NOTAT OM BØRNEATTESTER OG STRAFFEATTESTER Dette notat beskriver hvornår kommunen har pligt til at indhente en børneattest i forbindelse med ansættelser i kommunen. Notatet vil også beskrive hvad kommunen skal være særlig opmærksom på i forbindelse med indhentning af disse attester, samt en vejledende procedurebeskrivelse på, hvordan man indhenter disse attester og hvem der er ansvarlig for at indhente attesterne. Notatet vil ligeledes indeholde en kort beskrivelse af hvornår kommunen kan indhente straffeattester, og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med indhentning af disse attester. Forskellen på en børneattest og en straffeattest er primært, at en børneattest er en speciel form for straffeattest, som alene indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år, mens en straffeattest indeholder oplysninger om domme m.v. for en lang række overtrædelser af kriminalloven og straffeloven, herunder overtrædelser relateret til seksualforbrydelser, begået mod personer over 15 år, og volds- og berigelseskriminalitet. Kommunen skal i henhold til lovgivningen indhente børneattester i forbindelse med ansættelser, hvor der vil være kontakt til børn under 15 år, mens kommunen ikke i henhold til lovgivningen er forpligtiget til at indhente straffeattester i forbindelse med ansættelser (dette med forbehold for at der i helt særlige tilfælde i en særlovgivning fremgår et sådant krav). Kommunen skal derfor ikke, men kan for visse stillinger vælge at indhente sådanne straffeattester, såfremt det findes hensigtsmæssigt at få vished om en ansøger er dømt for eksempelvis vold og tyveri. Kommunen bør i den forbindelse have retningslinier for, hvornår der skal indhentes straffeattester, forinden en stilling besættes. 1
Børneattest: 1.1. Hvilke regler findes om børneattester? Følgende inatsisartutlove indeholder regler omkring indhentning af børneattester: Inatsisartutlov nr. 8 af 19. maj 2010 om pligt til at indhente børneattest. Inatsisartutlov nr. 7 af 3. juni 2015 om ændring af Inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest (udvidelse af anvendelsesområdet) Pr. 1. august 2015 indføres der således en udvidelse af hvornår kommunen er forpligtet til at indhente børneattester. Der vil således komme flere personer, som der skal indhentes børneattest på. Begge love er vedlagt som bilag til dette notat. Bemærkningerne til lovene er ligeledes vedlagt. Disse bemærkninger beskriver i detaljer, hvorledes bestemmelserne i lovene skal forstås. Dette notat forsøger i vidt omfang i et mere enkelt sprogbrug at beskrive det samme som fremgår af loven og bemærkningerne til loven. 1.2. Hvad er en børneattest? En børneattest er en speciel form for straffeattest, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Af en sådan børneattest vil det fremgå, såfremt en person er idømt domme for overtrædelse af den grønlandske kriminallov, eller den danske straffelov, for så vidt angår seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Dette kan eksempelvis være overtrædelser i form af incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år, udbredelse eller besiddelse af børneporno eller blufærdighedskrænkelse af børn under 15 år. Børneattesten adskiller sig fra den traditionelle straffeattest ved, at oplysningerne på en børneattest ofte fremgår i længere tid. Hvor længe, afhænger af den begåede lovovertrædelse. Oplysningerne om en begået lovovertrædelse vil fremgå af børneattesten i mindst 10 år regnet fra dommen, og for grove overtrædelser i endnu længere tid. En børneattest indhentes af kommunen fra Det Centrale Kriminalregister, som hører under Rigspolitiet i Danmark. Hvordan man kan indhente en sådan attest beskrives afsnit 1.9 i dette notat. Formålet med at indhente børneattester forud for ansættelse i visse stillinger er at sikre, at personer med domme for seksuelle krænkelser af børn ikke uden videre kan få en børnerelateret stilling eller beskæftigelse i kommunen. Loven skal ligeledes sikre, at befolkningen kan have tillid til de institutioner m.v. som børnene tilbringer en stor tid i. Som det fremgår af bemærkningerne til loven skal indhentning af børneattester dog ikke være en sovepude for den ansættende myndighed. Kommunen bør således ud over indhentelse af sådanne attester have retningslinjer for, hvorledes omgangen skal være med børn og unge og en øget fokus 2
på fremgangsmåden ved rekruttering af ansatte, hvilket bl.a. kan ske ved indhentelse af oplysninger og referencer fra tidligere ansættelsesforhold. 1.3. Hvornår skal en kommune indhente en børneattest? Efter inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest fra 2010, skal kommunen indhente en børneattest i forbindelse med besættelse af visse stillinger. Kommunen skal således som arbejdsgiver indhente børneattester forud for ansættelse af personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Inatsisartut har imidlertid ønsket at udvide området for, hvornår der skal indhentes børneattester. Dette er sket ved vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 7 af 3. juni 2015 om ændring af Inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest. Loven træder i kraft pr. 1. august 2015, og udvider således kommunens forpligtigelse til at indhente børneattester. Udvidelsen af kommunens forpligtigelse til at indhente børneattester sker på 3 måder: 1) Der sker pr. 1. august 2015 en udvidelse af forpligtigelsen til at indhente børneattester i relation til arbejdsfunktioner i eget hjem. Pr. 1. august 2015 er det nu også blevet et lovkrav, at kommunen i forbindelse med anbringelse af børn under 15 år i almindelige plejefamilier, akutte plejefamilier, professionelle plejefamilier og aflastningsfamilier sikre, at der indhentes børneattester for samtlige personer over 15 år i pleje- eller aflastningsfamiliens husstand og tilsvarende ved kommunal og privat dagpleje, der finder sted i passerens hjem, herunder ved tilflytning. Udvidelse går således på, at der udover indhentning af børneattest for plejeren, herudover pr. 1. august 2015 skal indhentes børneattest for den ansattes plejers ægtefælle, samlever, logerende eller hjemmeboende børn, såfremt disse er over 15 år (der skal således kun indhentes børneattester for dem i husstanden, der er over den kriminelle lavalder). Baggrunden for de nye regler er at disse personer jo opholder sig i hjemmet sammen med børnene, hvorved de får mulighed for at opnå direkte kontakt til børnene og opbygge et tillidsforhold til dem. Kravet om indhentning af børneattest i disse tilfælde har virkning for plejeforhold, som etablereres fra og med den 1. august 2015. Opmærksomheden skal særligt henledes på, at såfremt der er personer over 15 år, der flytter ind i passerens hjem, efter at plejeforholdet er etableret og derved bliver en del af husstanden skal der ligeledes indhentes børneattest på disse personer. Det er i denne sammenhæng kommunens ansvar at sikre, at der indhentes børneattester på personer over den kriminelle lavalder, som flytter ind på plejefamiliens adresse. Som det fremgår af bemærkningerne til loven vil kommunen i den forbindelse som et vilkår i forbindelse med anbringelsen kunne betinge sig, at kommunen underrettes i tilfælde af 3
tilflytning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, såfremt kommunen i forbindelse med sådanne anbringelser indsætter som vilkår, at kommunen underrettes i tilfælde af tilflytning til plejefamilien, for så vidt der er tale om tilflyttere, der er over 15 år. 2) Der skal pr. 1. august 2015 indhentes ligeledes børneattester på personer som i forbindelse med sine arbejdsopgaver færdes fast på samme steder, som børn under 15 år opholder sig (udvidelse i forhold til loven fra 2010, hvor der alene skal indhentes børneattest, såfremt man som led i udførelsen af sine arbejdsopgaver har direkte kontakt med børn under 15 år) Det kan f.eks. dreje sig om en økonoma, som ikke er ansat til at beskæftige sig med børn, men til at lede et køkken på en institution, hvor der befinder sig børn under 15 år. Fremover skal derfor indhentes børneattest, før en sådan økonomastilling besættes. Kravet om indhentning af børneattest i forbindelse med sådanne stillinger har virkning fra og med 1. august 2015. 3) Hvilke institutioner m.v. der er omfattet af lovens regler om indhentning af børneattester udvides. Kommunen skal derfor være opmærksom på, at der forinden ansættelser af bibliotekarer og museumspersonale ligeledes skal indhentes børneattester, såfremt disse som led i deres opgaveløsning færdes blandt børn under 15 år. Kravet om indhentning af børneattest i forbindelse med sådanne stillinger har virkning fra og med 1. august 2015. Hvilke stillinger omfattes af kravet om indhentning af børneattester?: Der kan ikke opsættes en fuldstændig liste over hvilke stillinger, der er omfattet af kravet om, at der skal indhentes en børneattest, forud for besættelse af stillingen. Som det fremgår af bemærkningerne til loven, er det således den ansættende myndighed (kommunen i dette tilfælde) som ved hver ansættelse konkret skal foretage en vurdering af, om den person, der skal ansættes vil få en sådan direkte kontakt med børn under 15 år, eller færdes fast på samme steder, som børn under 15 år opholder sig, at der forud for ansættelsen skal indhentes børneattest. Et afgørende moment i denne vurdering er om der i forbindelse med stillingen skabes mulighed for en tæt uovervåget kontakt med børn under 15 år, og derved risiko for udnyttelse af mindreårige. Selvom der som ovennævnt ikke kan opsættes en fuldstændig liste over hvilke stillinger, der skal indhentes en børneattest på, kan man dog fastslå, at kommunen skal indhente børneattest forud for besættelse af bl.a. følgende stillinger og beskæftigelse i kommunen, såfremt personerne i stillingerne har direkte kontakt med børn under 15 år eller færdes blandt sådanne børn: - Skolelærere og andre undervisere folkeskolen, herunder timelærere og vikarer - Pædagoger, pædagogmedhjælpere og klubpædagoger - Dagplejere, plejere og dagplejepædagoger - Barne- og socialhjælpere - Socialrådgivere - Pedeller og pedelmedhjælpere - Køkken- og kantinepersonale og rengøringspersonale (for rengøringspersonale er det afgørende om rengøringen finder sted indenfor skolens/institutionens åbningstid, hvor der er børn under 15 år tilstede) 4
- Skolepsykologer og andre psykologer ansat i kommunen - Støttepædagoger - Vejledere, herunder naturvejledere - Bibliotekarer og museumspersonale - Plejere i almindelige plejefamilier, akutte plejefamilier, professionelle plejefamilier og aflastningsfamilier, samt peroner over 15 år i dennes husstand. Det påhviler således f.eks. kommunen at sikre, at der indhentes børneattester for samtlige lærere og pædagoger, der ansættes i kommunale skoler eller daginstitutioner. Pligten til at indhente børneattester gælder i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse af personer, der fast tilknyttes kommunen. Ved fast tilknytning forstås, at det fra ansættelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning skal være af mere end blot enkeltstående eller meget kortvarig karakter. Reglerne om pligten til at indhente børneattester gælder uanset om der er tale om fuldtidsstillinger eller deltidsstillinger. Reglerne gælder også for vikarer, timelønnede og praktikanter. Angående vikarer: Der skal indhentes børneattest hvis pågældende person ikke blot er tiltænkt at være vikar en gang eller højst et par gange. Der skal altså ikke indhentes børneattest, hvis der er tale om en akut vikar eller afløser, der alene træder til en enkelt gang eller helt kortvarigt, når det ikke er hensigten, at den pågældendes tilknytning til ansættelsen skal være mere end et enkeltstående tilfælde. Se nærmere herom i nedenstående pkt. a og b. Ifølge 3, stk. 4 i inatsisartutlov om indhentning af børneattester fra 2010, skal der i to tilfælde indhentes børneattest på en person, selvom kommunen i forbindelse med ansættelsen eller beskæftigelsen ikke have tiltænkt, at personen skulle være fast tilknyttet kommunen, men blot være vikar m.v. en enkelt gang eller højst et par gange. Det drejer sig om følgende to tilfælde: a) Der skal indhentes børneattest, såfremt det viser sig at den pågældende person i en vikarsituation m.v. har haft kontakt med samme børn under 15 år, mindst 3 gange inden for en periode på 3 måneder. Dette kunne også i konkrete situationer omfatte gæsteoptræden, hvor eksempelvis en institution får en person til at underholde børn ved sang eller teater. I sådanne situationer skal der senest 3 uger efter den 3. gang, hvor pågældende har været i kontakt med disse børn under 15 år, indhentes børneattest på vedkommende. b) Den anden situation opstår, hvor en person i en sammenhængende periode af mindst 7 dage har fungereret i en af de funktioner, der kræver indhentelse af børneattest. Dette kan eksempelvis være en person der blev tilkaldt som akut vikår for en enkelt dag i en institution, men hvor det viser sig, at personen rent faktisk har arbejdet i pågældende funktion i mindst 7 dage i stræk. 5
For tilfælde a og b gælder det dog, at der kun skal ske indhentning af børneattest, såfremt det forventes, at pågældende fortsat fremover skal være tilknyttet skolen, institutionen m.v. Baggrunden for reglerne bag a og b er, at det der i starten var tiltænkt som en meget forbigående tilknytning, alligevel udviklede sig til at blive mere fast, hvorved man nærmer sig en situation, hvor den pågældende vil kunne opbygge et tillidsforhold til en eller flere unge under 15 år. Loven har virkning for de ansættelser, der sker efter at de to inatisartutlove om pligt til at indhente børneattest er trådt i kraft: Pligten til at indhente børneattester har virkning for de ansættelser, der sker i kommunerne efter 1. august 2010; henholdsvis 1. august 2015, hvor visse udvidelser af pligten til at indhente børneattester træder i kraft. Lovens krav om indhentning af børneattester gælder derimod ikke for personer, der blev ansat før 1. august 2010, og de udvidelser der sker pr. 1. august 2015 får alene virkning for eksempelvis familieplejeforhold, der etableres fra og med 1. august 2015. Af 2010-lovens bemærkninger fremgår følgende omkring dette forhold: I overensstemmelse med almindelige retsprincipper vil forslagets pligt til at indhente børneattester inden ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i varetagelsen af disse opgaver skal have direkte kontakt til børn, alene have virkning for ansættelser og beskæftigelser, der finder sted efter forslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Dette betyder, at der ikke vil være hjemmel til i medfør af forslaget, at kræve indhentelse af børneattester for så vidt angår personer, der er ansat eller beskæftiget før forslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Der kan således alene indhentes børneattester i forbindelse med nyansættelser og nye plejeforhold, der sker efter lovenes ikrafttrædelse. Kommunen kan således eksempelvis ikke lovligt indhente børneattester på personer, som er blevet ansat før 1. august 2010, selvom der i forbindelse med stillingen er direkte tilknytning til børn under 15 år. Såfremt en ansat i kommunen der blev ansat før 1. august 2010 - derimod har søgt en ny stilling i kommunen, er forholdet et andet, og i den situation skal der indhentes en børneattest, såfremt vedkommende skal have en sådan tilknytning til børn under 15 år, at der ifølge lovene skal indhentes en sådan attest forinden ansættelse kan ske. Overgang fra en stilling til en anden stilling i kommunen: Der skal ikke igen indhentes børneattest for en ansat i kommunen, hvis den pågældende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse i kommunen. Af bemærkningerne til loven fremgår således bl.a. følgende omkring overgang til anden stilling inden for kommunen: Der skal derfor ikke indhentes en ny børneattest, hvis en person skifter fra f.eks. en daginstitution direkte til en anden, hvor begge daginstitutioner henhører under samme kommune. Dette skyldes, at der ikke i forhold til kommunen vil være tale om egentlig opsigelse og nyansættelse, når den pågældende er ansat eller beskæftiget af kommunen. Dette skyldes, at den pågældende jo uden væsentlig tidsmæssigt afbræk skifter inden for samme myndighed, hvilket altså er kommunen. Modsætningsvis kan det sluttes, at der skal indhentes børneattest ved en sådan overgang, hvis der ikke i forbindelse med den tidligere ansættelse eller beskæftigelse er indhentet 6
børneattest. Dette gælder i øvrigt også i forhold til personer, hvis tidligere ansættelse eller beskæftigelse ligger forud for forslagets ikrafttrædelsestidspunkt, jfr. 6.. Eksempel 1: En lærer har været ansat på en skole de sidste 10 år, og ønsker nu ansættelse som lærer på en anden skole i samme kommune. I dette tilfælde skal der indhentes børneattest forinden en sådan eventuel ansættelse, da der jo aldrig er blevet indhentet en børneattest, da vedkommende lærer blev ansat forinden loven om indhentning af børneattest trådte ikraft, og derfor ikke i forhold til sin nuværende stilling har været omfattet af lovkravet om indhentning af børneattest. Det er KANUKOKA s vurdering, at indhentelse af børneattest også skal ske i forbindelse med en eventuel omplacering, hvor en kommune og den ansatte aftaler en omplacering, således at eksempelvis en lærer flytter til en anden skole i samme kommune (og der ikke tidligere er blevet indhentet en børneattest på vedkommende i pågældende gamle stilling). Eksempel 2: En lærer har været ansat i 2 år på en skole, og ønsker nu ansættelse som lærer på en anden skole i samme kommune. Forinden ansættelsen på skolen blev der indhentet en børneattest (fordi ansættelsen fandt sted efter loven om indhentning af børneattesters ikrafttræden i 2010). I dette tilfælde skal der ikke på ny indhentes en børneattest, forinden ansættelsen på den nye skole kan finde sted. Eksempel 3: En lærer har været ansat i 2 år i en skole, og ønsker nu ansættelse som lærer i en skole i en anden kommune. Forinden ansættelsen på skolen blev der indhentet en børneattest (fordi ansættelsen fandt sted efter loven om indhentning af børneattesters ikrafttræden i 2010). I dette tilfælde skal der indhentes en børneattest, forinden ansættelse på frn nye skole kan finde sted, da der er tale om ansættelse i en ny kommune (betragtes derfor i lovens forstand som en nyansættelse). Barsels- og forældreorlov og anden orlov: Som det fremgår af lovens 3, stk. 5 skal der heller ikke indhentes børneattest, hvis afbrydelsen af tilknytningen til myndigheden, skolen, institutionen m.v. skyldes naturlige pauser, eksempelvis i form af overgang fra et skoleår til et andet. Udgangspunktet i forhold til barsels-, forældre- eller anden orlov fra en stilling er, at der ikke skal indhentes børneattest på ny ved tilbagekomsten til stillingen, idet sådanne afbrydelser i lovens forstand betragtes som naturlige pauser. Opmærksomheden henledes på at loven også fastsætter, at der skal indhentes børneattester for en række funktioner i samfundet, hvor kommunen ikke er arbejdsgiver for den der ansættes, men hvor det alligevel er relevant for kommunen at vide at der skal indhentes børneattester (f.eks. relevant at vide for kommunens fritidskonsulent). Dette gælder f.eks. personer der påtænkes tilknyttet (private) idrætsforeninger som trænere, hjælpere m.v. og som derved er sammen med personer under 15 år, eller ledere og hjælpere i spejderkorps m.v. I disse tilfælde er det idrætsklubben, spejderforeningen m.v., der er ansvarlig for at indhente børneattesten, men kommunens fritidskonsulent m.v. bør være klar til at rådgive foreninger m.v. 7
om reglerne for at medvirke til at sikre, at loven overholdes, samt udarbejde vejledende retningslinier for disse foreningers m.v. indhentning af børneattester. 1.4. På hvilket tidspunkt skal kommunen indhente en børneattest? Kommunen skal indhente en børneattest i de krævede tilfælde før personen tiltræder i ansættelsen eller beskæftigelsen. Se dog ovennævnte undtagelse omkring indhentning af børneattest i de to særlige tilfælde, hvor personen rent faktisk har arbejdet for kommunen, men hvor hensigten var at tilknytningen til kommunen skulle være en eller få gange. I disse tilfælde skal der således alligevel indhentes børneattest på en person, selvom kommunen i forbindelse med ansættelsen eller beskæftigelsen ikke have tiltænkt, at personen skulle fast tilknyttes kommunen. Dette gælder bl.a. det tilfælde, hvor en person reelt har haft kontakt med børn under 15 år mindst 3 gange inden for en periode på 3 måneder. I denne situation skal der senest 3 uger efter den 3. gang, hvor den pågældende person virkede i en funktion, der kræver indhentelse af børneattest, indhentes børneattest på vedkommende. Men skal kommunen så nødvendigvis afvente resultatet af børneattesten, før kommunen aftaler ansættelse med en ansøger? Ikke nødvendigvis Som det fremgår af bemærkningerne til loven kan kommunen gøre følgende, såfremt man eksempelvis gerne vil have fat på en god ansøger så hurtigt som muligt: I øvrigt skal det bemærkes, at der rent faktisk er mulighed for at foretage betingede ansættelser under forudsætning af en tilfredsstillende børneattest, hvilket dog ikke betyder, at den pågældende rent faktisk også kan påbegynde sin funktion med den direkte kontakt til børn under 15 år, førend børneattesten foreligger. Det skal herudover bemærkes, at en vikar, der tilkaldes for at træde til en enkelt gang eller to, ikke vil blive omfattet af ordningen. Ved et sådant udtrykkeligt forbehold om at ansættelsen er under forudsætning af en tilfredsstillende børneattest, vil kommunen som arbejdsgiver undgå at ifalde ansvar for brud på ansættelsesaftalen, såfremt ansættelsesforholdet ikke bliver til noget, p.g.a. en positiv børneattest. 1.5. Kræver indhentning af børneattest samtykke fra ansøgeren? Forinden kommunen indhenter en børneattest på en ansøger, skal pågældende have givet skriftligt samtykke hertil. Ifølge lovens 2, stk. 4 bortfalder samtykket senest 1 år efter, at samtykket er blevet meddelt. Af bestemmelsen fremgår det endvidere, hvilke oplysninger der skal fremgå af samtykket, ligesom det fremgår, at kommunen ved indhentelse af børneattest skal angive til hvilket formål oplysningerne skal benyttes. 8
For at ansøgeren er tilstrækkeligt informeret om konsekvenserne af at give samtykke, bør kommunen udlevere udskrift af loven om pligt til at indhente børneattest eller uddrag heraf til pågældende, før der sker underskrivelse af samtykkeerklæringen. Men hvad sker der hvis ansøgeren ikke vil give samtykke til at kommunen kan indhente børneattest? Såfremt dette skulle forekomme har det blot den virkning, at børneattest ikke kan indhentes, og at pågældende derved ikke kan komme i betragtning til pågældende stilling. Samtykket indhentes i praksis ved, at en samtykkeerklæring udfyldes på den blanket, der skal sendes til Rigspolitiet, men derom senere i afsnit 1.9. 1.6. Hvordan skal oplysningerne i børneattesten behandles efter at kommunen har modtaget den fra Rigspolitiet? Videregivelse af oplysninger: Oplysningerne i en børneattest er følsomme personoplysninger, som skal behandles fortroligt, hvilket gælder både når attesten er positiv eller negativ. Dette betyder, at de personer der ser børneattesten, eller får oplysninger om hvad der står i attesten, har tavshedspligt om indholdet i børneattesten. Tavshedspligten indebærer bl.a., at oplysningerne i børneattesten ikke må videregives til personer ansat i kommunen, som ikke har brug for disse oplysninger. Man kan derfor overordnet sige, at sådanne oplysninger kun må videregives til ansatte i kommunen/skolen/institutionen, som deltager i ansættelsesproceduren, f.eks. til chefen for den konkrete afdeling og/eller et ansættelsesudvalg, såfremt der er nedsat et sådant. I ovennævnte samtykke fra den ansatte skal det fremgå til hvem oplysningerne vil tilgå. Personoplysninger i børneattesten må ikke videregives uden for den kreds, der deltager i ansættelsesproceduren uden udtrykkeligt samtykke fra den person, oplysningerne angår. Dette gælder både videregivelse inden for kommunen og videregivelse til andre myndigheder m.v. Skulle der ske ulovlig videregivelse af oplysninger kan dette sanktioneres med bøde, både efter inatisartutloven om pligt til indhentning af børneattester og efter kriminalloven for Grønland, ligesom det vil kunne have ansættelsesmæssige konsekvenser. Attesten skal destrueres efter modtagelsen: Ifølge 4 i inatsisartutloven om pligt til at indhente børneattest, skal myndigheder som indhenter børneattester, umiddelbart efter modtagelsen af børneattesten destruere denne. Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a. følgende om denne destruering: Samtidig fremgår det af forslagets 4, at oplysningerne i en børneattest skal destrueres umiddelbart efter, at man har gennemgået oplysningerne i disse, hvorfor oplysningerne eksempelvis ikke må opbevares i et edbregister.. 9
I praksis skal detrueringen af børneattesten således ske, når denne er læst/efter brug. Oplysningerne i attesten skal noteres ned i et notat, således at oplysningerne er disponible for den eller de personer, der deltager i ansættelsesproceduren (jfr. notatpligten i offentlighedsloven). Som dokumentation for indhentet børneattest kan kommunen med fordel overveje at vedhæfte den nederste del (under den stiplede linje) af den blanket der modtages fra Rigspolitiet på notatet. Kommunen skal i den forbindelse sikre sig imod, at oplysningerne i sådanne notater kommer til kendskab for uvedkommende, ligesom dem der får disse oplysninger har tavshedspligt. Der skal udpeges en person der modtager børneattesterne: I bemærkningerne til loven forudsættes det, at eksempelvis en kommune udpeger en bestemt person eller nogle få personer, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til kommunens organisering i forhold til hvordan ansættelsesproceduren er i den enkelte kommune, som har ansvaret for at indhente og modtage børneattester, og viderebringe oplysningerne i børneattesterne til rette personer. Dette af hensyn til at sikre, at disse rent personlige oplysninger holdes i en så lille kreds som muligt. Og det fremgår herudover af bemærkningerne til loven, at Derudover påhviler det den ansættende eller beskæftigende instans at sikre sig, at den person i myndigheden, institutionen, foreningen m.v. der modtager børneattesterne har modtaget en klar og utvetydig instruks om, hvordan oplysningerne skal modtages, herunder sikre sig, at personen har de nødvendige fysiske og tekniske midler til rådighed til at undgå, at oplysningerne kommer uvedkommende til kendskab eller misbruges. Instruksen kan bl.a. ske ved at forbyde at personen gennemgår oplysninger på f.eks. en hjemmearbejdsplads, eller at sikre sig, at personen er bekendt med kravet om, at børneattesten skal destrueres straks efter at være læst, ligesom der skal være klare instrukser i forhold til, hvorledes børneattesterne skal destrueres på en sikker måde. Med henvisning til ovennævnte bemærkninger, anbefales det kommunen såfremt man ikke allerede har udarbejdet sådanne instrukser at få udarbejdet instrukser, der bl.a. klart og tydeligt beskriver, hvorledes oplysningerne i børneattester skal behandles. Kommunen kan ligeledes med fordel se på, hvorledes den nuværende procedure er i forbindelse med indhentning af børneattester, herunder om man har udpeget en bestemt person eller nogle få bestemte personer til at indhente disse attester. 1.7. Hvordan skal kommunen forholde sig, såfremt oplysningerne i børneattesten er positiv? En positiv børneattest skal indgå i den samlede vurdering af ansøgeren: I de tilfælde, hvor kommunen har indhentet en børneattest, og denne viser sig at indeholde oplysninger om, at pågældende person har en eller flere domme for overtrædelse af kriminalloven: Sådanne oplysninger vil indgå i den samlede vurdering af ansøgeren til pågældende stilling med stor vægt, men kommunen må ikke afvise en ansøger alene med henvisning til, at denne ikke har en ren børneattest. Offentlige arbejdsgivere er således forpligtigede til at foretage en konkret vurdering 10
af den pågældende ansøgers egnethed til den opslåede stilling, og her vil en positiv børneattest som ovennævnt have en væsentlig betydning. Af bemærkningerne til loven fremgår følgende omkring denne problematik: Det skal imidlertid hertil anføres, at forslaget ligesom den tilsvarende danske lovgivning ikke direkte forbyder institutioner, foreninger m.v. at ansætte eller beskæftige personer med en positiv børneattest., idet det fortsat vil være op til den ansættende instans at træffe en endelig afgørelse om, hvorvidt man ønsker at ansætte eller beskæftige en person med en positiv børneattest ud fra en individuel konkret vurdering. Partshøring: Såfremt der modtages en positiv børneattest og kommunen derfor af denne grund ikke umiddelbart ønsker at ansatte pågældende skal der ske partshøring efter sagsbehandlingslovens 19, inden der træffes endelig afgørelse om ikke at ansætte den pågældende i stillingen. Dette skal i praksis ske ved, at kommunen tilskriver parten (ansøgeren) og meddeler, at man har indhentet en børneattest, hvoraf det fremgår, at pågældende har dom for overtrædelse af xx overtrædelser i kriminalloven/straffeloven, og at kommunen herefter giver en frist til at ansøgeren kan komme med eventuelle bemærkninger hertil. Af bemærkningerne til loven fremgår følgende om kravet om partshøring: Hvis der i den forbindelse indhentes en oplysning, der er til ugunst for ansøgeren, og indholdet af oplysningen er udslagsgivende for en afgørelse om ikke at ansætte ansøgeren, vil der skulle udarbejdes et notat om oplysningens indhold, hvilket følger af notatpligten i offentlighedslovens 6. Fordi oplysningen er til ugunst for ansøgeren og har afgørende betydning for sagens afgørelse, skal der ske partshøring efter sagsbehandlingslovens 19, hvilket betyder, at ansøgeren skal have mulighed for at udtale sig om oplysningen, før den endelige afgørelse træffes. 1.8. Erstatter børneattester behovet for at indhente staffeattester? Loven om pligt til at indhente børneattester er ikke til hindre for at kommunen også benytter straffeattester i sit beslutningsgrundlag i forbindelse med ansættelse af personer i kommunen. Som det fremgår senere i dette notat indeholder sådanne straffeattester således oplysninger om begående strafbare forhold ud over seksualforbrydelser, f.eks. domme for vold eller berigelseskriminalitet, som kan være nyttig viden i forbindelse med besættelse af stillinger. På den anden side forudsætter bemærkningerne til inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest, at eksempelvis kommunerne fremover i mindre omfang vil benytte adgangen til at indhente straffeattester, nu når der er krav om at indhente børneattester. I ansnit II i dette notat er der en kort beskrivelse af indhentning af straffeattester. 1.9. Nærmere om proceduren ved indhentning og efterfølgende behandling af børneattester: 11
Nedenfor er der en kort gennemgang af anbefalet procedure i forbindelse med indhentning og efterfølgende behandling af børneattester. Kommunen bør under alle omstændigheder have sine egne retningslinier omkring proceduren ved indhentelse af børneattester, således at det sikres at lovens regler følges. Stillingsopslag: I stillingsopslag kan kommunen med fordel indskrive i opslaget, at der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med pågældende stilling. Dette kunne ske ved følgende formulering: Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest. Børneattesten vil indgå i kommunens vurdering af hvem der skal ansættes i stillingen. Såfremt kommunen ligeledes agter at indhente en straffeattest i forbindelse med den konkrete stilling, bør det fremgå af stillingsopslaget, at kommunen agter at indhente både en børneattest og en straffeattest. Udpegning af person til at indhente og modtage børneattesterne: Det anbefales at én person i en bestemt forvaltning sagsbehandler børneattester. Dette kan være en ansat i HR-afdelingen, eller i en anden afdeling, alt efter hvad kommunen finder mest hensigtsmæssigt. Som tidligere nævnt forudsættes det i bemærkningerne til loven, at eksempelvis en kommune udpeger en bestemt person (eller nogle få personer, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til kommunens organisering i forhold til hvordan ansættelsesproceduren er i den enkelte kommune) som har ansvaret for at indhente og modtage børneattester, og viderebringe oplysningerne i børneattesterne til rette personer. Dette af hensyn til at sikre, at disse rent personlige oplysninger holdes i en så lille kreds som muligt. Anvendelse af blanket(skema) Børneattesterne indhentes på baggrund af én rekvisitionsblanket, der udfyldes og sendes til Det Centrale Kriminalregister. Denne blanket vedlægges dette notat til orientering. På blanketten afkrydses, at man ønsker at kontrollere en navngiven person, der skal ansættes eller beskæftiges, ligesom blanketten skal underskrives af den person, som skal modtage oplysningerne. Blankettens samtykkedel består af en såkaldt samtykkeerklæring, hvori den person, som oplysningerne angår, meddeler sit samtykke til, at institutionen, foreningen m.v. kan modtage oplysningerne fra Kriminalregistret. Rekvisitionsblanketten sendes herefter til Det Centrale Kriminalregister. Når sidstnævntes tilbagemelding modtages skal børneattesten behandles fortroligt og overholde reglerne om tavshedspligt i henhold til forslaget og øvrige regler om tavshedspligt. Hvis der er tale om en negativ børneattest, vil rekvisitionsblanketten blot blive returneret med en afkrydsning i feltet Der findes ingen oplysninger, jf. 2 i Inatsisartutlov om pligt til at indhente 12
børneattester. I tilfælde af en positiv børneattest returnerer Rigspolitiet rekvisitionsblanketten med afkrydsning i feltet Se vedlagte. Samtykke: Kommunen indhenter som ovennævnt samtykke fra pågældende ansøger. Se vedlagte skema Børneattest til brug i Grønland som skal udfyldes. For at ansøgeren er tilstrækkeligt informeret om konsekvenserne af at give samtykke, bør kommunen udlevere udskrift af loven om pligt til at indhente børneattest eller uddrag heraf til pågældende, før der sker underskrivelse af samtykkeerklæringen. Videregivelse af oplysninger fra børneattesten: Den eller de udpegede personer til at behandle sager omkring indhentning af børneattester meddeler den ansvarlige leder af det specifikke fagområde (hvor pågældende stilling ressortmæssigt hører hjemme) og den ansvarlige for et konkret ansættelsesudvalg m.v., at børneattest er indhentet, og resultatet heraf. Ansættelsesproceduren kan herefter fortsætte. Husk at børneattesten skal destrueres straks efter at attesten er læst, uanset om der er tale om en positiv eller negativ børneattest. Resultatet af børneattesten skal herefter nedskrives i et notat, som ikke må komme uvedkommende til kendskab. Som dokumentation for indhentet børneattest kan kommunen med fordel overveje at vedhæfte den nederste del (under den stiplede linje) af den blanket der modtages fra Rigspolitiet på notatet. Ved negativ børneattest: Hvis der er tale om en negativ børneattest vil rekvisitionsblanketten blot blive returneret fra Rigspolitiet med en afkrydsning i feltet Der findes ingen oplysninger, jf. 2 i inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest. Attesten destrueres og der udarbejdes notat herom. Husk: Ved positiv børneattest: - At børneattesten skal destrueres straks efter modtagelsen/læsning (når den er blevet gennemlæst af den udpegede ansvarlige for indhentning af børneattester). - Partshøring forinden der træffes endelig afgørelse om, hvorvidt vedkommende kan ansættes eller ej. I forbindelse med partshøringen bør der gives ansøgeren en rimelig tid til at komme med evt. bemærkninger til sagen. - At man ikke må se bort fra en ansøgning alene med henvisning til, at indhentet børneattest er positiv, men at børneattesten skal indgå i den samlede vurdering af ansøgeren. En positiv 13
børneattest vil dog alt andet lige veje tungt i forbindelse med denne samlede vurdering af ansøgeren. Straffeattester Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af straffeatteter og hvornår kommunen kan indhente sådanne. Der findes to former for straffeattester (udover børneattesten som jo er en særlig slags straffeattest, hvor der alene angives domme for seksualforbrydelser mod børn under 15 år). Det drejer sig om: 1) Den offentlige straffeattest (også kaldet den store straffeattest), og 2) Den private straffeattest (også kaldet den lille straffeattest) Når vi taler om disse straffeattester i forhold til indhentning af børneattester fremgår det tidligere i dette notat, at pligten til at indhente børneattester ikke forhindre kommunen i også at benytte straffeattester i sit beslutningsgrundlag i forbindelse med ansættelse af personer i kommunen, såfremt dette er relevant i det konkrete tilfælde. I forbindelse med ansættelse i skoler og institutioner m.v. vil det således være relevant at kunne få oplysninger om eksempelvis begåede seksualforbrydelser mod personer over 15 år eller oplysninger om domme for vold eller berigelseskriminalitet. Det kan ligeledes eksempelvis være relevant for kommunen at kunne indhente en straffeattest i de tilfælde, hvor der ikke er pligt til at indhente en børneattest. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med ansatte der arbejder i døgninstitutioner for voskne, eller for hjemmehjælpere, der kommer i private hjem, og hvor det vil kunne være relevant at have vished for om der er registreret domme mv. for eksempelvis vold og tyveri. På den anden side forudsætter bemærkningerne til inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest, at eksempelvis kommunerne fremover i mindre omfang vil benytte adgangen til at indhente straffeattester, nu når der er krav om at indhente børneattester. Kommunen bør have retningslinier for brug af straffeattester, som har være bragt op til drøftelse i Samarbejdsudvalget. 2.1. Den offentlige straffeattest Kommunen kan i bestemte situationer indhente en såkaldt offentlig straffeattest, der indeholder flere oplysninger end børneattesten og private straffeattester. En offentlig straffeattest er således den straffeattest, som indeholder flest oplysninger om domme m.v., og oplysningerne på en offentlig straffeattest fremgår i længere tid end på en privat straffeattest. 14
En offentlig straffeattest indeholder oplysninger om domme, bøder, frakendelser og tiltalefrafald. Oplysningerne om en begået lovovertrædelse vil fremgå af den offentlige straffeattest i mindst 10 år, regnet fra f.eks. dommen, bødevedtagelsen m.v. En offentlig straffeattest indhentes af kommunen hos Rigspolitiet. Forinden der kan indhentes en offentlig straffeattest kræves der samtykke fra den person, den offentlige staffeattest vedrører. Hvornår en kommune kan indhente en offentlig straffeattest kan udledes af retningslinierne i bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Heraf kan således udledes, at kommunen kun kan indhente offentlige straffeattester i visse bestemte situationer/i forhold til visse stillinger. Såfremt der ikke ud fra disse retningslinier er mulighed for at indhente en offentlig straffeattest, har kommunen herefter kun mulighed for at indhente en privat straffeattest, hvis dette er relevant i den konkrete situation, og eventuelt en børneattest, hvis der er pligt til dette efter loven om pligt til at indhente børneattest. Uden at dette er en udtømmende liste over hvornår kommunen kan indhente en offentlig straffeattest i forbindelse med besættelse af stillinger, kan det siges at kommunen kan indhente offentlig straffeattest i forbindelse med følgende ansættelsessituationer: - Den der søger om tilladelse til at have børn i døgnophold i privat dagpleje eller i privat dagpasning mod betaling samt disses ægtefæller, samlevere og andre der skal bistå med pasningen af børnene. - Den der søger ansættelse i vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og fritids- og ungdomsklubber m.v. - Den der søger ansættelse ved dagtilbud og botilbud for voskne, samt for personer, der er ansat ved eller driver private botilbud. - Den der søger ansættelse i folkeskolen og som led i ansættelsen har direkte kontakt med elever. Dette omfatter eksempel stillinger som lærer og skoleinspektører. Man kan også have direkte kontakt med elever, hvis man f.eks. er pedel, gårdvagt, eller rengøringspersonale, men der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte situation om, hvorvidt den pågældende stilling indebærer en direkte kontakt med elever. Af ovennævnte liste kan ses, at der bl.a. kan indhentes offentlig straffeattest i forbindelse med ansættelse af folkeskolelærere og pædagoger i daginstitutioner, ligesom det fremgår af forrige afsnit om børneattester, at kommunen ligeledes har pligt til at indhente sådan børneattest ved besættelse af sådanne lærerstillinger og pædagogstillinger. Det vil sige at der i disse tilfælde både kan indhentes en offentlig straffeattest og at der skal indhentes en børneattest. En offentlig straffeattest kan kommunen vælge at indhente men har ikke pligt til dette, mens kommunen har pligt til at indhente en børneattest for eksempelvis en ansøger, der skal være lærer i folkeskolen eller pædagog i en daginstitution. Kommunen kan derimod som udgangspunkt ikke indhente en offentlig straffeattest på ansatte i ældreplejen eller hjemmehjælpen. Der er således ikke hjemmel til generelt at udstede offentlige straffeattester på hjemmehjælpere eller støttepersoner. Når en hjemmehjælper eller støtteperson ansættes til at arbejde i borgerens eget hjem er der således ikke hjemmel til at indhente/udstede en 15
offentlig straffeattest. I disse situationer kan kommunen derimod overveje at indhente en privat straffeattest, såfremt kommunen finder dette relevant og sagligt. Mange af de forhold der er beskrevet om indhentning af børneattester vil også gælde i forbindelse med indhentning af offentlige straffeattester. F.eks. vil det være hensigtsmæssigt, at det alene er en person eller få udvalgte personer der indhenter og videreformidler oplysningerne i straffeattesten til de relevante personer. Oplysningerne i offentlige straffeattester er følsomme personoplysninger, og derfor har de personer i kommunen, der får disse oplysninger i hænde tavshedspligt omkring disse oplysninger. Herudover skal det fremhæves, at det ligesom tilfældet er for børneattester vil være relevant at destruere straffeattesterne efter at de er gennemlæst, og så skrive et notat omkring disse oplysninger, som kan bruges til den videre sagsbehandling i forbindelse med en ansættelsessag. En kommunen kan ikke afvise en jobansøger alene med henvisning til, at denne ikke har en ren straffeattest. Kommunen er således forpligtet til at foretage en konkret vurdering af ansøgerens egnethed til den konkrete stilling, og her vil oplysningerne i en offentlig straffeattest (og måske tillige oplysningerne i en børneattest, hvis en sådan er indhentet, såfremt stillingen vedrører kontakt til børn under 15 år) indgå i den samlede vurdering. 2.2. Den private straffeattest En privat straffeattest indhentes på politistationen af ansøgeren selv, eller fås online. Indeholder oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald. De enkelte afgørelser bliver stående på straffeattesten mellem 2-5 år, afhængigt af lovovertrædelsens karakter. Det er op til kommunen at vurdere, hvornår det anses for relevant at anmode en ansøger om at vise en privat straffeattest, inden der kan træffes beslutning om ansættelse i en konkret stilling. Umiddelbart ses det kun at være relevant at anmode om en sådan privat straffeattest i de tilfælde, hvor kommunen ikke finder det relevant at indhente en offentlig straffeattest, eller ikke har mulighed for dette, jf. ovennævnte afsnit om indhentning af offentlige straffeattester, hvor det fremgår, at det kun er i relation til visse stillinger, der kan indhentes sådanne straffeattester. Kommunen bør nøje overveje om det er relevant/sagligt at indhente sådan straffeattest i hver enkelt tilfælde. Når straffeattesten er blevet læst, bør den tilbageleveres til ansøgeren. Relevante oplysninger der kan udledes af straffeattesten nedskrives herefter i et notat, der kan bruges i den videre sagsbehandling. Dem der får oplysningerne har tavshedspligt om oplysningerne. Underretning fra Rigspolitiet m.v. om overtrædelser af kriminalloven m.v. Dette notat har særligt fokus på pligten til indhentning af børneattester i visse situationer, før en person skal ansættes i en stilling i kommunen, og har i mindre grad fokuseret på hvornår kommunen har ret til indhente offentlig og privat straffeattest. Et aspekt som notatet derimod ikke omhandler er de situationer, hvor kommunen eventuelt får underretning fra Rigspolitiet eller andre instanser om, at en (allerede) ansat i kommunen har begået noget kriminelt, og hvorledes kommunen skal 16
forholde sig i disse tilfælde. Kommunen bør dog ligeledes have retningslinier for håndtering af disse situationer. 17