ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom
|
|
- Jan Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Et pilot- og udviklingsprojekt Version _endelig Et samarbejdsprojekt: MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagementenheden, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
2 1. Baggrund I Danmark er der et stadigt stigende antal borgere med en eller flere kroniske sygdomme, bl.a. som følge af bedre levevilkår og behandlingsmuligheder. Blandt befolkningen har cirka en tredjedel en eller flere kroniske sygdomme, men mange der lever med kroniske sygdomme har heldigvis en udmærket livskvalitet og funktionsevne i hverdagen (1,2). Kronisk sygdom er bl.a. karakteriseret ved følgende: Tilstanden er vedvarende og fører ubehandlet til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død. Jo tidligere sygdommen opspores, jo større muligheder er der for at bedre prognosen og forebygge forværring (proaktiv indsats). Sygdommen har blivende følger. Der er behov for langvarig behandling eller pleje. Der er behov for rehabilitering (3). Behandling og rehabilitering foregår både indenfor sekundær og primær sektoren, hvilket kræver et koordinerende samarbejde på tværs af såvel sektorer som fagområder. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse taget initiativ til at udarbejde en række forløbsprogrammer for patienter med specifikke kroniske diagnoser fx diabetes, KOL, hjertekarsygdomme, muskelskelet sygdom. Forløbsprogrammerne er generelt udarbejdet og påbegyndt implementeret i perioden , dog er enkelte forløbsprogrammer påbegyndt tidligere. Forløbsprogram er i den generiske model for forløbsprogrammer (disease management program) defineret som den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. (4). Formålet med forløbsprogrammerne er gennem en faglig og organisatorisk ramme for de tværsektorielle, komplekse og langvarige forløb at sikre: Høj kvalitet af den samlede indsats, patientinddragelse, sammenhængende patientforløb og hensigtsmæssige ressourceudnyttelse (1). Som det fremgår af forløbsprogrammerne, har den kommunale sektor en stor opgave i hele det patientrettede behandlings og rehabiliteringsforløb og tilbud til kronisk syge er en fast del af kommunernes sundhedsindsats. I Det nære Sundhedsvæsen er opstillet en række anbefalinger, hvoraf fremhæves punkter med speciel relevans for netop dette projekt: At Sundhedsstyrelsen udvikler en model for kommunal rehabilitering på tværs af diagnoser. Dvs. et generisk rehabiliteringstilbud, der har fokus på borgerens hele livssituation og støtter borgeren i et selvstændigt og meningsfuldt liv At kommunerne skal have fokus på rehabilitering og prioritere indsatsen for kronisk syge på tværs af de kommunale velfærdsområder. Dvs. understøtter at indsatser udvikles på tværs af sundhedsområdet, ældreområdet, arbejdsmarkedsområdet mv. Samtidig er der behov for, at kommunerne i de eksisterende indsatser for kronisk syge generelt benytter rehabiliteringstankegangen, dvs. inkluderer fokus på beskæftigelse samt psykisk og sociale evner og muligheder (5). Kommunerne er hovedaktører på rehabiliteringsområdet, idet ansvaret for ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte hovedsageligt er forankret i kommunerne. Som inspiration og støtte til den kommunale indsats har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i samarbejde udarbejdet en vejledning. Formålet med denne vejledning at sikre samarbejde og koordination mellem fag- og 2
3 forvaltningsområder, der har ansvar for, at der er kvalitet og sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Kommunerne har rammerne til at tilrettelægge et samlet rehabiliteringsforløb med tilbud og ydelser indenfor såvel sundheds-, social-, beskæftigelses- som undervisningsområdet (6). Som supplement til den fælles vejledning er der udarbejdet et idékatalog i et samarbejde mellem Danske Regioner, KL samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formålet med kataloget er at sætte fokus på en forbedret tværfaglig og tværsektoriel indsats for borgere med behov for rehabilitering ved at formidle gode eksempler på en god praksis i organiseringen af rehabiliteringsindsatsen i regioner og kommuner (7). Vigtige elementer i rehabilitering er: Udredning af borgerens funktionsevne, Inddragelse af og samarbejde med borgeren og de nærmeste pårørende, planlægning af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderede, realistiske og opnåelige mål for indsatsen, vurdering af hvilken tidsramme, der er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål, relevante indsatser af høj faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og koordinering af forløbet, så de relevante forskellige faglige instanser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge og endelig løbende opfølgning på forløb, herunder evt. evaluering (6). En forudsætning for at kunne tilbyde og igangsætte et individuelt og helhedsorienteret rehabiliteringsforløb er at afdække patientens funktionsevne og rehabiliteringsbehov. Funktionsevnen betragtes ikke isoleret men skal ses i den kontekst, dvs. de omgivelser den enkelte lever og agerer i. I dette projekt er valgt at tage udgangspunkt i International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF), der er udarbejdet af WHO. ICF arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse af sundhed og funktionsevne (8,9). Yderligere vil man ved anvendelse af ICF som referenceramme bruge samme terminologi og arbejde med en ensartet systematik, hvilket er en fordel når flere faggrupper og sektorer er involveret. Esbjerg Kommune (EK) tog i 2011 initiativ til udarbejdelse af Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom (10). Guiden og den tilhørende klassifikationsmodel er udarbejdet på baggrund af et antal publicerede ICF Core Set (et afgrænset antal ICF kategorier) og anvendt til startsamtale med patienter/borgere med kroniske sygdomme. Guiden har mødt stor national interesse med et ønske om at udbrede anvendelsen til større og bredere målgruppe. I den forbindelse har EK taget initiativ til at indgå et samarbejde med MarselisborgCentret (MC) om en forskningsbaseret opkvalificering af det eksisterende ICF redskab. Fakta om rehabilitering Rehabilitering defineres på følgende måde: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (11) 3
4 Fakta om ICF ICF blev godkendt af WHO i 2001 som klassifikationssystem til international anvendelse (8). International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand er den danske udgave af ICF, udgivet i 2003 (9). Det overordnede sigte med denne klassifikation er at tilbyde et fælles og standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande. I 2011 udarbejdede MarselisborgCentret en dansk vejledning i brug af ICF med det formål at sikre en ensartet brug af klassifikationen på tværs af fag og sektorer til personer med funktionsevnenedsættelse (12). Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer ICF er en bio-psyko-social model, med samspil mellem komponenterne. ICF består af to dele, som er afgrænsende aspekter af den samlede helbredstilstand. Første del indeholder komponenterne kroppens funktioner og anatomi samt aktivitet og deltagelse, hvilket svarer til funktionsevnen. Anden del indeholder komponenterne omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, hvilket svarer til kontekstuelle faktorer. ICF kan anvendes som referenceramme på tværs af faggrupper og sektorer til forskellige formål bl.a. standardiseret sprog/kommunikation mellem fag og sektorer, klinisk værktøj til bedømmelse af behov for valg af intervention, redskab i forbindelse med behandling, træning og rehabilitering samt referenceramme i forbindelse med dokumentation og forskning. ICF kan anvendes som klassifikation, hvor personens funktionsevne kodes ved at udvælge domæner eller kategorier fra klassifikationens forskellige komponenter med mulighed for at tilføje gradienter, der angiver påvirkning af helbredstilstanden indenfor kategorien (dvs. sværhedsgraden af problemet). 2. Målgruppe 4
5 Målgruppen for det udarbejdede redskab ICF Code Set: Primære målgruppe: - Patienter med påvirket helbredstilstand, der har en eller flere kroniske sygdomme og i kontakt med den kommunale rehabiliteringsinstans. Sekundære målgruppe: - Patienter med påvirket helbredstilstand, fx cancer, muskuloskeletale problemer, der er i kontakt med den kommunale rehabiliteringsinstans. I dette pilotprojekt afgrænser man afprøvningen af det ICF baserede redskab til den primære målgruppe. De ICF kategorier der medtages til beskrivelse af funktionsevnen for primær målgruppe, vil være dækkende for den sekundære målgruppe. Hensigten er at ICF Code Set efterfølgende kan afprøves og forventeligt generaliseres til også at omfatte den sekundære målgruppe. 3. Formål At udvikle et tværfagligt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter/borgere med kroniske sygdomme, der er i kontakt med kommunal instans. 4. Metode 1. Udvælge sundhedsfaglige eksperter til at indgå i udvælgelse af ICF kategorier. Et samarbejde mellem EK og MC. 2. Udarbejde og varetage undervisningsmateriale og undervisningen af ICF til ekspertgruppen. Et samarbejde mellem EK og MC. 3. Udarbejdelse af Comprehensive Code Set (et omfattende antal ICF kategorier med typiske problemområder for målgruppen) vha. delfiteknikken. Et samarbejde mellem Datamanagementenheden og MC. 4. Udarbejdelse af Brief Code Set (et kort antal ICF kategorier med vigtige problemområder for målgruppen) vha. delfiteknikken. Et samarbejde mellem EK, Datamanagementenheden og MC. 5. Det udarbejdes Code Set pilotafprøves i udvalgte kommuner på et antal borgere/patienter jf. målgruppen 6. Udarbejdelse af det endelige Code Set Ad 1 Eksperter udvælges dels fra kommuner og dels fra forskningsnetværk. Et kriterium for at indgå som ekspert er, at man har en bred erfaring indenfor kommunal rehabilitering, specifikt indenfor kronikerområdet og med følgende faglige baggrund: Fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver eller læge, eller er medlem af national netværk for rehabilitering. Kommunale eksperter udvælges i samarbejdende kommuner, øvrige eksperter udvælges fra kommuner repræsenteret bredt geografisk. Endelig udvælges eksperter fra det nationale netværk for rehabilitering. Antal eksperter i alt vil være mellem 20 og 30. 5
6 Ad 2 Undervisning og orientering til ekspertgruppen skal indeholde: 1) Grundlæggende kendskab til ICF (så vi sikrer os, at alle kender modellen og klassifikationens opbygning) 2) Kendskab til metoden i delfiteknikken 3) Målgruppeafgrænsning (så eksperterne er enige om, hvordan målgruppen ser ud). Der udarbejdes webbaseret undervisning i form af 3-4 små filmklip med disse tre områder. MC er ansvarlig for det tekniske og for indhold i de to første punkter (ICF og delfiteknikken (10-15 minutter) og Esbjerg er ansvarlig for indgående målgruppebeskrivelse i denne optagelse (10-15 minutter). Når eksperterne er undervist igangsættes delfirunder til udarbejdelse af Comprehensive Code Set Ad 3 Comprehensive Code Set til patienter/borgere med kronisk sygdom, med rehabiliteringsbehov og i kontakt med kommunal instans, vil blive udarbejdet efter Delfiteknikken, der er en del af Delfimetoden (13,14,15). WHO anbefaler at Core Set udarbejdes efter en rigoristisk multimetodisk videnskabelig proces, bestående af tre faser. Fase 1 er en forberedelsesfase, indeholdende empirisk multicenter studier, systematisk litteraturgennemgang, kvalitative studier og ekspert spørgeundersøgelse. Resultaterne fra fase 1 danner udgangspunkt for fase 2, der indeholder en struktureret beslutningstagning og konsensusproces, hvor eksperter og sundhedsprofessionelle udvælger ICF kategorier til første version af ICF Code Set. I fase 3 foregår en validering af første version af ICF Code Set. Validering af Code Set er en løbende proces, der inkorporerer perspektiver fra forskellige sundhedsprofessionelle og beror på variationer af statistiske fremgangsmåder såvel som fokusgruppebaserede resultater fortaget blandt patientgrupper (16). I tidligere projekter, hvor MC har haft projektlederskabet, var målgruppen hhv traumatiserede flygtning og børn og unge med svære handicap (17-21). I disse projekter var metoden til udarbejdelse af redskab afgrænset til Delfiteknikken, samme metode som vil blive anvendt i nærværende projekt. Det udarbejdede redskab benævnes Code Set, da metoden er afgrænset til Delfiteknikken, således et uofficielt Core Set, hvilket skal pointeres i resultatnotatet. Delfiteknikken er opbygget som konsensus ved 3 -spørgerunder. Delfiteknikken er en struktureret kommunikationsproces med 4 karakteristika: anonymitet, gentagelse med kontrolleret feedback, statistisk grupperespons og ekspert input. Runderne foretages med 2-3 ugers interval. I første delfirunde bliver eksperter bedt om at tilkendegive, i forhold til redskabets målgruppe, hvilke kategorier de finder relevante blandt ICF-kategorier på 2. niveau (362 kategorier). Herefter foretages konsensusberegning. Kategorier med en konsensus under 40 % udgår, mens kategorier med en konsensus på 75 % eller derover medtages i Comprehensive Core Set uden yderligere ekspertudvælgelse. Anden delfirunde svarer til første delfirunde, hvor eksperter nu bedes forholde sig til kategorier med konsensus på 40 % eller derover og under 75 %. I anden runde gives anonymiserede oplysninger om eksperters svar fra første runde. Tredje delfirunde svarer til anden delfirunde med feedback fra anden. Efter første og anden delfirunde vurderes om antallet af kategorier i Comprehensive Core Set har nået et passende niveau. Tabel 1 er et eksempel på hvordan skemaet til 2. delfirunde kunne se ud med feedback fra 1. delfirunde. Første kolonne indeholder ICF-kategorier, anden kolonne indeholder teksten til kategorierne, tredje kolonne er eksperters svar, hvor den enkelte ekspert er identificeret med et bogstav, der kun er kendt for den enkelte selv og endelig indeholder fjerde kolonne med den samlede relevans procent. 6
7 Tabel 1 Personkoder ICF kode ICF kategori A B.. K L Andel der har svaret relevant Synes du ICF kategorien er relevant? D163 Tænke Ja Nej.. Ja Nej 46? % Ja Nej D166 Læse Ja Nej.. Nej Ja 69? % Ja Nej D170 Skrive Ja Nej Ja Nej Ad 4 I processen fra Comprehensive til Brief Core Set, har vi valgt at inddrage eksperter fra praksisfeltet, der arbejder med rehabilitering i hverdagen. De udvalgte fagpersoner vil blive undervist svarende til punkt 2. Fagpersoner, bestående af fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske og/eller socialrådgiver, fra de tidligere involverede kommuner vil blive bedt om at sætte sig sammen i team og i fællesskab udvælge ICF kategorier fra Comprehensive til Brief Code Set. Efterfølgende vil der blive foretaget en konsensusberegning med en procentsats svarende til et resultat på ca. 15 ICF kategorier. Ad 5 EK inviterer kommuner til deltagelse i pilotafprøvning af Brief Code Set. I løbet af en måned inkluderer de deltagende kommunerne mellem 10 og 20 konsekutive patienter/borgere, der er henvist til rehabilitering. Brief Code Set afprøves på disse patienter/borgere. De fagpersoner, der indgår i afprøvningen, forventes at have kendskab til ICF, men skal ikke nødvendigvis være identiske med eksperter, der har været involveret i udvælgelsen til Brief Code Set. Ved at vælge den konsekutive tilgang, kan de patienter/borgere, der indgår i afprøvningen, være henvist fra forskellige steder (praktiserede læger, sygehus, speciallæge mv) og have fra lette til komplekse problemstillinger. Efter afprøvning udfylder de involverede fagpersoner et kort spørgeskema der omfatter de udvalgte koder (var der overflødige koder eller var der væsentlige mangler), og om Code Set har været anvendt monofagligt eller tværfagligt. Endelig vil der være plads til kommentarer. MC er ansvarlig for udarbejdelse, indsamling og opgørelse af spørgeskema. Ad 6 Efter pilotafprøvningen drøfter arbejdsgruppen, om der skal foretages justeringer af Brief Code Set, og i givet fald hvordan, før der forlægger et endeligt Brief Code Set. I denne proces sammenholdes det nye Brief Code Set, med det Core Set der tidligere har været anvendt i EK (10). 5. Organisation af projektet Projektet gennemføres i samarbejde med Sundhedsstrategisk team, Sundhed & Omsorg, Esbjerg kommune, Datamanagementenheden, CFK - Folkesundhed og kvalitetsudvikling og MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og kvalitetsudvikling. MarselisborgCentret v. Hanne Melchiorsen varetager projektlederskabet. 7
8 Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Susanne Terkelsen og Britta Boel Jürgensen, EK samt Hanne Melchiorsen og Thomas Maribo, MC. Arbejdsgruppen afholder statusmøder hver anden måned i projektperioden. På møderne gennemgår begge parter de dele af projektet, som de er involveret i, uddybet nedenfor. På denne baggrund foretages evt. justeringer af projektet i skriftlig form. Opgaver/indhold Jf. kontrakten er det aftalt, at MC i samarbejde med EK løser følgende opgaver: Udarbejdelse af projektbeskrivelse Drøftelse af implementerings- og formidlingsstrategi Udvælgelse af målgruppe for Code Set Udvælgelse af eksperter til at indgå i Delfirunder med prioritering af ICF kategorier (koder) til målgruppen bredt sammensatte eksperter fra forskellige faggrupper/ fagområder i den kommunale sektor/forskningsmiljøet og med kendskab til målgruppen Udarbejdelse af Code Set - Datamanagementopgave med udarbejdelse af program til tre delfirunder samt følgebreve og endelig databearbejdning Afrapportering beskrivelse af proces og resultater i kort notat 6. Aktivitets-, tids- og handleplan Kvartal Aktivitet Udarbejdelse af projektbeskrivelse x x Udvælgelse af eksperter x Udarbejdelse af ICF undervisningsmateriale/undervisning x Delphirunder inkl. Databearbejdning x x Pilotafprøvning af ICF Code Set x x Udarbejdelse af endeligt ICF Code Set x Sammenskrivning i notat x Involvering af social- og sundhedschefer, KL m.fl. x x x x Formidling x x x x 7. Formidling Resultatet fra projektet beskrives i et notat i et format, der er bygget op omkring projektbeskrivelsen. Erfaringer og resultater fra projektet publiceres i relevante tidsskrifter og præsenteres ved temadage, konferencer o.l. I arbejdsgruppen udarbejdes skriftlig aftale om forfatterskab og rækkefølge samt formidlingsstrategi. 8. Perspektivering Det er hensigten, at det udarbejdede Code Set skal afprøves og derefter udvikles og kvalificeres til bredere anvendelse, for borgere der henvises til rehabilitering ud fra en socialfaglig tilgang. 8
9 9. Referencer 1. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model. Sundhedsstyrelsen; Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model og forløbsprogram for diabetes. Sundhedsstyrelsen; er.aspx 5. Det nære Sundhedsvæsen. Kommunernes landsforening (KL) Vejledning om kommunal rehabilitering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; WHO International Classification of Functioning, Disability and health: ICF. Geneva: WHO, Schiøler G, Dahl T. ICF International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard Terkelsen S. Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom. Sundhed & Omsorg, Esbjerg kommune; Johansen JS et al. Rehabilitering i danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Aarhus:MarselisborgCentret; Melchiorsen H, Østergaard H, Nielsen CV. ICF og ICF-CY- en dansk vejledning til brug i praksis. Aarhus: MarselisborgCentret; Weigl M, Cieza A, Andersen C, et al. Identification of relevant ICF categories in patients with chronic health condition: A Delphi Exercise. J. Rehabil Med. 2004;(44 Suppl.): Finger ME, Cieza A, Stoll J, et al. Identification of Intervention Categories for Physical Therapy Base don the International Classification of Functioning, Disability and health: A Delphi Exercise. Phys Ther Sept; 86: Rudolf KD, Kus S, Chung KC, Jongston M, Lebalnch M, Cieza A. Development of International Classification of Functioning, Disability and Health Core Sets for Hand Conditions results of the World Health Organization international Consensus Process. Disability & Rehabilitation, 2012; 34 (8): Bickenbach J, Cieza A, Rauch A, Stucki G.ICF Core Sets. Manual for Clinical Practice. ICF Research Branch, Hogrefe Publishing; Melchiorsen H. "ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab - anvendt til primært traumatiserede flygtninge", Rapport, MarselisborgCentret, Jørgensen U, Melchiorsen H, Gottlieb AG, Hallas V, Nielsen CV. Using the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) to describe the functioning of traumatised refugees. Torture 2010;20(3): Melchiorsen H, Jørgensen U, Gottlieb AG, Hallas V, Vinther Nielsen C. Vurdering af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge. Fysioterapeuten 2010;92(11): Melchiorsen H., Østergaard H. og Vinther Nielsen C. "Funktionsevne hos børn med CP - kortlagt vha. af ICF-CY og PEDI i et udviklingsprojekt". Rapport, MarselisborgCentret Melchiorsen H., Østergaard H., Vinther Nielsen C.: Funktionsevne hos børn med CP, Fysioterapeuten nr.1,
10 10
Et pilot og udviklingsprojekt
Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,
Læs mereICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT
ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT Titel ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand
Læs mereICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT
ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT Titel ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereUdarbejdet for Esbjerg Kommune af Merete Tonnesen og Thomas Maribo, DEFACTUM på MarselisborgCentret, august Side 1
RESUMÉ Udvikling og oversættelse af et ICF baseret spørgeskema til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos mennesker med kronisk sygdom. Udarbejdet for Esbjerg Kommune af
Læs mereICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version
ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab
Læs mereICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst
ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereICF på vej mod et tværfagligt værktøj
ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereDilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018
Dilemmaer og debat Claus Vinther Nielsen Professor Thomas Maribo Forskningsleder Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland I fremtiden vil der være øget behov og fokus på rehabilitering nationalt
Læs mereKort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health
ICF i praksis Udarbejdet af arbejdsgruppe i Forskning og Udvikling, DEFACTUM 1, maj 2016 Her sætter vi fokus på den konkrete brug af ICF i en dansk praksis. ICF blev i 2001 godkendt i WHO, som en international
Læs mereEn forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.
Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereKom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Læs mereHoldningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom
Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk
Læs mereICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne 2013 Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6
Læs mereInspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereNOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
ICF baseret Fælles Sprog III (FSIII) Subset til faglig vurdering af behov for personlig hjælp, omsorg, pleje, træning og rehabilitering i kommunalt regi NOTAT MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og
Læs mereRehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Læs mereSession 1: Kommunale erfaringer med stratificering og visitation
Session 1: Kommunale erfaringer med stratificering og visitation KL s Sundhedskonference d. 17. januar 2012, Kommunernes rolle i sundhedsvæsenet nu og om 5 år, Nyborg Strand Oplæg v. Susanne Terkelsen,
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj
ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereICF - et fællessprog
ICF - et fællessprog Formål Fælles begrebsramme Grundlag for mere ensartet dokumentation Viden om borgeren kan deles Skabe kvalitet og sammenhæng i løsningen af kommunens opgaver Samarbejdet koordineres
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereRehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd
Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereVurdering af funktionsevnen hos
side 22 Vurdering af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge I artiklen beskrives arbejdet med at udarbejde et ICF-redskab til vurdering af funktionsevnen Mange flygtninge har både fysiske og psykiske
Læs mereICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk
ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs mereBorgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde
Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde Esbjerg-modellen Vibse Bjerrum, sygeplejerske og specialeansvarlig for kræftrehabilitering i Esbjerg kommune. Forløbskoordinator, psykoterapeut og
Læs mereHvordan udvælger vi målgruppen?
Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereNørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att.: Jacob Meller Jacobsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 1. april 2011 aw@danskepatienter.dk Høring over vejledning om kommunal rehabilitering Danske Patienter
Læs mereAktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter
Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter Ibsen C, Schiøttz-Christensen B, Nielsen CV, Hørder M, Maribo T. PRO-seminar mandag den 16. april 2018 PRO i Danmark Charlotte
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Læs mereEvaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008
ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereSammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater
Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren
Læs mereRehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereOpmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren
Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007
Læs mereFORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL
FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL UDKAST TIL HØRING 3. MAJ 2007 Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen HØRINGSUDKAST Forløbsprogram for kronisk sygdom 3. maj 2007. 1 Indhold Forord 3 DEL
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereStatusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereMålgruppe for beskæftigelsesindsatsen
Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs merev. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mere