Bilag: Konkrete integrationsopgaver i relation til modtagelsen og det treårige integrationsprogram. Opgaver i relation til modtagelsen



Relaterede dokumenter
Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen. Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015

Integration Hvad og hvorfor. November 2015 Oplæg for Venligboerne i Randers

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

Indhold: 1. Indledning

Lovgivningen i relation til flygtninge og familiesammenførte er beskrevet i Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Flygtninge i Taarbæk. - Informationsmøde hvor, hvornår og hvordan

Bilag 1 flygtningeflow og ansvarsfordeling

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Horsens Kommunes integrationspolitik En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Køge Kommunes modtagelse af nye borgere med flygtningebaggrund

Modtagelse af flygtninge. Borgermøde

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: P Dato

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Flygtninge og integrationsindsatsen i Næstved Kommune

Månedlig status på integrationsområdet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge - april 2016

Orientering: Lovændringer integrationsområdet

Kapitel 27. Børnehuse

Notat vedr. muligheder for permanente og midlertidige boliger til flygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Integrationsindsatsen i Syddjurs Kommune

Helsingør Kommunes Flygtningeindsats

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015

Integrationspolitik

Integration af nye flygtninge i Roskilde Kommune

Rødovre Kommunes indsats for flygtninge og familiesammenførte

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen. rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til

DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Udkast til. Forslag. til

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Kapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.

F1 Cover: Modtagelse af flygtninge 2018 (pakke)

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Forord. Indsættes senere

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016

Notat vedr. økonomien i projekterne vedr. midlertidige boliger til flygtninge

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Status vedrørende flygtninge

Kvalitetsstandard for

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Referat Direktørforum for almene boliger

Integrationsplan for flygtninge og familiesammenførte

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere.

Manglende midlertidige boliger, såfremt der ikke findes permanente boliger Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/

Kontoret for Indkvarteringsvilkår. Vejledning om midlertidig indkvartering efter overgivelsesdatoen. 1. Indledning

KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

DEN FØRSTE TID En pixi-vejledning til de frivillige om aktiviteter i Skanderborg Kommune for flygtninge og deres familier

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Rønde skoles special-klasser

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

Ung med handicap - når børn med handicap bliver voksne Webudgave. børn og unge

Udkast til SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Skanderborg Kommune og. de almene boligorganisationer i kommunen

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Beskæftigelsesplan Jobcenter Jammerbugt

Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt. Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august Regler

Serviceudgifter Pædagogisk psykologisk rådgivning

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER

Flygtninge i Gladsaxe Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Katrine Birk og Birgitte Vallø

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Integrationsindsatsen ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

FLYGTNINGEVENNER FREDENSBORG Frivilligcenter Fredensborg Teglgårdsvej 423 A 3050 Humlebæk

Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge.

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Transkript:

Bilag: Konkrete integrationsopgaver i relation til modtagelsen og det treårige integrationsprogram. Opgaver i relation til modtagelsen Forberedelsen Så snart den nye integrationsenhed får besked fra Udlændingestyrelsen om, at kommunen skal overtage integrationsansvaret for en ny flygtning går forberedelsen af modtagelsen i gang. Boligvisitationsenheden får besked, og det samme gør Familieafdelingen, hvis det uledsagede flygtninge under 18 år eller medfølgende børn til flygtninge. Den første person flygtningen møder i Frederiksberg Kommune er en koordinerende integrationssagsbehandler fra den nye integrationsenhed. Hvis der er tale om en uledsaget flygtning, er det dog en børnesagsbehandler fra familieafdelingen. Inden modtagelsen sørger sagsbehandleren for at forberede selve modtagelsen. Der bestilles tolk, gennemgås orienteringsbreve med blandt andet sundhedsoplysninger, psykolograpporter mv. fra asylcenter, og der sørges for flytteformular og evt. bestilling af transport til flygtningen i forbindelse med modtagelsen samt evt. transport af ejendele fra asylcenter. endvidere klargøres den midlertidige eller permanente bolig, samt div. blanketter og ansøgningsskemaer Endeligt afholdes der Arenamøde, som er et forberedende koordineringsmøde med deltagelse af relevante aktører, der skal involveres i flygtningens sag. Første samtale og den første tid. Til den første samtale med flygtningen, der oftest foregår på selve dagen for overtagelsen af integrationsansvaret, bliver flygtningen indledningsvist orienteret om den første tid i kommunen og hvilke ansvarsområder, de forskellige aktører har. Udgangspunktet er, at de enkelte opgaver er flygtningens eget ansvar, men i praksis handler mødet for de flestes vedkommende om at få løst en række administrative og praktiske opgaver i det omfang den pågældende ikke er selvhjulpen. Blandt andet hjælp til ansøgning om kontanthjælp og en række blanketter (oplysningspligt, etableringshjælp, flyttehjælp mv.), som skal udfyldes og afleveres i Ydelsesafdelingen, der varetager den økonomiske del under hele integrationsperioden. Sagsbehandler ledsager efter behov den nye flygtning hen til Borgerservicecenteret, hvor flygtningen får hjælp (til selvhjælp) til at få oprettet nem-id, cpr.nr., sundhedskort og skattekort. Så snart det er løst, skal nogen af flygtningene have hjælp til at få oprettet et hævekort i banken og ofte også instruktion i anvendelse af hævekortautomat. For en række flygtninge går de følgende dage går ofte med, at sagsbehandleren hjælper med tidsbestilling hos læge, speciallæge, sundhedspleje, tandlæge mv. Og der tages hul på orientering og ansøgning om (fremmed)pas og familiesammenføring, hvis det er aktuelt. Boligplacering En anden og meget væsentlig opgave, der skal løses ved modtagelsen, er boligplacering. Nogen skal midlertidig indkvarteres, andre flytter direkte ind i en permanent lejebolig. Udgangspunktet er igen her, at flygtningen selv løser de praktiske opgaver, men i praksis 1

er der for manges vedkommende brug for bistand til en række forhold: Gennemgang af husorden i den midlertidige indkvartering, transport og evt. opmagasinering af ejendele, udfyldelse og gennemgang af lejekontrakt, varme, el og gasaflæsning/regninger, ansøgning om hjælp til depositum/indskud, etableringshjælp, orientering om køb og for nogen også i anvendelse af hårde hvidvarer, fx hvordan man vasker tøj på vaskeri. Sagsbehandlerne bruger skal i praksis ofte være mellemled mellem udlejer og flygtningen på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Fx i forbindelse med udlevering af nøgler, gennemgang af fejl- og mangler liste, vedligeholdelseskonto, istandsættelse mv. Desuden forstår mange flygtninge ikke, hvordan betaling af husleje, el, gasregninger, antennebidrag, licens, PBS osv. foregår. Opgaver i relation til integrationsprogrammet Parallelt med opgaverne i relation til modtagelsen, iværksættes selve integrationsprogrammet, der kan vare i op til tre år. I henhold til lovgivningen skal flygtningen blandt andet have udarbejdet en grundig heldighedsorienteret og sammenhængende integrationsplan, bestående af en helbredsmæssig udredning og en afdækning af flygtningens faglige, personlige og sociale kompetencer, herunder motivation og rådighed, samt dansksproglige forudsætninger. Desuden en plan for, hvordan der bliver arbejdet med alle de relevante områder. Integrationsplanen skal hænge sammen med en lovpligtig integrationskontakt, hvor den enkelte flygtnings uddannelses- og beskæftigelsesmål skal fremgå og vejen dertil. Med udgangspunkt i integrationsplan og integrationskontrakten, iværksættes et individuelt tilrettelagt integrationsprogram for den enkelte flygtning op til 37 timer om ugen. Oftest består dette program af danskundervisning i kombination med en virksomhedsrettet aktivitet. Det kan være alt lige fra opkvalificerende forløb i F86 eller eksternt, til sprogpraktik, løntilskudsansættelse og ordinær beskæftigelse. Et særligt benyttet tilbud, er kommunens eget engelsksproget jobsøgningskursus jobklub og netværk med tilhørende tematiserede netværksmøder. Der skal de næste tre år løbende følges op på integrationsprogrammet, herunder integrationsplan og integrationskontrakt. En del flygtninge er som nævnt traumatiserede og/eller har mange fysiske, psykiske og sociale problemer, som fylder meget for medarbejderne ved siden af opfølgning på integrationsprogrammerne. Nedenstående er ikke udtømmende, men kan fx være: Familiesammenføring Separation og skilsmisse, herunder kontakt til statsforvaltningen og udlændingeservice Vold, herunder henvisning til krisecentre Isolation og ensomhed Boligproblemer Voksenydelser efter serviceloven, fx behov for en støtte kontaktperson Psykiske/psykiatriske lidelser Fysiske lidelser Livsstilssygdomme Repatriering 2

Særligt om opgaver i relation til flygtningefamilier med mindreårige børn Ved modtagelse af flygtningefamilier med mindreårige børn orienteres tosprogskonsulenterne i dagtilbudsafdelingen og skoleafdelingen med henblik på hurtig daginstitutions/skoleplacering. Desuden kontaktes sundhedsplejen og skoletandplejen. Og kun hvis barnet mistrives, kontaktes integrationssagsbehandlerne i familieafdelingen og evt. også Børn og Ungelægen. Ved en stor stigning i antallet af flygtningebørn, lægges et pres på såvel familieafdelingens integrationsgruppe, tosprogskonsulenterne, sundhedsplejen og skoletandplejen. Daginstitutionsplacering Flygtningefamilier med børn i dagsinstitutionsalderen bliver inviteret til en samtale med tolk hos to-sprogskonsulenten på daginstitutionsområdet. Såfremt det vurderes, at familien har behov for pasning af børn, kontaktes Pladsanvisningen, der kan være behjælpelig med at opskrive og vejlede om reglerne på området, herunder vejlede om mulighederne for at søge økonomisk fripladstilskud. Også daginstitutionsområdet påvirkes ved en stor stigning i antallet af flygtningebørn. Skoleplacering Flygtningefamilier med skolesøgende børn kommer til et oplysningsmøde med tolk hos to-sprogskonsulenten vedr. skolegang og modtageklasse, og der udfyldes et oplysningsskema til Skolen ved Bülowsvej, hvor kommunens modtagelsesklasser er placeret. Der afholdes kort efter et indskrivningsmøde med familien på skolen. Ved en stor stigning i antallet af flygtningebørn, lægges et pres på modtageklasserne, der må udvides og fordeles på flere skoler. Særligt om opgaver i relation til unge enlige eller medfølgende unge til flygtningefamilier En stor del af de unge flygtninge (16 og 25 år), har ikke afsluttet grundskole eller ungdomsuddannelse. Indtil nu er der primært købt enkeltpladser til de unge på et særligt ungetilbud på Københavns kommunens sprogcenter, men aktuelt er der ikke flere ledige pladser og med den store stigning i antallet af flygtninge, er der behov for flere uddannelses og beskæftigelsesrettede tilbud til målgruppen og viden om muligheder. Desuden fokuseres der på praktisk støtte til de unges muligheder for aktiv deltagelse i kultur og fritidsaktiviteter. Særligt om opgaver i relation til uledsagede mindreårige flygtninge Modtagelsen og indsatsen rettet mod uledsagede mindreårige flygtninge koordineres som nævn af familieafdelingen i Børn og Ungeområdet, der besøger og afhenter den unge direkte på asylcenteret. Desuden sørger de for: udarbejdelse og afgørelse af sag om anbringelse og udredning på opholdssted. Udarbejdelse af handleplan i henhold til 140 Serviceloven og udpege værge/midlertidig forældremyndighedsindehaver i samarbejde med Røde Kors. Observationsperiode (de første 3-5 måneder) Udarbejdelse af en undersøgelsesplan og 50 undersøgelse At den unge får tilbudt en integrationsplan samt helbredsattest. 3

På baggrund af en undersøgelsesplan og observationsrapport (udredning), indstilles en sag til visitationsudvalget om den unges videre forløb. Såfremt der træffes afgørelse om, at den unge skal bo i egen bolig, tages der stilling til efterværn. Hurtigst muligt efter indflytning på opholdsstedet bliver den unge indplaceret i modtagelsesklasserne på Skolen på Bülowsvej, hvor de kan gå op til 2 år. Efter ca. 3 måneder starter de unge med en delvis udslusning til skolens andre klasser (i relevante fag). Indsats frem til de unge bliver 18 år Familieafdelingen har det koordinerende ansvar frem til den unge bliver 18 år. Kommunen har mulighed for at tilbyde en uledsaget mindreårig flygtning et integrationsprogram. Såfremt den mindreårige tager imod tilbuddet om et integrationsprogram, vil pågældende bliver omfattet af Integrationsloven, herunder kravet om udarbejdelse af en integrationskontrakt. Arbejdsmarkedsafdelingen står for den konkrete udarbejdelse, på foranledning af familieafdelingen. Når den unge er fyldt 18 år Såfremt kommunen ikke tilbyder en mindreårig uledsaget flygtning et integrationsprogram efter Integrationsloven, inden den mindreårige fylder 18 år, får den pågældende ikke ret til at modtage tilbud herom efter det fyldte 18 år. Disse uledsagede mindreårige flygtninge, som efterfølgende er blevet myndige, vil derimod kunne modtage tilbud efter anden lovgivning (uden mulighed for refusion). Boligplacering Når udredningsfasen, der finder sted på ungdomsinstitutionen Allégården er afsluttet efter 3-6 måneder, skal den unge, såfremt han er fyldt 18 år, permanent boligplaceres og arbejde videre med sin uddannelses- og beskæftigelsesplan. Er den unge efter udredningen under 18 år skal den unge i første omgang boligplaceres andetsteds efter servicelovens bestemmelser, hvilket kan være netværksplejefamilier, social pædagogiske opholdssteder, hybler, ungdomspensioner, eget værelse med tilknyttet fast kontaktperson, efterskoler, højskoler m.v. Med den forventede stigning i antallet af nye flygtninge, herunder også i antallet af uledsagede mindreårige flygtninge, vil der være en udfordring forbundet med at finde nok billige permanente boliger til de uledsagede. Inddragelse af civilsamfundet til at understøtte indsatsen Der er et stort potentiale i involvering af civilsamfundet i forbindelse med modtagelsen og selve integrationsprogrammet. Aktuelt er der et tilbud om sprogcafeer og lektiecafeer til flygtninge - samt en-til-en match med frivillige baseret på en samarbejdsaftale mellem Dansk Flygtningehjælp (Frivillignet), Voksenuddannelsescenter Frederiksberg og Frederiksberg Kommune. Ligeledes tilbyder bibliotekerne på Frederiksberg frivillige lektiecafeer, samt et frivilligt tilbud om foreningsguider rettet mod børn og unge. I forhold til uledsagede mindreårige flygtninge, er der indgået en samarbejdsaftale med Røde Kors Hovedstaden, hvor det primære formål er at øge rekrutteringen af frivillige forældremyndighedsindehavere og herigennem være med til at sikre muligheden for hurtig udpegning hos Statsforvaltningen. 4

Tidligere har der været et godt samarbejde med Kirkernes Integrationstjeneste (KIT) om at tildele de nye flygtninge en frivillig kontaktpersoner/familie, hvis opgave er at introducere flygtningene til det danske samfund og hjælpe med en række praktiske opgaver. Ovenstående skal den kommende tid revitaliseres og suppleres med flere initiativer til hvordan civilsamfundet kan understøtte integrationsindsatsen i tæt samspil med den nye integrationsenhed. Målet er således at de frivillige indsatser løbende kan justeres og tilpasses de konkrete behov og understøtte byens og kommunens integrationsindsats bedst muligt. Der planlægges aktuelt også en drøftelse af emnet på kommende møde i Frivillig Forum. 5