Generel studieplan for uddannelsessøgende i FAM Svendborg

Generel studieplan for uddannelsessøgende i FAM Svendborg

Indholdsfortegnelse 1 Præsentation af afdelingen 3 1.1 Organisatorisk 3 1.2 Sygeplejefagligt 4 1.3 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen 4 1.4 Udvikling og forskning 5 2 Præsentation af afsnit 5 2.1 Patientgrundlag 6 2.2 Mål for sygeplejen 6 2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder 7 2.4 Organisering af sygeplejen 8 2.5 Afsnittets personale og samarbejdspartnere 9 2.6 Et typisk patientforløb i afsnittet 10 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet 10 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø 11 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet 13 5.1 Studietilbud 13 5.2 Anbefalet litteratur i forhold til det enkelte modul 14 5.3 Studieforløb / -ophold 14 5.4 Vagter 14 5.5 Litteratur i afsnit/ afd. 14 5.6 Vejledning 15 5.7 Klinisk undervisning 15 6 Studiemetoder i afdelingen/afsnittet 15 7 Andet relevant uddannelsesmateriale i afdelingen/afsnittet 15

1 Præsentation af afdelingen FAM OUH Svendborg er en selvstændig Fælles Akut Modtagelse, der startede d.1/9 2011. Akutberedskabet har det overordnede mål, at sikre akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend. For at styrke akutberedskabet som modtager den akutte syge eller tilskadekomne patient, er det afgørende, at patienten mødes af en bred vifte af specialiserede kompetencer i forbindelse med ankomsten i FAM. FAM har et stort flow af patienter hvor der modtages ca. 100 patienter i døgnet og afdelingen forventer at modtage ca. 33.000 patienter om året hvoraf de 21.500 er skadestue patienter og ca. 9.100 patienter indlægges i FAM sengeafsnit. 1.1 Organisatorisk I Oktober 2014 skete der reorganisering af ledelsesgruppen på FAM, dvs. fra at have 1 afdelingssygeplejerske og 1 teamleder, er der ansat 2 afdelingssygeplejersker og teamlederfunktionen er nedlagt. Afdelingssygeplejerskerne deles om det personalemæssige ledelses ansvar ud fra de forskellige ledelsesmæssige erfaringer og kompetencer, de bidrager med. Desuden har FAM fast tilknyttede FAM- læger, så patienten kan behandles eller modtages ved en speciallæge (i medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi, og anæstesiologi) eller under supervision af speciellæge hele døgnet. Desuden indeholder personalegruppen; sekretærer, bioanalytikere, radiografer og portører, som er tilknyttet FAM hele døgnet. Side 3

FAM har stor fokus på at opretholde et højt flow og fleksible arbejdsgange. For at opnå dette ønsker afdelingen at undersøgelserne og behandlingen skal foregå patientnært, derfor foregår f.eks. røntgenbilleder, blodprøvetagning og andre diagnostiske undersøgelser i FAM. Link: FAM, SV - Organisationsdiagram OUH FAM Svendborg, ver. 3 1.2 Sygeplejefagligt Af plejepersonale er der ansat følgende: triage-, flowmaster-, behandler-, og basissygeplejersker samt SOSU assistenter. Herudover er der repræsenteret en hygiejnesygeplejerske og en klinisk sygeplejespecialist, 1 klinisk vejledere og 2 praktikvejledere. FAM er omdrejningspunkt for de fleste af sygehusets akutte patienter og har en bred vifte af forskellige tværfaglige samarbejdspartnere. Her kan bl.a. nævnes primærsektoren, FALCK, lægeambulance, specialafdelinger og ambulatorier i huset, fysio-, og ergoterapeuter, diætister m.fl. Som sygeplejerske vil du dermed være i berøring med en stor gruppe patienter med forskellige symptomer og diagnoser, og det tværfaglige samarbejde vil spænde bredt. 1.3 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen Afdelingen har ansat 2 praktikvejledere for SSA elever, 1 vejleder for internationale sygeplejestuderende samt 1 klinisk vejleder for sygeplejestuderende. Gennem Europe Nursing er der hvert år studerende fra fx Island. Afdelingen uddanner SSA elever i 3. praktik. De sygeplejestuderende uddannes på modul 1, modul 8 samt modul 11/12 og 13. Side 4

1.4 Udvikling og forskning Der lægges stor vægt på udvikling og videreuddannelse i FAM. Der er løbende sygeplejersker og SOSU assistenter, som deltager i videreuddannelse. Herunder kan nævnes basismodul i akutsygepleje. I FAM er der ansat 1 udviklingssygeplejerske, som er tovholder og videreudvikler af diverse projekter tilknyttet FAM og den akutte sygepleje. Hendes funktion er blandt andet at udvikle kvaliteten af den kliniske sygepleje, udvikle og ajourføre kliniske retningslinjer og procedurer samt understøtte kompetenceudvikling for sygeplejersker og social og sundhedsassistenter mhp. kvalitet i forløbene. 2 Præsentation af afsnit FAM er opdelt i flere små enheder. Der er en modtageenhed, hvor patienterne modtages. I modtageenheden er der akutstuer, hvor patienter med ortopædkirurgiske symptomer behandles herunder traume - ligeledes behandles medicinske nødkald på disse stuer. Endvidere er det fasttrack stuer, som er skadedelen, denne er tilknyttet en KBU læge og en behandlersygeplejerske. Triagesygeplejersken har ligeledes en stue hvor hun triagerer patienterne der henvender sig til skadedelen. FAM sengeenhed består af de stuer som behandler og varetager plejen af de patienter der ER taget imod og fx skal klargøres til akut operation, skal have foretaget akutte undersøgelser eller man forventer, at de kan udskrives indenfor 48 timer. De fysiske rammer indeholder således; Et triagerum samt et visitatorrum. Side 5

10 modtagestuer heraf 3 akut/traumestuer 3 fasttrack stuer (skadestuer) Til det korte indlæggelsesforløb i FAM sengeafdeling: 22 sengepladser heraf 8 observationssenge. ( Der er løbende lukket og åbnet senge, så det præcise antal kan afvige fra dette) 2.1 Patientgrundlag Patientgrundlaget i FAM er alle akut syge patienter. FAM Svendborg har dog ikke modtagelse af fødende kvinder, endvidere visiteres patienter med gastrointestinel blødning OUH Odense. Medmindre det er en skade af mindre karakter, henvises børn ligeledes til OUH. 2.2 Mål for sygeplejen Endnu ikke beskrevet for FAM. Den overordnede sygeplejestrategi er dog: At tilbyde grundlæggende kompetencegivende uddannelser til mange frem for få med meget uddannelse. (bredde frem for dybde) At kompetencegivende efter,- og videreuddannelser prioriteres frem for kurser og ikke kompetencegivende uddannelser. At uddannelser som understøtter udøvelse af god ledelse, evidensbaseret klinisk praksis, kvalitetsudvikling og forskning prioriteres. Side 6

At uddannelser til den akutte sygepleje prioriteres. 2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Triage: Triage er et redskab til at sortere og prioritere patienter, således at de patienter med størst behov bliver behandlet først. Triageprincippet er hovedprincippet i i arbejdet på FAM. Ud fra vitalparametre som udgøres af puls, blodtryk, temperatur, saturation, blodglucose, Glascow coma scale, VAS scala og respirationsfrekvens bliver patienten triageret i farve, som indikerer hvor akut patientens tilstand er, og hvor hurtigt patienten bør ses af læge. Sammen med vitalparametrene anvendes kontaktårsagskort. Kontaktårsagskortet er mere beskrivende af de symptomer patienten kommer med, dvs. patienten godt kan, på sine vital parametre, opnå en grøn farve der indikerer, at det ikke haster, at blive tilset af lægen men kontaktårsagskortet som fx tager højde for smerteintensitet (VAS) vil gøre at patienten med høj VAS bliver triagefarve orange, og dermed haster at blive tilset af læge. ABCDE. ABCDE- principperne er et arbejdsredskab såvel som triagen. Der er en systematisk tilgang til kritisk og akut syge patienter. A Airway Fri, i risiko, obstrueret? Skab frie luftveje Stemme, fjern fremmedlegemer/sug Snorken eller stridor Side 7

B- Breathing: Hvorledes ses patientens hudfarver samt thorax bevægelser, hvad måles respirationsfrekvensen til og hvor befinder saturationen sig. C ciculation Hvordan ligger blodtrykket og hvorledes er pulsen herunder rytme og frekvens? D- disability Vurdering af glascow coma scale. Observationer af bevægelser, pupiller og blodsukker E- exposure Temperatur Afklæd og undersøge patienten. Udefrakommende faktorer? 2.4 Organisering af sygeplejen I afdelingen anvendes primary nursing. Det vil sige, at den enkelte patient har 1 sygeplejerske tilknyttet, som varetager alle opgaver i forbindelse med plejen af patienten. Denne organisering fungerer i hele afdelingen både i modtageenheden og sengeenheden. Der er desuden i hver enhed knyttet en koordinerende sygeplejerske, hvis ansvar det er at fordele patienterne, holde overblik og pladssituationen på såvel FAM som på resten af sygehuset og få planlagt hvilke patienter, der skal overflyttes, indlægges i FAM eller udskrives. Social og sundhedsassistenterne varetager ikke selvstændige patientforløb, men arbejder sideløbende med sygeplejerskerne i sengeenheden. Side 8

2.5 Afsnittets personale og samarbejdspartnere I FAM er der ansat ca. 70 sygeplejersker med forskellige erfaringsgrundlag. Fælles for alle er at de brænder for den akutte sygepleje. FAM er en afdelingen hvor videreuddannelse er i højsæde. Afdelingen har: - Afdelingssygeplejerske med diplomuddannelse i ledelse. - Afdelingssygeplejerske med master i offentlig ledelse. - Behandlersygeplejersker - Sygeplejersker med basismodul i akutsygepleje - Klinisk sygeplejespecialist med i gangværende masteruddannelse - Alle sygeplejersker har gennemgået FAM intro kursus - Hygiejnekoordinator - Praktikvejledere - Klinisk vejleder, i gang med diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk undervisning. - International vejleder - Sygeplejersker med kontinuerligt traume team træning - Tillidsrepræsentant Vi har i FAM mange tværfaglige og monofaglige samarbejdspartnere. De monofaglige samarbejdspartnere retter sig mod sygeplejerskerne på resten af sygehuset samt sygeplejerskerne ansat i primærsektoren. Side 9

Tværfaglige samarbejdspartnere kan dreje sig om: Lægerne: Der er 3 læger fast tilknyttet FAM som sørger for at modtage patienterne samt opretholde flowet. Alt efter hvilket speciale patienterne tilhører vil stuegangen bliver udført i FAM af relevante speciallæge. Sekretærerne: der varetager skrivning af journaler samt anden administration ved undersøgelser, tidsbestilling, henvisninger, breve til patienter mv. Bioanalytikere: har deres eget rum i afdelingen og der er 2 fast tilknyttet i FAM. De tager blodprøver, venyler og EKG. FALCK: indbringer patienterne fra eget hjem, egen læge eller hvor de har modtaget alarmopkaldet fra. Der er en stor faglig sparring mellem sygeplejerskerne og FALCK i overlevering af patienterne. Ergo og fysioterapeuter: har deres daglige gang i FAM hvor de træner med patienterne, vurderer ADL samt laver genoptræningsplaner. Der vil kunne nævnes flere samarbejdspartnere. 2.6 Et typisk patientforløb i afsnittet Se bilag 1. Den gode akutte sygepleje. 3.0 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet De studerende vil være tilknyttet enten modtageenheden eller sengeenheden og den kliniske vejleder vil veksle mellem at være begge steder. SSA eleverne vil være tilknyttet sengeenheden. Side 10

Den kliniske vejleder og/eller praktikvejlederne vil stå for refleksionsseancer, der tilstræbes at dette med et minimum bliver hver 2 uge. 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Vi er en afdeling der: Anerkender at varetagelsen af vejlederfunktionen for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter er en faglig udfordring, som vi med engagement og interesse påtager os. Har tæt samarbejde mellem vejledere, ledere og uddannelsesansvarlig om uddannelsesopgaven. Har et fagligt funderet praksisfællesskab hvor alle bidrager med input og viden i læringssituationer med studerende og elever. Hvor tværfaglighed er en stor del af hverdagen. Har udarbejdet rammer og vilkår for henholdsvis kliniske vejledere og praktikvejledere. Har løbende undervisningstilbud for såvel fast personale som for elever/studerende. Forsøger at støtte op om læringsredskaber såsom refleksion, logbog, praksisbeskrivelse, mind map, studiebesøg, PBL, sygeplejeprocessen og portefolio. Vejlederne: Vi introducerer den studerende /eleven til afdelingen, hvilke læringsmuligheder og rammer der findes for læring. Introduktionen er i nogle tilfælde varetaget af en elev eller studerende som er godt i gang med sin egen praktik i afdelingen. Side 11

Det er vores opgave at støtte den studerende/ eleven i at indgå i det sociale praksisfællesskab med kollegaer samt andre elever og studerende. Vi er engagerede og gennem åben dialog og i samarbejde med den studerende/eleven sikrer kontinuitet og kvalitet i læringsforløbet. Har fokus på før under og efter vejledning. Plads til refleksion og fordybelse: Sker ved at deltage i patientforløbene Sker gennem dialog og refleksioner med vejleder, praksisfællesskab og tværfaglige samarbejdspartnere, studerende og elever. Accepteres som en forudsætning for læring. Vi har studierum tilgængelig som kan anvendes efter aftale med vejleder. Arbejdstidsplanlægning for studerende og elever: Foregår i samarbejdet mellem vejlederen og den studerende/eleven. Og i overensstemmelse med gældende overenskomst (SSA-elever), og de generelle bestemmelser for den sygeplejestuderende. Vagtplanen bør, om muligt, planlægges til at læringsudbyttet bliver størst muligt. Vejlederen kan have vagter aften/nat samt weekend og der er en forventning om, at eleven/ den studerende planlægger tilstedeværelsen i afdelingen så vidt muligt i tråd med vejlederens vagtplan. Side 12

Eleven og den studerende indgår ikke i normeringen i afdelingen, men er del af praksisfællesskabet, hvor alle har ansvar for både den patientrelaterede sygepleje og den mere praktiske del i afdelingen. Praktiske informationer: Hvis du ikke allerede har bestået det obligatoriske brandkursus, skal du tilmelde dig på www.plan2learn.dk Vedr. parkering kan du få ID kort der giver adgang til P-huset. Henvendelse skal ske til ledende sekretær Hanne Skovsende, som har kontor på FAM ledelsesgang. Nøgle til omklædningsrum bestilles via Hanne Skovsende og ligger klar i starten af din praktik. Uniformerne findes i afdelingen. Til slut i din praktik skal du evaluere praktikforløbet. SSA-elever vil få tilsendt evalueringsskemaet elektronisk og sygeplejestuderende skal hente skemaet på www.ucl.dk og aflevere dette til den kliniske vejleder. Link til læringssyn OUH Svendborg: OUH, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus Intranet // Materiale til kliniske vejledere 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet 5.1 Studietilbud Der vil være rig mulighed for at sparre med andre studerende og elever i afdelingen. Der vil være gode muligheder for at deltage i diverse undersøgelser, se operationer, observere på traumestuen samt have studiebesøg hos relevante afdelinger på sygehuset. Side 13

5.2 Anbefalet litteratur i forhold til det enkelte modul For sygeplejestuderende kan denne indhentes via fronter eller den kliniske vejleder. 5.3 Studieforløb / -ophold Sygeplejestuderende på modul 8 vil være i afdelingen 10-11 uger samt studerende på modul 11/12 vil være i afdelingen ca 20 uger. Arbejdsugen vil være på 4 dage ugentligt plus 1 studiedag som optimalt planlægges efter vejlederens fridage. Indenfor de første 2 uger vil den studerende blive introduceret til afdelingens arbejdsopgaver og rutiner, indbefattet brugen af cosmic og andre IT systemer. I den første uge vil den studerende og den kliniske vejleder opstarte arbejdet med den individuelle studieplan. Eksamenerne vil blive planlagt i de sidste 2 uger af modulet. SSA elverne er i deres 3. og afsluttende praktik i FAM i en 12 ugers sammenhængende periode. I perioden vil der løbende evalueres med praktikvejlederen samt blive udarbejdet læringsark ud fra de 6 læringsaktiviteter og herigennem opnå uddannelsesmålene. 5.4 Vagter Vagterne vil for den sygeplejestuderende primært være fra 7-15, men der kan forekomme enkelte aftenvagter eller weekendvagter. SSA eleverne følger deres vejleders vagtplan dvs. der vil være aftenvagter og weekendarbejde hver 2. weekend. 5.5 Litteratur i afsnit/ afd. Der forefindes en del sygeplejefagligt litteratur som er tilgængeligt i FAM. Bøgerne er samlet i et samtalerum og kan lånes med hjem i begrænset omfang. Side 14

5.6 Vejledning Vejledning af den sygeplejestuderende tilpasses individuelle behov. Dette aftales i den første uge under udarbejdelse af den individuelle studieplan. Dog tilstræbes der ugentlig refleksion med vejleder. Der vil være mulighed for før-, under og eftervejledning i det daglige virke samt refleksion efter problembaserede læringsprincipper i gruppe med andre uddannelsessøgende. 5.7 Klinisk undervisning Den studerende vil via vejlederne løbende blive undervist og vejledt i afdelingens typiske sygdomme, medicin, pleje og behandlingstilbud samt FAM s arbejdsopgaver og rutiner svarende til den studerende/elevens kompetencer. 6 Studiemetoder i afdelingen/afsnittet I FAM vil metoder som situeret læring, refleksion, vejledning, sygeplejeprocessen, problembaseret læring bruges. Læringsredskaber såsom porte folio, mindmaps, dagbog evt. læringskontrakter mm. kan anvendes. En stor del af læringsmetoderne i FAM består af bedside undervisning. 7 Andet relevant uddannelsesmateriale i afdelingen/afsnittet Der findes mange patientpjecer i afdelingen, der kan have interesse for den uddannelsessøgende. Der findes mapper med relevante artikler om sygdomme og behandling. Infonettet vil med fordel kunne inddrages. Relevante hjemmesider. UCL s hjemmeside. www.ucl.dk Uddannelsesafdelingens hjemmeside. http://info.ouh.dk/default.asp?id=411937&login=true Side 15

SOSU-FYNs hjemmeside. www.sosufyn.dk/ Fronter for sygeplejestuderende. Side 16

Bilag 1. Den gode akutte sygepleje OUH FAM Svendborg Indledning Fælles Akut Modtagelse (FAM) er et højflowsafsnit, hvor visionen er: FAM til gavn for patienter og pårørende døgnet rundt til glæde og motivation for alle medarbejder Vi arbejder tværfagligt for god kvalitet i udredning, diagnose, pleje og behandling samt en professionel stillingtagen til hjemsendelse eller overflytning af patient, familie og pårørende(region Syddanmark 2009). Forskning dokumenterer, at patientinddragelse øger patientens compliance, deres tilfredshed med behandlingen og giver bedre behandlingsresultater. Fælles beslutningstagning, er betegnelsen for en behandlingsbeslutningsmodel som foreskriver, hvordan beslutninger bør træffes (Sundhedsstyrelsen 2008). Gennem en forventningsafstemning en dialog mellem behandler og patient, familie og pårørende udveksles viden og information, som er de vigtigste forudsætninger for, at den fælles beslutningstagning kan finde sted. Afstemte forventninger, den kliniske situation og valg af behandling, er faktorer som i samspillet mellem behandler og patient, familie og pårørende skaber muligheder såvel som barrierer for den fælles beslutningstagning. Refleksion over de sygeplejefaglige kernekompetencer Janice Morse(JM) er amerikansk sygeplejeforsker og professor ved Universitetet i Alberta, Canada. JM har forsket i lidelser og velfærdsstrategier omkring den akutte patient. Sygeplejeteorien bygger på undersøgelser af skadestuesygeplejersker og deres tilgang og kommunikation med akutte patienter. JM siger, at god sygepleje ikke Side 17

udelukkende kan bygge på omsorg, men mere på det, hun kalder comfort velvære. At skabe velvære sammen med patienten, er selve målet for sygeplejen. Omsorgen kan være en del af, at skabe velvære, men omsorgen kan ikke stå alene (Morse 2000). JM har i teorien om velværestrategier defineret kommunikationen som redskabet til at skabe velvære. At skabe velvære for patienten begynder ifølge Morse med, at sygeplejersken skal opdage, at patienten har et uopfyldt behov. Patienterne kan udtrykke sig verbalt ved direkte at fortælle det til sygeplejersken eller non-verbalt ved at komme med klagende lyde eller lignende. Nogle patienter udtrykker sig gennem kropssprog, de kan for eksempel være rastløse og urolige(morse 2000). Case: En patientgiver udtryk for mistrivsel ved verbalt giver udtryk for klager, men også ansigtsudtryk, åndedræt, og/eller stillingsskifte, kan signalerer til sygeplejersken at patienten mangler velvære. JM beskriver, hvordan patientens signaler opfattes af sygeplejersken, som herefter skaber en proces af evaluering og intervention af velværestrategier. Sygeplejersken evaluerer kontinuerligt på sine tiltag, i forhold til at skabe velvære for patienten (ibid). Sygeplejerskens vurdering bygger på intuition, som udspringer af erfaring, indsigt og fornemmelse. Morse beskriver, hvordan ekspertsygeplejersken, læser pt. ved, at vurdere situationens og patientens signaler. Ekspertsygeplejersken er alsidig og hvis en velværestrategi ikke opfylder patientens behov, anvender sygeplejersken en anden velværestrategi. Direkte comfortstrategier indebærer at sefylyt se, føle, lytte, tale og holde øjenkontakt med patienten. Med den direkte comfortstrategi hjælpes patienten til for eksempel at udholde anlæggelse af en intravenøs adgang eller en undersøgelse. Den indirekte comfortstrategi anvender sygeplejersken også når der skabe ro, mørke og stilhed med henblik på at mindske stress og udtrætning af patienten. Morse opererer med otte forskellige velfærdsstrategier, som sygeplejersken kan anvende afhængigt af konteksten, patientens tilstand og behov. Side 18

1. Keeping things cool Sygeplejersken sørger for at der er en afslappet atmosfære omkring patienten ved, at lade som om det er en kendt hverdagsagtig situation for hende. Sygeplejersken arbejder professionelt og skjuler sin uro for patienten, for ikke at øge patientens uro. Sygeplejersken bevæger sig roligt omkring patienten, og taler i almindelig rolig stemmeleje. Der kan anvendes humor for at afdramatiserer en situation. 2. Clicking throught the assesment Sygeplejersken må hurtigt triagerer - vurderer patienten og udfører de relevante instrumentelle handlinger. Patienten oplever at sygeplejersken er kompetent, og bliver tryg og rolig. Sygeplejersken taler med patienten omkring symptomer, og inddrager i en forventningsafstemning. Sygeplejersken anvender sefylyt ved instrumentelle handlinger. 3. Watching over, monotorering, and observing the patient Den akutte patient overvåges og monitoreres hyppigt. Sygeplejersken er ofte på stuen eller i nærheden af patienten, og det skaber tryghed og velvære. Der er fokus på den fysiske indretning af patientstuen, så patienten hele tiden kan se sygeplejersken og gøre målene. Derved føler patienten sig i gode hænder. 4. Helping patients retain/regain control and providing care within the patients own comfort level. Sygeplejersken anvender sefylyt og taler skræddersyet med den enkelte patient ud fra aktuelle behov. Er patienten bange, kan kombinationen af berøring og tale være det, der beroliger patienten. Omvendt kan en aggressiv, og opskræmt patient reagere modsat på berøring og mere have brug for, at sygeplejersken lytter og taler anerkendende. Side 19

5. Talking them through it Sygeplejersken anvender rytmiske korte sætninger, der hjælper patienten igennem den smerte eller angstfyldte oplevelse. Kombinationen af en fast hånd at holde i, og en rolig tale oplever mange patienter som at bliver hjulpet igennem.. 6. Reaching the person in the body Sygeplejersken taler til patienten selv om vedkommende er bevidstløs, idet hørelsen er den sidste sans en bevidstløs mister. 7. Keeping the doctors on track Sygeplejersken skaber indirekte velvære hos patienten ved, at have styr på patientforløbet. Sygeplejersken gør lægen opmærksom på væsentlige observationer og/eller behov, som patienten frembyder. 8. Bringing in and supporting the family Sygeplejersken må yde omsorg for familien og de pårørende, samt informere og tage sig af dem. Soignering af patienten så patienten ser præsentabel ud, samt beroliger patienten, familie og pårørende (Morse 1992). Den gode sygepleje i forbindelse med modtagelsen af den akutte patient og pårørende Den gode akutte sygepleje i forbindelse med modtagelse af patient, familie og evt. pårørende er fremstillet skematisk, hvilket betyder at rækkefølgen i klinisk praksis selvfølgelig kan være anderledes. Side 20

Opgave Instrumentel sygepleje Ekspressiv sygepleje Patienten ankommer Koordinerende sygeplejerske fordeler patienterne Koordinerende sygeplejerske tildeler patienten en akutpakke Modtagelse af patient, familie og evt. pårørende Sygeplejersken henter skadekort og ID bånd hos koordinerende Patientidentifikation Hjælper evt. patienten i seng/på leje. Er patienten indforstået, kan pårørende tage plads på stuen. Sige velkommen og præsenterer sig med navn og titel. Informerer patienten om, at man taler med Falck om forløbet. Øvrig modtagelse Monitorering af patienten Triage og ud fra vitalparameterskemaet og kontaktårsagskort Dokumentation: 1. I COSMIC under fanebladet triage skrives værdier, triagefarve og der vælges kontaktårsag og akutpakke(stp). 2. I Cetrea aktiverer koordinerende sygeplejerske aktuelle faneblade så de er blå, og grønne når de er færdige. 3. Anywhere anvendes af modtagende sygeplejerske Indhenter navn og telefon nummer på pårørende. Måler højde og vægt (vejet patienten, Samtidig med triage er sygeplejersken i det omfang det er muligt, i dialog med patienten og evt. de pårørende, omkring baggrunden for henvendelsen og patientens forventninger til behandling og pleje. Informerer patienten og de pårørende om planen og evt. tidsperspektiv med forbehold Skriftlig og mundtlig kommunikation gives i det omfang der er behov for Side 21

patienten oplyser selv eller sygeplejersken har skønnet). Efter aftale med lægen anlægges evt. PVK med dato på Mefix. Opsætter evt. infusionsvæske med etikette med navn og cpr. nr. samt dato klokkeslæt og initialer. Starter væskeskema. Temperaturmåling er altid rektalt, når det er muligt. Måles temperaturen andetsteds dokumenteres der årsagen i cosmic. Kan patienten ikke selv måle en rektal temperatur tilbydes hjælp. Patienten instrueres i urinundersøgelsen. Blodprøver svarende til aktuelle akutpakke eller efter ordniation. Tilbyder hjælp til omklædning. Tilbyder drikke og evt. sandwich. Obs nogle patienter er fastende ind til de er afklaret. Dokumentation i COSMIC under følgende nøgleord: Start indlæggelsessamtalen op information omkring patienten ikke handlinger. Udfyld samtidig ernæringsscreening og tryksårsscreening Kommunikation og inddragelse af patient og pårørende afstemmes i forholdt til den individuelle patient og pårørende. Eksempler på spørgsmål der kan stilles: Spørge ind til deres livsverden(det private liv) Ved at informere og kommunikere om de ting der bliver gjort Ved at samarbejde med patient og pårørende Ved at fortælle hvad der sker og hvornår det forventes at det sker Ved at tale med og ikke til Ved at være nærværende Ved at skønne i situationen Ved at inddrage patient og pårørendes erfaringer Sikre sig at patient og pårørende ved, hvornår de kan ringe i klokkesnoren Lov ikke mere end der kan holdes (bristede forventninger giver et dårligt indtryk). Plejedata: alle observationer og handlinger som igangsættes hos patienten Sikre patienten ligger godt, har klokkesnor og ved, hvad planen er. Sikre sig en ordination for monitoreringsniveau. Side 22

Når patienten flyttes i FAM sengeenheden Melder patienten til koordinerende sygeplejerske i sengeenheden Koordinerende sygeplejerske oplyser navn på modtagende sygeplejerske og nummer på stue Modtagende sygeplejerske giver rapport til sygeplejersken i sengeenheden, som udfylder meldeseddel Når patienten er flyttet fra modtagestuen klargøres denne til næste patient Koordinerende sygeplejerske i modtagelsen informeres om at patienten er flyttet til FAM sengeenheden og flytter patienten på Cetrea Sikre at patient og pårørendes forventninger er afstemt, og der er givet den relevante information. Patient og evt. familie og pårørende informeres om flytning til FAM sengeenhed og videre plan for behandling og pleje. Sikre at alle patientens ejendele kommer med patienten eller sendes med de pårørende hjem. Obs! Patienten flyttes som udgangspunkt når primærjournalen er skrevet og planen lagt, incl. Godkendelse af prøvesvar. I travle situationer kan dette fraviges efter aftale med ansvarlig læge/flowmaster Når patienten flyttes til afdelingen Modtagende sygeplejerske melder patienten til en sygeplejerske i det modtagende afsnit Overflytning tjekliste udfyldes Sikre ordinationerne er udført Sikre medicinen er afstemt Koordinerende sygeplejerske i modtagelsen/sengeenheden informeres om overflytningen og sikrer at patienten udskrives/indlægges af sekretæren, samt udskriver patienten på Cetrea Sikre at patient og pårørendes forventninger er afstemt, og der er givet den relevante information. Patient og evt. familie og pårørende informeres om flytning til aktuelt sengeafsnit og videre plan for behandling og pleje. Sikre at alle patientens ejendele kommer med patienten eller sendes med de pårørende Side 23

Når patienten skal til operation tidstro Klargøring af patient til operation efter gældende instruks: Klargøring af patienter til operation 221 560(lommekort): Forberedelse af patient til operation 52 626 Hårfjernelse ved organkirurgisk patient 330 145 Behandling af urinretention med RIK og SIK 217 627 Samarbejdsaftale omkring stomi markering 258 569 Kirurgisk tjekliste hjem. Sikre at patient og pårørendes forventninger er afstemt, og der er givet den relevante information. Sikre at alle patientens ejendele kommer med patienten eller sendes med de pårørende hjem. Når patienten sendes hjem igen Koordinerende sygeplejerske i modtagelsen eller sengeenheden informeres om overflytningen, og kontaktsygeplejersken sikre at patienten udskrives/indlægges af sekretæren, samt udskriver patienten på Cetrea tidstro Udfyldelse af tjekliste ved udskrivelse. Ved kontakt til hjemmeplejen udfyldes plejeforløbsplan > 48 og/eller udskrivningsrapport < 48 timer. Skadestuekorrspondance med evt. efterfølgende opringning. Koordinerende sygeplejerske i modtagelsen eller sengeenheden informeres om udskrivelsen, og kontaktsygeplejersken sikre at patienten udskrives af sekretæren, samt udskriver patienten på Cetrea tidstro Sikre at patient og pårørendes forventninger er afstemt, og der er givet den relevante information. Sikre at alle patientens ejendele kommer med patienten hjem. Side 24