Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Optimering af produktionen i institutionskøkkener

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Optimering af produktionen i institutionskøkkener Nr. 46 861 Udviklet af: Lone Algayer Gert Petersen Ida Kamp Nyborg Uddannelsescenter Holstebro September 2011

1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK 46 861 Optimering af produktionen i institutionskøkkener hører til den fælles kompetencebeskrivelse 2778 Mad til grupper medvarierede behov for ernæring. FKB`en og uddannelses mål kan hentes på www.khru.dk under Efteruddannelse Handlingsorienterede mål Deltageren kan definere hvad kvalitet og kvalitetsparametre er i forbindelse med madproduktion i institutionskøkkener, samt redegøre for hvordan kvalitetssikring og arbejdsmiljø kan optimere køkkenets ydelser. Deltageren kan anvende LEAN principperne til at optimere køkkenets produktion samt redegøre for de metoder, der kan anvendes til kvalitetsudvikling i et produktionskøkken såsom DDKM og ISO22000. Deltageren kan anvende LEAN principperne i en madproduktion, der inddrager brugerindflydelse i den ugentlige kostplanlægning. Deltagerne kan, med udgangspunkt i egen arbejdsplads, konstruere hvordan Den Danske Kvalitetsmodel og Lean principperne kan anvendes til optimering af madproduktion. Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod medarbejdere (ikke faglærte og faglærte) beskæftiget med madproduktion og optimering af produktionen i institutionskøkkener. Sammenhæng til TAK Uddannelsesmålet relaterer til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren indenfor følgende TAK: TAK: Kvalitetsudvikling i institutionskøkkener Der stilles i stigende omfang krav til optimering af køkkenets ydelser i forbindelse med køkkeners dokumentation af kvaliteten i madproduktion og serviceydelser samt forbrug af ressourcer. Derfor er kravene til medarbejdernes kompetencer til at arbejde struktureret med optimering og kvalitetsudvikling stor. Det er nødvendigt, at medarbejderne har indsigt i de metoder for optimering af køkkenets produktion set i forhold til køkkenets anvendte kvalitetsparametre og kvalitetssikring. Medarbejderne har behov for kompetencer til at kunne optimere køkkenets ydelser i forbindelse med virksomhedens anvendelse af Den danske Kvalitetsmodel. TAK: Planlægning og produktion af hverdagsmad Det kræver indsigt i mange fagområder at kunne foretage en professionel planlægning og tilberedning af hverdagsmad, herunder viden om kvalitetssikringssystemer vedrørende madfremstilling, hygiejne (egenkontrol) og akkreditering mv. Hvad angår maden, skal køkkenets ydelser leve op til de ernæringsmæssige anbefalinger. TAK: Samarbejde, kommunikation og videndeling i institutionskøkkener Der stilles krav til medarbejderne kompetencer til samarbejde, kommunikation og videndeling i forbindelse med forandringsprocesserne og udvikling af kvaliteten af både produkter og ydelser. I den forbindelse stilles store krav til tværfagligt samarbejde, samarbejde med leverandører, brugere og pårørende med flere. Side 2 af 26

2. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen 1.dag 2. dag 3.dag Kl.8.00 15.25 Kl.8.00 15.25 Kl.8.00 15.25 Velkomst /præsentation Afstemning af forventninger Kvalitet - Kvalitetssikring Den Danske Kvalitetsmodel Arbejdsmiljø, Audit Grøn smiley, Mærkning f.eks Nøglehulsmærkning Opsamling fra dag 1 Information Aktiv lytning Hvorfor hører vi ikke altid efter hvad der bliver sagt Teamsamarbejde Team koordinator Principper i LEAN Anvendelse i køkkenet Konsekvenser Opgave: Hvad vil kursisterne arbejde med inden for Den Danske Kvalitetsmodel og LEAN Fremlægges i plenun Hvad du har arbejdet med Hvad du vil se på når du er tilbage i jobbet som du afslutter på 3. dagen, hvor Temaet er løbende forbedringer Siden sidst Hvad er du blevet klogere på siden dag 2 Værdistrøm spildformer - Løbende forbedringer Hvad bør være anderledes på din arbejdsplads Tænk og beskriv hvordan dine ændringsforslag skal indgå som rettelser Udefra kommende krav Hvad er kvalitet Fremtid: ISO 22000 fremtidens certificering Spørgsmål inden kursusstart Udsendes sammen med indkaldelsen Skemaet returneres senest 14 dage før kursusstart 1. Hvis jeres arbejdsplads anvender Den Danske Kvalitetsmodel, hvilke punkter arbejder I med? 2. Hvordan har du været involveret i arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel? 3. Er der elementer enten i LEAN eller Den Danske Kvalitetsmodel du/eller din arbejdsgiver vil have dig til at arbejde med på kurset? 4. Hvilke forventninger har du til kurset? Side 3 af 26

Overvejelser ved planlægningen: Ovenstående spørgsmål ses sendt ud til deltagerne inden kurset, så der er mulighed for at inddrage deltagernes kendskab i undervisningen. Når der tales om kvalitet og kvalitetssikring er det vigtigt at have kendskab til hvorledes kvaliteten sikres og at kursisterne har et anvendeligt redskab. Kvalitet er såvel en objektiv (f.eks. varens holdbarhed) som subjektiv holdning maden. Det er tænkt, at kursisterne skal skrive på en post it eller et stykke farvet karton, som sættes op på væggen og der laves en opsamling, for at vise forskelligheden i, hvad der menes med kvalitet. Der udleveres nogle råvarer, som kursisterne skal tilberede. Det er tænkt, at de skal arbejde sammen 2-3 personer i køkkenet. Derefter skal kursisterne blive enige om, hvilke af retterne har en god kvalitet. Det er meningen, at kursisterne får de opskrifter, som har opnået en god kvalitet. Med udgangspunkt i kursisternes forudsætninger gennemgås den danske kvalitetsmodel. Den danske kvalitetsmodel skal de selv arbejde med. De får et kort oplæg og nogle internet adresser udleveret. Derefter skal der laves en lille folder med de ting at kursisterne mener der vil være vigtige for dem at huske. Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. DDKM bygger på akkreditering. Det er et system, der skaber løbende læring og kvalitetsudvikling. Der kan være kursister, som ikke er på sygehuse eller plejehjem, hvor man anvender DDKM. De skal i stedet diskutere, hvad der vil være godt for dem at tage med hjem, for at sikre en god kvalitet i deres køkken. Det er vigtigt at få fremhævet, hvilke positive ting der kan komme ud af sådan et arbejde. Side 4 af 26

Dag 1. Ca. min Emner 15 min. Præsentation forventnings afstemning 1.45 t. Hvad er kvalitet for dig? Post it Et kort svar på en post it, hvad er kvalitet Formål: At vise hvor forskellig opfattelse vi har af kvalitet Hvordan defineres kvalitet? 3,3 t. Den Danske Kvalitetsmodel omkring produktion I grupper I har 90 min. til at indsamle viden om Den Danske Kvalitetsmodel og hvordan den vil få indflydelse i det daglige arbejde 60 min. til fremstilling af folder Resultatet indskrives i en mini folder En A4 side foldet til A5 1 t. Arbejdsmiljø Grøn smiley Indhold i arbejdsmiljø lovgivningen Hvorfor APV, hvordan hænger det sammen med den danske kvalitetsmodel. Smiley ordningen hvad fortæller den Diskuter og definere et godt arbejdsmiljø. 30 min. Nøglehulsmærkning Hvad er nøglehulsmærket og hvad fortæller det? 10 min. Opsummering af dagen Med udgangspunkt i arbejdsmiljø loven. De vigtigste punkter gennemgås på interaktiv tavle, hvor det fremhæves med indretning af arbejdsplads og det psykiske arbejdsmiljø, samt en snak om APV og hvordan den anvendes i hverdagen. Hvad fortæller nøglehulsmærket? - og hvordan kan det bruges i relation til Den Danske Kvalitetsmodel? Kursisterne skal i grupper diskutere, hvordan det anvendes i dagligdagen og om det kan anvendes mere konstruktivt. Side 5 af 26

Dag 2: Ca. min emner 2 t. Information Aktiv lytning Hvorfor hører vi ikke altid, hvad der bliver sagt? Hvad skal der til for at være aktiv lytter? Teamsamarbejde Team koordinator Hvad kræves for et godt teamarbejde i køkkenet 5,4 t. LEAN og storkøkkener Generelt At se på alt der ikke giver værditilvækst Lean = miljørigtig sikkerhed service. Introduktion til Lean 5 S model + opgave s. 21 Opsamling Kursisterne skal lave en opsummering fra dagen før, hvad var det bedste ved dagen i går? Der skal være et kort oplæg om aktiv lytning, hvad kræves der af den person der lytter, og hvad vil det sige at være aktiv lytter. Derefter skal de lave en selv evaluering af, hvordan de tror, de selv er som aktiv lytter (opgave). De vil også komme ind omkring, hvad der skal til for at team arbejdet fungere godt. Lean hvad er det, samt hvad kan det bruges til i køkkenet. Der laves et oplæg, for at sikre kursisterne en fælles forståelse og give dem et indblik i, hvad Lean går ud på. Der skal være oplæg og små opgaver relateret til Lean resten af dagen. Dagen slutter af med, hvad kursisterne kunne tænke sig at studere i forhold til egen praksis. Det vil være godt at de medbringer et billede til næste gang, som der kan arbejdes videre med Side 6 af 26

Dag 3: Ca. min 3,5t. Emner Siden sidst: Hvad har de kunne bruge af de emner der blev gennemgået sidste gang Løbende forbedringer Arbejde med Lean i forhold til egen praksis Hvordan ser det ud med 5S på din arbejdsplads? 3,5 t Gå på nettet og brug spørgeteknikken 5 gange hvorfor Fremtid: ISO 22000 fremtidens certificering Er ISO 22000 fremtidens certificering? 30 min. evaluering Opsamling siden sidst. De emner der blev arbejdet med sidste gang kan det bruges? Hvilke aha oplevelser har kursisterne haft siden sidst? Afhængig af kursisternes viden om Lean og omsætning til praksis. Hvis de har en forståelse for det, så vil vi evt. komme mere ind på Kaizen og spaghettidiagram og relatere til egen arbejdsopgaver. I plenum tales der om værditilvækst - hvad er det, der tilfører produktet/processen en værdi? Kursisterne skal have et kendskab til værditilvækst, så de selv kan arbejde videre med det i relateret til egen praksis. Hvad er vigtigt at bevare i køkkenet og hvad vil være godt at skille sig af med? Kursisterne skal selv arbejde med de syv spildformer(lean), der vil være et meget kort oplæg om, hvad det går ud på, og hvordan de skal arbejde med det på holdet. De skal arbejde sammen i grupper og have en dialog om, hvad der er spild i egen praksis. Der bør komme mange gode diskussioner ud af, hvornår er noget spild eller hvornår det giver en værditilvækst? Kursisterne skal gerne blive bevidste om, hvilke arbejdsopgaver/processer, der er rentable og hvilke, der fremover skal undlades. Der sker hele tiden nye tiltag, det kan være politisk, det kan være krav fra kunderne eller der kommer en ny /revideret lovgivning om hygiejne. Det kræver at kursisterne er klar over, hvordan de tilegner sig ny viden og følger med i de tendenser, der er i samfundet. De skal stifte bekendtskab med forskellige søge maskiner eller internet adresser, hvor de kan søge nyeste viden eller modtage nyhedsbreve. De skal ind på www.dansk stanard.dk /www.bureuveritas.dk og finde materiale om Iso 22000 fødevare sikkerhed, og finde ud af, hvad det går ud på (opgave). Dagen afsluttes med at kursisterne laver en problemformulering, som de vil hjem og arbejde med, så det de har lært på kurset bliver anvendeligt, frem for at det kun bliver indkapslet læring. Side 7 af 26

3. Afholdelsesformer Kurset kan tilrettelægges som en vekselvirkning mellem teori, cases, gruppeopgaver, diskussion og erfaringsudveksling. 3,0 dage fordelt som 2 + 1 kursusdage (split) mindst 4 uger mellem første og andet modul Vi anbefaler at der skal være ca. 4 uger mellem de første 2 dage og den sidste, for det er vores tanke, at opfordre kursisterne til at afprøve tingene, så vi sikre at det er brugbart det de lærer. 4. Litteratur og nyttige links Den Danske Kvalitetsmodel Den Nye LEAN Værktøjskasse ISBN 87-990316-0-4 Lisbeth Kern-Hansen, Randi Jepsen og Søren Hald Lund Lærebog i arbejdsmiljø, Udgivelsesår: 201Udgave: 1, Isbn: 9788762809949 Kort om Lean - en praktisk introduktion, Udgivelsesår 2007. ISBN NR 978-87-92244-00-0. Karina Kyhn Andersen, Kulinarisk sensorik, Isbn:978-87-7881-990-1 Erichsen Leif, Kvalitet, Isbn 978-87-7881-198-1 Christensen Lene, Skovsby Kirsten, Sørensen Solveig - Produktionsformer og kvalitetsudvikling 2udgave, 2000, Isbn 978-87-7881-234-6 Links: www.ikas.dk Den Danske kvalitetsmodel www.foedevarestyrelsen.dk - Hygiejneforordning nr. 852 www.foedevarestyrelsen.dk -Bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne nr. 123 www.alectia.com, hjemmeside om arbejdsmiljø www.arbejdsmiljobutikken.dk www.retsinformation.dk, Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø; LBK nr 1072 af 07/09/2010 http://arbejdstilsynet.dk/da/ - arbejdspladsvurdering www.ds.dk fødevaresikkerhed ISO 22000 www.bureauveritas.dk ISO 22000 føevaresikkerhed Side 8 af 26

Opgave om kvalitet. Bilag 1 Nævn 5-10 ting i køkkenet, som der kan laves en kvalitetssikring på. Vælg et emne/område i køkkenet, som du skal beskrive, hvad du vil gøre for at kvalitetssikre. Redegør for de 6 kvalitetstrin og giv eksempel. Hvad er forskellen på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling? Opgave om arbejdsmiljø. Nævn de 5 punkter i arbejdsmiljø loven, du syntes der er vigtigst for dig. Hvad er en apv? og hvad kan du bruge den til? Hvilke elementer indgår under det psykiske arbejdsmiljø? Beskriv hvad du mener der kendetegner et godt arbejdsmiljø. Side 9 af 26

Prøv dine evner til at lytte Bilag 2 Du kan afprøve og udvikle dine evner til at lytte ved at være opmærksom på Følgende, når der tales til dig: 1. Lægger du det, som du er i gang med væk og holder op med at tænke på det? 2. Ser du på den, der taler? 3. Udelukker du ting, der forstyrrer? 4. Tænker du over, hvad hun siger? 5. Prøver du at finde ud af, hvad hun mener? 6. Lader du hende afslutte, hvad hun prøver på at sige? 7. Prøver du at finde ud af, hvorfor hun siger det, hun siger? 8. Hvis hun tøver, prøver du så at opmuntre hende til at fortsætte? 9. Prøver du at gentage med andre ord, det hun har sagt? og spørger du, om du har forstået det rigtigt? 10. Venter du med at vurdere, hvad hun har sagt, indtil hun er færdig? 11. Lytter du ligegyldigt til, hvordan hun siger det, og hvilke ord, hun bruger? 12. Lytter du, når du tror, du ved, hvad hun vil sige? 13. Udspørger du hende, for at få hende til at forklare sine tanker mere udførligt? Side 10 af 26

Lytning er en bevidst handling, som blandt andet vanskeliggøres af følgende forhold: - Det danske sprog har mange ord, som bruges i forskellige betydninger. F.eks. du er vel nok fin, kan være ment ironisk. - Ofte indleder vi en samtale med et neutralt emne, som ikke har noget med den egentlige sag at gøre. - Det, der siges, ligger måske over fatteevne, f.eks. en eller anden Indviklet teori. - Forstyrrende ting, f.eks. maskinstøj eller andre, der taler, kan hindre opfattelsen. - Selv om man lytter koncentreret, så er det ikke sikkert, man opfatter det, der er sagt, rigtigt. Mange ord siges og skrives ens, men har forskellig betydning. - Alle mennesker har en række fordomme og normer, der virker som et filter for det, der siges. Disse fordomme og normer kan gøre, at man er forudindtaget over for den, der taler. - Vor evne til at tænke er fire gange så hurtig som evnen til at tale. Derfor har man en tendens til at drage slutninger, inden den der taler har talt færdig. - Vi har lært gennem vor opvækst, at det er en god evne at kunne tale. Derfor forsøger man at overdænge andre med en talestrøm i stedet for at lytte. Evnen til at tale giver indflydelse og magt, men ikke indsigt og forståelse for andres meninger. Side 11 af 26

Hvordan forbereder man sin evne til at lytte? - Vær aldrig forudindtaget mod den, der taler. - Drag aldrig forhastede slutninger. - Planlæg ikke dit svar samtidig med at du lytter. - Hold dine egne meninger og problemer på afstand. - Vær koncentreret og lyt efter de væsentlige ting. Bilag 3 - Bemærk måden den talende udtrykker sig på - tonefaldet, ansigtsudtryk, håndbevægelser og lignende. Opgave: Aktiv lytning 1. Hvordan vil du beskrive dig selv, som lytter, på jobbet? 2. Hvordan vil du beskrive dig selv, som lytter, derhjemme? 3. Tænk på den bedste lytter du kender. Hvad er karakteristiske træk ved ham/hende? Hvilken konklusion kan du drage af dine svar? Hvad gør en god lytter? Bliv en bedre lytter Personlige overvejelser: Styrken jeg har som lytter, er: Nogle ting, jeg gør, der ofte kommer i vejen for aktiv lytning: For at blive en bedre lytter, er jeg nødt til at: - Og holde op med og gøre: Side 12 af 26

Team For at et team skal fungere optimalt, så skal der være nogle grundregler. Bilag 4 Disse skal omhandle: Rammerne - de organisatoriske rammer omkring teamet. Hvad er teamets beføjelser? - og i hvilke sammenhæng? Retningen hvad er teamets mål? hvordan og hvornår vil teamet komme i mål? Rollerne - fordelingen af opgaverne, som skal etableres og udføres i teamet Reglerne - teamets grundregler Relationerne - de indbyrdes relationer og den kommunikation, teamet ønsker at have indbyrdes Opgave: 2 køkkengrupper Ud fra de 5 ovenstående team-emner, skal I for hvert emne finde de 3 vigtigste ting, der skal være opfyldt for at et team fungere optimalt. Forklar vigtigheden i jeres punkter, og sammenhængen mellem punkterne Skrives på flipover-ark Fremlægges i plenum Side 13 af 26

Lean Det vi gør i Lean produktion er at få en proces til kun at lave det, som den næste proces - har brug for når den har brug for det. Vi forsøger, at sammenkæde alle processer fra slutbruger til råmaterialer i et flow med kortest mulig gennemløbstid, bedste kvalitet og laveste omkostninger. Betingelser for at nå målet 1. Det kræver en synlig ledelse, der går i spidsen for projektet 2. Det skal være acceptabelt at bruge tid på processen, og der skal være tid til det 3. Det kræver åbenhed og ærlighed fra alle sider 4. Det kræver synlige og målbare resultater 5. Det kræver rapportering af fremdrift i det løbende projektarbejde til alle medarbejdere 6. Det kræver, at processen ikke går i stå. Gennemførelsen kan sammenlignes med at køre på cykel, hvis fremdriften standser, vælter vi 7. Det kræver, at alle deltager aktivt 8. Det kræver korpsånd og virksomhedskultur Side 14 af 26

Der er flere muligheder for opstart af LEAN: Lav en værdistrøm og arbejd ud fra den En værdistrøm giver et billede af, hvordan flowet er En væsentlig måde og opdage spild på Lean Thinking De fem trin: 1. Identificer værdien for kunden 2. Kortlægge værdistrømmen og reducer ikke værdi skabende aktiviteter 3. Skab flow i værdistrømmen 4. Indfør træk (Pull) 5. Stræb efter det perfekte TIMWOOD (de syvspildformer) T Transport I Lager (inventory) M Bevægelse (movements) W Vente(wailting) O Overproduktion O overforædling (gøre mere ud af det end højest nødvendig) D Defekter Eller tag enkelte elementer fra LEAN og brug dem Dette vil typisk være 5 S 5 S: Sorter skelne væsentligt fra uvæsentlig System i tingene skab en plads til alt Sæt alt på plads Skur og skrub Skinnende rent Systematisk rengøring Standardiser skab sammenhæng Selv disciplin Standarder må overholdes eller forbedres Side 15 af 26

5S er den grundlæggende husholdnings disciplin for Lean, kvalitet og sikkerhed. Det er lige relevant i kontoret og i køkner på lagre osv. Alle arbejder bedre og føler sig bedre tilpas i et ryddeligt lokale. Men det handler i høj grad også om at ændre måden, vi tænker på fra en holdning om at `jeg arbejder på en beskidt fabrik til jeg arbejder i et fremstillings-laboratorium. Et team bør udføre de følgende trin med deres team leder. Sorter Smid alt det ud, som ikke bliver brugt. Det første trin her er bogstaveligt talt at KLASSIFICERE alting efter frekvens. Det er en god ide at gøre det sammen med teamet og gennemgå hver ting systematisk. Hvis en ting bruges hver dag har vi så det rigtige antal til rådighed? Hvis det er noget, som bruges ugentligt, kan det så bringes ud til os hver uge? Hvis det er noget, som bruges månedlig, er det så bedre at placere det på et lager? Hvis det aldrig bruges, eller man er i tvivl, så sæt en rød seddel på det eller smid det ud. En rød seddel er i dette tilfælde et skilt med datoen; hvis genstanden ikke bliver brugt inden for en fastsat dato, bør den smides ud, genanvendes eller sættes på auktion. Sorteringstrinnet bør foretages jævnligt f.eks. en gang hver halve år, men som en tilbagevendende aktivitet ikke en relancering af 5S Sæt i orden Placer det, som bliver brugt på det mest hensigtsmæssige sted. Der skal være en fast plads til alting (f.eks. ved hjælp af omrids, tegninger, foto, lager markeringer, værktøjer og udstyr på vogne i den rigtige arbejdshøjde og med farver, som matcher det værktøj, de hører til). Personlige værktøjskasser frarådes fordi det værktøj, som hører til arbejdet, bør have en standard placering. Standarden er Tand kirurgi. Hvorfor? Fordi alle kan relatere til den høje standard, som findes der og til konsekvensen af fejl. Gå efter et niveau - hvilket betyder at forme værktøj og dele skal holdes i samme højde som arbejdet udføres i, for at minimere behovet for at bøje sig ned efter noget. Gentag sæt i orden hver gang der sker en ændring i produkter eller dele. Brug et spaghetti diagram til analyse. Ergonomiske principper bør spille en rolle i, hvor ting placeret, og en ergonomisk revision kan muligvis hjælpe med indretningen Skur Fortsæt det gode arbejde. Det inkluderer en løbende fysisk oprydning og visuel skuring, som indebærer at medarbejdere altid er opmærksomme på ting, der ikke er på plads og prøve at rette op på fejlen med det samme. Nogle firmaer arbejder med en 5 minutters rutine, som indebærer, at medarbejderne udvikler en 5 minutters rengøringsrutine for hver dag i ugen, sådan at når ugen er gået, er alting blevet foretaget det nødvendige antal gange. Udpeg præcis hvem der er ansvarlig for hvad og hvad standarden er. For at dette trin kan gennemføres, er det nødvendigt, at der er passende rengøringsmateriale placeret på passende steder og at det bliver udskiftet med jævne mellemrum. Til rutinerengøringen kan der være skema, hvor medarbejderne noterer, at de har gennemført deres opgave. At gøre rent og checke betyder, at disse to ting er integreret. Man gør ikke bare rent, men checker samtidig for enhver unormal ting og de bagvedliggende årsager. Side 16 af 26

Standardiser Det er først nu det bliver muligt at indføre standard arbejde. Det er det virkelige resultat af 5S. Men det er også vigtigt at fastholde 5S standarderne. Derfor skal der også udarbejdes standarder for de første 3 S er. Fastlæg standarder for god orden og hvem gør hvad, hvor tit og hvor meget. Oprydnings- og rengøringsplan, samt ordensresultater synlig gøres Selvdisciplin Det kræver opfølgning at fastholde engagementet og resultater. Derfor udarbejdes et vurderingsskema til området, og der nedsættes en ordensgruppe, som ved hjælp at audits og synliggørelse af ordenskvaliteten i afdelingerne holder processen i gang. Ordensgruppen består af repræsentanter fra alle virksomhedens afdelinger og fungerer som ildsjæl i området. Gruppen skal have stor ledelsesopbakning. Husk, at hovedårsagen til at bruge 5 S er standard arbejde Side 17 af 26

1. S Sortere Bilag 5 Skelne væsentligt fra uvæsentligt Skelne mellem hvad der er nødvendigt, og hvad der er unødvendigt Behold det nødvendige. Fjern det unødvendige. Find en anden lagerplads for værktøj, dele, emner, udstyr o. lign., som er nødvendigt, men som ikke bruges jævnligt. Find en metode til at forhindre ophobninger af alt unødvendigt. Opgave 1.1 I skal tage billeder af jeres arbejdsplads, for at kunne se før og efter 5S er blevet udført. Opgave1. 2 Operation mærkning Sorter alt væsentligt fra uvæsentligt på arbejdspladsen. Du skal farvemærke vare, papir, materialer, udstyr og værktøjer, det vil sige alt på jeres arbejdsplads. Du skal dele det i 3 kategorier: Grøn-emne som bruges hyppigt (dagligt) på arbejdspladsen Gul-emne som ikke bruges hyppigt (ugentligt eller månedligt), men som heller ikke skal smides ud Rød-emne som ikke bruges og som skal smides ud Alle gule og røde dele placeres i en stor bunke og der tages endelig stilling til ekstern placering eller udsmidning. I levnedsmiddelproduktionen kan mærkningen ske på foto af hensyn til hygiejne. Opgave 1.3 Registrer mængde af materiale som du har smidt ud (røde) i kg. Mængde (i meter) reol som er tomme Antal varenumre returneret til lager (gule) Side 18 af 26

2S System i tingene Skabe en plads til alt. Sæt alt på plads. Opgave 2.1 Du skal lave et spaghettidiagram over din arbejdsplads, lav først en skitse over din arbejdsplads som den ser ud nu, tag udgangspunkt i en arbejdsproces, tegn så streger på skitsen over, hvordan du udføre en arbejdsproces. Opgave 2.2 Lav en plan hvor du skal: Beslut en placering af alle nødvendige emner (alle grønne mærker). Der skal være en fast plads til alting, så man tydelig kan se, når der mangler noget Fastlæg, hvor mange emner der skal være af hver på pladsen Beslut en placering af alle nødvendige emner (alle gule mærker). Hvilket lager står de på, og hvor på lageret? Markér arealer, arbejdspladser osv. Sikrer overholdelse ved at anvende almindeligt standardiseret udstyr. Ergonomiske principper bør spille en rolle i, hvor ting placeres. Når I er færdige med jeres plan, skal I hjælpe hinanden i grupper med at se på hinandens skitser om det kan laves bedre. Side 19 af 26

3S Systematisk rengøring Skur og skrub Skinnende rent Fjern støv, snavs, affald og andre fremmede materialer, for at opnå en ren arbejdsplads. Hold arbejdspladsen pænt. Brug rengøring som en form for inspektion. Rengøring fremhæver unormale forhold og korrigerer for afvigelser. Indbyg rengøring i alle vedligeholdelsesaktiviteter. Rengøring øger værdien af udstyret og stoltheden i afdelingen. Opgave 3.1 Lav en standard 1 vedrørende rengøring i området: fastlæggelse af rengøringsintervaller rengøringsmidler fokuspunkter i områdets rengøring 1 En standard bør som minimum indeholde følgende punkter: 1. Titel /hvad standarden omhandler 2. Beskrivelse af aktiviteten 3. Hvem er ansvarlig for standarden (ikke nødvendigvis den som skal udføre arbejdet) 4. Registrering (af at aktiviteten er foretaget og hvornår) Side 20 af 26

4S Standardiser Skab sammenhæng Opgave 4.1 Udarbejd en standard (bedste praksis) for, hvordan I vil sikre, at det fortsat er de væsentlige varer, udstyr og værkstøjer, der befinder sig i området. Tænk Den Danske Kvalitetsmodel ind i arbejdet med 5S Opgave 4.2 Lav en standard som sikrer at alle varer, og alt udstyr i det daglige befinder sig på deres fastlagte pladser. 5S Selvdisciplin Standarder skal overholdes og forbedres Opgave 5.1 Udarbejd en standard til sikring af at alle punkter i 5S programmet fortsat holdes i vinden - at der ikke slækkes på overholdelse af kravene. Hvilke skal sikre at der laves forbedringer i 5S? Side 21 af 26

Kort info om LEAN elementer Løbende forbedringer Hvad skaber værdi tilvækst på din arbejdsplads? Elementer som skal bevares. Brug de 7 spildformer i dit arbejde med løbende forbedringer. Du skal nu finde spild på din arbejdsplads, som beskrives og komme med løsningsforslag til Side 22 af 26

Side 23 af 26

Side 24 af 26

Side 25 af 26

Opgave - krav til fødevaresikkerhed Bilag 6 Hvilke udefra kommende krav, kan der komme, som berører jeres arbejde? Hvordan vil det påvirke jeres hverdag? Hvor findes der oplysninger, hvad nyt der er på vej f.eks. nye krav og nye standarder osv. Kunne ISO 22000 være et af fremtidens certificeringsværktøjer værktøjer Gruppeopgave: fremlægges i plenum Fremtidens certificering ISO 22000 (www.bureauveritas.dk - fødevaresikkerhed) Kravet til fødevaresikkerhed vokser. Forbrugere og myndigheder stiller i stigende grad krav om, at de fødevarer, som vi alle spiser, skal være af høj kvalitet og med en høj sikkerhed. Opstår der problemer, skal fejlkilden hurtigt findes og udbedres. Kravene er i første omgang primært rettet mod detailhandlen, men derfra spreder de sig gennem hele fødevarekæden til forædlingsindustrien, primærproducenter og transportører. Med ISO 22000 har hele fødevarekæden fået en fælles standard, som kan anvendes på tværs af brancher og landegrænser. En standard, der med fokus på kommunikation og ledelsens ansvar, betyder maksimal sikkerhed til minimale systemomkostninger. Gennem en fælles terminologi effektiviseres kommunikationen både internt mellem virksomhedens afdelinger og eksternt til kunder og leverandører, og fejlrisici minimeres. Med en standard, der har et globalt afsæt og en branchemæssig fleksibilitet, øges potentiale for en effektiv fødevaresikkerhed i hele fødevarekæden. Fordele ved en ISO 22000-certificering Opbygges tillid til produkter og virksomhed. Dokumenteres virksomhedens styringssystemer opbygget efter de internationalt anerkendte HACCP-principper. Sikres sporbarhed et skridt frem og et tilbage i fødevarekæden. Sikres stor grad af gennemsigtighed og forbedret kundeanseelse. Øges effektiviteten gennem opbygning af logiske styringssystemer, forbedrede processer og minimering af fejlproduktion. Opnår virksomheden et ledelsessystem, der er kendt og anerkendt i de fleste fødevarerelaterede brancher i mere end 40 lande. Styret systemudvikling og minimering af parallelle systemer. Spagetti diagram Opgave: Tegn en skitse over jeres arbejdsplads i helikopterperspektiv, hvor man kan se, hvordan der transporteres produkter rundt. Brug farver til at vise de forskellige ting, der transporteres rundt. Er der et forslag til forenkling af jeres arbejdsplads? Bog ISBN 87-990316-0-4, Den nye LEAN værktøjskasse, Se fra side 88 til side 89 Side 26 af 26