er bedre til at lytte og analysere, fastslår Pernille Gandrup, salgschef hos Højer Møbler. Tasken fuld af farvestrålende kataloger og salgstalen klar på det skarptslebne tungebånd. Den forestilling møder Per nille Gandrup tit, når hun fortæller, at hun er salgschef i et møbelfirma. Men det er langtfra virkeligheden, fastslår hun: Sådan foregår det altså ikke. Ofte tager vi slet ikke nogen brochurer op af tasken, når vi er på kundebesøg, for en stor del af salgsarbejdet er faktisk at analysere målgrupper, afdække behov og forstå sammenhænge. Derfor kan en god sælger sagtens være en lidt introvert type, for det er vigtigere at være en god lytter end en god taler. Højer Møbler, hvor hun er ansat, sælger møbler til undervisningssektoren fra folkeskolen til universiteterne. Og her er det ikke nok at kunne forklare potentielle kunder, hvorfor lige præcis de møbler er konstrueret til at kunne modstå børns vilde brug og tusindvis af studerende i mange år. Vi er nødt til at have en stor forståelse for den virkelighed, vi kommer ud til. Vi Ofte tager vi slet ikke nogen brochurer op af tasken, når vi er på kundebesøg, for en stor del af salgsarbejdet er faktisk at analysere målgrupper, afdække behov og forstå sammenhænge. Derfor kan en god sælger sagtens være en lidt introvert type, for det er vigtigere at være en god lytter end en god taler. Pernille Gandrup, salgschef, Højer Møbler skal vide noget om, hvordan lærerne underviser, og hvad det er for nogle behov, børnene i folkeskolen har. Og vi skal hele tiden være opdaterede på den økonomiske situation, som uddannelsessektoren befinder sig i. Vores løsninger skal understøtte trivsel, og det kræver et stort analysearbejde fra vores side, fortæller salgschefen. Solidt fundament Ud over at forstå kunderne er Pernille Gandrups ansvar på Højer Møbler at klæde sælgerne på til de opgaver, de møder. Det kræver både strategi og planlægning, og det var lige præcis den slags arbejde, hun drømte om, da hun læste på Aalborg Universitet. Jeg var sikker på, at jeg skulle arbejde med eksport på den ene eller anden måde, så jeg tog min uddannelse på engelsk. Samtidig læste jeg et år på handelshøjskolen, fordi jeg også var interesseret i businessverdenen. Men samtidig var jeg aldrig i tvivl om, at det humanistiske skulle være mit fundament, og siden jeg blev færdig i 2005, har jeg kun fået bekræftet, at det er et rigtigt godt udgangspunkt at have, siger hun. Når Pernille Gandrup skal fremhæve nogle af de fortrin, som hun har i kraft af sin uddannelse, er det evnen til at systematisere og bryde ned for derfra at bygge nyt og udvikle. Når man har en lang uddannelse, er man ofte god til langsigtede planer og til ikke kun at operere her og nu. Man er ikke bange for at stille spørgsmål og pille ting fra hinanden, og det fører som regel en del udvikling med sig. Og det er faktisk noget, som den kommercielle verden ofte efterspørger.
7 PERNILLE GANDRUP Uddannelse: Cand.mag. i kommunikation og afsætning, Aalborg Universitet, 2005. Nuværende job: Salgschef hos Højer Møbler. Tidligere job: Salgskonsulent og Relation Manager hos playscapes denmark fra 2005-2009. Pernille Gandrup begyndte sin karriere i en iværksættervirksomhed, og i løbet af ret kort tid kom hun til at arbejde med netop forretningsudvikling og strategi. Specielt noget af det, der i studietiden slet ikke gav mening, har vist sig at være rigtigt gode redskaber: At få styr på en masse materiale, tænke i kontekster og sætte i system er jo humanistiske spidskompetencer. Og de giver virkelig mening i en salgssituation, der kræver overblik og evnen til at tilegne sig ny viden.
8 af Vivian A. Voldgaard magisterbladet@dm.dk foto: Jesper Voldgaard Vi er enormt fanget i den her søjletænkning, hvor vi holder fast i hver vores overbevisning om, at bestemte opgaver kun kan udføres af bestemte faggrupper. Lad os nu i stedet åbne øjnene, så vi kan se udviklingspotentialet. Morten Karnøe Søndergaard, professor og direktør for Incevida, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Morten Karnøe Søndergaard Hold fælles fokus Indstil blikket på opgaverne og ikke kun på kompetencerne. Så vil langt flere humanister få spændende job i spændende erhvervsvirksomheder, mener professor Morten Karnøe Søndergaard fra Aalborg Universitet. Diskussionen er i bedste fald nytteløs, siger han. Vi sidder her i Danmark og er stadig optaget af, om den ene uddannelse er mere rigtig end den anden, i stedet for at gøre som stort set alle andre lande: At samle os om opgaverne. Om de specifikke problemstillinger, der skal løses ude i virkeligheden. Morten Karnøe Søndergaard er professor og direktør for Incevida, Interregionalt Center for Videns- og Dannelsesstudier ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet. En af hans opgaver er at følge med i, hvordan universitetsuddannelserne transformerer sig til nyttige funktioner i erhvervslivet, og han er mildt sagt forundret over, at det, han kalder søjletænkning, er så dominerende i Danmark: Vi er enormt fanget i den her søjletænkning, hvor vi holder fast i hver vores overbevisning om, at bestemte opgaver kun kan udføres af bestemte faggrupper. Lad os nu i stedet åbne øjnene, så vi kan se udviklingspotentialet, opfordrer han. Professoren henviser til eksempelvis Stanford University, hvor det ifølge ham er helt tydeligt, at søjletænkning er lagt i graven til fordel for et fælles fokus på de problemstillinger, der trænger sig på: Når man kommer der, mærker man med det samme, at den gammeldags, indadskuende selvforståelse er afløst af at samarbejde om specifikke problemstillinger. Her ser vi økonomer, kemikere, sprogforskere og arkæologer, der er forbundet af et fælles fokus. Det ser vi for øvrigt på flere af de førende europæiske universiteter, og det kunne vi lære noget af i Danmark, fastslår han. Fælles udfordring Morten Karnøe Søndergaard har som en af sine aktuelle opgaver at repræsentere den uddannelse, der hedder teknoantropologi. I det arbejde er han oppe imod alle de fordomme, den industrielle del af Danmark kan komme i tanke om at smide på bordet om humaniora. Basalt set handler teknoantropologiuddannelsen om at uddanne nogle mennesker til både at have teknisk forståelse og til at kunne kommunikere noget, der er ekstremt vanskeligt. Når det lykkes os at få fortalt det til procesindustrien, er de ved at falde på halen, for det er lige sådan nogle folk, de står og mangler. Og det er det bedste bevis på, at vi skal væk fra vores trang til at beskytte vores positioner og i stedet samle os om de opgaver, der skal løses, siger professoren. Og det er både det klassiske erhvervsliv og universiteterne, der har den udfordring, fastslår han: Det højeste ideal på universiteterne er stadig at blive forsker. Får du den mulighed, er du virkelig noget inden for det felt. Det er en meget tydelig monokultur, der hersker, men det betyder, at vi får nogle studerende, der kommer ud og selv tror, at de ikke kan gøre ret meget nytte i erhvervslivet. Det er helt forkert, så vi skal have fortalt vores humanister, at de er meget mere værd, end de bliver belært om både på universiteterne og af industrien.
af Vivian A. Voldgaard magisterbladet@dm.dk foto: Jesper Voldgaard 9 Udvikling har alle virksomheder brug for Blik for detaljer og evnen til at gå metodisk til værks er guld værd i en handels- og produktionsvirksomhed, mener marketingkoordinator Dorte Ankerstjerne. Glaslåg til køle- og frysediske sender ikke umiddelbart tankerne på langfart til fransk kultur og vokabularium. Men ikke desto mindre giver det for Dorte Ankerstjerne særdeles god mening at bruge sin baggrund som cand.mag. i fransk og engelsk i netop en produktionsvirksomhed, der sælger lågene overalt i verden. Jeg har et utroligt alsidigt job, som umiddelbart er meget praktisk orienteret. Det er mig, der sørger for salgs- og informationsmateriale, når vi lancerer nye produkter, jeg skriver nyhedsbreve, vedligeholder vores websites, løser grafiske opgaver og bearbejder fotomateriale. Men en stor del af mit job er at sikre, at vores materiale rammer målgruppen på den helt rigtige måde, og det er nok her, min akademiske tilgang for alvor skinner igennem, siger hun. For det er ifølge Dorte Ankerstjerne helt afgørende, at alt materiale er sprogligt og kulturelt gennemført ned til mindste detalje. En oversættelse er ikke bare en oversættelse. Nuancerne skaber helheden, og rammer den ved siden af, ja så er det tilsvarende svært at være den sælger, der gerne vil afsætte varerne på et fremmed marked. Kultur er også sprog og den måde, man anvender sproget på. Når jeg har tid til det, oversætter jeg selv til engelsk og fransk, for det kræver meget andet end en ordbog at få det helt rigtige frem i en tekst. Jeg researcher på kryds og tværs og trækker på min viden om kultur, og det er i det hele taget en meget systematisk bearbejdning, jeg griber til. Det er 100 procent sikkert i kraft af min uddannelse, at jeg har så metodisk en tilgang til det ellers meget praktiske arbejde, siger hun. Dorte Ankerstjerne blev færdiguddannet i 2000 og har siden arbejdet i flere internationale virksomheder. BEHR A/S, som fremstiller de klimavenlige glaslåg, har base i Hadsten, og her har hun været ansat siden 2011. Ingen nervøsitet Da hun læste på universitetet, var hun i modsætning til mange af sine studiekammerater helt bevidst om, at hun ikke skulle være gymnasielærer. Et job i enten den offentlige sektor eller en privat virksomhed med fokus på dokumentationsog kommunikationsopgaver stod højt på ønskelisten. Og hun var ikke skræmt over udsigten til at gå ad nye stier: Når man går ind i en ny branche, har man tit en forventning om, at de, der kommer fra andre steder end én selv, kan det hele, mens man selv er noget mere på DORTE ANKERSTJERNE Uddannelse: Cand.mag. i fransk og engelsk, Aarhus Universitet. Nuværende job: Marketingkoordinator hos BEHR A/S i Hadsten. Tidligere job: International kommunikationsmedarbejder hos Small World by Marlip. Marketingkoordinator hos Højbjerg Maskinfabrik. Kommunikationsmedarbejder hos Energitjenesten. Jeg har svært ved at se, hvorfor man skulle være overkvalificeret, fordi man har en kandidatgrad. Og hvordan man kan være for dygtig til et job, siger Dorte Ankerstjerne.
10 af Vivian A. Voldgaard magisterbladet@dm.dk Foto: Jesper Voldgaard En metodisk tilgang til opgaverne giver ro og overblik, fastslår Dorte Ankerstjerne. glatis. Men det er jeg blevet kureret for at tænke. Når jeg står over for en ny opgave, tænker jeg som udgangspunkt, at der ikke er noget, jeg ikke kan finde ud af. Jeg analyserer mig frem til, hvad opgaven kræver, for at den kan løses, og så er det bare at gå i gang. Den tilgang til nye udfordringer har givet Dorte Ankerstjerne en stor ro i dagligdagen. Tidligere var jeg altid smånervøs, når jeg stod over for noget, jeg ikke havde prøvet før. Men jeg er blevet bevidst om, at jeg har en solid teoretisk ballast, som jeg hele tiden kan læne mig op ad. Handelsuddannede har læst nogle andre bøger end os, der kommer fra universitetet, men det gør os ikke mindre kvalificerede, og det gør ikke nødvendigvis dem bedre rustede til et job i salgs- og marketingbranchen, fastslår hun. Gennem hele sin karriere er Dorte Anker stjerne jævnligt stødt på påstande om, at hun i kraft af sin kandidatuddannelse er overkvalificeret til et job i en almindelig handelsvirksomhed. Men hun har svært ved at se, hvordan man kan være for dygtig til et job. Humanistiske værdier Den menneskelige tilgang giver et stort payoff i en monetær dagligdag, fastslår Esben Skovgård, teknisk chef og cand.mag. i litteratur og filosofi Det giver ikke meget streetcredit at stå over kaffemaskinen og fortælle om specialet, der handlede om efterkrigslyrik, når alle kollegerne er merkantilt uddannede, og omdrejningspunktet i dagligdagen i øvrigt er søgemaskineoptimering. Det fastslår Esben Skovgård, der er uddannet cand.mag. i litteratur og filosofi og gennem flere år har arbejdet med marketing i it-branchen. Som ene inden for sit fagområde kan man godt komme til at fremmedgøre sine kolleger lidt, for de forstår jo simpelthen ikke, hvad man taler om. Derfor handler det for mig at se om, at man forstår og formår at udnytte og udfylde de rammer, der nu engang er, siger han. Esben Skovgårds dagligdag er fyldt med tekniske analyser. Han er netop begyndt som teknisk chef i GroupM Search, hvor han arbejder med søgemaskineoptimering og er ekspert i at optimere markedsføring via Google. Og er med egne ord langt fra den verden, han uddannede sig til. Mine forældre er gymnasielærere, og det havde jeg ikke lyst til at blive, så da jeg var færdiguddannet i 1999, skød jeg med spredehagl og tog det, jeg kunne få. Og derfor er jeg her, hvor jeg er, i dag, fortæller han. Nye spilleregler Selv om uddannelsen i litteratur og filosofi ikke fylder meget i selve opgaveløsningen, har Esben Skovgård alligevel gjort det til sit speciale at bruge den personlige og menneskelige tilgang, som kendetegner humanistisk faglighed. Og det giver payoff, fastslår han: Værdier, der vedrører andre mennesker personligt, kan man bruge i et hvilket som helst job. De er tillidsskabende, og selv om man befinder sig i et spil, der handler om indtjening og penge, så handler livet jo også om mange andre ting. Jeg har noget i bagagen, som vores kunder ikke er vant til at få serveret i den her branche, og min oplevelse er, at det godt kan betale sig at bruge det strategisk i eksempelvis en salgssituation. Det er blandt andet evnen til at se situationer fra flere vinkler, der kommer Esben Skovgård til gode, når han er i kontakt med sine kunder og samarbejdspartnere. For selv om der kan være uenighed om, hvordan en aftale skal landes, er det nemmere at nå til enighed, når der som minimum er forståelse for modpartens standpunkt. Det lyder jo banalt i vores humanistiske ører, men inden for salg- og marketing er der altså nogle andre spilleregler, end vi er vant til. Man er mere skråsikker på sine løsningsforslag, og den konsensusmodel, som magistre er vant til, er ikke én, man bruger, fastslår han. Ingen diskussion Dagligdagen er et skønsomt miks mellem begge verdener, mener Esben Skovgård. Der skal være en grundlæggende respekt for, at der i den kommercielle verden hersker nogle regler og rammer, som ikke er til diskussion. Og skal der stilles spørgsmål, skal det være på den rigtige måde på det rigtige sted. Lige meget hvilket job man får, skal der leveres en vare. Og som humanist lærer man ikke kunsten at bøje ryggen og tage imod ordrer. Derfor er en del af udfordringen ved at arbejde i den her branche, at man skal lære at leve med, at en chef nogle gange er chef med stort C, og
11 I handels- og produktionsvirksomheder opstår der jævnligt ting, der kræver, at man er i stand til at handle hurtigt. Det bedste resultat i sådan en situation opnår man, når man er i stand til at analysere, skære det overflødige væk og gå metodisk til værks, og det er klassiske humanistiske discipliner. Derudover mener jeg, at man som højtuddannet er rigtig god til at skabe udvikling og stille spørgsmålstegn ved det bestående, og det har enhver handelsvirksomhed hårdt brug for i disse tider. Handelsuddannede har læst nogle andre bøger end os, der kommer fra universitetet, men det gør os ikke mindre kvalificerede, og det gør ikke nødvendigvis dem bedre rustede til et job i salgs- og marketingbranchen. Dorte Ankerstjerne, marketingkoordinator, BEHR A/S skaber tillid Esben Skovgård er filosof med hang til analyser og tekniske detaljer. Den humanistiske tilgang er ifølge ham en anden end den, som kunderne normalt møder i it-verdenen. ESBEN SKOVGÅRD at nogle af de ting, der kommer fra oven, ikke er oplæg til diskussioner. Man skal ikke starte med at fortælle om efterkrigslyrik, for så står ens kolleger altså bare og kigger mærkeligt på én. Først må man vise, at man er en omgængelig fyr, der er til at arbejde sammen med, og senere kan man så komme snigende med de filosofier og spørgsmål, der ifølge mine erfaringer resulterer i bedre løsninger og gladere kunder i det lange løb. Foto: Henrik Petit Uddannelse: Cand.mag. i litteratur og filosofi fra Syddansk Universitet i 1992 samt Google Adwords-certificeret. Nuværende job: Teknisk chef hos GroupM Search. Tidligere job: Kvalitetsmedarbejder hos MegaFon. Interviewleder hos TNS Gallup. Registreringsmedarbejder hos Koda. Search planner hos Outrider/GroupM. Ekstern underviser hos Rovsing Management A/S. Search Specialist hos iprospect Denmark.
12 Regn på lønnen Husker du at bruge din interaktive lønberegner? Du finder et link til regnemaskinen, når du logger dig på min side på www.dm.dk. Lønberegneren er bygget op over en lang række statistikker, og ved at udfylde de forskellige felter med dine data kommer den med et klart svar på, hvad din løn som minimum bør være. Når du har valgt dit uddannelsesår, din uddannelse, din arbejdsfunktion, branche og geografi, har du mulighed for at vælge køn, og her kan der vente en overraskelse. Du har også mulighed for at indtaste din nuværende løn i lønberegneren, og på en graf kan du herefter se, hvordan din løn ligger i forhold til gennemsnittet samt øvre- og nedre median. Og husk, at du altid kan ringe til en af DMspecialisterne i det private arbejdsmarked på telefonnummer 3815 6600, hvis lønberegningen giver anledning til spørgsmål, eller du har brug for et godt råd til din næste lønforhandling. SAVNER DU ET PRESSEKORT? Mød dem på Facebook Har du ønsker, forslag, kommentarer, som du vil dele med dine repræsentanter i DM s hovedbestyrelse? DM Privat har sin egen profil på Facebook. Den hedder DM Privat (en sektor under DM Dansk Magisterforening). Arbejder du med journalistik, kommunikation, information og medier? Måske har du brug for et pressekort. Pressekortet findes i to udgaver, der begge udstedes af DM. De er gratis for aktive medlemmer. Studerende kan også få et pressekort, hvis de er i relevant praktikforløb eller studiejob. Læs mere om pressekortets fordele på www.dm.dk under medlemstilbud. Her finder du også en blanket til din ansøgning.