International Classification of Functioning Disability and Health (ICF)



Relaterede dokumenter
ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

ICF projekt for 7 danske rehabiliteringcentre for torturofre og traumatiserede flygtninge

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Beskrive hvilke fø ICF-netværk Hanne Melchiorsen

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF-baseret afklaring

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren

Et pilot og udviklingsprojekt

Ansvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom

Handicapbegrebet i dag

Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?

Bilag 1 ICF Coreset Revision af Vejledning i udredning af hørevanskeligheder GOD PRAKSIS

ICF-CY kapitler på området for børn og unge med handicap

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården


ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Rehabilitering dansk definition:

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Rehabilitering på ældreområdet

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Vurdering af funktionsevnen hos

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen september 2013

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

Artikler

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Session 1: Kommunale erfaringer med stratificering og visitation

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

SUNDHEDSPOLITIK

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Rehabilitering af traumatiserede flygtninge i OASIS, København

Hvordan udvælger vi målgruppen?

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

ICF som dokumentation og monitoreringsredskab. anvendt til primært traumatiserede flygtninge

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Monitorering af behandlingseffekt ved RCT-Jylland

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Har du behov for smertebehandling?

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Rehabiliteringsplan. Sekretær. Personlige faktorer. Terapeuter henter historik ind. Der kan filtreres på. personlige faktorer

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Børn og unge i flygtningefamilier

Rehabilitering ved demens?

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

DANSK APOPLEKSIREGISTER

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Gruppestøtte. Social- og Psykiatriafdelingen Vejle kommune. KL Konference

Funktionsevnemetoden

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Den aktive borger under rehabilitering

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

ICF - dokumentation af et ungt vidensområde

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

Transkript:

International Classification of Functioning Disability and Health (ICF) Fælles projekt for 7 danske rehabiliteringscentre Annemarie Gottlieb Centerleder, cand. psych, RCT Midtjylland

Hvorfor ICF? Traumatiserede flygtninge er mentalt, fysisk og socialt hæmmede af tortur, krig, etnisk udrensning eller andre former for organiseret vold kulturelle og sociale barrierer affødt af asylsituationen politiske og sociale vilkår i værtslandet Den samlede indflydelse på hele livssituationen kalder på et holistisk tværfagligt rehabiliteringsperspektiv mere end på et snævert behandlingsperspektiv ICF imødekommer dette behov

Hvorfor ICF? Manglende evidens for effekten af monofaglig intervention overfor multitraumatiserede mennesker i exil Forskere anbefaler en integreret tilgang i forhold til ekstremt traumatiserede mennesker (van der Kolk, 2002) og torturofre (Carlson, 2005)

Rehabilitering eller behandling? Rehabilitering har et bred fokus på bl.a.: Det sociale funktionsniveau og netværk Fysiske problemer og ressourcer Psykiske problemer og ressourcer Intellektuelle ressourcer Behandling er har et mere snævert (endimentionelt) fokus. Mennesker klassificeres ud fra specifikke kriterier fx ICD 10 (WHO) uden reference til det generelle funktions og aktivitetsniveau

Rehabilitering er defineret som: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at ICF borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Karakteristika for rehabiliteringsprocessen Fokus på borgerens hverdagsliv Medinddragelse af borgeren Borgerorientering Individorientering Helhedsorientering Koordinering Tværfaglig og tværsektoriel indsats Planlægning med fastlagte mål Udviklingsorienteret Vidensbaseret

ICF konceptet Health Condition (disorder/disease disorder/disease) Body function&structure Activities Participation Environmental Factors Personal Factors

ICF klassifikation Kroppens funktioner b b1 b8 b110 10 b899 Kroppens anatomi s s1 s8 s110 10 s899 Aktivitet og deltagelse d d1 d9 d110 10 d999 Omgivelsesfak torer e e1 e5 e110 10 e599 Jo bredere jo mere præcis b110 100 b780 809 b114 1420 54509 s110 100 s830 309 s110 1000 76009 d115 150 d930 309 e110 100 e595 959

ICF som referenceramme Navn: Diagnose: Udfyldt af: Funktionsevne Ressourcer Begrænsninger Kroppens funktioner Kroppens anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer

Anvendelsesområde Som statistisk værktøj I forbindelse med indsamling og registrering af data Som forskningsværktøj til måling af effekt, livskvalitet eller omgivelsesfaktorers betydningen Som klinisk værktøj til bedømmelse af behov, til valg af behandling, til bedømmelse af erhvervsevne, rehabilitering forløbsvurdering og effektevaluering af interventioner ved specifikke tilstande Som socialpolitisk værktøj til planlægning af social sikring, pensions og bistandssystemer, og til udformning og implementering af nye initiativer Som uddannelsesværktøj til udformning af uddannelsesforløb og til at skabe bevidsthed om og sikre udførelse af sociale initiativer

Core set ICF indeholder i alt 1454 koder Et core set er et udvalgt sæt af ICF koder indenfor et afgrænset område Et område kan være en helbredstilstand, en diagnose, en diagnosegruppe

Formålet med Core Sets Formålet med core sets er at gøre ICF klinisk anvendelig, ved at der på forhånd er udvalgt et afgrænset antal koder for et givent område

Pilot projektet Oasis, København RCT, København RCF, Region Nordjylland RCT Fyn, Region Syddanmark RCT Jylland, Region Syddanmark Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Region Sjælland RCT, Region Midtjylland

International interesse Tidligere er der på internationalt plan lavet 12 ICF core sets for forskellige helbredstilstande bl.a. depression, brystcancer og rygsmerter. Med det nye ICF core set for traumatiserede flygtninge er Danmark det første land i verden, der har udarbejdet et coreset for flygtninge.

Delphi-metoden Udarbejdelse af core set ved Delphimetoden Short listing af ekspertgruppe Udvælgelse i 3 runder af deltagende behandlere Seminar for deltagende behandlere med henblik på endelig udvælgelse af core set

Udvælgelsen af core set Sker efter Delphi teknikken, udsprunget af Delphi modellen som er en struktureret kommunikationsproces med fire karakteristika: Anonymitet, gentagelse, statistisk grupperespons og ekspert input. Eksperterne bliver bedt om at fravælge ikke relevante ICF koder i forhold til redskabets målgruppe. Eksperterne udvælger herefter de relevante blandt de tilbageværende ICF kategorier. Proceduren gentages to gange dog med information om konsensusgraden. Herefter udvælger ICF nøglepersoner fra centrene, der er eksperter i praksis, det antal koder, som er nødvendige til at beskrive funktionsevnen hos de traumatiserede flygtninge.

Gennemførelse Undervisning af nøglepersoner Koordinering af forståelse (reliabilitet) Afprøvning på én klient på hvert center Justering af core set Implementering på 6 klienter på hvert center vurdering inden for 1. behandlingsmåned og efter 8. behandlingsmåned, eller i forbindelse med behandlingens ophør, hvis denne finder sted inden 8. behandlingsmåned Evaluering og revidering Projektfasen afsluttes primo 2009 Evt. permanent implementering på centrene

Kriterier for klientdeltagelse i pilotprojekt Over 18 år Er traumatiseret i et andet land som følge af krig, tortur o.a. Opfylder diagnosen for PTSD (HTQ R) Er inden for centrenes målgruppe, og har behov for en tværfaglig behandling

Kriterier for deltagelse Patienten skal være i stand til at møde stabilt min. 75% fremmøde Ser psykolog én gang ugentligt Ser kropsbehandler/fysioterapeut min. én gang ugentlig Ser centrets socialrådgiver min. én gang månedlig Tilses af speciallæge i psykiatri

Eksklusionskriterier Manglende fremmøde Misbrug Svær personlighedsforstyrrelse Akut psykotisk tilstand

Kroppens funktion Kapitel 1: Mentale funktioner Kapitel 2: Sanser og smerte Kapitel 3: Stemme og tale Kapitel 4: Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner Kapitel 5: Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner Kapitel 6: Kønsorganer, urinveje og forplantning Kapitel 7: Bevægeapparatet Kapitel 8: Huden og tilhørende strukturers funktioner

Kroppens funktioner Kapitel 1: Mentale funktioner b130 Energi og handlekraft b134 Søvn b140 Opmærksomhed b144 Hukommelse b152 Følelsesfunktioner b180 Oplevelse af eget selv og af tidsforløb

Kroppens funktioner Kapitel 2: Sanser og smerte b280 Opfattelse af smerter Kapitel 7: Bevægeapparatet b730 Muskelstyrke b735 Muskeltonus

Aktivitet og deltagelse Beskriver individers funktion som et helt menneske, modsat beskrivelsen af funktionen i enkelte dele af kroppen Fra det basale til det komplekse Det basale er fx at klæde sig på, spise og tage bad Det komplekse er at arbejde, gå i skole og være social WHO's tilgang Aktiviteter er hvad mennesker kan gøre uden barrierer eller hjælp fra andre Deltagelse medregnet indflydelse af barrierer og støtte fra omgivelserne

Aktiviteter og deltagelse (fortsat) Det centrale er den række af aktiviteter fra det basale til det komplekse som beskriver en persons muligheder for at leve uafhængigt og at være integreret i samfundet

Klassifikation af aktiviteter g deltagelse Kapitel 1: Læring og anvendelse af viden Kapitel 2: Almindelige opgaver og krav Kapitel 3: Kommunikation Kapitel 4: Bevægelse og færden Kapitel 5: Omsorg for sig selv Kapitel 6: Husførelse Kapitel 7: Interpersonelt samspil og kontakt Kapitel 8: Vigtige livsområder Kapitel 9: Samfundsliv, socialt og civilt liv

Aktiviteter og deltagelse Kapitel 1: Læring og anvendelse af viden d175 problemløsning Kapitel 2: Almindelige opgaver og krav d230 Udføre daglige rutiner d240 Klare stress og andre psykologiske krav

Aktiviteter og deltagelse Kapitel 3: Kommunikation d350 Samtale Kapitel 4: Bevægelse og færden d470 Bruge transportmidler Kapitel 5: Omsorg for sig selv d570 Varetage egen sundhed

Aktiviteter og deltagelse Kapitel 6: Husførelse d620 Skaffe sig varer og tjenesteydelser d630 Lave mad d640 Lave husligt arbejde d660 Hjælpe andre

Aktiviteter og deltagelse Kapitel 7: Interpersonelt samspil og kontakt d710 Basalt interpersonelt samspil d740 Skabe formelle relationer d750 Skabe uformelle sociale relationer d760 Skabe familiære relationer

Aktiviteter og deltagelse Kapitel 8: Vigtige livsområder d820 Skolegang d860 Varetage basale økonomiske transaktioner d870 Have økonomisk selvforvaltning

Omgivelsesfaktorer Kapitel 3: Støtte og kontakt e310 Opvækstfamilie e320 Venner e355 Sundhedspersonale Kapitel 4: Holdninger E460 Holdninger i samfundet

Omgivelsesfaktorer Kapitel 5: Tjenester, systemer og politikker e590 Tjenester, systemer og politikker vedrørende arbejdsmarked og beskæftigelse

Vas (visuel analog skala) Grad af manglende funktion... 0 % 100 %

1. score ved det tværfaglige team 27 årig mand fra Iran Dis ability 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Energy and drive functions Sleep functions Attention functions Body functions Memory functions Emotional functions b130 b134 b140 b144 b152 b180 b280 b715 b730 b735 codes Experience of self and time functions Sensation of pain Stability of joint functions Muscle power functions Muscle tone functions

1. score ved det tværfaglige team 27 årig mand fra Iran disability 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Solving problems Activity and participation Carrying out daily routine Handling stress and other psychological demands Conversation Moving around using transportation a175 a230 a240 a350 a470 a570 a620 a630 codes Looking after one's health Acquisition of goods and services Preparing meals

1. score ved det tværfaglige team 27 årig mand fra Iran disability 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Activity and participation (cont.) Doing housework Assisting others Basic interpersonal interactions Formal relationships Informal social relationships Family relationships School education Basic economic transactions Economic self sufficiency a640 a660 a710 a740 a750 a760 a820 a860 a870 codes

1. score ved det tværfaglige team 27 årig mand fra Iran Environmental factors disability 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Immediate family Friends Health professionals e310 e320 e355 e460 e590 codes Societal attitudes Labour and employment services, systems and policies

Retningslinier for processen fra inklusion til 2. scoring Behandlingsstart/ indskrivning Vurdering af om patienten opfylder inklusionskriterier Ja Nej Forundersøgelse 1. Scoring Max 4 uger efter indskrivning og egentlig behandling må m ikke være v begyndt Se Vejledning Nøglepersonerforbereder sig hver for sig på p ICF scoringen Behandlerkonference ICF scoringen anvendes løbende l Det vurderes løbende om patienten bør Ekskluderes jf. eksklusionskriterierne 2. Scoring Min. 28 uger med behandling indenfor max. 34 uger Se Vejledning Nøglepersonerforbereder sig hver for sig på p ICF scoringen Behandlerkonference Projektstart for patient Patienter fortsætter tter i normal behandling Nøglepersoner foretager ICF scoringen sammen Nøglepersoner foretager ICF scoringen sammen Min. 1 møde m. socialrådgiver Min. 1 møde m. fysioterapeut Min. 1 møde m. psykolog Patientskema + Behandlerskema v. behandlingsstart indsendes ICF indtastes på PC Patientskema + Behandlerskema v. behandlingsafslutning indsendes ICF indtastes på p PC

Og hvorfor er det nu lige...? Standardiseret og fælles sprog/kommunikation mellem fag og sektorer Klinisk værktøj til bedømmelse af behov og valg af intervention Redskab I forbindelse med behandling, træning og rehabilitering Referenceramme i forbindelse med dokumentation og forskning

Relevante links http://www.marselisborgcentret.dk/marselisb orgc/ http://www.who.int/classifications/icf/en/

Tak for opmærksomheden!