Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland. RAR Sjælland Strategi- og handlingsplan

Relaterede dokumenter
Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland. RAR Sjælland Strategi- og handlingsplan

Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden. RAR Hovedstaden Strategi- og handlingsplan

1. udkast. RAR Bornholm Strategi- og handlingsplan

RAR Hovedstaden Strategi- og handlingsplan

Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Det regionale Arbejdsmarkedsråd Bornholm RAR-møde onsdag den 13. februar 2019 mødematerialet er fortroligt, indtil mødet er afholdt

RAR Sjælland strategiseminar

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Strategi- og handleplan 2018

De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Sydjylland

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

SVENDBORG KOMMUNE - JOBCENTER SVENDBORG

Rådsmøde den 26. september Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland. Mødet afholdes hos AMK Øst. Dagsorden

VEU-STRATEGI RAR-Hovedstaden

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd 22. maj 2019

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Fyn strategiseminar november 2018

Beskæftigelsesplan 2018 Opfølgning på resultater 2. kvt. 2018

Beskæftigelsesplan 2019

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsespolitik

Status på indsats RAR Sjælland

Beskæftigelsesplan 2019-

Resultatrevision 2017

Beskæftigelsesplan 2019 Oplæg til drøftelse af fokusområder

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd 23. maj 2018

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

VEU-opgaven: Hvordan kan RAR spille med?

Status på indsats RAR Bornholm

Udmøntning af Trepartsaftale III - etablering af RAR-model for koordination og aktørsamarbejde 8. marts 2018

Resultatrevision 2015

Beskæftigelsesplan 2017

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2017

RAR Nordjylland. Opstarts- og Strategiseminar. Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7. juni 2018

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

Statistik for Jobcenter Aalborg

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018

Den dynamiske beskæftigelsesplan

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 Jobcenter Lejre

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status på indsats RAR Sjælland

Beskæftigelsespolitik

Status for beskæftigelsesplan 2019

Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Resultatrevision Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse

BESKÆFTIGELSESPLAN

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - August

Bilag til samarbejdsaftale

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

UDVALGSSTRATEGI BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Indholdsfortegnelse. 47 Revidering af Beskæftigelsesplan Udviklingen i ydelsesgrupper i Herlev (maj maj 2018) 4

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

DECEMBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HELE LANDET

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

Statistik for Jobcenter Aalborg

Beskæftigelsesplan 2019

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Statistik for Jobcenter Aalborg

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Dato: 23. maj Denne kvartalsvise statusopfølgning er den første status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele:

Statistik for Jobcenter Aalborg

Handicaprådet

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

Status på indsats RAR Hovedstaden

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

BESKÆFTIGELSESPLAN

RAR Hovedstaden Status på strategi- og udviklingsplan

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Strategi RAR Vestjylland

Transkript:

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland RAR Sjælland Strategi- og handlingsplan 2019-2022 Februar 2019

Indhold: Forord Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer i Region Sjælland Opkvalificering, herunder VEU-indsatsen De unge Udsatte grupper Bilag: Oversigt over aktuelle mål og opfølgningsmetoder for det indeværende år. Målene fastlægges årligt og oversigten opdatereres løbende med den aktuelle status. Beskæftigelsesministerens mål for det aktuelle år. 2

Forord Region Sjælland oplever lige som resten af landet fortsat stigning i arbejdsstyrke og beskæftigelse samt faldende ledighed. Dette skærper udfordringen med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i tilstrækkeligt omfang. Det er derfor helt nødvendigt at have fokus på at sikre, at arbejdskraften besidder de nødvendige kompetencer, og at så mange som muligt bliver inkluderet på arbejdsmarkedet. RAR Sjællands strategi- og handlingsplan tager udgangspunkt i disse udfordringer. Derudover indgår beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen, som led i den overordnede ramme for planen. Under overskriften: Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer vil RAR i den kommende periode have fokus på indsatser i forhold til: Opkvalificering, herunder voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet (VEU) De unge Udsatte grupper Strategi- og handlingsplanen beskriver RARs overordnede målsætninger og konkrete mål for indsatsen inden for disse områder samt de handlinger, som kan medvirke til at opnå målene. Rådet vil kvartalsvis følge op på indsatsen og drøfte strategi- og handlingsplanen med henblik på at tilpasse mål, aktiviteter og opfølgning i forhold til udviklingen på det regionale arbejdsmarked og de landsdækkende beskæftigelsespolitiske udmeldinger og målsætninger. Med udgangspunkt i strategi- og handlingsplanen vil RAR Sjælland følge udviklingen på arbejdsmarkedet, indsamle viden om best practice og sætte spot på de steder, hvor indsatsen fungerer. Vi vil formidle de gode eksempler samt opmærksomhedspunkter og anbefalinger til jobcentre, kommuner, a-kasser og øvrige interessenter på beskæftigelsesområdet. Og vi vil skabe rum for erfaringsudveksling på tværs og have fokus på den systematiske dialog med kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmesystemet, faglige organisationer m.fl. I lyset af at hele Østdanmark på mange måder udgør et samlet arbejdsmarked vil RAR Sjælland også lægge op til et samspil mellem de tre regionale arbejdsmarkedsråd på områder, hvor det er relevant med et fælles perspektiv. RAR Sjælland ser frem til de kommende års dialog, samarbejde og koordination med - og mellem - aktørerne på beskæftigelsesområdet omkring det fælles mål at understøtte en beskæftigelsesindsats der giver ledige job og virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. Formandskabet for RAR Sjælland Flemming Kronsten Lene Ertner Githa Nelander Læs mere om RAR Sjælland og rådsarbejdet på www.rar-bm.dk/rar-sjaelland Abonnér på nyheder fra RAR 3

Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer i Region Sjælland Målsætning: Mangel og paradoksproblemer skal begrænses Den seneste rekrutteringssurvey viser, at knap en fjerdedel af rekrutteringsforsøgene i 4. kvartal 2018 i RAR Sjællands område var forgæves - dvs. at stillingen ikke kunne besættes med en medarbejder med de efterspurgte kvalifikationer. Og set på tværs af alle brancher er de forgæves rekrutteringer lidt større i Region Sjælland end gennemsnittet på landsplan. I Sjællandsregionen er der fortsat mange aktiviteter på bygge- og anlægsområdet, som kræver faglært arbejdskraft eller arbejdskraft med særlige kompetencer. Og også i de kommende år vil der således være brug for arbejdskraft både direkte i forbindelse med byggerierne af bl.a. Femern Bælt-forbindelsen og de store sygehuse samt i de mange afledte opgaver, som følger heraf. Forventningerne til udviklingen de kommende år øger behovet for at arbejde målrettet på, at virksomhederne har adgang til den nødvendige arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer. Det handler om at nedbringe antallet af forgæves rekrutteringer og at få ledige ind i de job, der er. Der skal være en dynamisk proces omkring rekruttering af arbejdskraft, som skaber det bedste match mellem udbuddet af kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel. Jobcentres, uddannelsesinstitutioners og a-kassers kendskab til virksomhedernes behov og forventninger skal øges, og virksomhederne skal blive gode til at melde ind om deres behov. Det vil vi måle på: Udviklingen i antallet af stillingsbetegnelser på Arbejdsmarkedsbalancen med paradoksproblemer sammenlignet med samme periode året før. Udviklingen i forgæves rekrutteringer i RAR Sjælland (opgjort som den forgæves rekrutteringsrate i STARs rekrutteringssurvey) sammenlignet med antallet af opslåede stillinger og set i forhold til samme periode året før. Handlinger og aktiviteter: Opfølgning på og igangsættelse af aktiviteter i branchenetværk, herunder bl.a. etablering af fælles kursuskøb for ledige og kvalitetssikring af cv er samt vurdering af, om der skal iværksættes yderligere initiativer. Rekrutteringsindsatsen i bl.a. Jobservice Danmark og det tværkommunale rekrutteringssamarbejde. Samarbejde med erhvervshuset og KKR med udveksling af viden om erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet og drøftelse af mulige fælles indsatsområder, som kan styrke det tværregionale fokus. Samarbejde med bl.a. jobcentrene om løbende identifikation af områder med særlige udfordringer (brancher, stillingsbetegnelser). Bidrag til formidling af viden om best practice i forbindelse med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og fastholdelse af denne. 4

Opkvalificering, herunder VEU-indsatsen Målsætning: Opkvalificeringsindsatsen skal styrkes og målrettes, og flere ledige og beskæftigede, skal have de nødvendige kurser/kompetencer. Der er behov for at højne uddannelsesniveauet generelt i region Sjælland. Behovet for uddannelsesløft er bredt og gælder både beskæftigede og ledige. Manglende kvalifikationer og/eller uddannelse er en af de største barrierer for job. Som led i Trepartsaftalen af oktober 2017 har RAR fået til opgave at sikre bedre koordination og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen (VEU) med henblik på, at der også i fremtiden sikres et match mellem arbejdskraftens kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. For at sikre et velfungerende arbejdsmarked er det således vigtigt, at der hele tiden er fokus på den målrettede opkvalificering i forhold til aktuelle områder med mangel på arbejdskraft, så kompetencerne matcher de behov, virksomhederne efterspørger. Indsatsen på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet skal være rettet mod både ledige og beskæftigede. Overfor de beskæftigede og virksomhederne skal der være fokus på, at der er det udbud af kurser, som medarbejdere og ledelse efterspørger. Overfor de ledige skal der være fokus på, at der gennemføres målrettede kursusforløb på tværs af kommuner/jobcentre. Det vil vi måle på: Anvendelsen af de regionale puljemidler (positivlisten). Antallet af fælles kursusforløb inden for VEU-strategiens indsatsområder. Effekten af kurser for de ledige set som andel, der er kommet i job 3 måneder efter kursets afslutning. Virksomhedernes tilfredshed med VEU-indsatsen (udviklingen set i forhold til måling ultimo året før). Handlinger og aktiviteter: Aktiviteter i branchenetværk. Kortlægning af et eller flere konkrete arbejdskraftbehov (med specialiserede kompetencer) i en klynge af virksomheder (fælles med RAR Hovedstaden). Årlig fastlæggelse af VEU-strategien, herunder: Hvilke brancher/stillingsområder der skal fokuseres særligt på, hvilke aktiviteter der skal til for at opfylde de opstillede succeskriterier samt hvilke analyser, der skal iværksættes. Sikring af - via bl.a. input fra VEU-koordinationsgruppen - at positivlisten for den regionale uddannelsespulje indeholder uddannelsesmuligheder for ledige målrettet områder med mangel på arbejdskraft og af vigtighed for væksten i RAR Sjællands område. Håndtering af meldinger fra virksomheder med udækkede kompetencebehov. Temakonferencer, herunder årlig vejlederkonference (evt. i samarbejde med RAR Hovedstaden og RAR Bornholm). 5

De unge Målsætning: Antallet af unge, der hverken er i job eller uddannelse, skal reduceres. Flere ikke-uddannelsesparate unge skal understøttes i at blive klar til at påbegynde en uddannelse. Region Sjælland er den region med størst andel unge på offentlig forsørgelse. Ved udgangen af 2018 var der omkring 14.000 unge i regionen på offentlige ydelser (ikke SU og barselsdagpenge). Heraf var ca. 43 % på uddannelseshjælp, 18 % på dagpenge eller kontanthjælp og 7 % på integrationsydelse. En tredjedel af de unge i regionen har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse 10 år efter, at de er gået ud af 9. klasse. Regionen har også den største andel af 15-69-årige, hvis højeste uddannelse er grundskolen og den laveste andel af borgere med en videregående uddannelse. Hver 5. af de unge i Vest- og Sydsjælland har hverken en uddannelse eller er i gang med en, og i resten af regionen er det omkring hver 7. Flest muligt unge skal i job eller motiveres og gøres parate til at tage en ordinær uddannelse og flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt med en forebyggende indsats allerede på folkeskoleniveau, som kan bidrage til at sikre, at de unge kommer godt fra start. Det vil vi måle på: Antallet af unge under 30 år på offentlige ydelser. Antallet af unge på uddannelseshjælp. På sigt: Andelen af unge der kommer i job eller uddannelse. Handlinger og aktiviteter: Fokus på FGU og kommunernes konkrete tilrettelæggelse af indsatsen og erfaringerne hermed. RAR spiller med som dialogpartner, der kan bringe viden i spil og være med til at sætte den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden på ungeområdet. Udbredelse af erfaringer med brobygningsforløb via nyheder og hjemmesiden. Italesættelse af og fokus på unges uddannelsesvalg, herunder problematikker i forhold til erhvervsuddannelse og lærlingepladser. Fokus på hvordan dimittender/nyledige unge akademikere kan sluses ind i virksomheder med behov for specialiseret arbejdskraft (jf. kortlægningen af klynger af virksomheder, der har behov for at få opkvalificeret højtspecialiseret arbejdskraft). Følge udviklingen i andelen af unge der påbegynder en uddannelse (data fra Undervisningsministeriet og Region Sjælland). 6

Udsatte grupper Målsætning: Antallet af udsatte personer på offentlig forsørgelse skal reduceres - og flest muligt skal være en del af det aktive arbejdsmarked De udsatte grupper af ledige har mange forskellige problemstillinger ud over ledighed. Der kan f.eks. være tale om manglende eller forældede kvalifikationer, manglende erhvervserfaring og problemer af social eller helbredsmæssig karakter. Men fælles for grupperne er, at de har svært ved at få/genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed enten allerede er langtidsledige eller er i risiko for at blive det. Det gælder bl.a.: - Aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse - Modtagere af ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse - Personer med handicap - Ledige med sprogbarrierer, herunder især kvinder Indsatsen for disse grupper skal som udgangspunkt have job som endemål, og det er vigtigt, at ledige, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, kommer mere ud i virksomhederne. En virksomhedsrettet indsats kan nemlig være afgørende i forhold til at understøtte, at de ledige kan matche de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger. Der er evidens for, at virksomhedsrettet aktivering med fokus på ordinære timer virker, og selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning. Det vil vi måle på: Antallet af udsatte personer på offentlige ydelser. Brugen af virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær uddannelse for målgrupper langt fra arbejdsmarkedet. Antallet af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinært arbejde eller fleksjob. Handlinger og aktiviteter: Rådet drøfter løbende indsatsen for de udsatte grupper og vurderer mulige initiativer, som kan indgå i understøtningen af kommunerne i indsatsen for de forskellige målgrupper. Italesætte og medvirke til udbredelse af erfaringer fra Flere skal med og Job First bl.a. via rådets hjemmeside, nyhedsbreve. Bidrage til at fremhæve de gode eksempler på samarbejde mellem kommuner og virksomheder om fastholdelse af udsatte grupper i virksomhederne. Særligt fokus på handicapindsatsen via synliggørelse af muligheder og problemstillinger (herunder konkrete aktiviteter som eksempelvis initiativer i den nationale handicappolitiske handlingsplan) og evt. dialog med specialfunktionen Job og Handicap samt andre aktører, som har indsatser med gode resultater. Samt holdningsbearbejdning af virksomheder med henblik på at flere handicappede ansættes til varetagelse af opgaver, der er mulige med det pågældende handicap. 7

Bilag: RAR Sjællands fastlagte mål for 2019 februar 2019 Målsætning Mål Opfølgning 1. Mangel- og paradoksproblemer skal begrænses. 2. Opkvalificeringsindsatsen skal styrkes og målrettes. Flere ledige og beskæftigede skal have de nødvendige kurser/kompetencer. 1.1. Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer skal nedbringes fra 2. halvår 2018 til 2. halvår 2019. Baseline 2. halvår 2018: Antal stillingsbetegnelser med paradoksproblemer: 10 1.2. Andelen af forgæves rekrutteringer skal nedbringes fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. Udviklingen følges i forhold til udviklingen i antallet af stillingsopslag. Baseline 4. kvartal 2018: Forgæves rekrutteringsrate i RAR Sjælland: 24 %. Antal forgæves rekrutteringer: 9.030 Antal opslåede stillinger i Jobnet: 7.289 2.1. De regionale puljemidler skal anvendes fuldt ud. 2.2 AMK Øst/RAR skal medvirke til at der iværksættes fælles kursusforløb indenfor VEU-strategiens indsatsområder. 2.3. Mindst 60 pct. af deltagerne på kurser via fællesforløb i AMK Øst er i job 3 måneder efter kursets afslutning. 2.4. Virksomhedernes tilfredshed med VEU- indsatsen skal stige set i forhold til i december 2018. Baselinemåling (VEU baselinerapport) ultimo 2018: Tilstrækkeligt udbud: 3,6 Relevant udbud: 3,5 Timing: 3,3 Tilgængelighed: 3,2 1.1. Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer på Arbejdsmarkedsbalancen opgøres hvert halve år og sammenlignes med samme periode året før. 1.2. Antallet af forgæves rekrutteringer (+ den forgæves rekrutteringsrate) i RAR Sjælland opgøres kvartalsvis via STARs rekrutteringssurvey og sammenlignes med samme periode året før. Antallet af opslåede stillinger i Jobnet. Opgøres kvartalsvis og sammenlignes med samme periode året før. (Tallene for forgæves rekrutteringer i surveyen er ikke sammenlignelige med antallet af stillingsopslag i Jobnet). 2.1. Forbruget på den regionale uddannelsespulje opgøres på baggrund af regnskabstal. 2.2. Der følges op på antallet af afholdte kursusforløb - koordineret af VEU koordinatorerne hvert halve år. I den halvårlige status redegøres der også for igangsatte fælles kursuskøb i andre regi - f.eks. rekrutteringssamarbejderne. 2.3. Opgøres via opfølgning på borgerne lige efter samt 3 måneder efter kursets afslutning. 2.4. Opgøres på baggrund af en særlig survey blandt virksomhederne ult. 2019. Der måles på tilstrækkeligt og relevant udbud, timing og tilgængelighed på en skala fra 1-5.

Målsætning Mål Opfølgning 3. Antallet af unge der hverken er i job eller uddannelse skal reduceres. Flere ikke-uddannelses-parate unge skal understøttes i at blive klar til at påbegynde en uddannelse. 4. Antallet af udsatte personer på offentlig forsørgelse skal reduceres. Flest muligt skal være en del af det aktive arbejdsmarked. 3.1. Antallet af unge på offentlige ydelser skal falde fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. Baseline nov. 2018: RAR Sjælland i alt 13.905 3.2. Antallet af unge under 30 år på uddannelseshjælp skal falde fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. Baseline nov. 2018: RAR Sjælland i alt 6.037 Andelen af unge der går i job eller uddannelse i Region Sjælland skal stige fra 2018 til 2019 (Baselinemåling er ikke klar p.t.) 4.1. Antallet af udsatte personer på offentlige ydelser skal falde fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019 Baseline 3. kvartal 2018: RAR Sjælland i alt: 17.218 4.2. En større andel af målgrupper langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær indsats. Baseline 2. kvartal 2018: Gennemsnit på 22 % i RAR Sjællands kommuner (min. 17,7 % og max. 30,6 %). 4.3. Antallet af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinært arbejde eller fleksjob skal øges. 3.1. Opgøres kvartalvis via Jobindsats.dk og sammenlignes med samme periode året før. 3.2. Opgøres kvartalvis via Jobindsats.dk for uddannelseshjælpsmodtagere henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate. Sammenlignes med samme periode året før. Der skal på sigt opstilles et konkret mål evt. som sammenligning med tal på landsplan. (afventer metode til opfølgning) 4.1. Opgøres kvartalsvis via Jobindsats.dk. Sammenlignes med samme kvartal året før. 4.2. Opgøres kvartalsvis via Jobindsats.dk samt særkørsel fra STAR for målgrupperne: Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse (uden for program) samt ressourceforløbsydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Sammenlignes med samme kvartal året før. 4.3 Der tages udgangspunkt i ministerens udmeldte mål på området. (Afventer central metode til opfølgning). 2

N O T A T Bilag 1: Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 22. november 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik (I) MLD 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres uændret beskrivelse) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres uændret beskrivelse) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.

3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres uændret beskrivelse) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres uændret beskrivelse) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der 86.000 kontanthjælpsmodtagere og 25.000 integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt 26.000 og 13.000 er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Udsatte ledige skal have en indsats (videreføres uændret beskrivelse) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end 27.000 borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne 2

mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen. 6. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (nyt mål) Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel viser SFI (i dag VIVE) seneste rapport om handicap og beskæftigelse for 2016, at det kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job mod knap 8 ud af ti blandt personer uden handicap. Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap. Målsætningen er, at frem til 2025 skal ca. 15 procent af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap, ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være i ordinær beskæftigelse eller i et fleksjob. Det svarer til, at cirka 13.000 personer kommer i beskæftigelse. 3