MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

Relaterede dokumenter
ALTERNATIVE PROTEINKILDER

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

5. SLAGTESVINEFODRING

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Billigere, men ikke ringere foder

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Anvendelse af blåmuslinger til husdyrfoder

Viden, værdi og samspil

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Fra vådfodertank til krybbe

Det lugter lidt af gris

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010.

For og imod GMO i foder og mælk

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Økologikongres 2011, Vingsted den november 2011

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG

Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Fodring af søer, gylte og polte

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

VELKOMMEN TIL GET2PET

Proteinniveau til unge kvier

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Emissionsbaseret regulering

SEGES P/S seges.dk 1

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Du passer soen og soen passer grisene

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Transkript:

24. APRIL 2014 MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTO R INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FLEMMING G ERTZ LANDSKONSULENT PLANTEPRODUKTION, NATUR, MILJØ OG LANDSKABJAN. VIDENCENTRETNOERGAARD@AGRSC I.DK DEL 1: SOM FO DERMIDLER (JAN) DEL 2: SOM VIRKEMIDDEL (FLEMMING ) MARINE PROTEINKILDER 24. APRIL 2014

KOMPENSATIONSOPDRÆT MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 2

PROJEKT: MUSLING ER OG SØSTJERNER SOM FODER Projektpa rtnere DTU Aqua, Da nsk Ska ldyrcenter, Nykøbing Mors Aa rhus Universitet, Institut for Husdyrvidenska b, Foulum Støtte fra Region Nordjylland Væ kstforum Na turerhvervstyrelsen Foreningen Muslingeerhvervet MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 3

PROJEKT: MUSLING ER OG SØSTJERNER SOM FODER Formå l Udvikle dyrkning og processering a f muslinger Kemisk karakteristika Fordøjeligheder på grise og fjerkræ MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 4

RÅVARER Muslinger Vilsund Blue: kogning/ a fska lning La vet til mel i Sverige Sa mme pa rti til ensila ge Hakke frosne muslinger. 2,5% myresyre. O mrøring i 3 uger, ph 3.1 Søstjerner 1500 t fanget i Limfjorden i maj 2013 La vet til mel hos SARIA i C uxha ven Friske søstjerner gennem skruepresser. Sa ften frysetørret. MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 Fiskeensilage (laks) fra Norge 5

KEMISKE ANALYSER, 1/6 Mel eller ensilage nødvendig for holdbarheden. MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 6

KEMISKE ANALYSER, 2/6 I tørstof: Muslinger: 60% rå protein, 16% fedt og 6% a ske Hele søstjerner, mel: 70% rå protein! Søstjernepressesa ft: 39% rå protein og 47% aske! Fiskeensilage: 78% rå protein MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 7

KEMISKE ANALYSER, 3/6 I tørstof: Søstjernepressesaft: aske er ikke sand. 14% Ca. Ellers la vt a ske, P og Ca ifht. fx fiskemel MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 8

KEMISKE ANALYSER, 4/6 17 a minosyrer udgør 83-87% af rå protein MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 9

KEMISKE ANALYSER, 5/6 Aminosyreprofil i muslinger er fin MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 10

KEMISKE ANALYSER, 6/6 Enzymfordøjeligt rå protein ved ileum (EFNi) La vest i muslinger - højest i fiskeensila ge EFNi, % in DM 100 80 60 40 20 0 Mussel Mussel meal Mussel silage Starfish meal Starfish juice dry Fish silage MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 11

ILEUM KANULEREDE G RISE MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 12

ILEUM KANULEREDE G RISE Standardiserede ilea le fordøjeligheder (St. ford./ SID) Muslingemel Muslingeensila ge Søstjernemel Søstjernepressesa ft Fiskeensila ge (N-fri bla nding) 6x6 romerkva dra t Fokus på rå protein og aminosyrer MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 13

ILEUM KANULEREDE G RISE Søstjernepressesa ft udgik da grisene ikke ville æ de foderet. 43% inklusion er for meget Foderrester i % af tildelt MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 14

STANDARDISEREDE ILEALE FO RDØ JELIG HEDER (ST. FO RD./ SID) G enerelt lille va ria tion mellem dyr Rådata plots som eksempler: Rå prote in Lysin Tre onin MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 15

STANDARDISEREDE ILEALE FO RDØ JELIG HEDER (ST. FO RD./ SID) Muslinger > søstjerner > fiskeensila ge Muslingeensilage har højere fordøjeligheder end mel MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 16

PRISVURDERING Ta k til Peter Mark Nielsen Bla nding med 9-30 kg VSP norm, 145 ford. rå protein, 110 FEsv/100 kg, 20% byg, 15% soja skrå, resten hvede, HP200 og kartoffelproteinkonc. Muslingemel indgå r ved 614 kr./ 100 kg Muslingeensilage i vådfoder ved 179 kr./ 100 kg Skyggepriser i forhold til fiskemel til 1050 kr./100 kg Muslingemel 778 kr./ 100 kg Muslingeensilage 218 kr./ 100 kg MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 17

KONKLUSIONER Muslinger som foder Højt rå protein, a minosyre- og fedtindhold. Fin aminosyreprofil og fordøjelighed. Ensilage øger fordøjeligheden. Søstjerner som foder Hele søstjerner har højt rå protein og aminosyreindhold og ok fordøjelighed. Søstjernepressesaft har lovende kemisk sammensæ tning. Fiskeensila ge Noget lavere fordøjelighed end forventet MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 18

Største udfordring for ma rine proteinkilder er os selv I am very sure pigs like caviar as well - Kommentar på AllAboutFeed.net MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 19

Muslinger som virkemiddel (del 2) Fodringsseminar 24. april 2014 Landskonsulent Flemming Gertz

Disposition Næringsstoffer i vandmiljø Effekt af muslinger Optimeret N-Norm og kompensation Opsummering

Nærringstoffer i vandmiljøet Professor Hans W. Paerl, DCW 2013

Nærringstoffer i vandmiljøet Professor Hans W. Paerl, DCW 2013

Nærringstoffer i vandmiljøet Professor Hans W. Paerl, DCW 2013

Klorofyl (juni 2013) DMI DMI

Marin virkemiddelstrategi Marine virkemidler det handler om at bryde den dårlige spiral med aktive tiltag Fiskeriforvaltning Iltning af bundvand i udvalgte fjorde Stenrev i udvalgte fjorde Reetablering af ålegræs filtereffekt (www.novagrass.dk) Muslinger

Muslinger på line Kilde: MUMIHUS, Statusrapport

Muslinger på line Kilde: MUMIHUS, Jens Kjerulf

Muslinger på line Fjerner næringsstoffer Filtrer vandet 0,6 0,9 ton N/ha Kilde: MUMIHUS, Jens Kjerulf

Muslinger på line Kilde: MUMIHUS, Jens Kjerulf

Muslinger på line Kilde: MUMIHUS, Jens Kjerulf

Merudlening ved optimeret N-Norm Karup Å opland: Kvælstof anvendt: 135 øget til 160 kg N Udvaskning: øges 10 kg N Udledning: 2 kg N Merudledning for hele Karup Å opland: Ca.60 ton N

Kompensation ved merudledning Skive fjord: Merudlening: 60 ton N Behov: 100 ha muslingeanlæg Omkostninger: 6 mio kr (uden salg af muslinger)

Økonomi Karup Å opland: Omkostning for anlæg: 200 kr/ha (dyrket areal) Gevinst ved optimeret N-Norm: 320 kr/ha (forudsætning: 16% undergød + Normtal) Samlet gevinst: 120 kr/ha (uden salg af muslinger)

Muslinger på line Lyssvækkelse (%) 0 200 ha 400 ha 600 ha Kilde: MUMIHUS, Aarhus Uni Farmstørrelse

Opsummering For mange næringsstoffer påvirker negativt Skive Fjord i en tilstand hvor reduktion af N har lille effekt Kompensationsopdræt 0,6-0,9 kg N/ha Kompensationsgevinst 120 kr/ha (uden salg) Kompensationsgevinst 320 kr/ha (med salg) Miljøgevinst pga. filtrering (ikke medregnet)

Tak for opmærksomheden