Vre-og Aktvtetsstedet SAMSON ntatvgruppen Gaderummet Tf 3537.4735 Narrebrogade 56b, 4.sa 2200 Kobenhavn N. Studerende Kenneth F. Chrstensen Vgersev Ae 76, 2 tv. 2500 Vaby h- V takker for dt engagement og anske om tknytnng t ntatvgruppen Gaderummets Væreog aktvtetssted Samson som ressourcestærk medarbejder Du er pgtg t at agttage tavshed mht. de forhod du kraft af dn tknytnng t Være- og Aktvtetsstedet bver bekendt med, som foge deres natur må betragtes som fortroge. Tavshedspgten opharer kke ved tknytnngens afsutnng Du bedes returnere denne tavshedserkærng påtegnet dn underskrft. Vekommen t. Være- og Aktvtetsstedet Samson v./ Mch. O'Ceary Todd Påtegnet: Navn: Kenneth Fendrch Chrstensen
Regnbuen m.f. er fyttet. Af cand.psych. Kae B~rck-Madsen. Rådgvnngsgruppen Regnbuen - en grats aternatv psykoogsk rådgvnng for personer krse og n0d - er fyttet fra Sodartetshuset, og op Sjakkets okaer på adressen: V har fæesmade Regnbuen hver onsdag k. 16.30-19.30. Og ae med en vdenskabeg og sodarsk nteresse t rådgvnngsarbejde - der gger udenfor den fæes td - er vekomne gruppen. Det er mugt at detage rådgvnngsgruppen uden at skue have rådgvnngsfor~b. Studekredsene terapeutsk teor og metode, og marxsme er geedes fyttet med - se den game beskrvese ndput nr. 14, d.25.maj 1996, s.8-9. Lgeedes er ntatvet t Hehedshuset - et aternatv t den etaberede psykatr - fyttet med. Fæesm~de hver mandag k.o-13. forbndese med fytnngen er der taget ntatv t en stntteforenng "Anvendt krtsk psykoog", hvs formå b.a. er: - pubcerng af krtsk psykoogske tekster; - rado- ogeer Tv-ud- sendeser; - foredrag ogeer foredragsrækker; - studekredse; - semnarer; - bboteksvrksomhed; - ndknb af b~ger og tdsskrfter; - at afhode medemsmade 4 gange årgt, hvor der orenteres om udvkngen ndenfor krtsk psykoog ved de personer ogeer gmpper, der har modtaget strtte fra forenngen. Der hodes stftende generaforsamng de nye okaer: Mandag d.2.september 1996, k.19.30. Du kan få et eksempar af forsaget t vedtægter ved henvendese. Rng eer kom forb. Om det nye sted er at sge, at der er mughed for Fokek~kken, samt mughed for dngnåbent for mennesker krse og n0d Det kræver dog - det v forvejen er noget presset - at v bver mange fere aktve ressourcepersoner end ndt nu, både personer med specfk psykoogsk kompetence, men også ressourcepersoner med ae muge andre færdgheder. Ae er vekomne. Aktuet er der aerede etaberet en e madkub hvert fad hver mandag og torsdag, k.ca.18 Prs: max kr 20,-, oftest 12-14,-kr. Lgeedes er der ofte een t stede hee d~gnet. Men kg forb, nyd stedet, brug stedet.
Sde 1, - Regnbuen, studekredse og Hehedshus-projektet fytter. D 22.maj 1996 - på vej mod sommerferen - bev der gjort status over de fagpotske arbejdsgrupper på vores (game) sted, Sodartetshuset. Det er vedagte opzg om "Krtske Psykooger, Sodartetshuset" Få dage efter modtog Regnbuen sn opsgese pr..oktober 96 af Rebe - Revoutonære Unge Socaster - med begrundesen, at de havde brug for hee huset fremover, det de anskede at starte forfra. Der var kke så meget at dskutere, det Rebe ejede andeen. Og det var også sådan, at huset var ved at bve for e t ae vores aktvteter - og probemb~rn. Så v begyndte at se os omkrng. Og fytter dags dato trsdag d. 3.august nd deeokaer Sjakkets game okaer på adressen. N0RREBROGADE 56 B, 4. SAL 2200 KOBENHAVN N. 3537 4735 Det er stort og dejgt sted. Forevbg er det for et havt år, og det gver os ge netop den uft v har brug for, det v også knoker ft. etaberngen af et Hehedshus - et aternatv t psykatren. V er f~rdg med en sdste ny rapport, har fundet et veegnet sted t huset, og ateverer dsse dage en ansagnng t en puje, der er skræddersyet t projektet. Tanken - dr0mmen - er at det hee fader på pads t etaberng pr..januar 1997 V har derfor meget brug for nye fagge koegaer, både hvs projektet ykkes - og hvs det kke ykkes, sevf~geg. Der er pads det nye sted, og der er et ndustrk@kken, hvort der gger energ t at g0re det t Fokek~kken ad dage. skrvende stund er det ukart, hvad der sker med SAK: om det ukker eer fytter med op på N~rrebrogade. Krtske Psykooger, Sodartetshuset. Statusbeskrvese pr.22.maj 1996. Og nvtaton t at gå med arbejdet. Sodartetshuset er v et psykoog-rnja omkrng Krtsk Psykoog. og v er ve 10-15 personer med r~dder t psykoogstudet, der jævng kommer huset. V ndgår huset v, hjzper så godt v kan med dets udvkng t at være et sagkraftgt sted for ant-fascstsk og socastsk potk- og prakssudvkng, og specet ndgår v Socat ArbejdsKoektv (: demokratserng og vdenskabeggvrese af samfundsbetngeserne), Rådgvnngsgruppen Regnbuen (: psykoogsk rådgvnng/vejednng/terap), og 2 studekredse: 1. Om marxsme. Og 2. Om terapeutsk teor og metode, og om krtsk amenpsykoog. For tden er der stort besvzr med den konkrete perspektverng af vores arbejde. Det er svzrt at fnde overskrdende handeformer, når nyberasmen omfavner så meget, som den g0r. Hvket også sg sev gver anednng t ukarhed meem os omkrng, hvor det samede arbejde ska hen. V er derfor heer kke noget samet psykoogsk subjekt, men mere fere gruppesubjekter, der arbejder sammen med person- og formås-overab. Regnbuen. Fzesm0de og supervson hver onsdag 18-19.15, samt ugemnde hver trsdag k1.13-15 for de, der har deres dagge gang rådgvnngen. Regnbuen er v pt 4 fra psykoog (heraf to aktverede), en faggt nteresseret pzdagogmedhjzper og to tvangsarbejdere, der er på vej t HF ogeer pzdagoguddannesen. Arbejdet omhander:
- -- Sde 2. 1. konkret rådgvnng og terap - omkrng 25 brugere går rådgvnngen. 2. Oversættese af krtsk psykoogske og marxstske tekster fra tysk og engesk - en de oversætteser, af ba. Tomann, er avet og er færdg t vdere mangfodggorese. 3. Opbygnngen af en database t afdæknng af tendensudsagn omkrng "effekten" af brugerfornb rådgvnngen. Ca. 200 brugerforob er t rådghed for anayse, og der er avet en anayse på 1.ste nveau af de fnrste 75 forob. Databasen er desgnet, men v hater dt, med td og ekspertse, t at Pa den mpementeret Access, der er vores database-program. 4. Redgerng og renskrvnng af skrfter og artker fra vores hstore, t optryknng som numre af Forum Krtsk Psykoog. Et nr.9 om "Terapeutsk teor og metode" (500 sder) er avet, koster kopprsen, og et nr.10 om "Potsk psykoog" er færdg jun måned.. Nr.1 og 12 omhander terapeutske ogkker, som de samfundshstorsk produceres under bestemte betngeser, samt optryk af (anonymserede) psykoog-erkærnger fra de sdste år. 5. Et nr. 13 af Forum Krtsk Psykoog ska omhande de "taver", dvs. de modeer der er ndf0rt ogeer udvket gennem brugerarbejdet som anskueggorese af probematkker, samt anayse af dsses brug reaton t karakteren af seve gennemforesen og afsutnngen af brugerforobene. Taverne angver en ndfadsvnke t at overskrde at arbejde ud fra dagnoser, formen bundet t den enketes bograf og umddebare fænomenverden, t forde for arbejde gennem kooperatv, koektv prakss. Der er ve 1000 taver, hvoraf ve 100 er særegne. Databasen er desgnet t at medtage denne tave-anayse - en tave-anayse der kke v kunne undgå at være spændende. Generet er der behov for ressourcer t det psykoogske arbejde eer uden om Regnbuen. V mases meget af de heftge socae omstngsprocesser for personer udenfor eer på kanten af det kaptastske arbejdsmarked, samtdg med at rådgvnngen har en de forob, hvor tdgere behandng t anden sde - psykoogsk som psykatrsk - har vzret de rene katastrofer. På dsse probemområder fungerer rådgvnngen på nternt udvkede praksskoncepter, hvket fungerer, men hvor der så t gengæd er angt nd t detagese arbejdet for nye psykoogstuderende, det man for at detage så kke bare ska kende krtkken af den ekssterende terapeutske prakss fra psykoogsk og psykatrsk sde, men også krtsk at ha' gransket forsogene på konkret overvndese heraf Så v v ha' svært ved at overeve som rådgvnng med den nuværende prorterng af arbejdet - eer med den nuværende statsdannese - det det er svært at bve fere aktve rådgvere. Ska det gores mugt for nye rådgvere at komme nd prakss, så er det nærggende, at rådgvnngen n~jes med at sge "ja" t de veafgrænsede probemstnger - hvad så anden omgang kke fndes, hvorved man kommer t at hve samme sags "utadege abstraktoner" som den samede knske psykoog hver på - men hvem sger, at der overhovedet er psykoogstuderende, der s v gå nd rådgvnngsarbejdet. Der er kke den store arbejdsmhed for psykooger/psykoogstuderendeængere, og det er psse besværgt at snge at udvke et rådgvnngsarbejde fra neden. Og det må nok ses ojnene, at enten ykkes det at skaffe en onsum - t en koektv nnform - så det nuværende arbejde kke går under af mange på kontnutet, eer også må rådgvnngens forhod t sn brugergruppefade totat omdefneres fra det nuværende, hvor v prnver at strtte op hee vejen rundt, upåagtet hvor avorg krsen er, men uden at ha' tstrækkege facteter på dngnnveau. Derfor har v også det sdste '/z år prorteret projektet: "ntatvgruppen t Hehedshuset - et aternatv t den etaberede psykatr". V modes hver mandag k. 10-12. Pt. er v er 2 psyk., en kunstterapeut, en kubeder, en pædagogstuderende, og en socarådgver, der også er bstandsværge. Aktuet er v gang med det tredje forsng på at etabere et brugerstyret dognåbent aktvtets- og behandngssted som et fudstændgt aternatv t psykatren. Det sdste år har v haft en fastansat gruppen, som nu er barset med en ny rapport, der nærmest detajer beskrver både fosofen bag huset, den arktektonske ndretnng, samt betngeser det potsk-admnstratve system, der vrker
Sde 3. forhndrende nd på dets reaserng. V går gang med presse- og potkerarbejde denne maj måned. Der er så det postve at sge om Krtske Psykooger og Sodartetshuset, at der er et faggt mja en potsk prakss at bygge på. Der er et arbejdsmja, et for mrgt fedt hus, hvor v har vores PC-ere og e bbotek. Og der er dagg kontaktfade t de mange kreatve mjeer, der gger små stenkast væk. Studekredsene. Den ene studekreds, der omhander marxsmen, har mdtes mades hver anden trsdag uge uger det sdste år, men hoder pt. sommerfere t september. Der ska nye kræfter t, hvs den ska udvke sg vdere, når den starter op t efteråret. Er der nogen med nteresse og ressourcer? Den anden studekreds om terapeutsk teor og metode og om krtsk amenpsykoog karer hver onsdag, men er nu også på, t sommerfere. Den starter op gen efter sommer, onsdag d.2.august, k1.16.15-17.45. Socat ArbejdsKoektv arbejder med demokratserng og vdenskabegg0rese af vores samfundsbetngeser. Gruppen er tværfagg. Og mndes hver onsdag k1.19.30-22.00. Sommerfere ju og L/2 august måned *** forbndese med fytnngen er der taget ntatv t etaberng afen statteforenng for anvendt krtsk psykoog. V ndkader t: stftende generaforsamng mandag d.2.september k1.19.00 vores nye okaer på Norrebrogade 56B,4.sa. Der er fegende vedtægtsforsag t generaforsamngen Forsag t vedtægter for STQTTEFORENNG FOR ANVENDTKRTSK PSYKOLOG $1. NAVN. "Stetteforenng for anvendf krtskpsykoog". $2. HEMSTED P.t. Narrbrogade 56B, 4.sa1, 2200 Kbh. N. Tf.: 3537 4735 $3. FORMAL. At stette vdenskabeg anvend krtskpsykoog, gennem bdrag t: - grats psykoogsk rådgvnng af mennesker krse og nad, - nformatonsvrksomhed om krtsk psykoog, herunder: a) pubcerng af krtsk psykoogske tekster. b) rado- ogeer TV-udsendeser. c) foredrag ogeer foredragsrzkker. d) studekredse. e) semnarer.
- bboteksvrksomhed. - ndknb af bnger og tdsskrfter, jvf. ovenstående formå. - at ahode medemsmnde 4 gange årgt, hvor der orenteres om udvkngen ndenfor krtsk psykoog ved de personer odeer grupper, der har modtaget statte fra forenngen. $4. MEDLEMSKAB. Enhver, som kan tsutte sg ovenstående formå, kan være medem. Ved kontngentrestance.over 3 måneder opbrer medemskab automatsk Sde 4. $5. KONTNGENT. ndskud kr. 30,- ved ndmedese, herefter kontngent kr. 30,- pr. måned. ndskud og kontngent fastszttes af den ordnære eer ekstraordnære generaforsamng. $6. GENERALFORSAML.NG. Ordnær Generaforsamng afhodes hvert år apr måned. Ekstraordnær Generaforsamng kan ndkades såfremt 113 af medemmerne på ndkadesestdspunktet nnsker det. Såve t ordnær som t Ekstraordnær Generaforsamng ska ndkadesen ske 6 uger far pågædende Generaforsamng afhodes. På den ordnzre generaforsamng væges a) formand, b) kasserer samt c) mndst 1 og hnjst 3 bestyresesmedemmer. Der væges endvdere en suppeant t hvert bestyresesmedem. Et af bestyresesmedemmerne fungerer som ntern sekretær og ekstern kontaktperson. Et bestyresesmedem, der samtdg er medem af en af de grupper, forenngen strtter, er nhab mht. besutnnger om stntte t den aktuee anden gruppe. s7. STEMMERETEKSKLUSON. Ethvert medem, der kke er kontngentrestance, kan stemme. Der kan kke ekskuderes, men karantæne kan gves af bestyresen ved amndegt ferta bestyresen Et medem, der Par odeer har karantæne, ska have sn karantzne vurderet af en Generaforsamng. $8. DSPOSTONSRET. Generaforsamngen er forenngens'nverste myndghed. meem generaforsamnger dsponerer bestyresen efter amndegt stemmeferta på et bestyresesmnde. Denne dspostonsret og vedtægterne mgt kan forandres ved 213 stemmeferta på en Generaforsamng. $9. REGNSKABHÆFTELSE. Regnskabsåret går fra den 111 t den 31/12 kaenderåret. Regnskabet fnres af kasserer ved konto DG-bank forenngens navn. Andre bankforbndeser kan etaberes efter bestyresens vag. Der må adrg vzre mere end kr. 1.000,- kassebehodnng fa. kontante penge samt frmærker. Regnskabet revderes af ekstern revsor, så det revderede regnskab kan fremægges ved den ordnære generaforsamng.
Sde 5 Medemmer hefter aene med deres ndskud $10. FORMUE. Pr. XX-96(dato for stftese af forenng) formue g kr. 0,- 5. OPLDSNNG. Oprsnng af forenngen kan kun fnde sted ved besutnng herom af 213 af forenngens medemmer på 2 på hnanden frgende generaforsannger, hvor motveret forsag t oprsnng er dagordenens eneste punkt.. $12. FORDELNG AF FOFWUE VED OPLOSNNG. Ved opnsnng overgves forenngens samede pengeformue t et projekt t etaberng af et Fokek~kken. Forenngens nventar samt bog- og tdsskrftsamng overgves t en grats Psykoogsk Rddgvnng Knbenhavnsområdet efter generaforsamngens vag ved 213 stemmeferta. Dsse vedtzegter er vedtaget på stftende generaforsamng d. XX-96. Kae og Lef
Sodartetshuset Et par ord fra mg t den aktuee stuaton. Og mt ståsted, hvorfra jeg snakker, er f~gende tre akser: 1 - at varetage brugerarbejdet rådgvnngen. 2 at udarbejde 3 nye kompender. 3 - Hvad nu? 1 1 j, 'k- 1 1,,, : C Ad 1: Der er meget pres på Regnbuen for brugerydeser. Presset - for tden - er sammensat af to forhod: des har en gruppe af game brugere persongt henvst andre t os, ovnnger fra game dage og katastrofer på vej; des har jeg sev vagt at fage en - vser det sg nu - stor de af mne for~b op, den afsuttende ende, med et arbejde om fame-socoog, fur jeg sagde Hej. Jeg har endnu kke noget overbk over, hvor det specfkt er mere reevant end andre steder, men det er gort perspektvet at forebygge fremtdge krak, der hvor jeg fornemmer, sporer, en eksstente ndadvendthed, hvor den udadvendte n~jes med at beskytte sg, med samet stagnaton t fage. Ad 2: Den "Stencsamng ", der oprndegt bev avet af tekster fra mn egen hånd mest, er bevet t et "Kompendum ", det det bevet rettet gennem for stavefaj og bevet trykt op gen med 40 nye styks. Ud over at det ska bruges Hehedshuset, så er det også tanken at s0ge at Pa en fagg debat on; tcrap på krtsk psykaogsk grurdag. h4e~ endu er jeg kke kar på, hvordan en sådan kan ska- bes. Ska det være ved at nvtere t et 'kntsk psykoogsk nsttut' med game marbejdende psykooger af askens observans og socastsk studerende som mågruppe. Eer hvad? Tanken om fere kompender er kke ny. Det næste kompendum er også af game tekster, men pnmært om akseme kntsk psykoog, socoog og Man; - og jeg har samet ca.250 sder, der devs er fzrdg opsat. Det tredje kompendum er det tanken at sammensætte af tre områder: 1 - game teraptekster af fænografsk observans; 2 - et komprmeret referat af Grundegung hvad angår Dyr-menneske-overgangsfetet; 3 - anonymserede psykoogerkærnger, herunder erkærnger om "under jorden" fygtnnge. Det meste af dette ska skannes nd. Og det fjerde kompendum skue så ndehode en anayse og fremstng af 'handeevne begrebet' ndenfor krtsk psykoog, des udarbejdet ud fra en begrebsmæssg anayse af dets hstorske og tekstuee udvkng, des ud fra en anayseret og samet samng af tavemodeer. Dsse tavemodeer, måske 2000 sder, ska også ae skannes nd. Det, der kunne være spændende fm. tavemodeer, ve også være at sætte dem forbndese med kvatatve effektmanger. Det d være mugt at udvke tankeformer, der åbner for samfundsmæssg mugheder, atså samarbejdsmodeer, amene tankefonner der også ndehoder ens eget perspektv, det de er tgange t generee samfundsmæssge forhod fra ens eget ståsted, standpunkt og perspektv, samt de vsdr~mme og den probembndhed dsse kan være ndfanget. -1 j Ad 3: Hvad angår bmgerarbejdet så er der katastrofa mange på ressourcer, men det er også et probem at arbejde med Regnbuen, hvs man kke kan være ekstrem feksbe mht aftaer. Man kan sagtens prrave at ægge dem en fast ramme, men det hoder adrg. Det er - at andet ge - nudvendgt at have en bestemt td at kunne være t stede, og at denne td kan fyttes rundt ndenfor en eer anden mug ramme. Denne td behuver kke være så stor udenfor fæesm~deme, men der må være en td.
Hvad angår kompenderne, s er det meget et projekt, der sprnger ud af fondsmderne fa Arbejdsmarkedsstyresen, uden hvke det kke havde kunnet ade sg gnre. Persongt bar jeg bmg for td t at kunne arbejde med kompenderne, men jeg bver nbet over ende af brugerarbejdet for tden. Det er kke sådan, at brugerarbejdet sdder på mg; tværtmod, men ydmyghed og mod. Men det har tdsmæssgt en meget-meget stor ande af mn uge. Jeg kan fne mg som den husmoder, der, når ae er gået seng, så endeg har dt td t sg sev, t eget projekt, men så må konstatere, at hun er for træt t noget som hest. Det er så nok også af den grund, at jeg bar sagt at få gennem, at bstandskenter kan komme tvangsarbejde Regnbuen, men hvor seve arbejdet med at f~ge op på det, så også er udebevet: des ska ngen være saver, des er saven for træt t at gnre oprur, Hvad angår de aktuee konfkter, så gder jeg kke eve på knæ. Jeg har heer kke nogen, jeg er ude efter. Men jeg kan også f0e mg omgvet af 'psykotsk angst' mjnet, der hvor fremmed ven bver t mstænkt, og hvor tfædgheder bver t panagte pot, såedes at ae kades t orden under magtens stempe. Prvat kan jeg fnde ogkken at "bve stempet som en der stemper", og eventuet stemper fok ud af grupper, sammenhænge og huse. Jeg har det sådan med denne ntentonstskrvng - som fænomenet går begge veje - at det er ogkken jeg går efter, men jeg går også - betydnngen kontakt t ndhodet og formen - efter manden eer kvnden, hvs der nnskes gemse uden udvkng af de forhod, der tdgere fnrte t konfkt. For mg er dette en socastsk etk, det ntet udvkes uden den moraske kontakt herom. Men som med demokrat - det er kke tstået, men må stadg tkæmpes på ny, -2- j-,_ Persongt meder jeg den psykotske angst som sevstændggjort afværge, hvor en egtm ydersde af engagement dækker over en prvat ndersde, der har bemægtget sg det hee. Af denne grund er man t stadghed angst for at bver afsnret, atså at nogen kommer på sporet af ens egentge motver. Og derfor må man gå efter dem, man mener kan afsnre een eer det een, der er af forangt prvat og dermed egtm art. Ens motver, f.a ens ndersde, kan oprndeg vare gode nok, ntet suspekt eer ntet magtstræb - fx. at nnske en socatet, en kæreste, venner, at nogen har yst t een, eer brug for een, eer at man er vekommen et sted - men den grad at man kke tænker ndad på krtk af deres muge prvathed, atså om prvatejendomsbegæret rumer een, dvs. "sansen for at have", som Marx kader det, og man stedet reagerer med modangreb mod krtkere, samt wr dette ud fra en magttænknng - atså gnr en sagsg sammenhæng t en persong strd om retten t at være t stede over at med st prvate - så er det at man som person bygger sg nd den socae struktur med en grundg paranoa omkrng sg, omhandende at enhver der kan komme på tværs heraf må gares t Sende så hurtgt som mugt. Man kan her skre sg på kort sgt ved at æne sg op af personer, man mener har ndfydese - man prpver at fedte sg nd for at stå bedst mug den kommende konfkt. Det skete denne proces er, at et persongt-sagsgt vsanggende, der oprndegt var egtm nok, er bevet st eget suspekte, ford man kke var parat eer hurtg nok t at @re det åbent, odeer ford den sammenhæng, der har været om een kke tde stoppede op og konfronterede een med, hvor ens opmærksomhed egentg var, når den kke var seve sammenhængen. Et dobbetsp har faet ov at sevstændgg~re sg. Måske stempngsprocesserne den psykotske angst kan beskrves som værdsætnngsprocesser på umorask grund, atså foragtende ndbandng, hvor probemet er, at de fortsætter deres v, så ænge det kke er kart, hvke nteresser, der aktuet drver ens handnger, og hvket motvgods der gger bagved dsse. - Overfor stempngsprocesser er det derfor mn opfattese, at opgaven så er en stngtagen t, hvad husets rum ska bruges t, potsk, faggt og socat. Her er det mt stasted, at det er et socastsk hus, som Regnbuen bebor; og at opgaven som Regnbue-medem er socasmens udvkng gennem vdenskabeggjort rådgvnngsprakss. Kae 14.januar 1996
~ ~~ ~~ ~ - ~......- T Re~buen.. 1.- f... Sodartetshuset Et par ord fra mg t den aktuee stuaton. Og mt ståsted, hvorfra jeg snakker, er fngende tre akser: 1 -at varetage brugerarbejdet rådgvnngen. 2 - at udarbejde 3 nye kompender. 3 -Hvad nu7 Ad. Der er meget pres på Regnbuen for brugerydeser. Presse1 - for tdcn - er sammensat af to forhod: des har en gruppe af game brugere persongt henvst andre t os, omnpr fra gade dage og katastrofa på vej; des har jeg sev vagt at fnge en - vser det rg nu - stor de af mne formb op, dm afsuttende ende. med et arbejde om fame-socoog, fnr jeg sagde Hej. Jcg har endnu kke noget overbk over. hvor det soecfkt er mere reevant end andre steder. men det er -eort. perspektvet. at forebygge fremrdge krak, der hvor jeg fornemmer. sporer, en eksstente ndadvendrhed, hvor den udadvendte nojer med at beskytte sg. med samet stagnaton t foge. Ad 2: Den "Stencsamng ". der oprndegt bev avet af tekster fra mn egen hnd mest. er bevet t et "Kompendum ". det det bevet retter gennem for rtavefaj 03 bevet trykt op gen med 40 nye styks. Ud over at det ska bruges Hehedbhuset, så er der også tanken at soge at B en fagg debat om terap på krtsk psykoogsk grundag. Men endnu cr jeg Wre kar p. hvordan en sdan kan skabes Ska det være ved at nvtere t et 'krtsk psykoo&sk nsttut' med game nnarbejdende psykooger af askens observans og socastsk studerende sum mgruppe Eer hvad? Tanken om fere kompender er kke ny. Det næste kompendum er ozså af game teksrer, men pnmært om akseme krtsk psykoog. socoog og Man: - og jeg har sanet ca250 sder, der devs er ôrdg opsat. Der tredje kompendïm er dct tanken nr ranmensærte af tre omrder: - gade teraptekster af fænogafsk obsewanr; 2 - n komprmeret refera af Grundegung hvad angr Dy-menneske-overgangsfetet; 3 - anonymserede psykuugerkærnger, herunder zrkærnger om "under jorden" fygtnnge. Det meste af dette ska skannes nd. Og det ferde kompendum skue ra ndehode en anayse og fremstng af 'handewne begrebet' ndenfor krtsk osvkooo.. ~~ ~ ~~, u. des udarbedet ud fra en beerebsmæsse " anavse af dets hstorske oa u ~ - tek~tuee ~dvkn~, des ud Tra en anayseret og samet samng af tavemodeer. Dsse tavemode- - er. måske 2000 sder. ska ooså ae skames nd Det. der kunne være spændende fm. ~nvemodeer, vc %s være at sætte dem forbndese med hatatve effektmånger. Det være mugt at udvke tankeforner. der åbner for samfundsmæssg mugheder, atså samarbejdsmodeer, amcnc tankeformer der også ndehoder ens eget perspektv. det de er tgange t generee samfundrrnæssge forhod fra ens eget ståsted. standpunkt og perspektv, samt de vsdrnmme og den prabembndhed dsse kan være ndfanget....-.-. --... z::... _... _... _....., -2- Hvad angår kompendcme, så er det msget et proekt, der surnser. - ud af fondsmderne fra Arbedsmarkcds;tyresen; uden hvke det kke havde Ltet ade sgwce. Persongt har jeg bng for td t, at kunne ahejde med kompendeme, men jeg bver obet over ende af brugerarbejdet for tden. Det er kke &dan, at brusrarbejdet sdder på. mg:. tværtmod. men vdmvdted.,- oe mod. Men det har e tdsmessg en me2et-me:et rror nde af m:n "se Jeg kan f,ae cs som den hurmoer, Jrr, jt a* c ye seng s <nd<~: h3r dt td t g sev, t eget pr,>jekt. me r n ko,tarr.rc, 3t h ~ cr n fur mt t noset. som hest. Dct er så nok også afden knd. at. ee - har sort - at fa sennem. - at bstandskenter kan komve t tvangsrbe ce R<ynb.en. tren h\<,r sebc ~rbedct med 31 fo ge op pj det. s <)+ cr ~depe.et de.ska n~cn.wc rser. derer, rrn for ret d ar qrcoprur Hvad angår de aktuee konfkter, så gder jeg kke eve på kna. eg har heer kkc nogen, jeg er ude efter. Men jeg kan også foe mg om$vet af 'psykotsk angst' mjoer, dér hvor fremmed ven bver t mstænkt. oo hvor tfædoheder - bver t oaderte. -. dot. raedes at ae kades r1 orden under magtens stempe Prvat kan jeg fnde ogkken at "bve stempet som en der stemper", og eventuet stemper fok ud af grupper. sammenhænge og huse Jeg har det &dan m4 denne ntentonst- - - skrvng -som fænomenet gár begge veje - at det er ogkken jeg 881 efer, men jeg går også - be- tydnngen kontakt t ndhodet og formen - etter manden eer knden, hrs der onskes gemse uden udvkng afde forhod, der tdgere sne t konkt For mg er dette en socastsk etk, det ntet udvkes uden den moraske kontakt herom. Men rom med demokrat - dat er Ue tstået. men må stadg kæmpes på ny. Persong moder jeg den psykotske angst som sevstændujon ah.ærge, hvor en e&tm ydersde af engagement dækker over en prvat ndersde, der har bernægget sg det hee Af denne grund er man t stadghed angst for at bver afsoret, aks2 at nogen kommcr på sporet afen egentge motver. Og derfor må man e&caer dcq na mener kan afsore een eer det een, der er afforaagt prvat og dermed e~tm an. Ens motver, fra ens ndersda, kan oprndeg være gode nok, ntet u- spekt eer ntet magtstrzb - f. ar onske en socatet, en kzresre. venner, at nogen har yst t een, eer brug for en, eer at man er vekommen et sted - men den grad at man kke tæker ndad på krtk af deres mure prvathed. atsk om prwteendomsbeoæret rumer een. dvs. "sansen for at -. - have", som Max kader det, og ma' stedet reagerer med modangreb mod krtkere. samt -r ud fra en maprenknng - at52 gor en sapg sammenhæng t en persong strd om retten t at vzre ~ ~ t stede over at med st prvate - så er det at man som person bygger s=. nd den socae struktur med cn grundg paranoa omkrng sg, omhandende at enhver der kan komme på tværs heraf må gores t jende så hungt som mug. Man kan her skre sg på kort sg ved at æne sg op af personer, mm mencr har ndfydese - man prover at fedte sg nd for at stå bedst mug den kommende konfkt. Det skete denne proces er, at et persongt-sagsg vsanggende, der oprndeg var extm nok, er bevet st qet suspekte, ford man kke var parat eer hurtg nok t at Qore det åbent. odcer ford den sammenhsng, der har været om een kke tde stoppede op og konfronterede een med, hvor ens opmærksomhed epentg var, når den kke var seve mmenhngeo. Et dobbcsp har Bet ov at sevst~ndsresg. \e st~.n~spr.~cess?~e den skk<x.ske sn,% umorask srund. u fora,-9;ha d": - km terknvcs r<m \~rdrs..yrpr<,;rsïer p *-tende db andm \$>rprobemet er. 11 de L>nrsttcr der~s. s.zn~e det kke er k~n.ht ke n~er<rjc dc,k1 < dn~er ens hnnd:nscr. os h\.:ka ot\yods der gpcr ~ - bagved dsse. date Ad 3 Hvad angar brugerarbejdet s6 er der katastrofa mange på resoumer, men det er også et pro- Overfor stempngsprocesser er det derfor mn opfattese, at opgaven s er en stngtagen t, hvad bem at arbejde med Regnbueq hvs man Wre kan vere ekstrem feksbe mht. afaer Man kan husets Nm ska bruges t. potsk, faggt og socat. Her er det mt stdsed, at det er et socastsk sagtens prme at ægge dem en fast ramme, men det hoder adr~. Det cr - at andet ge - nadven- j hus. som Regnbuen bebor; og at opgaven som Regnbue-medem er socasmens udvkng gcnnem ds at have en bestemt td at kunne vme t stede, og at denne td kan fytter mndt ndenfor en eer vdenskabeggon rådgvnngspraknr anden mug ramme. Denne td behover kke være $3 stor udenfor kesm~dcmc, men der må være en td. Kae januar 1996
22. maj 1996 Krtske Psykooger, Sodartetshuset. Statusbeskrvese. Og nvtaton t at gå med arbejdet. Sodartetshuset er v et psykoog-mjs omkrng Krtsk Psykoog. og v er ve 10-15 personer med rsdder t psykoogstudet, der jævng kommer huset. V ndgår huset v, hjæper så godt v kan med dets udvkng t at være et sagkraftgt sted for ant-fascstsk og socastsk potk- og prakssudvkng, og specet ndgår v Socat ArbejdsKoektv (: demokratserng og vdenskabeggnrese af samfundsbetngeserne), Rådgvnngsgruppen Regnbuen (: psykoogsk rådgvnngvejednng/terap), og 2 studekredse: 1. Om marxsme. Og 2. Om terapeutsk teor og metode, og om krtsk amenpsykoog. Sodartetshuset er et andeshus, hvs "formå er at skabe fysske og socae rammer hvor fagge-, ungdoms-, freds- og andre sodartetsorgansatoner kan udfode deres aktvteter". Aktuet er v et ferfod af forskege grupper fordet på tre sammenhængende små huse, hvor der ud over Regnbuen og SAK er: Tdsmandsrngen, Statekommteen, Offentgt Forum, Fagge Unge, Rebe (Revoutonære unge socaster), Trykkeret &de Hane, Sodartetsbutk, samt Lager og Hande Arhejds~shedskub. For tden er der stort besvær med den konkrete perspektverng af vores arbejde. Det er svært at fnde overskrdende handeformer, når nyberasmen omfavner så meget, som den gnr. Hvket også sg sev gver anednng t ukarhed meem os omkrng, hvor det samede arbejde ska hen V er derfor heer kke noget samet psykoogsk subjekt, men mere fere gruppesubjekter, der arbejder sammen med person- og formås-overab. Regnbuen. Fæesmnde og supervson hver onsdag 18-19.15, samt ugemsde hver trsdag k. 13-15 for de, der har deres dagge gang rådgvnngen. Regnbuen er v pt 4 fra psykoog (heraf to aktverede), en faggt nteresseret pædagogmedhjæper og to tvangsarbejdere, der er på vej t HF odeer pædagoguddannesen. Arbejdet omhander: 1. konkret rådgvnng og terap - omkrng 25 brugere går rådgvnngen. 2. Oversættese af krtsk psykoogske og marxstske tekster fra tysk og engesk - en de oversætteser, afba. Tomann, er avet og er færdg t vdere mangfodggmese. 3. Opbygnngen af en database t afdæknng af tendensudsagn omkrng "effekten" af brugerforeb rådgvnngen. Ca. 200 brugerfornb er t rådghed for anayse, og der er avet en anayse på.ste nveau af de fnrste 75 forsb. Databasen er desgnet, men v hater dt, med td og ekspertse, t at få den mpementeret Access, der er vores database-program. 4. Redgerng og renskrvnng af skrfter og artker fra vores hstore, t optryknng som numre af Forum Krtsk Psykoog. Et nr.9 om "Terapeutsk teor og metode" (500 sder) er avet, koster kopprsen, og et nr.10 om "Potsk psykoog" er færdg jun måned.. Nr.1 og 12 omhander terapeutske ogkker, som de samfundshstorsk produceres under bestemte betngeser, samt optryk af (anonymserede) psykoog-erkærnger fra de sdste år. 5. Et nr. 13 af Forum Krtsk Psykoog ska omhande de "taver", dvs. de modeer der er ndfnrt ogeer udvket gennem brugerarbejdet som anskueggnrese af probematkker, samt anayse af dsses brug reaton t karakteren af seve gennemfnresen og afsutnngen af brugerfornbene. Taverne angver en ndfadsvnke t at overskrde at arbejde ud fra dagnoser, formen bundet t den enketes bograf og umddebare fænomenverden, t forde for arbejde gennem kooperatv, koektv prakss. Der er ve 1000 taver, hvorafve 100 er særegne. Databasen er desgnet t at medtage denne tave-anayse - en tave-anayse der kke v kunne undgå at være spændende. Generet er der behov for ressourcer t det psykoogske arbejde eer uden om Regnbuen. V mases meget af de heftge socae omstngsprocesser for personer udenfor eer på kanten af
- j, C~ 22. maj 1996 det kaptastske arbejdsmarked, samtdg med at rådgvnngen har en de fornb, hvor tdgere behandng t anden sde - psykoogsk som psykatrsk - har været de rene katastrofer. På dsse probemområder fungerer rådgvnngen på nternt udvkede praksskoncepter, hvket fungerer, men hvor der så t gengæd er angt nd t detagese arbejdet for nye psykoogstuderende, det man for at detage så kke bare ska kende krtkken af den ekssterende terapeutske prakss fra psykoogsk og psykatrsk sde, men også krtsk at ha' gransket forwgenc på konkret overvndese heraf. Så v v ha' svært ved at overeve som rådgvnng med den nuværende prorterng af arbejdet - eer med den nuværende statsdannese - det det er svært at bve fere aktve rådgvere. Ska det gnres mugt for nye rådgvere at komme nd prakss, så er det nærggende, at rådgvnngen nrajes med at sge "ja" t de veafgrænsede probemstnger - hvad så anden omgang kke fndes, hvorved man kommer t at hve samme sags "utadege abstraktoner" som den samede knske psykoog hver på - men hvem sger, at der overhovedet er psykoogstuderende, der så v gå nd rådgvnngsarbejdet. Der er kke den store arbejdsnshed for psykooger/psykoogstuderende ængere, og det er psse besværgt at snge at udvke et rådgvnngsarbejde fra neden. Og det må nok ses njnene, at enten ykkes det at skaffe en nnsum - t en koektv nnform - så det nuværende arbejde kke går under af mange på kontnutet, eer også må rådgvnngens forhod t sn brugergnppefade totat omdefneres fra det nuværende, hvor v prmer at stntte op hee vejen mndt, upåagtet hvor avorg krsen er, men uden at ha' tstrækkege facteter på dngnnveau. Derfor har v også det sdste 1%år prorteret projektet: "ntatvgruppen t Hehedshuset - et atematv t den etaberede psykatr". V mndes hver mandag k. 10-12. Pt. er v er 2 psyk., en kunstterapeut, en kubeder, en pædagogstuderende, og en socarådgver, der også er bstandsværge. Aktuet er v gang med det tredje forsng på at etabere et brugerstyret dngnåbent aktvtets- og behandngssted som et fudstændgt aternatv t psykatren. Det sdste år har v haft en fastansat gruppen, som nu er barset med en ny rapport, der nærmest detajer beskrver både fosofen bag huset, den arktektonske ndretnng, samt betngeser det potsk-admnstratve system, der vrker forhndrende nd på dets reaserng. V går gang med presse- og potkerarbejde denne maj p nå ned. Der er så det postve at sge om Krtske Psykooger og Sodartetshuset, at der er et faggt mjn en potsk prakss at bygge på. Der er et arbejdsmjn, et for mrgt fedt hus, hvor v har vores PC-ere og e bbotek. Og der er dagg kontaktfade t de mange kreatve mjner, der gger små stenkast væk. Studekredsene. Den ene studekreds, der omhander marxsmen, har mdtes mndes hver anden trsdag uge uger det sdste år, men hoder pt. sommerfere t september. Der ska nye kræfter t, hvs den ska udvke sg vdere, når den starter op t efteråret. Er der nogen med nteresse og ressourcer? Den anden studekreds om terapeutsk teor og metode og om krtsk amenpsykoog knrer hver onsdag, men er nu ogs på vej t sommerfere. Den starter op gen efter sommer, onsdag d.2.august, k.16.15-17.45. Socat Arbe.jdsKoektv arbejder med demokratserng og vdenskabeggmese af vores samfundsbetngeser. Gruppen er tværfagg. Og mndes hver onsdag H.19.30-22.00. Sommerfere ju og % august måned. Sobdarte.sh~hrset,Grffenfedsgade 41, 2200 Kbh. N Tf 35-37.86.58 ~ae'~rck-~ad~et~ T$ 31-35.69.96
Fagge aktvteter Sodartetshuset. Arbejdsgruppe1 og studekredse om psykoog og soca prakss Forkrs-semesteret 1996 TRSDAGE KL.16-18 - kun uge uoer: Studekreds on nandsme. -- Studekreds om manrsnens hstorske udvkng, med focus på det særge ved en marxstsk tgang t studet af samfundsm~ssge udvkngsprocesser. Perspektvet er des at undersnge udvkngen af en konkret socoogsk patform, og des at bdrage t krtkken af de nuværende potkformer, såve ndenfor venstrefnjen og det udenomspare~rentarskemja, som ndenfor de etaberede borgerge strukturer. Studekredsen tager prmaer st udgangspunkt orgnatekster fra Marx. h. etaberngen af Bydesråd p Nnrrebro, er der tanker om at tage erfarngerne fra Parser-kommunen 1871 op t fornyet overvejese - et emne som også Socat ArbejdsKoektv onsdag aften er nvoveret. -ONSDAGE KL. 16.30-17.45: ~tdekreds krtsk vsykoog. Studekreds krtsk psykoog mhp. udforsknng af amenpsykoogske, socapsykoogske og socaknske probemstnger. Studekredsen er en vderefarese af de sdste to semestres studekreds "terapeutsk prakss vdenskabegt perspektv". Program de fnrste gange: onsdag d.28.febnar: Opæg om Frgga Haugs tekst om "Offer eer ger- nngsmand"; onsdag d.6.marts: Om koektv og soca konfktafværge, og om trnene udvkngen af konfktovervndese-bemestrng; 13~~arts: Om gmndbegreber psykoogen. ONSDAGE KL. 18.00-19.15: Rådgmnasmppen Rembuen. Su~ervson af brugerfor- 0b og rdavngs~re opgaver. Tden er ntern rådgvnngstd ornhadende supervson af de bmgerfor0b, der er tknyttet Rhdgvnngsgruppen Regnbuen. Tden er også stedet, hvor det generee rhdgvnngsarbejde er t debat. Som ae andre rådgvnnger manger ogs Regnbuen rådgvere, det v har kronsk ressourcemange R. omfanget af henvendeser. En revouton - e socastsk - kunne v godt bruge, så fæes samfundsmcssge probemer kkc bve de enketes prvate konfkter, og såedes at fæesskaberne begyndte at tage fat angsgtet koektv probemasnng. T studekredsen psykoog og t rådgvnngens arbejde er der udarbejdet et Kompendum om rådgvnngsprakss, -metode og -teor. Kompendet kan Fas ved henvendese. Prsen er kopprsen. Tre andre kompender er på vej ndenfor de næste par måneder: om "Potsk psykoog", om "Sundhedsteor, og om "Psykoogske taver" ONSDAGE KL.19 30-22.00: Socat ArbedsKoektv. Arbedsm~ve demokrat og amen samfu~~dsdvtn~ Socat ArbejdsKoektv arbejdes dcr teoretsk og praktsk med ant-fascsme og for forbedrnger af de arbejdsmarkedsmæssge og socae betngeser og demokratske rettgheder for unge og andre udsatte gmpper V tager dagsaktuee probemer op t debat, med det formå des at s ~ge deres teoretske vdenskabeggarese. des at bande os den potske prakss Ae o\ensfaerde sf~dekredse og arbc?jd~6~~1.per horev hjcmnte p3 2.su ~odavetsht~se. Og har du ntesesse emnet eer er du nysgerrg, sa kontuk os - grupperne nrbejdrr sdedes n v sfrger for at f& hnanden med, uden vyndehykke. Desden er der hver onsdag eftermnde-wrak fra k.22.30, f@[- 1e.sfor ne Sodur.te.shu.~et og udct godtfok. Kg t7d. Hver trsdag ge uger, k1.19-22,er der desuden mnde samme sted 'ktatvgnppe t1 etaberng af Hehedshuset - et aternatv t de etaberede psvkoog". Det omhander etaberngen af et dngnsted for unge krse, konfkt og nnd. Gaebevægesen har taget ntatver t projektet. V manger bare coo cash Hejsa. Sodartetsuset, Grffenfedsgade 41, 2200 Kabenhavn N. 35-37.86.58
Krtsk Psykoog - - teor og prakss Sodartetshuset. mere end 15 år har der ekssteret en faes-organserng orn krtsk psykoog. Den startede på psykoogstudet 1980 protest mod udhungen af det fagge ndhod på studet, og som et fagpotsk forsng på at seje op mod den begyndende hnjredrejnng, der havde vzkst, egostyrke og dscpnerngssamfundet som må. Fzes-organserngen kadte sg "Forum for krtsk psykoog" (FkP), og startede gennem etaberngen af zse-, debat-, prakss- og overszttergrupper. Efter noge år sngte en de af organserngen ud af KUA, med afhodese af fagge semnarer, med åben og aternatv psykoogsk rådgvnng, og med tdsskrfsvrksomhed. Perspektvet her var at "fa jord under negene", dvs. at arbejde med prakss, hvor prakss psykoogsk var - bandt andet etaberngen af et Studenterhus og af en psykoogsk rådgvnng - samt at udvke de samfundsmzssge reatoner "fra neden", dvs. ant-autortzrt og som en demokratbevzgese, hvor humane perspektver for det samfundsmzssge v kunne udfode sg, tage over. en ang årrskke å tyngdepunktet Forum fordet meem KUA, Studenterrådet og Studenterhuset - ndt en potstorm d.20.oktober 1993 kom på tvzrs, og sendte det psykoogske og ant-racstske njs Studenterhuset ud over saerne, t Narrebro, fnrst husy hos SAP, senere t aktvtet Sodartetshuset, der er et okapotsk, ungdomspotsk og faggt venstrefnjssted. Her ever "Forum for krtsk psykoog" så dag, sammen med studerende fra andre fag, ba. jura, fm, EDB, fosof, og her arbejder v, des nternt psykoogsk, des sammen med ae muge andre unge og game, ungsocaste, arhejdsase, gadebarn og nnarbejdere. Du er vekommen, om du har yst t rum, nteresser og ressourcer for fagpotsk, socastsk, anarkstsk, vdenskabeg og bevdst sanseg vrksomhed. Forum for krtsk psykoog. Hed, Sanne, Henrk, Kae, Snren, Jcsper, Lef, Brgtte. Fagge aktvteter Sodartetshuset. Arbejdsgrupper og studekredse om psykoog og soca prakss. Forårs-semesteret 1996 TRSDAGE KL. 16-18 - ku upe uger: Studekreds on rnarxsne. Studekreds on marxsmens hstorske udvkng, ned focus på det szrge ved en marxstsk tgang t studet af samfundsnzssgc udvkngsprocesser. Perspektvet er des at undersage udvkngen af en konkret socoogsk patform, og des at bdrage t krtkken af de nuvzrende potkformer, såve ndenfor venstrefnjen og det udenomsparementarske nja, som ndenfor de etaberede borgerge strukturer. Studekredsen tager prmzrt st udgangspunkt orgnatekster fra Marx. fm. etaberngen af Bydesråd p Narrebro fra 1997 er der tanker om at tage erfarngerne fra Parser-kommunen 1871 op t fornyet overvejese - et emne som også Socat ArbejdsKoektv onsdag &en er nvoveret.
ONSDAGE KL. 16.30-17.45: Studekreds krtsk psykoog. Studekreds krtsk psvkoon mhp. udforskesen af amenpsykoogske, socapsykoogske og soca-knske probenstnger. Studekredsen er en vderefurese af de sdste to semestres studekreds "terapeutsk prakss vdenskabegt perspektv". Program de f~rste gangc: onsdag d.28.februar: Opæg om Frgga Haugs tekst om "Offer eer gernngsmand"; onsda.dó.marts: Om koektv og soca konfktafvzrge, og om trne- ne udvkngen af konfktovervndese-bemestrng; 13.marts. Om grundbegreber psykoogen. ONSDAGE KL. 18.00-19.15: Rådgvnngsm~upe Regnbue. Supervson af brugerfor0b og rådgvnn~snzre opgaver. Dette m~der ntern rådgvnngstd omhandende supervson af de brugerforob, der er tknyttet Rådgvnngsgtuppen Regnbuen. Modet er også stedct, hvor det generee rdgvnngsarbejde er t debat. Som ae andre rådgvnnger manger også Regnbuen rådgvere, det v har kronsk ressourcemange f. omfanget af henvendeser. Nye rådgvere er vckomne. Nye kom- mer med nd arbejdet ved at for~b startes op med -game rådgvere, T studekredsen psykoog og t rådgvnngens arbejde er der udarbejdet et Kompendum om rådgvnngsprakss -. og -teor. Kompendet kan Pas bogskabet, eer ved henvendese. Prsen er kopprsen. Tre andre kornpender er på vej ndenfor de nzste par måneder: om "Potsk psykoog", om "Sundhedsteor", og om "Psykoogske taver". ONSDAGE KL.19.30-22.00: Socat ArbedsKoektv. Arbedsmpue demokrat og amen sarnfudsudvkng. Socat ArbejdsKoektv arbejdes der teoretsk og praktsk med ant-fascsme og for forbedrnger af de arbejdsmarkedsmæssge og socae betngeser og demokratske rettgheder for n- ge og andre udsatte grupper. V tager dagsaktuee probemer op t debat, med det formå des at sage deres teoretske vdenskabegg~rese, des at bande os den potske debat Ae o~ensaerte strrdekredse og arhejdsgrpper horer hjemme på?.,sa Sodarfe/sh~r.~et.. Og de/ er rn~~g/ L/ detage de enkete aktvfefer, bare man har nteresse emnetarbejds- genstnu'e. Desuden er der hjer onsdag qfermode-snak - bo-stnug -fra k. 22.30. fcees,for ae Sodnrtef.shu.setog andet godt~3k. Kg nd. Hver trsdag ge uger, k. 19-22 er dcr dcsuden m0de samrne sted "ntatvgruppen t etaberng af Hehedshuset - et aternatv t den etaberede psykoo&. Det omhander etaberngen af et dagnsted for unge krse. konfkt og n ~d Gaebevzgescn har taget ntatvet t projektet. V manger bare coo cash. Ve modt Cand.psych Kae Brck-Madsen Sodartetshuset, Gnffenfedsgade 4 1: 2200 Ksbenhavn N. 3 5-37.86.58
Sodartetshuset, Studekredsen 1.gang 13.sep 1995 ntrodukton t studekredsens arbejde. Sde 1. Vekommen t Fnrste gang deen om en studekreds opstod var starten af 1990-erne. Dengang bev en studekreds tankt som en fagpotsk foredragsrzkke, der både skue omfatte en teoretsk ndfnrng Krtsk Psykoog og en fremzggese af arbejde som det foregk rådgvnngen Regnbuen. Tanken var, at v fra rådgvnngens sde fk vdereformdet vores erfarnger både med den forsknngsproces, som v arbejdede med, og med det konkrete probem og kodkt-arbejde, v som en åben aternatv - og anonym - rådgvnng foretog og forestod. V fandt det vgtgt at fa vderegvet konkrete erfarnger med, hvordan der postv forstand kan arbejdes, uden at dette betyder - som ndenfor den tradtonee psykoog og psykatr - en seen bort fra den bernrtes egen subjektvtet og sevbestemmese, men som netop forudsatte, at den anden kunne vzre tstede med hee sg og sn personghed. Des for at skubbe på den potske proces, omhandende at der måtte gnres noget ved den katastrofae mange på reevante stnttemugheder for de stadgt fere personer, der aerede var og kom t - og fortsat ve bve - stet en udeg mad eer kodkstuaton. V fk kke avet en studekreds dengang. V savnede td, og bev tstadghed rendt over ende omkrng egne nterne prorternger pga. de stadge anmodnnger om vores detagese konkrete rådgvnngsfornb. Desforuden var det også sådan, at v endnu kke havde en konkret opgarese over. hvad resutaterne af vores arbejde egentg var. V havde en fornemmese af, at vores arbejde havde nytte - bandt andet ud fra at få det at vde fra mange sder, og ud fra at tdgere brugere af rådgvnngen henvste andre t os - men hvor denne nytte egentg bestod, det havde v kke bestemt nzrmere. Samtdg kunne v dog fortze stope op og stope ned om, hvordan konkrete probemstnger - for bernrte - bev~gede sg på bestemte måder på deres vej t en asnng, men v havde de facto ngen generaserng omkrng, hvad v sev kadte "typske brugerfornb og deres overvndese" Vores prakssbegreb på dette fet var rent teor-nternt. Så på den måde var der kke så meget andet dengang at gve vdere t en studekreds end engagement og en teoretsk far-bestemmese af rådgvnngsprakss - og nteresserede personer vores arbejde kunne da gegodt gå med rådgvnngens Set bakspejet kan det derfor konstateres, at rådgvnngen dengang kke aktua-hstorsk forstand havde udfodede ~akkoncer>ter, atså arbejdskoncepter, der byggede bro over eer bandt amene teoretske overvejeser sammen med konkrete emprske f~nomener, og som fremstod som begrundede og begrundege mughedstyper, som rådgvere rådgvnngen kunne trzkke på, fremfare, gvet et sergt probem et emprsk specfkt fet. Det er så også sådanne koncepter, som den tradtonee psykoog og psykatr kke engang evner pads t, det der her sker enten en ren transport af en teoretsk (f0r)bestemmese drekte på den nzrvzrende empr, eer at empren smpet sames op gennem t ejgheden udvagte teoretske (fnr)modeer - så på den måde havde v sev været uden om vores probem V kunne jo bare ha' fugt Manstream-psykoogen, hvor mennesket ses som en tng med en szrg 'yde- og tpasnngs-evne', der kan og ska manpueres med - hvad der gver sg ud fra, at verden bestemmes som gensdge påvrknngsprocesser på nteraktve og nterpersonee nveauer, og hvor det mennesker er sammen om, sagen eer det fzes tredje. a sn betydnngsfudhed er uvzsentg. tradtone forstand er prakss da også anvendese af teor på empr - atså et to-edet skema omhandende teor-empr, hvor der kun skenes meem 'ren' og
~ ~~ j Sodartetshuset, Studekredsen.gang 13.sep 1995 Sde 2. 'anvendt' vdenskabtteor - hvket dog furer t en totatær tgang t prakss eer, hvs empr- en er det bestemmende, t en ekektsk haehængsagtg prakss. Overfor dette to-edede skema havde v sden rådgvnngens start arbejdet ud fra et tre-edet skema. omhandende teor-urakss-emor, det prakss - eer den konkrete vrkeghed som sådan - atd udvker sg ud fra sg sev under forefundne betngeser, atså fra konkretum t konkretum. T dette tre-edede skema kom også den afgurende skenen - som v overtog fra Hozkamp - meem hstorsk-emprsk teordannese, hvket omhander skabese af kategorer, og aktua-emprsk teordannese, omhandende udarbejdesen af specfkke enket-teorer, hvket betud, at vores probem kke bare bev gjort t at mestre prakss, men at tænke om denne prakss på kategor- og teor-edet måde, for hergennem at kunne gnre begrundede vdenskabege fremskrdt på det enket-vdenskabege område. På det kategoree nveau, havde v aerede foretaget et anayse og rekonstmktonarbejde, det v som et praktsk arbejdende koektv havde måttet konstatere bestemte begrænsnnger den krtske psykoog fra Hozkamps sde, og fundet bestemte overvndeseskoncepter herfor den mere fosofsk-socoogske teordannese fra W.F.Haugs sde. Det gjadt særgt at stå aene - kke bare &. den tradtonee psykoog, men også krtsk psykoogsk reg - på området af, hvordan tgangen t prakss, dvs. enket-emprsk arbejde, skue og måtte g~res, såedes at det samtdg kom t en objektvverbar overvndese af seve arbejdets udvkngsbegrænsnnger. Her var vores centrae kategor "prakssform", der er at se et konkret enket-arbejde som måtte værende arbejde under amen udvkng - den grad det grbes korrekt/vdenskabegt - og som ndbundet andre arbejdsprocesser, den totae arbejdsdete samfundsmæssge formdngsproces. Skematsk såedes: Aktua-empr: enketteorer..~... ~ ~...... ~ ~.. ~.. ~ ~ Hstorsk-emprsk teordannese. Praksskoncepter form af begrundede tgangspræmsser Som eksemper på praksskoncepter ska nævnes
Sodartetsuset, Studekredsen 1 gang 13.sep 1995 På det socooaske nveau: fame-socoogsk vsstore-anavse. Sde 3 / Fame-socoogsk vshstore-anayse omhander at fremarbejde den hstore, der for den bernrte er udgangspunkt og grundag for, hvordan verden befnder sg ens nutdge handeevne, og som samtdg også bar været medvrkende t, at man er paceret den socae sammenhæng, som man aktuet befnder sg. Anaysen rækker kke kun tbage ens egen vshstore, den famesammenhæng, som har fadt en t verdcn, men den går også tbage og nddrager ens forædres vshstore og fameforhod. Det anayseres, hvad ens rndder er på begge sder, så angt tbage som mugt, dvs. bedsteforædre, ode osv. Det vægtes, at der sker en præcserng af den hstorske td, krse, opgang, krg, magtforhod meem knnnene, forhodet t barn, ens pacerng en snskende række, hvordan man kunne fytte hjemmefra, arbejdsbetngeser osv; hvad kasseforhodene er, og hvad den nterne fameogk overfor de ydre rammer har bestået af Metodsk starter man ved at suge tbage farst den ene gren af ens fame, dvs. fader eer modersden, og man starter så angt tbage man kan huske eer ved noget om. Grenen gnres færdg op t det punkt, hvor ens forædre m~der hnanden. Herefter gures det sammen arbejde for den anden gren. Hvorefter ens forædres v, og hvordan dette udvkeddudvker sg, og på et tdspunkt kommer man så sev frem, og ens vshstore begynder. Lvshstoren fnges op t ens nutd. Sgtet med hee anaysen er at komme t karhed over, hvad det er, man er en hstore af, samt en karæggese af de mugheder og begrænsnnger, man sev har haft for at skrve sn egen hstore. Ved man, hvor man kommer fra, er det ettere at grbe nd, eer forandre, hvor man går hen, og hvordan man overhovedet går, når man går. Tt er der en 'fame-arv', der hver på een, som en rygsæk, man kke sev har pakket, eer nnsket at tage på, men som man ageve bærer, ford man kke kan andet. Her kan det være vgtgt sev at pakke den - tnmme gammet ud, pakke den på ny, eer ade den stå som et hstorsk mnde. Dct omhander at væge de tng, man gerne v bære på, bære vdere hstorsk forstand, og sppe de projekter, der hstorsk thurer en anden td, med de vkår der her skabte dem. sammenhæng med at anaysen skrder ftemad bver det også mere og mere tydegt, at ens rndder - vgtge voksne - havde deres betngeser at samfundsmæssggure sg gennem, og deres grunde t at hande som de nu engang havde kunnet hande. Det emotonet bundne, og ofte smertefude bede, man kan have af personer ens eget bagand - ens egen personaserng og atteraserng af udvkngskonfkter som forårsaget af vgtge voksne nærmest prvate egenskaber og ntentonee handnger rettet mod eer med een - v hen af vejen opuse sg t en kunne se de personer, som man kan hænge dårgt, som det, de var: et produkt af deres td, hvs opgaver de så takede på de måder, de nu engang gjorde. bedste fad sker der en fnsættese af een fra en negatv soca arv, hvor man kan tage det med, der stadg har betydnng og er en kamp værd, eer en kamp man sev gerne v fortsætte, æret være deres mnde eer måskc sevmord, ford betngeserne dag for een sev fortæer een, at det stadg er en kamp værd. Det omhander derfor kke at se tbage, for at kunne gemme, men for at kunne kgge så dybt nd den fremtd med de veje, der aerede er vagt for een, og hergennem for sg sev kvafcere, hvken vej, man ska gå, og hvordan det v være reevant at gå på denne vej. Dcr hvor dette anaysekoncept specet har vst sn værd, det har været t gennembrud af personers kogntve dssonans, dvs. hvor en tanke tznker sn potanke, såedes at der bevdstheden er to tskyndeser, som det for een synes umugt vjemæssgt at væge mcem (Beuers 'ambtendens'). f. kogntv dssonans er det dog overhovedet seve overgangen t anaysekoncepter, der er den sværeste opgave at befordre - for ft. ens fortvvede nutd kan det fnes som jordens stnrste omvej, at kgge tbage for at kgge op, når man kgger frem.
j Sodartetshuset, Studekredsen.gang 13.sep 1995 Sde 4.~~ Anaysekonceptet er generet anvendegt, når ens vshstore har været en hstore, hvor man hee tden er kommet t kort, og hvor man pga. presson har måttet ty t kortsgtet ndretten sg betngeserne, med den tsvarende ukarhed på egne behov og nteresser, der f0ger heraf. Lgeså gæder, at anaysekonceptet kan styrke ens evne t at arbejde med probemer og bakke sg sev op konfktstuatoner, det det er ettere at seje meem Scya og Carybds, når man ved, hvor man ska hen. Et yderst vgtgt forhod omkrng dette praksskoncept er, at der kke kan anvendes fm - det gæder specet vshstonearbejde' ren form - at det er atcaret, om der for den bergrte er tae om ekssterende krænkeser form af va~rgt, ncest og vodtægt, det den berrrte eers grres t sn egen gernngsmandhnde: hvs man havde udvket sg rgtgt, så havde man jo kunne undgå det De krænkeser, der er, må gennembearbejdes t det punkt, hvor de kan få ov at dukke op, være t stede bevdstheden, fer der gås gang med en fame-socoogsk vshsto- re-anayse. T atcarngafdzknng af krznkeser fndes der forskege fænomenoogske og somatske srgenrger, der kan anvendes. Det omhander typske focuspunkter for ens bevdst- hed - det overvågende ~je, paceret skråt oppe t hnjre synsfetet, og den opsugende skygge bag ved een - og bestemte psykosomatske syndromer omhandende underv, knæ og anker, ( ~ forhod der stort set er psykatren og megen psykoog ukendt, det en bernrt hoder dem for sg sev, af angst for at bve ydergere sygeggjort af en pat tgang fra behandersden. På det ~svkoogske nveau: Lehmanns 'skrzkken tstand' Kort er hstoren om dette praksskoncept, at det er et aternatv t psykoanaysen som sådan, det det muggw en sken sg af med ndre ænker - undertrykkese og udbytnng, der startede med at være ydre - et drekte fæesarbejde med andre, modsat psykoanaysens krav om underkastese på ny, for at bve fndt fr - hvket også er sevmodsgesen psykoanaysens korthus. Konceptet 'skrzkken tstand kommer fra en vdereudvkng af Lehmanns begreb om 'ndstng', der er beskrevet nærmere skrftet om "Udvkngskonfkter terap", afsnt 7. /',- På det socapsvkoogske nveau: soca tegratonskonfkt med autontzr grundsubstans. Fra rådgvnngen~ start er det bevet vægtet, at der også bev arbejdet teoretsk med de konfkter ndenfor gruppen og meem gruppen og dens omgveser, der atd meder sg, når et arbejde soges drevet fremad Det har så forenet rådgvnngen med et hav af forskege begreber om særge gruppernæssge ogkker, deres produktonsbetngeser, og deres perspektvske ophzvesesform. Det er begreber, der sztter af fra ogkker af margnaserng og udstodnng: prvatserng, nfght, sevfjendskab, koektvtvt fjenskab, soerng, soaton, afmagt mf En szrg konfkttype har Paet opmærksomhed rådgvnngen, det den er opstået meem os sev gen og gen, og v har set den og arbejdet med den fm. andre personers kvafcerng ndenfor det behandngsmsessge område. Det hander om en tgang t arbejdet, som spserrer for at man kan få 0je på seve sagen for arbejdet, eer omvendt: at sagen for arbejdet har udvket sg skzvt, hvor det er kommet t etaberngen af en art centersuverzrntet, hvor det kke er ord eer anayser, der tzer, men personen der fremsger dem. Det kommer t en 'kamp om rummet', der bedste fad ender med en fæes nteresseudvkng, og eskamoterng af den 1 Jvf her F.Haugs vshstore-anayse-koncept, hvor der anayseres ud fra fraværende områder, områder der er modsætnngsfe, ukare mv. Kae\kp 12-8.sam
Sodardetshuset, Studekredsen 1.gang 13.sep 1995 Sde S. magt, der er knyttet t autortære personghedsstmkturer Konfkttypen er beskrevet skrftet om "Menneskeg samarbejde - om en persong konfkttype", og en psykoogerkærng fra 1993, ~ V stod meget aene, kke bare da rådgvnngen bev dannet 1984, for at åbne 1985, men v stod ge så aene fra det tdspunkt rådgvnngens hstore, hvor dens prakss begyndte at udvke sg ud fra sg sev. Og det, der hodt os oppe - af fere gmnde - t at fortsætte var som sådan vores motver t at ve gnre det: den konstaterbare krtk af tradtone rådgvnng og terap for, kke bare at &re hen over hovedet på den bernrte, men at den samtdg var arbejderkassefjendsk og dybt kvndeundertrykkende. Dette havde v samet det modbegreh, at rådgvnngterap måtte foregå på bmgerens - den bernrtes - præmsser, og at der måtte være tota åbenhed omkrng det styrende fra vores sde, eers ve bernrte kke have en chance overfor den stmkturee asymmetr meem terapeut og bruger den konkrete rådgvnngsstuaton. Desuden vdste v - eer det var måske et håb - at v umugt kunne undgå kke at komme på sporet af noget, der ve kunne udvke sg vdere, når v vores tgang gk så ureduceret t værks som v gjorde. Det, at være rådgvnngen, for at arbejde med probemerne, som de var - kke som de skue eer burde vzre af eksstente dovenhed, potsk bndhed og fagg gegydghed - det måtte brnge os tzttere på; hvad der skue t, når et udegt probem medte sg, og forangte sn nsnng gennem det samede samfundsmzssge koektv. 1krse - eer når det var hårdt for os - greb v atd tbage t det, som var vores udgangspunkt: at det gjadt om at overvnde den forkortede tgang t prakss, som eers ae ekseerede, men som kke af den grund gjorde det bedre, og dette t forde for at gve en hånd ved at kobe sg vå den persons v. der skue eer måtte fnde en soca ~snnnsform. der stnrre grad tod den bernrte at udvke st eget v, sn sevbestemmese som samfundsmzsspt vzsen. Overhovedet det at være menneske var at ha' værd for det vdere fzes v, og probemet var - og er - at den nuværende samfundsstruktur fremfor at arbejde med på dette, modarbejder det..l - Nu er der så taget ntatv t en studekreds "terapeutsk teor og metode", og det v da være nærggende at spnrge om, at det, der tdgere stod dannesen af en studekreds vejen, om dette er overvundet. - Tdsmæssgt er det kke; der er stadg et så stort pres på rådgvnngen, at nterne prorternger er svzre at forfnge; på den anden sde har v ært at fnde henvsnngsmugheder, der kan afaste os, men det er ved at være umugt. Mest avorgt er presset, når v opsnges at personer, der har gået terap t anden sde, med en skærpese af deres probemer t fnge, hvor dette - autorserede - sted samtdg er et sted, v amndegvs kan se os ngdsaget t at henvse t. Der er nærmest kke den behandngsnsttuton med "psykoogsk ekspertce", som v gennem tderne kke har modtaget brugere fra, ford deres fornb gk dårgt eer totat kage. Men noge behandngsnsttuoner er dog vzrre end andre, og v står aktuet også med, hvad v kan og ska gnre tbage ft bestemte behandngsnsttutoner. Det er for meget bare at ukke njnene, når v bver vdne om drekte kontrandcerede behandngstgange, om de er nok så begrundede etaberede psykoogske skoedanneser. - Faggt er rådgvnngen et andet sted: der er foretaget en opsamng af en st~rre de af det rådgvnngsmzssge arbejde, og det en form, hvor det kan ggres t genstand for anayse og krtk, men desværre er der stadg angt t den nærmere fremstng af typske bmgerfornb og deres overvndese.