FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:



Relaterede dokumenter
SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

Bilag 10. Side 1 af 8

Hvad er dine erhvervsmæssige erfaringer med at arbejde med parametri?

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

Litteraturliste. Litteratur:

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

- Om at tale sig til rette

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

METODE 1 RUNDEN RUNDT

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Designer med grafisk flair og et godt overblik

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Din rolle som forælder

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Praktikpladser. Et plus for din virksomhed

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

KOM I GANG MED AT MALE

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Bilag 4: Spørgeskema til målgruppen. Hejsa tidligere VUT-II elev

Mini guides til eksamen

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

Udkast til model for elevforståelse

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Evaluering Opland Netværkssted

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

UDE OG HJEMME. Hallofoten. St. Torv Hobro

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

U-days - kampagneplakater

Strategi Lars Stevnsborg

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

Undervisningsmiljøvurdering

Elcykel Testpendlerforløb

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)

De femårige gymnasieforløb

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

Vær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

ROYAL COPENhAgEN BUSINESS-TO-BUSINESS

SSOG Scandinavian School of Gemology

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Spørgeskemaundersøgelse 2014 Geografiuddannelsen

Skriv en ansøgning og et cv til et konkret stillingsopslag

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Når udviklingshæmmede sørger

Børnehave i Changzhou, Kina

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it?

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Gode lønforhandlinger

Kompetenceafklaring. Hvordan og hvorfor

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Velfærdsteknologi er positivt

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Når uenighed gør stærk

VÆRKTØJER TIL JOBOPSLAG

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Transkript:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge. Dette gør mig i stand til at arbejde sammen med og lede folk fra mange forskellige fag. Til daglig arbejder jeg sammen med både designere, scenografer, stylister, producere, kamerafolk m.m Jeg er knap så fokuseret på mit eget fagområde og kan rent faktisk rådgive på andre felter, da den fundamentale, kreative arbejdsproces er den samme. Dette har gjort at jeg har løftet mig op fra grafisk design som niche og i dag beskæftiger mig med kreativ ledelse. De kvalifikationer jeg ville fremhæve i en jobansøgning er netop min evne til at lede og motivere kreative mennesker, samt sætte tingene ind i et bredere perspektiv. Hvis jeg har brug for en fagligt stærk designer ansætter jeg gerne en fra Designskolen, men hvis jeg leder efter en person som både er fagligt stærk, men også kan indgå samarbejde med andre faggrupper og i øvrigt er selvkørende, foretrækker jeg en fra Arkitektskolen. Jeg tror helt klart at kandidater fra arkitektskolen klarer sig bedre da de er mere alsidige og omstillingsklare i forhold til deres jobsituation. ------------------------------------------------- Designuddannelsen på Arkitektskolen er en metode til at tilegne sig viden, således at designeren til en hver tid efter en kort periode hvor vedkommende sætter sig ind i sagerne, vil kunne løse de fleste opgaver, fra grafisk design til huse. Vi er derfor brede og lette at bruge på små tegnestuer, hvor der er mange forskellige slags opgaver. Designuddannelsen på Arkitektskolen er en design og arkitektfaglig dannelsesuddannelse, som tilbyder den studerende en grundlæggende forståelse for problemstillinger og spændingsfelter omkring designrum-menneske og samfund. Designere fra Arkitektskolen tænker kontekstuelt. Vi laver design med indhold, og vi arbejder ud fra en filosofi om at form følger funktion. - Noget som er en sjældenhed blandt industrielle designere. ------------------------------------------------ En af de ting som er vigtige for min uddannelse som arkitekt/grafisk designer er den arkitektfaglige arbejdsmetode. Den adskiller sig væsentligt fra DKDS ved at tage udgangspunkt i den akademiske arkitektfaglige tilgang til opgaverne. Det er sådan set det samme, om du skal lave en identitet for en virksomhed eller et hus for du vil tage udgangspunkt i det tilstedeværende ( genius loci) og arbejde funktionelt derfra. Du er ligeledes i stand til at lede større arbejdsprocesser og arbejde i helheder er en meget vigtigt egenskab. Du har et stort overblik fra det store perspektiv ( planlægning) ned til mindste detaljering. Ligesom når du laver en overordnet bebyggelsesplan og derefter detaljerer dit hus. Som designer fra arkitektskolen vil jeg mene, at du er i stand til at tænke 3- dimensionelt, tænke selvstændigt, have overblik over en større arbejdsproces og løse mange forskellige opgaver, som gør at du bagefter skolen kan søge mange forskellige stillinger ligefra projektleder, kulturmedarbejder eller designer, som arbejder med kommunikation eller på arkitekt tegnestue. Ligeledes er det en fordel med en arkitektfaglig baggrund at løse udstillingsopgaver og andre relevante opgaver i byrummet m.m., da vi har opøvet en rummelig opfattelse og forståelse for omverdenen. Du

har som ark/designer ligeledes en forståelse for materialer og arkitektur/kunst historie, en solid faglig så vel som praktisk baggrund, som ligeledes gør dig kvalificeret til mange typer job. Jeg tror, at mange designere fra arkitektskolen enten er i ledende stillinger eller arbejder selvstændigt med større eller mindre tegnestuer og det er jo netop disse iværksætter samfundet har brug for i denne tid. ---------------------------------------------------------- Jeg opfatter det som en klar styrke at være designer med arkitektbaggrund. Arkitektskolens fordel frem for andre uddannelser er i mine øjne, at man bliver introduceret til en bred vifte af designmæssige områder fra landskabsarkitektur til skriftdesign. Frem for at terpe et snævert designområde bliver man i højere grad trænet i at finde en måde at tænke og arbejde selvstændigt med kreative processer. Designere med arkitektbaggrund kan se ud over deres egen fagspecifikke næsetip og tænke i helheder, på tværs af discipliner. ---------------------------------------------------------- - På Arkitektskolen får eleverne en akademisk uddannelse, der gør dem analysestærke og metodestærke. Samtidig får de en bred viden indenfor bygningskonstruktionslære og arkitektur. De får en enorm dybdegående indsigt i at lave behovsanalyse så de kan designe optimale løsninger til brugeren både indenfor design og indenfor arkitektur bla. igennem designspil. Metoder, der giver grundige argumenter for designløsninger, som man ikke lære mange andre steder. - Som designestuderende på Arkitektskolen bliver man samtidig uddannet arkitekt. Det betyder, at man kan søge arbejde både som designer og arkitekt. På arkitektskolen får de studerende mulighed for at arbejde på tværs af linier. Design og arkitektur går hånd i hånd, i følge gammel Skandinavisk design/ arkitektur tradition. På arkitektskolen arbejder de studerende på tværs af linier og henter inspiration fra hinanden. Meget vigtigt er at man som færdiguddannet arkitekt/ designer har mulighed for at søge flere jobstillinger, hvilket er en kæmpe fordel fremad i livet. Man har mulighed for at navigere mere rundt og blive bred eller specialist i sin viden. - Arkitektur udspringer af design, design udspringer af arkitektur. Design og arkitektur der integreres i hinanden skaber optimale helhedsløsninger og ikke lappeløsninger. - En arkitekt/ designer fra Arkitektskolen får så stor indsigt i konceptudvikling og strategier så de kan søge jobs andre steder henne i andre jobs. Skiller man designlinien fra arkitektskolen får man ikke smukke helhedsløsninger, hvor design og arkitektur rummer hinanden og bliver til integrerede løsninger. Som designer væk fra arkitektskolen mister man fornemmelse for rum og arkitekturløsninger og mister samarbejdet på tværs, der gør arkitekturen bedre. Beholder man designafdelingen på arkitektskolen får man analysestærke mennesker, der på forhånd forstår meget om arkitektur og ikke først skal lære det når de starter på et arbejde. De får større og bedre jobmuligheder og har en stærk identitetsfølelse, der gør dem resourcestærke i samfundet. Det er vigtigt at designstuderende også er dygtige i forhold til rum og arkitektur. Ellers vil flere arkitekter begynde at lave design

uden erfaring og få halve løsninger. --------------------------------------------- Den akademiske abejdsmetode, karakteriseret ved uddannelsens grundige indføring i grafisk designs virkemidler og historie i kombination med løbende afprøvninger af fremtidige designløsninger - i teori såvel som praksis. En klassisk uddannelsesbaggrund, der har "en langtidsholdbarhed" som ballast - uanset tidens skiftende modetendenser. Herpå kan der løbende viderebygges/videreudvikles nutidige designløsninger. Man er specialist, men fordi den analytiske arbejdsmetode på akademiet stort set er den samme som for de øvrige afdelinger, hvor 3D og skala er anderledes, indgår man nemt i arbejds- og forståelsesprocesser med bygnings- og landskabsarkitekter. Vi er gode generalister med en ballast af specialviden. Gode analytikere. Tilpasningsdygtige og kompetente. ---------------------------------------------- Det med at man kan noget særligt som uddannet på arkitektskolen er noget man får at vide, når man går på skolen og det er egentlig sådan lidt fluffy og svært at forestille sig. For mit vedkommende har jeg dog gennem årene konstateret at det er rigtigt! (til min store forundring). Som designer uddannet på arkitektskolen har man først og fremmest evnen til at analysere et problem og formulere hvad der skal til for at løse det. Det mener jeg i øvrigt er noget af det, der gør os gode til at være chefer. Når vi har nemt ved at få job, så har det også noget at gøre med ikke at være kunstner. Vi følger opgavens præmisser uden at være "for fine". Det gør det nemt at ansætte os. Vi er ikke besværlige og vil absolut gennemføre en bestemt stil. Jeg synes også vi har nemt ved at snakke med folk. Vi er vant til at diskutere vores arbejde på et vist niveau og det skræmmer os ikke at skulle forholde os til akademikere. Vi kan snakke med på "deres niveau". Det siger jeg fordi jeg ofte oplever andre designere (selv de dygtige) have meget svært ved at formulere hvad de har tænkt og gjort. Selv når de har gjort det rigtige kan de ikke formulere det og så kan det være svært at sælge til en kunde. Som arkitektdesigner kan man hjælpe dem med det og det gør os også til gode chefer. For mit vedkommende er det vigtigt at understrege at det ikke nødvendigvis er bedre design der kommer ud af os, men vi er simpelthen bedre til at formidle det og i det hele taget forholde os omverden. --------------------------------------------------- Akademisk tilgang til alle opgaver med et velfunderet analyseapparat. Det har helt klart givet mig et godt overblik ved komplekse opgaver. En projekteringskunnen jeg ikke kan forestille mig at undvære. Base i bygningskunst har givet en god rumforståelse og fornemmelse for stilarter og perioder. En ballast der især har været god ved udstillingsopgaver. Håndværk og historie som ballast ingen hurtige smarte løsninger, men analyse af krav til indhold og funktion, før jeg går i gang med formgivningen. Giver helt klart bedre langsigtede løsninger. Dertil ser jeg faget som en bundet kunstart, hvilket i sidste ende

altid sætter kunden og dennes behov højt. Det ser jeg som en stor styrke. ------------------------------------------------------ Jeg føler mig lige så meget arkitekt som designer og det giver mig en kæmpe alsidighed. Der er brug for arkitekter der også har forståelse for detaljering og for den skala hvor arkitekturen møder mennesket og kroppen. Der er brug for designere der også har en rumlig og kontekstuel forståelse, der kan tænke i helheder og håndtere projektstyring. Der er kæmpe stor forskel på kulturerne på arkitektskolen og designskolen og på den identitet vi har som designere. Vi kommer fra et miljø med akademiske traditioner der trækker lange tråde bagud til historien selvom det er en moderne og visionær uddannelsesform. Designskolen er født ud af kunsthåndværktraditioner, og selvom de gerne vil være akademiske, så er det min opfattelse, at det er en uddannelse uden særligt meget struktur eller krav når man først er kommet gennem nåleøjet. (Ingen tvivl om at der er mange dygtige studerende på DKDS dog. ) J Lidt af det jeg har skrevet i mine ansøgninger: Jeg finder det selv utroligt interessant at befinde mig i spændingsfeltet mellem arkitektur og design, jeg kan i det hele taget godt lide krydsfelter og tværfagligt arbejde fordi der ofte opstår dynamik og nerve når man bevæger sig udover grænserne. Mit afgangsprojekt placerede sig derfor et sted mellem minimal arkitektur og mobilt design. I mit studieforløb har jeg beskæftiget mig med projekter spændene fra den helt store landskabelige skala og ned til 1:1, samt grafik. Jeg har arbejdet i dybden med projekter hvor arkitektur og design møder mennesket. Jeg kommer rundt om arkitektfaget skalamæssigt og tænker i helheder. Med min arkitektbaggrund og designtilgang arbejder jeg der hvor design møder mennesket. Brugercentreret design er en af de metoder jeg bruger til at imødekomme brugeren og se på opgaven fra flere vinkler. Min tilgang til faget er en vekslen mellem det legende og visionære og det strukturerede og analytiske. Jeg arbejder godt med både konceptuelle skitser og detaljeløsninger på alt fra belysning til indretning af byrum. Alle steder hvor arkitektur møder mennesket. --------------------------------

En sammenlægning med Danmarks Designskole ville være tragisk, fordi det højst sandsynligt ville medføre at afd. 11, Arkitektur, Design og Industriel Form, ville forsvinde. Det ville være sørgeligt fordi vi bliver uddannet fra Arkitektskolen med nogle helt andre kompetencer end de studerende fra Danmarks Designskole. Vi har en grunduddannelse i arkitektur, hvilket gør at vores arbejde i lille skala tager udgangspunkt i en arkitektonisk helhed. På Danmarks Designskole er de kunsthåndværkere, og vi har uden tvivl brug for begge dele. Vi har brug for dem, der kan lave en kaffekande, men vi har også brug for os der kan overskue større arkitektoniske sammenhænge, og lave design der har noget at sige i en større kontekst. Vi er desuden skolet i at overskue komplicerede problemstillinger, og laver deraf ofte livsforbedrende projekter, der går ind og løser et reelt problem. Ud fra vores basisuddannelse i arkitektur ser vi altså tingene ud fra en større kontekst, hvorimod de på designskolen ser på tingene ud fra tingene selv. Desuden bygger vi på afd 11 vores undervisning på arven fra store danske møbelarkitekter, uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. Vi har altså historier og traditioner der går meget længere tilbage end Danmarks Designskole. En sammenlægning med Danmarks Designskole vil derfor højst sandsynligt medføre, at denne arv og tradition vil forsvinde, fordi Designskolen har en hel anden tilgangsvinkel til designfaget, og dermed nogle helt andre normer og traditioner. Desuden er vi stolte over at kunne kalde os arkitekter, for arkitektur går også ned i 1:1. Designere kan alle derimod kalde sig, og det dækker ikke godt nok over vores kompetencer. Det er derfor min opfattelse at hvis afdeling 11 forsvinder, så forsvinder en masse af de designkompetencer, der gør Danmark til et unikt designland, med den.