Lars Ramh0j (Red.) FESTSKRIFT TIL ORLA FRIIS JENSEN Fast Ejendoms Ret - synsvinkler og synspunkter Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2007
Saerlig tilbageholdende domstolsprevelse af loves forenelighed med grundlovens 73? Professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen, Aarhus Universitet 1. Indledning 15 2. Forslag om differentieret pravelsesstrategi 17 3. Naermere om grundlaget for en pravelsesmasssig nedgradering af grundlovens 73 18 4. Konklusion 21 Ejendomsrettens EMRK-beskyttelse - balancen mellem kollektive og individuelle hensyn Professor, dr.jur. Erik Werlauff, Aalborg Universitet 1. Amindelig del. Afvejningen mellem kollektive og individuelle hensyn 24 1.1. Generelt om ejendomsretsbeskyttelsen efter EMRK P1 sammenholdt med Grl.s 24 1.2. Kernepunktet i mange EMD-sager: Der er et indgreb i en frihedsrettighed - er det afbalanceret og proportionalt? Paralleller til faellesskabsrettens afvejning 24 1.3. Begrebet»ejendomsret«i EMRK PI art. l's forstand 29 1.4. Erstatningsfri regulering contra ekspropriation 31 2. Speciel del. Afvejningen i selskabs-, ejendoms- og skatteretlige sager 32 2.1. Afvejningen i selskabsretlige sager, f.eks. ved omfordeling af A- og B-aktier med forskellig stemmevaegt 32 2.2. Afvejningen ved fast ejendom: indsaettelse i besiddelse af ejendommen; fortabelse gennem tvangsauktion; krav til ekspropriationsproces; fortabelse gennem haevd 35 2.3. Afvejningen i skattesager 39 3. Afslutning. Den dynamiske karakter af EMRK PI art. 1 39
Ekspropriation og erstatningsfri regulering - saerligt om Natura 2000 Professor, cand.jur., ph.d. Helle Tegner Anker, Den kgl. Veterincer- og Landbohojskole 1. Indledning 41 2. Natura 2000-reglerne 42 2.1. Afgrasnsning og administration af Natura 2000-omrader 43 2.2. Natura 2000-planer 44 2.3. Aftaler, pabud og anmeldelseskrav (Natura 2000-reglerne) 45 3. Grundlovens 73 46 3.1. Ejendomsbegrebet 46 3.2. 0vrige kriterier for afgransningen af ekspropriative indgreb... 50 4. Seerligt om Natura 2000-erstatningsbestemmelserne 53 4.1. Forholdettil grundlovens 73 54 4.1.1. Indgreb i igangvaerende aktiviteter 55 4.1.2. Indgreb i forhold til nye eller asndrede aktiviteter 56 4.2. Forholdet til erstatningsfri regulering 58 5. Afsluttende bemaerkninger 63 Ejendomsret ctr. forsyningssikkerhed Lektor, ph.d. Karsten Naundrup Olesen, Syddansk Universitet 1. De nodvendige aktiver 67 1.1. Artiklens tema 67 1.2. Artiklens tema i perspektiv 69 2. Lovbestemt adgang til nodvendige aktiver 70 2.1. Elforsyning 70 2.2. Telekommunikation 71 2.3. Sammenfatning 72 3. Doktrinen om essential facilities 72 3.1. Doktrinens indhold 72 3.2. Doktrinen som adgang til nedvendige aktiver 75 3.2.1. Analog anvendelse af doktrinen 75 3.2.2. Kan doktrinen anvendes til at sikre adgang til et nedvendigt aktiv? 77 3.2.3. Sammenfatning 79 3.3. Tvungen adgang som felge af samfundet interesse 80 4. En kontraktbaseret teisning 81 4.1. ABService 2003 81 4.2. Den individuelle klausul 84
Ekspropriation og naboret Landinspektor Hans Faarup, landinspekterfirmaet LE34, Arhus 1. Indledning 89 1.1. At vaere nabo til en vej 90 2. Naboretstilstanden i 70'erne 91 3. Skrae-dommen, U 1988.547 H og kommentarerne 92 3.1. Kommentarerne 93 4. Naboretsdomme i arene efter Skrae, 1988-1998 94 4.1. Lumsasdommen, U 1993.685 H 94 4.2. Renseanlaegget i Thisted, U 1995.466 H 95 4.3. Debatten i pressen og i Folketinget 96 4.4. Kruusesmindedommen, U 1996.661 H (»Fsestehuset«) 96 4.5. Holstedsagen, U 1998.691 H 97 5. Hojesteret fastlsgger ny praksis 98 5.1. Harlevholm-dommen, U 1999.353 H 98 5.2. Hj0rring-dommen, U 1999.360 H 99 5.3. Hejesterets afg0relser i Harlevholm og HJ0rring-sagen 100 5.4. Mellemspil - Viborg-sagen, U 1999.598 H 101 6. Hvordan fastsaettes talegrasnsen? 102 6.1. Graensevasrdier 102 6.2. Det beregnede st0jniveau er tilstrsekkeligt 102 6.3. Nyeste retspraksis 103 7. Afklaring 107 Beskatning af ekspropriationserstatninger Lektor, cand.jur. John Engsig, Aalborg Universitet 1. Indledning 109 2. Historisk udvikling 110 2.1. Statsskattelovens regler 110 2.2. Lov om saerlig indkomstskat 110 2.3. Ejendomsavancebeskatningsloven 111 3. Afstaelser omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven 112 3.1. Begrebet fast ejendom 112 3.2. Genvundne afskrivninger.. 3.3. Ejendomsnaering 4. Afstaelser omfattet af skattefriheden. 4.1. Ekspropriationer 4.2. Frivillige afstaelser pa ekspropriationslignende vilkar. 4.2.1. Krav til erhververen 4.2.2. Ekspropriationshjemmel pa aftaletidspunktet... 14 15 15 15 17 17 18
4.2.3. Ekspropriationens aktualitet 119 4.2.4. Overtagelse pa begaering 122 4.2.5 Skatteudskydelse og henstand 123 4.3. Vasrditabsordningen 124 5. Afslutning 124 Proportionalitet og intensitet Adjunkt, ph.d. Charlotte Bagger Tranberg, Aalborg Universitet 1. Indledning 127 2. Den treleddede proportionalitetsvurdering 128 3. Den tilnasrmede proportionalitetsvurdering 131 4. Princippet om formalsbestemthed 133 5. To typer af foranstaltninger 136 5.1. Foranstaltninger af formuemaessig karakter 136 5.2. Foranstaltninger af personlig karakter 137 6. Fejlrisici ved en ufuldstaendig proportionalitetsvurdering 138 7. Fejlens saerlige tyngde i forbindelse med foranstaltninger af personlig karakter 140 8. Konklusion 141 Kan man traeffe afgerelse efter en ophaevet bestemmelse? Professor, advokat, dr.jur. Soren H. Morup 1. Reglerne om generhvervelse af farerret for 1. September 2005 143 2. Lov nr. 363 af 24. maj 2005, der ophaevede den dagaeldende regel i FDL 132, stk. 2 145 3. Om fortolkning af ikrafttraedelsesbestemmelser 148 4. Kort om beskyttelse af forventninger i stridmed lovgivningen 157 5. Seks kendelser om generhvervelse af f0rerretten i henhold til FDL 132, stk. 2, afsagt efter 1. September 2005 158 6. Efterspil: Lov nr. 543 af 8. juni 2006. Hvorfor kendelserne aldrig kommer for Hojesteret 167 7. Sammenfatning og perspektiver 170 Det er med regelforenkling som med spinat Direkter, cand.jur. Ole Christiansen 1. Indledning 173 2. To typer af regelforenkling kvantitativ og kvalitativ 174 3. Storre igangvasrende tvaergaende regelforenklinger 176 4. Fast ejendoms regulering og regelforenklinger 177 10
5. Sasrlige praemisser for en kvalitativ forenkling af reglerne om fast ejendoms regulering 179 5.1. Bindende international regler skaber rammer 179 5.2. De enkelte loves historik kan vasre en hsemsko 180 5.3. Nye digitale sigtelinier 181 5.4. Kommunalreformen understreger behovet 182 5.5. Der ma skabes ro og rum for det faglige arbejde 182 6. Barrierer for kvalitativ regelforenkling 183 6.1. Politikerne 183 6.2. Embedsmaendene og centraladministrationens opbygning 184 6.3. Erhvervs- og interesseorganisationerne 185 6.4. Tiden og ressourcerne 185 6.5. Retssikkerheden 185 7. Kvalitativ regelforenkling- forslag til en metode 186 7.1. Fire»grundregler«for kvalitativ regelforenkling 186 7.2. Konklavemetoden - en reel mulighed? 187 8. Afslutning 189 Fuldbyrdelsessystemet i miljorerten Professor Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet 1. Juraen og virkeligheden 191 2. Fuldbyrdelse i straffeproces og i civilproces 192 3. Fuldbyrdelse i forvaltningsretten 193 4. Et eksempel og problemet 195 5. Modkrav om fuldbyrdelsesdom 199 5.1. Om modkrav 199 5.2. Modkrav om fuldbyrdelsesdom 199 5.3. Kompetencen til at pasta lovliggerelse og intervention 201 5.4. Konklusion 202 6. Svagheden ved tvangsb0desystemet 203 7. Kan en tvangsbodedom fuldbyrdes ved fogedretten? 204 Ankenaevn pa milje- og naturomradet Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet 1. Indledning 209 2. Klagesystemet - hvorfor ankenasvn? 210 3. Naturklagenaevnet 210 3.1. Naturklage-/Overfredningsna;vnets historie 212 3.1.1. Hvorfor politikere og parlamentarisk kontrol? 213 3.1.2. Hvorfor hojesteretsdommere? 216 11
3.2. Naturklagenaevnet og interessekriteriet 217 3.3. Overtagelse af zone-, sommerhus- og rastofsager 218 4. Milj0klagenaevnet 219 4.1. Milj0klage-/Milj0ankensevnetshistorie 220 4.1.1. Et centralt element i en forhandlingskisning 221 4.1.2. Interesserepraesentanter eller sagkyndige? 221 4.1.3. Lokalpolitisk bureaukratisk representation eller sagkundskab? 224 4.2. St0rre eller principielle afg0relser 225 5. To naevn med ensartede kompetenceomrader - er det velbegrundet? 226 Jeg har set en fre Fuldmcegtig Susanne Spangsberg, Naturklagencevnet 1. Indledning 231 2. Beskyttelsen i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne 233 3. Praksis fra EF-domstolen om omradebeskyttelsen 236 4. Naturklagenaevnets praksis om habitatomrader 238 5. Praksis fra EF-domstolen om artsbeskyttelsen 240 6. Naturklagenaevnets praksis om artsbeskyttelsen 244 7. Perspektiver og afsluttende bemsrkninger 246 Udviklingen i miljoreguleringen af husdyrbrug Vicedirekter, cand.jur. Anne-Marie Vcegter Rasmussen 1. Indledning 249 2. Tiden inden miljebeskyttelseslovens ikrafttraeden i 1974 250 3. Den ferste regulering i milj0beskyttelsesloven mv 251 4. EU-reftens betydning for reguleringen af husdyrbrug 252 4.1. VVM-direktivet 252 4.2. Nitratdirektivet 253 4.3. Fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne 254 4.4. IPPC-direktivet 255 4.5. Vandrammedirektivet 256 5. Nationale tiltag gennem vandmilj0planer og udvalg vedr. landbrugets milj0forhold 256 5.1. NPO-handlingsplanen og Vandmilj0plan 1 257 5.2. Vandmilj0plan II 257 5.3. Nabogeneudvalget 258 5.4. Vandmipplan HI 260 6. Resultat - indviklede og uoverskuelige regler 262 12
7. Tiden er inde til ny miljalovgivning om husdyrproduktionen i Danmark 264 7.1. Politiske aftaler og lovforberedende arbejde 264 7.2. Forslag til lov om milj0godkendelse mv. af husdyrbrug 265 7.3. Indholdet afde nye godkendelsesordninger 266 7.4. Grundlaget for kommunernes administration 267 7.5. Klage mv 268 Offentlige-private partnerskaber og byomdannelse Lektor, landinspekter, Michael Tophoj Sorensen, Aalborg Universitet 1. Indledning 269 2. Virkemidlerne i hovedtraek 270 2.1. Kommunernes muligheder indenfor rammerne af kommunalfuldmagten 272 2.2. Ekspropriation jf. planlovens 47 276 2.3. Kommunernes muligheder gennem planloven, herunder mulighederne for at bringe sig i en forhandlingssituation gennem»afslagstrusler«279 2.4. De danske regler om offentligt udbud af kommunale faste ejendomme 284 3. Udbygningsaftaler i Norge 285 4. Opsamling og vurdering - mulighederne, barriereme, behov for retsklarhed og nye virkemidler? 288 Kommunal servitutregulering Advokat, lic.jur. Erik Horlyck 1. Indledning 291 2. Hvilke servitutter er omfattet? 293 3. Ugyldighedsvirkningen mellem parterne 296 4. Tinglysningsdommerens prevelse 300 Gaesteprincippet Lektor, landinspekter, lic.geom. Lars Ramhej, Aalborg Universitet 1. Anbringelse 303 1.1. Det generelle retsgrundlag for anbringelse af ledninger 303 1.2. Tilstedevasrelsesretten i veje 304 1.3. Ledningsarbejder 307 1.3.1. Gravetilladelse 309 1.3.2. Hvilke vilkar kan der stilles for anbringelse? 311 1.4. Ledningsregistrering 313 13
2. Vejarbejder 313 2.1. Egentlige vejarbejder 317 2.2. Afledte vejarbejder som f0lge af arbejder pa tilgrasnsende ejendom 319 2.3. Ledninger ved nedklassificering og nedlaeggelse afveje 321 14