Evalueringsrapport Ansvars- og kompetenceprogrammet for social- og sundhedsassistenter på afd. E Amtssygehuset i Herlev Et kvalitetsudviklingsprojekt Helle Christiansen klinisk oversygeplejerske Medicinsk Afdeling E Københavns Amts Sygehus, Herlev
Herlev, juni 2001 1. Baggrund for projektet I efteråret 2000 blev et Ansvars- og kompetenceprogram for social og sundhedsassistenter implementeret i afd. E, Amtssygehuset i Herlev (1). Kompetenceprogrammet er et kombineret oplærings- og udviklingsprogram med fokus på kvalifikationer og kompetencer hos den enkelte social- og sundhedsassistent. Udviklingsdelen fungerer som en målrettet beskrivelse af de sygeplejeopgaver i afdelingen indenfor hvilke, social- og sundhedsassistenten har mulighed for at udvikle sit kompetenceområde. Oplæringsdelen fungerer som et oplæringsskema, hvor assistenten først får vist og forklaret opgaven og dernæst skal udføre opgaven selvstændigt under kontrol. Da patientklientellet i afdelingen er meget forskelligt, har de forskellige afsnit valgt at organisere og anvende social- og sundhedsassistenternes kvalifikationer og kompetence på forskellig vis. På to afsnit har man valgt at sammensætte patienter i én plejegruppe udfra social- og sundhedsassistentens selvstændig kompetence. På to andre afsnit har man valgt at anvende socialog sundhedsassistenternes nye kompetencer vekslende mellem medvirkende og selvstændig kompetence i de eksisterende plejegrupper afhængig af patientklientellet i gruppen. Baggrunden for evalueringsprojektet får derved 2 udspring: Afstedkommer det teoretiske kursus og den praktiske oplæring de ønskede kompetencer samt kvalifikationer Er der forskel på, hvordan man i hvert enkelt afsnit anvender social- og sundhedsassistenternes kompetencer De næste to afsnit vil kort beskrive idéen med og opbygningen af kompetenceprogrammet 2. Formålet med ansvars- og kompetenceprogrammet Målrettet udvikling af social- og sundhedsassistentens kompetencer samt kvalifikationer i afd. E, for at sikre både effektivitet og kvalitet i den enkelte medarbejders kompetenceudvikling At sikre patienterne den pleje, de har behov for, og den kvalitet de har krav på At sikre udnyttelse af eksisterende plejeressourcer At sikre en større ensartethed i social- og sundhedsassistentens arbejdsopgaver på de enkelte afsnit At medvirke til at tydeliggøre muligheder og begrænsninger for anvendelse af social- og sundhedsassistentens kvalifikationer 3. Opbygning af kompetenceprogrammet Kompetenceprogrammet for social- og sundhedsassistenten i afd. E er overordnet opdelt i 2 kompetencer: Den medvirkende kompetence, der retter sig mod patienter, som er kendetegnet ved vekslende og måske uforudsigelige tilstande, og hvor patienten har komplekse plejebehov indenfor den grundlæggende sygepleje Den selvstændige kompetence, der retter sig mod patienter, der har enkle, let identificerbare og afgrænsede behov inden for den grundlæggende sygepleje Derudover er ansvars- og kompetenceområdet opdelt i : 1. Faglig basiskompetence, som er de grundlæggende sygeplejeopgaver i afdelingen 2
2. Definerede patientforløb i tre patientgrupper, indenfor hvilke assistenten har det samlede ansvar og den selvstændige kompetence 3. Generelle sygeplejeopgaver, som er de mere overordnede og administrative opgaver 4. Instrumentelle sygeplejeopgaver 5. Speciale specifikke sygeplejeopgaver 6. Uddannelsesrelaterede opgaver i forhold til elever og studerende på afsnittet Punkt 1, den faglige basiskompetence, beskriver de grundlæggende sygeplejeopgaver, der er på afdelingen, og alt plejepersonale har en selvstændig kompetence indenfor dette område. Punkt 2 er tre definerede patientforløb, der er kendetegnet ved at have enkle, let identificerbare og afgrænsede behov inden for den grundlæggende sygepleje og ligger derved indenfor assistentens selvstændige kompetence. De tre patientforløb er: patienter med rehabiliterende behov, den alment aldrende patient, patienter med apoplexia cerebri i rehabiliteringsfasen. Ved alle andre patientforløb har social- og sundhedsassistenten medvirkende kompetence i samråd med den ansvarlig sygeplejerske. Punkt 3 beskriver de overordnede og administrative opgaver, assistenten har kompetence til. Punkt 4 og 5 i programmet beskriver, hvilke instrumentelle- og speciale specifikke opgaver socialog sundhedsassistenten kan varetage selvstændigt efter oplæring indenfor de patientforløb, der er karakteriseret ved vekslende tilstande, dvs. hvor kompetencen er medvirkende. Punkt 6 beskriver ganske kort, hvilke kompetence assistenten har i relation til uddannelsessøgende i afsnittet. Disse seks områder opfattes i programmet som kompetencer, den enkelte social- og sundhedsassistent skal erhverve sig for at kunne varetage det samlede kompetenceprogram for social- og sundhedsassistenter i afdeling E. Programmet er inspireret af oplæringsprogrammet for social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling på Randers Centralsygehus (2). I forbindelse med implementeringen af kompetenceprogrammet har gruppen af kliniske afdelingssygeplejersker planlagt et teoretisk kursus og en praktisk oplæring i afdelingen. 3.1. Teoretisk undervisning Målet med den teoretiske undervisning er at social- og sundhedsassistenten bliver teoretisk velkvalificeret til at kunne arbejde individuelt med de faglige kompetencer, som er beskrevet i programmet Det teoretiske kursus er bygget op over sygeplejetemaer og plejeproblematikker, der er hyppigt forekommen hos den medicinske patient, og som dækker de kompetencer, der er beskrevet i programmet. Assistenterne skal kunne varetage helhedsplejen til de tre beskrevne patientforløb, hvor assistenten har selvstændig kompetence og dette indebærer også at administrere medicinen, gå stuegang, udfærdige plejeplaner samt koordinere planlægningen med andre faggrupper og primærsektor. Derfor ligger der udover teoretisk gennemgang af plejeproblematikkerne også andre temaer på kurset. Alt i alt ligger der 3½ dage teorikursus med temaerne: smerter, feber, sår, kommunikation, dokumentation, respirationsproblemer, hjerteinsufficiens, forstyrrelser i fordøjelse og væskebalancen, forstyrrelser i udskillelserne, farmakologi, gennemgang af patientjournalen, sociale muligheder, tilbud og hjælpeforanstaltninger. Assistenterne har skriftligt evalueret hvert kursus, og ændringer er på baggrund af disse evalueringer foretaget undervejs. Derudover har i alt 15 assistenter pr. juni 2001 gennemgået det 5 dages farmakologikursus: Lægemiddellære og administration. 3
3.2. Praktisk oplæring Efterfølgende teorikurset skal den praktiske oplæring finde sted i afsnittet udfra afkrydsningsskema, hvor social- og sundhedsassistenten først får vist og forklaret opgaven ( bed-side ) for senere, evt. næste gang, at skulle udføre opgaven selvstændigt. Oplæringsskemaet skal synliggøre og dokumentere, hvilke specielle sygeplejeopgaver den enkelte social- og sundhedsassistent er oplært til at kunne varetage selvstændigt. Målet med den praktiske oplæring er, at social- og sundhedsassistenten får vejledning til at omsætte sin teoretiske viden til praktisk kundskab. Det er en sygeplejerske, som forestår oplæringen, der skal finde stede ifølge afdelingens sygeplejeinstrukser. Oplæringen har først fundet sted, når social- og sundhedsassistenten har demonstreret, at vedkommende har de nødvendige teoretiske og praktiske forudsætninger for at udføre opgaven selvstændigt. Ved selvstændigt forstås, at social- og sundhedsassistenten har ansvaret for den konkrete opgavevaretagelse, men også om nødvendigt at indhente yderligere vejledning og oplæring. 4. Projektopbygning For at sikre at social- og sundhedsassistenten opnår de kompetencer, der er hensigten, og for at måle effekten af indsatsen, sættes evalueringen af programmet op som et kvalitetsudviklingsprojekt. 4.1. Formål med projektet Sikre at social- og sundhedsassistenten opnår den faglige kompetence og de kvalifikationer, der stemmer overens med kompetenceprogrammet Dokumentere om en målrettet indsats og en målrettet fokusering på kompetencer giver mærkbare resultater i forhold til programmets formål Undersøge om der er forskel på, hvordan man i hvert afsnit anvender social- og sundhedsassistentens kompetencer 4.2. Design og metode Projektet er et kvalitetsudviklingsprojekt til internt brug, hvor omdrejningspunktet er social- og sundhedsassistentens kompetencer. Datagrundlaget er social- og sundhedsassistenters, afdelingssygeplejerskers samt faglige samarbejdspartneres vurdering af disse kompetencer, og dataindsamlingen foregår gennem tre kvantitative spørgeskemaundersøgelser. Det ene spørgeskema udsendes til samtlige social- og sundhedsassistenter, der har gennemført teorikurset. Formålet med denne undersøgelse er at afdække social- og sundhedsassistentens oplevelse af egne kompetencer og oplevelse af, om arbejdsopgaverne i det daglige stemmer overens med det beskrevne i programmet. Derudover vil der i denne spørgeskemaundersøgelsen også ligge en opregning af, hvor langt den enkelte assistent er med at få udfyldt sit afkrydsningsskema. Den anden spørgeskemaundersøgelse udsendes til alle ledende sygeplejerskerne, hvor lederne skal vurdere, om social- og sundhedsassistenten opnår de beskrevne kompetencer, og om den målrettede indsats og fokusering giver det ønskede resultat. Den tredje spørgeskemaundersøgelse udsendes til faglige samarbejdspartnere ( læger, terapeuter, sekretærer, sygehjælpere, sygeplejersker) for at få et indtryk af, hvordan forskellige faggrupper i afdelingen oplever assistenternes nye kompetencer. 4
5. Tipsperspektiv og antal Den samlede teoretiske kursuspakke løber af stablen 3 gange indenfor de første 7 måneder. Alle social- og sundhedsassistenter, der gennemgår teorikurset, får udsendt spørgeskemaet. På de første 7 måneder vil det svare til lidt over 30 assistenter. Antallet af ledende sygeplejersker i afdelingen er på 14, og den tredje spørgeskemaundersøgelse udsendes til 100 faglige samarbejdspartnere. december 2000: udarbejdelse af projektbeskrivelse marts-maj 2001: udarbejdelse af spørgeskemaer juni 2001: udsendelse af spørgeskemaer juli/august 2001: analyse af data 6. Projektets organisering Klinisk oversygeplejerske forestår projekt udarbejdelse og spørgeskemaundersøgelse. Ligeledes forestår den kliniske oversygeplejerske analyse af data efterfølgende. 7. Udarbejdelse af spørgeskemaer Omdrejningspunkterne i spørgeskemaerne er dels assistenternes kompetencer og dels de mere overordnede betragtninger vedr. prioriteringen af og arbejdet med programmet i afsnittene i dagligdagen. Spørgsmålene er derfor udformet udfra disse 2 temaer. Spørgsmålene gående på assistenternes kompetencer omhandler både de seks inddelinger i programmet men også det mere konkrete vedrørende opgaveløsninger som planlægning og udførelse af sygeplejen, stuegangsfunktion, medicingivning, dokumentation, planlægning af patienters fremtid mm. Kort forinden i foråret 2001 havde der i afdelingen været en stor spørgeskemaundersøgelse i relation til medarbejdertilfredsheden. Opbygningen af spørgeskemaerne i denne undersøgelse var stort set den samme. Skemaernes udseende var derfor kendt. Spørgeskemaerne blev afprøvet forinden i en lille pilotundersøgelse på 3 social- og sundhedsassistenter og 1 afdelingssygeplejersker, og blev endelig udsendt 1.6.2001. 8. Analyse af data Pga. en lav svarprocent er det valgt at gengive svarene i en sammentalt form i bilag 1,2 og 3. 8.1. Spørgeskemaundersøgelsen til social- og sundhedsassistenterne I alt 37 assistenter havde i juni 2001 deltaget i teorikurset, og var derved i gang med den praktiske oplæring i afsnittet. Tre assistenter var rejst fra afdelingen, så der blev udsendt 34 spørgeskemaer som et personligt brev i cirkulationsposten. Der kom 18 besvarede skemaer retur, hvilket betyder en svarprocenten på 53 %. Besvarelsen ses i bilag 1. At tallene sammenlagt ikke ved hvert spørgsmål giver 18 svar betyder, at ikke alle medarbejdere har besvaret alle spørgsmål. Trods den lille svarprocent viser tendensen i svarene på spørgsmål E og F, at assistenterne selv føler sig fortrolig med kompetenceprogrammets indhold, og at de også mener at være i stand til at varetage de beskrevne kompetencer. Medmindre alle besvarelserne i denne undersøgelse kun kommer fra assistenter, der arbejder intensivt med programmet, ser det også ud til, at den praktiske oplæring er godt i gang (se besvarelserne på spørgsmål G). I gennemsnit er 9 ud af 18 assistenter oplært til de enkelte sygeplejeopgaver i oplæringsprogrammet (det sidste teorikursus, hold 3, sluttede i maj 2001 så 5 af de adspurgte var først lige startet på deres oplæring). De områder, det ser ud til at knibe med i forhold til oplæring, er bl.a. omgang med og pasning af dråbetæller, pleje af abdominalstomier, sugning af pt. i mund og svælg. Dette er sygeplejeopgaver, der ikke forefindes i afsnittene hver dag, og da oplæringen forudsætter, at patienterne er tilstede i afdelingen, vil 5
oplæringen til disse opgaver nok trække lidt ud. Et område som pleje af tracheostomi har ingen dog endnu fået afkrydset. Den praktiske oplæring til medicinområdet ser også ud til at være godt i gang. Dette område har hele tiden været et emne, vi har diskuteret med bl.a. spørgsmål som: Er de 4 timers farmakologi undervisning internt i afd. E tilstrækkeligt? Efterfølgende disse interne farmakologikurser viser det sig, at 15 ud af de 34 assistenter på nuværende tidspunkt har det længerevarende farmakologikursus på 5 dage i AMU regi og flere er planlagt til at skulle af sted til efteråret. Det kan derfor overvejes, om afd. E selv fortsat skal have et kort, internt tilbud. Af svarene på spørgsmål H ser det ud til, at programmet ikke er fuldt implementeret i relation til øvrige faggrupper i afdelingen. I forhold til prioriteringen af og kendskabet til programmet er ca. halvdelen af svarene negative (dvs. afkrydsning i svarene i nogen grad, slet ikke, eller ved ikke ). Det ser derimod ud til, at kompetenceprogrammet har betydet ændringer i den daglige opgaveløsning i afsnittene. På nær besvarelserne fra det kardiologiske afsnit, hvor man endnu ikke er så langt med implementeringen, ses der i denne forbindelse heller ingen forskel på, om afsnittet har organiseret sig ved at sammensætte patienter i én plejegruppe udfra social- og sundhedsassistentens selvstændig kompetence, eller om man har valgt at anvende social- og sundhedsassistenternes nye kompetencer vekslende mellem medvirkende og selvstændig kompetence i de eksisterende plejegrupper. 8.2. Spørgeskemaundersøgelsen til afdelingssygeplejersker Alle ledende sygeplejersker i afdelingen; undtagen én, arbejder i dagligdagen sammen med assistenterne og fik tilsendt et spørgeskema som et personligt brev i cirkulationsposten. Der blev udsendt 14 skemaer, og der kom 8 besvarede retur. Det betyder en svarprocent på 57%. Det meget lille antal på 8 besvarede skemaer gør det imidlertid svært at drage konklusioner, så disse besvarelser ses i et samlet lys med besvarelserne fra de faglige samarbejdspartnere. Besvarelsen ses i bilag 2. 8.3. Spørgeskemaundersøgelsen til faglige samarbejdspartnere De kliniske afdelingssygeplejersker stod for distributionen af spørgeskemaer til de faglige samarbejdspartnere i en ligelig fordeling mellem faggrupperne: læger, terapeuter, sekretærer, sygehjælpere og sygeplejersker i de 5 hverdage i perioden d.6.6. til d.13.6. Der blev i alt uddelt 100 spørgeskemaer, og der kom 30 udfyldte retur. Det svarer til en svarprocent på 30%. Besvarelsen ses i bilag 3. Det ser ud til at en del faglige samarbejdspartnere, og det gælder både plejepersonale og andre faggrupper, ikke føler sig i stand til at vurdere assistenternes kompetencer deraf de mange ved ikke svar - men ellers er svarene på spørgsmål C gående på assistenternes kompetencer udpræget positive. Afdelingssygeplejerskerne føler sig dog ikke usikre overfor at vurdere kompetencerne. De faglige samarbejdspartnere synes ligeledes at vurdere, at assistenterne har de fornødne kompetencer til at varetage de beskrevne sygeplejeopgaver. I sidste del af spørgeskemaet (spørgsmål D) må de mange ved ikke svar, tolkes som, at man ikke rigtigt kender programmet, så i disse svar kommer det også frem, at kompetenceprogrammet ikke er fuldt implementeret, så alle kender indhold og opbygning. 10. Samlet analyse og konklusion Inden vi gik i gang med denne evaluering havde de fleste en fornemmelse af, at det måske ikke gik helt så godt og heller ikke særlig hurtigt med at få implementeret programmet. Af svarene fra assistenter og afdelingssygeplejersker ses dog også, at den praktiske oplæring ikke hele tiden forløber som planlagt. Den samlede lille svarprocenten gør det svært at drage de helt store konklusioner. Overordnet kan en tendens set i relation til formålet for kompetenceprogrammet og formålet for projektet alligevel godt aflæses, for det ser ud som om, at resultatet af indsatsen er ved 6
at vise resultater. Mere konkret tyder svarene på, at oplæringsprogrammet efterhånden er ved at være godt i gang de fleste steder, og at alle afsnit har defineret de specialespecifikke sygeplejeopgaver. Det ser ligeledes ud til, at assistenterne har opnået de faglige kompetencer, der stemmer overens med beskrivelserne i kompetenceprogrammet. Der ses dog en lille forskel i assistenternes vurdering af egne kompetencer i forhold til afdelingssygeplejerskers og faglige samarbejdspartneres vurdering. Pga. den lave svarprocent kan det imidlertid ikke tydeligt aflæses i svarene, hvor der i fremtiden skal sættes yderligere ind, men noget tyder på, at et område som vejledning af patient og pårørende og medicinadministration måske skal forbedres. Usikkerheden fra de faglige samarbejdspartnere i forhold til at kende, vurdere og benytte assistenternes kompetencer tyder på, at der mangler en drøftelse i afdelingen og evt. en tydeligere beskrivelse af muligheder og begrænsninger for anvendelse af assistenternes kvalifikationer. Dette er også, hvad der mundtligt løbende er blevet meldt tilbage. Om de eksisterende plejeressourcerne udnyttes optimalt kan ikke aflæses direkte, men det ser ud til at programmet har ændret fordelingen af arbejdsopgaverne i det daglige mellem plejepersonalet, og at assistenternes ansvarsområde udvides i takt med den enkeltes kompetenceudvikling. Ligeledes ser det ud til, at der ikke er forskel på, om afsnittet har organiseret sig ved at sammensætte patienter i en plejegruppe udfra social- og sundhedsassistentens selvstændig kompetence, eller om man har valgt at anvende social- og sundhedsassistenternes nye kompetencer vekslende mellem medvirkende og selvstændig kompetence i de eksisterende plejegrupper. Alt i alt er evalueringen i forhold til formålene positiv, men viser samtidig også at afdelingen står overfor følgende opgaver: Revidering af kompetenceprogrammet. Ikke så meget en revidering af selve indholdet, men mere en revidering af beskrivelsen for at tydeliggøre opbygningen og mulighederne for brugen af assistenternes kompetencer er i gang. Fornyet fokusering og drøftelse af programmet i dagligdagen. Både i plejegruppen men også i forhold til faglige samarbejdspartnere. Se på om teorikurset skal revideret, således at kompetencerne gående på de mere konkrete opgaveløsninger så som vejledning af patienter kan tilgodeses. Diskutere om afd.e fortsat skal udbyde et 4 timers internt farmakologikursus, når efterhånden så mange assistenter har det længerevarende kursus i lægemiddellære. Samtidig også overveje om assistenternes kompetence til medicinområdet skal forudsættes af et gennemført 4 timers internt kursus eller af et eksternt kursus på 5 dage. Man kunne så i stedet lægge 1 times introduktion til medicinadministrationen i afd. E på den sygeplejeorienterede del af kurset. Overveje om der skal udpeges kontaktpersoner eller lignende, der sammen med assistenterne får ansvaret for den praktiske oplæring, således at denne del kan forløbe uden problemer. Eller overveje og tydeliggøre at ansvaret for dette i højere grad skal ligge hos assistenterne selv. 11. Litteratur 1. Social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde på Medicinsk afdeling E, Amtssygehuset i Herlev oktober 2000. 2. Specielle sygeplejeopgaver. Oplæringsprogram for social- og sundhedsassistenter. Medicinsk afdeling. Randers Centralsygehus d.29./3. 1999. 3. Husede, B. og Skriver, R: Sygeplejersker og assistenter Sygeplejersken 2000; (30): 26-29. 12. Bilag Bilag 1: svarene fra spørgeskemaundersøgelsen til social- og sundhedsassistenterne, samlet 7
Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: svarene fra spørgeskemaundersøgelsen til afdelingssygeplejersker, samlet svarene fra spørgeskemaundersøgelsen til faglige samarbejdspartnere, samlet resultatet af de ledende sygeplejerskers diskussion af konklusionen 8
Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter bilag 1 bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter A.1 Hvor lang tid har du været ansat i afd. E (evt. tidligere afd. F eller afd. C)? 0-1 år: 6 1-2 år: 5 2-5 år: 3 5-10 år: 1 10-20 år: 2 over 20 år: 1 A.2. Hvor lang tid har du været uddannet social- og sundhedsassistent? 0-1 år: 1 1-2 år: 9 2-5 år: 6 5-10 år: 2 over 10 år: 0 B. Hvilket område er du ansat i? E105: 2 E106: 4 E107: 6 E108: 5 andet: 1 C. Hvilket teorikursus deltog du i? hold 1, november-december 2000: 6 hold 2, januar-februar 2001: 7 hold 3, maj 2001: 5 D. Er de specialespecifikke sygeplejeopgaver beskrevet i dit afsnit? Ja: 11 Nej: 3 E. De følgende spørgsmål omhandler, hvor godt du synes, de seks ansvars- og kompetenceområder i programmet er beskrevet? Eller sagt på en anden måde: udfra beskrivelserne af de 6 områder i programmet er du så i tvivl om dit ansvars- og kompetenceområde? ja nej ved ikke E.1. Er du i tvivl om din kompetence indenfor basiskompetencen? 0 18 0 E.2. Er du i tvivl om din kompetence indenfor de generelle sygeplejeopgaver? 0 18 0 E.3. Er du i tvivl om din kompetence indenfor de instrumentelle sygeplejeopgaver? 1 17 0 E.4. Er du i tvivl om din kompetence indenfor de specialespecifikke sygeplejeopgaver i dit afsnit? 1 15 2 E.5. Er du i tvivl om din kompetence indenfor de 3 patientforløb indenfor hvilken social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence -bilag 1 i programmet? 0 18 0 E.6. Er du i tvivl om din kompetence indenfor 9
Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter bilag 1 de uddannelsesrelaterede opgaver? 0 16 0 F. De næste spørgsmål omhandler, hvordan du føler dig istand til selvstændigt at udføre sygeplejeopgaverne, der er beskrevet i programmet meget godt godt mindre godt dårligt ved ikke F.1. Hvordan vurderer du din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de generelle sygeplejeopgaver? 9 9 F.2. Hvordan vurderer du din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de instrumentelle sygeplejeopgaver? 8 9 1 F.3. Hvordan vurderer du din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de specialespecifikke sygeplejeopgaver? 6 11 1 F.4. Hvordan vurderer du din teoretiske viden og dine praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de 3 patientforløb hvor social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence bilag 1 i programmet; herunder: Planlægning og evaluering af sygeplejen? 4 14 Dokumentation i sygeplejejournal? 5 12 Vejledning af patient og evt. pårørende? 5 11 1 Medicingivning? 8 4 2 1 Stuegangsfunktion? 5 7 2 4 Planlægning af patienternes fremtid? 7 8 1 10
Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter bilag 1 G. De næste spørgsmål omhandler den praktiske oplæring, og hvor langt du er i dit oplæringsprogram. Sæt kryds udfor de sygeplejeopgaver som du på nuværende tidspunkt er oplært til at varetage selvstændigt: JA, JEG HAR GENNEMGÅET SYGEPLEJEOPGAVE OPLÆRING, SÅ JEG KAN UDFØRE OPGAVEN SELVSTÆNDIGT Modtagelse af patient i afd. 16 ud af 18 Modtagelsessamtale 15 ud af 18 G.S. Open 7 ud af 18 ICE 9 ud af 18 Sygeplejejournalen 12 ud af 18 Engangskateterisation hos kvinder 9 ud af 18 Anlæggelse af kateter a demeure hos kvinder 8 ud af 18 Fjernelse af blærekateter 10 ud af 18 Skylning af blærekateter 8 ud af 18 Anlæggelse af ernærings-/ventrikelsonde 9 ud af 18 Opsætning og skiftning af sondeernæring 10 ud af 18 Pleje af ernæringssonde 10 ud af 18 Pleje af gastrostomi 9 ud af 18 Pleje af abdominalstomier 6 ud af 18 Pleje af tracheostomier 0 ud af 18 Pleje af venflon 10 ud af 18 Skylning af venflon med isotonisk saltvand 10 ud af 18 Rensning og skiftning forbinding ved venflon 12 ud af 18 Klargøring, opsætning og skiftning af intravenøse isotoniske 9 ud af 18 væsker efter ordination Samle, opsætte og passe fugter efter gældende retningslinier 8 ud af 18 Samle, opsætte og passe sug efter gældende retningslinier 8 ud af 18 Omgang med og pasning af dråbetæller 6 ud af 18 Sugning af patienter i mund/svælg 5 ud af 18 Sårpleje efter plejeplaner 10 ud af 18 Omgang med og pasning af Hudsonmaske, Peak-Flow meter, 11 ud af 18 Pari-Boy og SAT måler Lavement/rektalklysma 11 ud af 18 introduktion til medicinskab 10 ud af 18 oplæring i brug af medicinkardex 11 ud af 18 administration af subcutan injektion 7 ud af 18 administration af inhalationsmedicin 8 ud af 18 retningslinier for administration af medicin 11 ud af 18 medicinplastre 8 ud af 18 11
Spørgeskemaundersøgelse til social- og sundhedsassistenter bilag 1 H. De næste spørgsmål drejer sig om de mere overordnede betragtninger vedrørende ansvars- og kompetenceprogrammet og dit syn på nedenstående udsagn i høj grad i nogen i mindre slet ikke ved ikke grad grad H.1. Kompetenceprogrammet har høj prioritet i afdelingen, dvs. at programmet anvendes, oplæring prioriteres og der tales om det i dagligdagen? 5 4 5 2 2 H.2. Du kender dit ansvar- og kompetenceområde? 13 5 H.3. Den praktiske oplæring i afsnittet forløber som aftalt med den vejledende sygeplejerske? 4 3 6 4 1 H.4. Social- og sundhedsassistentens ansvarsområde udvides i takt med den praktiske oplæring og den enkeltes kompetenceudvikling? 7 3 3 4 1 H.5. Dine kvalifikationer benyttes i forhold til dine arbejdsopgaver? 10 5 2 1 H.6. Øvrigt plejepersonale er bekendt med dit arbejdsområde og kompetenceprogrammet? 3 8 5 2 H.7. Øvrige samarbejdspartnere er bekendt med dit arbejdsområde og kompetenceprogrammet? 2 9 3 1 3 H.8 Du husker selv på at arbejde med oplæringsskemaet i det daglige, således at du får afkrydset i skemaet sammen med den vejledende sygeplejerske? 7 7 3 1 H.9. Kompetenceprogrammet har ændret arbejdsopgavernes karakter i dit daglige arbejde? 5 8 2 2 1 12
Spørgeskemaundersøgelse til afdelingssygeplejersker bilag 2 bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse til afdelingssygeplejerskerne A. Hvor mange social- og sundhedsassistenter har i dit afsnit gennemgået teorikurset Grundlæggende kursus i medicinsk sygepleje for social- og sundhedsassistenter? 1: 0 2: 0 3: 0 4: 0 5: 0 6: 3 7: 1 8 eller derover: 4 B.1 Er der i dit sengeafsnit specialespecifikke sygeplejeopgaver som social- og sundhedsassistenten efter teoretisk og praktisk oplæring kan varetage? Ja: 6 Nej: 2 B.2. Hvis Ja, er disse specialespecifikke opgaver så beskrevet? Ja: 6 Nej: 1 C. De følgende spørgsmål omhandler, hvor godt du synes, de seks ansvars- og kompetenceområder i programmet er beskrevet? Eller sagt på en anden måde: udfra beskrivelserne af de 6 områder i programmet er du så i tvivl om social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde? ja nej ved ikke C.1. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor basiskompetencen? 0 8 0 C.2. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor de generelle sygeplejeopgaver? 1 7 0 C.3. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor de instrumentelle sygeplejeopgaver? 1 7 0 C.4. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor de specialespecifikke sygeplejeopgaver? 0 8 0 C.5. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence indenfor de 3 patientforløb indenfor hvilken social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence bilag 1 i programmet? 0 8 0 C.6. Er du i tvivl om social- og sundhedsassistentens kompetence 13
Spørgeskemaundersøgelse til afdelingssygeplejersker bilag 2 indenfor de uddannelsesrelaterede opgaver? 1 7 0 D. De næste spørgsmål omhandler hvordan social- og sundhedsassistenten er i stand til at udføre sygeplejeopgaverne, der er beskrevet i programmet meget godt godt mindre godt dårligt ved ikke D.1. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistentens viden og praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de generelle sygeplejeopgaver? 2 6 D.2. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistentens viden og praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de instrumentelle sygeplejeopgaver? 1 6 1 D.3. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistentens viden og praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de specialespecifikke sygeplejeopgaver? 2 4 1 1 D.4. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistentens viden og praktiske færdigheder svarer overens med beskrivelserne i programmet under de 3 patientgrupper hvor social- og sundhedsassistenten har selvstændig kompetence bilag 1 i programmet; herunder Planlægning og evaluering af sygeplejen? 1 5 2 Dokumentation i sygeplejejournal? 1 5 2 Vejledning af patient og evt. pårørende? 1 4 3 Medicingivning? 1 2 4 1 Stuegangsfunktion? 1 4 2 1 14
Spørgeskemaundersøgelse til afdelingssygeplejersker bilag 2 Planlægning af patienternes fremtid? 2 5 E. De næste spørgsmål drejer sig om de mere overordnede betragtninger vedrørende ansvars- og kompetenceprogrammet og dit syn på nedenstående udsagn i høj grad i nogen i mindre slet ikke ved ikke grad grad E.1. Kompetenceprogrammet har høj prioritet i afdelingen, dvs. at programmet anvendes, oplæring prioriteres og der tales om det i dagligdagen? 2 4 2 E.2. Social- og sundhedsassistenterne kender deres ansvar- og kompetenceområde og ved hvad der forventes af dem? 2 5 1 E.3. Den praktiske oplæring i afsnittet forløber som aftalt med den vejledende sygeplejerske? 0 5 2 1 E.4. Social- og sundhedsassistentens ansvarsområde udvides i takt med deres kompetenceudvikling? 3 3 2 E.5. Øvrigt plejepersonale er bekendt med assistenternes arbejdsområde og kompetenceprogrammet? 0 6 2 E.6. Øvrige samarbejdspartnere er bekendt med assistenternes arbejdsområde og kompetenceprogrammet? 1 4 3 E.7. Assistenterne husker selv at arbejde med oplæringsprogrammet i det daglige, således at de får afkrydset i skemaet sammen med den vejledende sygeplejerske? 1 3 2 2 E.8. Kompetenceprogrammet har ændret fordelingen af arbejdsopgavernes karakter mellem plejepersonalet i det daglige? 1 4 3 15
Spørgeskemaundersøgelse til faglige samarbejdspartnere bilag 3 bilag 3: spørgeskemaundersøgelse til de faglige samarbejdspartnere A. Hvilken faggruppe tilhører du? læge: 5 terapeut: 4 sekretær: 6 sygehjælper: 2 sygeplejerske: 10 andet: B. Hvilket område er du ansat i E105: 5 E106: 6 E107: 10 E108: 5 andet: 1 C. De næste spørgsmål drejer sig om social- og sundhedsassistenternes kompetencer i forhold til dine forventninger til en faglig samarbejdspartner? meget godt godt mindre godt dårligt ved ikke C.1. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistenternes teoretiske viden og praktiske færdigheder svarer overens med dine forventninger til en sygeplejefaglig samarbejdspartner/kollega? 7 12 2 6 C.2. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistenternes teoretiske viden og praktiske færdigheder i forhold til de sygeplejeorienterede arbejdsopgaver i dagligdagen? 7 13 2 5 C.3. Hvordan vurderer du social- og sundhedsassistenterne varetager det totale ansvar vedrørende plejen af de patientgrupper hvor social- og sundhedsassistenten har selvstændig ansvar og kompetence bilag 1 i programmet; herunder: Planlægning og evaluering af sygeplejen? 8 9 2 8 Dokumentation i sygeplejejournal? 5 6 3 13 Vejledning af patient og evt. pårørende? 5 9 6 8 Medicingivning? 3 12 2 10 Stuegangsfunktion? 4 10 2 11 Udførsel af ordinationer? 5 12 1 10 Bestilling af blodprøver/undersøgelser? 4 8 1 14 Planlægning af patienternes 16
Spørgeskemaundersøgelse til faglige samarbejdspartnere bilag 3 rehabilitering, fremtid mm.? 9 10 2 7 D. De næste spørgsmål drejer sig om de mere overordnede betragtninger vedrørende ansvars- og kompetenceprogrammet og dit syn på nedenstående udsagn i høj grad i nogen i mindre slet ikke ved ikke grad grad D.1. Kompetenceprogrammet har høj prioritet i afdelingen, dvs. at programmet anvendes, og der tales om det i dagligdagen? 2 11 2 4 8 D.2. Social- og sundhedsassistenterne i afdelingen kender deres ansvar- og kompetenceområde, og ved hvad der forventes af dem? 10 10 1 6 D.3. Du ved, der findes et formelt ansvar- og kompetenceprogram for social- og sundhedsassistenter i afdelingen? 9 8 4 1 5 D.4. Du kender til indholdet af dette kompetenceprogram? 6 7 6 3 5 D.5. Kompetenceprogrammet har ændret fordelingen af arbejdsopgavernes karakter mellem plejepersonalet i det daglige? 2 10 2 2 11 17
Resultatet af de ledende sygeplejerskers diskussion af konklusionen bilag 4 Evalueringen viste at afdelingen stod overfor følgende opgaver: 1. Revidering af kompetenceprogrammet. Ikke så meget en revidering af selve indholdet, men mere en revidering af beskrivelsen for at tydeliggøre opbygningen og mulighederne for brugen af assistenternes kompetencer er i gang. 2. Fornyet fokusering og drøftelse af programmet i dagligdagen. Både i plejegruppen men også i forhold til faglige samarbejdspartnere. 3. Se på om teorikurset skal revideres, således at kompetencerne gående på de mere konkrete opgaveløsninger så som vejledning af patienter kan tilgodeses. 4. Diskutere om afd.e fortsat skal udbyde et 4 timers internt farmakologikursus, når efterhånden så mange assistenter har det længerevarende kursus i lægemiddellære. Samtidig også overveje om assistenternes kompetence til medicinområdet skal forudsættes af et gennemført 4 timers internt kursus eller af et eksternt kursus på 5 dage. Man kunne så i stedet lægge 1 times introduktion til medicinadministrationen i afd. E på den sygeplejeorienterede del af kurset. 5. Overveje om der skal udpeges kontaktpersoner eller lignende, der sammen med assistenterne får ansvaret for den praktiske oplæring, således at denne del kan forløbe uden problemer. Eller overveje og tydeliggøre at ansvaret for dette i højere grad skal ligge hos assistenterne selv. Disse resultater blev drøftet på et fælles afdelingssygeplejerske møde d.10.september og resultatet af denne drøftelse er som følger: ad.1. Alle er enige og den reviderede udgave godkendes ad.2. I de næste måneder vil kompetenceprogrammet være et punkt på personalemøderne lokalt i afsnittene. Derudover er emnet kommet med i det nye introduktionsprogram fra foråret 2001, således at alle nyansatte fremover får en drøftelse af indholdet af kompetenceprogrammet. I næste E-nyt skriver Helle et indlæg om evalueringen. ad.3. Vi enes om at fortsætte det nuværende koncept for teorikurset. Emnet Vejledning og kommunikation med patienter har ca. 1 time på teorikurset og vi vil i den praktiske oplæring være ekstra opmærksom på at drøfte etik, værdier, holdninger og personlige erfaringer, da måden hvorpå man informerer patienten netop er under indflydelse af disse faktorer. ad.4. Vi enes om at vi i fremtiden vil tage mere hensyn til de individuelle kompetencer som den enkelte assistent har på medicinområdet. For mange assistenter vil et repetitionskursus være nok (det interne 4 timers kursus) og for en del (specielt de helt nyuddannede assistenter) skal medicin administrationen forudsættes af et 5 dages kursus. Dette vil afdelingssygeplejerskerne i fremtiden i hvert enkelt tilfælde vurdere. ad.5. Det vil som hidtil være den kliniske afdelingssygeplejerske der sammen med assistenten planlægger oplæringsprogrammet. Selve den praktiske oplæring til de enkelte sygeplejeopgaver kan varetages af erfarne sygeplejerske i afdelingen. I det nyreviderede kompetenceprogram vil det tydeliggøres at assistenten selv har ansvaret for at oplæringsprogrammet gennemføres. 18