Læseprofil for Ulsted Skole

Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole

En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for indskolingen på Ulsted Skole... 6 Handleplan for mellemtrinnet på Ulsted Skole... 7 Faglig læsning... 8 Eleverne skal:... 9 Læsebånd... 10 Målet med læsebånd... 10 Pædagogisk Læringscenter... 11 Det æstetiske indbydende, og inspirerende miljø... 11 Læsefremmende aktiviteter i DUS... 12 Særlige indsatsområder på Ulsted Skole... 12 Læseløft... 12 Mål for læseløftet... 12 Baggrund... 12 Læseløftforløb:... 13 Indflydelse på skolens læseundervisning... 14 Evaluering af læseløft... 14 VAKS (Vælg AfKodningsStrategi)... 14 Mål for VAKS... 15 Strukturen i VAKS... 15 Evaluering af VAKS... 15 Kompenserende IT.... 15 Samlet oversigt over læseevalueringen... 16 2

En morgen med læsning på Ulsted Skole Det er morgen og klokken er 8.05. Det lille ring lyder og børn og voksne er på vej mod klasserne. Fem minutter senere ringer klokken igen og alle starter på dagens læsebånd. I 0. klasse har de igen besøg af 5. klasse, hvor de læser med deres læsemakker. Der læses eventyr og man ser de små elever kigge beundrende op på deres store makker, som gør sig meget umage for at læse højt. I 2. klasse sidder de med deres utrolige regnehistorier. Der læses, tænkes, læses og noteres og en gang imellem kan man se, at en elev har fundet løsningen og der breder sig et smil over ansigtet. I 3. klasse lytter de til en engelsk lydbog og 4. klasse sidder med deres individuelle læsebøger. 6. klasse læser på replikker til deres skuespil og imens sidder lærere og giver ekstra læsetræning til elever med læsevanskeligheder. Efter 20 minutter slutter læsebåndet og dagens program skal i gang. 3

Et balanceret læsesyn På Ulsted Skole er vi inspireret af de senere års læseforskning fra hele verden. Selv om læseforskerne fortsat er noget uenige om, hvordan børn bedst lærer at læse, er der en fremvoksende enighed om at udvikle et balanceret syn på læsning, dvs. at der lægges vægt på at eleverne lærer sig at læse ved at træne deres afkodningsfærdigheder (bogstavernes navn, form og lyd, læse på linjen) og deres læseforståelse (at kunne læse mellem linjerne og bagom linjerne). Helt afgørende er det også, at eleverne bliver motiveret for at lære at læse, og at de oplever at mestre det at læse. Eleverne skal gerne opleve at være i en positiv læsespiral. Nedenstående model (Ehris læseudviklingsmodel, 1995) fortæller i stikordsform, hvad vi på Ulsted Skole forstår ved et balanceret læsesyn. Den interaktive læsemodel beskriver alle de områder der er nødvendige at arbejde med for at opnå en god læsefærdighed. Vi arbejder målrettet med at fremme følgende hos eleverne, når de skal lære at læse: Viden om verden Viden om sprog: syntaks semantik pragmatik Metabevidsthed Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst Bogstav-lyd kendskab Ordkendskab: Ordbilleder Ordforråd 4

Bogstav/lydkendskab (grafem- fonemkendskab) har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Ordkendskab dækker både de ord læseren har lagret i sin hukommelse samt de parate ordbilleder, han har. En læser med et stort ordforråd, får et meget større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse for tekst hjælper læseren til at sætte tekster i relation til tidligere læste tekster. Metabevidsthed er læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser. Det er bevidsthed om, hvornår man forstår, det man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. Viden om verden dækker den forståelse læseren har af sin omverden. Viden om sprog indbefatter læserens kendskab til tekstens opbygning (syntaks), tekstens indholdsmæssige betydning (semantik) samt enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de forekommer i (pragmatik). Viden om tekster hjælper læseren til at kunne gennemskue teksttypen. Dette har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Fælles for indskoling og mellemtrinnet er en koncentreret opmærksomhed på at arbejde med elevernes viden om verden samt deres ordkendskab. Specielt for indskolingens elever er der en særlig opmærksomhed rettet mod bogstav-lyd-kendskabet, imens mellemtrinnets elever har særligt fokus på genrelæsning og faglig læsning. Mere konkret kan man i det efterfølgende se handlingsplanerne for henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet og dermed få et godt indblik i vores daglige arbejde med at fremme elevernes læsning. 5

Mål for læseindsats At børn og unge får de bedste muligheder for sprog- og læseudvikling. At give alle elever en god læsestart, hvor der på grundlag af elevernes potentialer udvikles brugbare læsestrategier, der kan bygges videre på i den fremtidige læseudvikling. At undgå at eleverne indlærer fejlstrategier. At give eleverne lyst til at skrive og læse. At styrke elevernes selvtillid. At børn og unge har adgang til læringsmåder og -midler, der er i overensstemmelse med deres forskellige forudsætninger og omstændigheder. At sætte eleverne i stand til at udnytte IT hjælpemidler i deres læsning. Børn og unge lærer at læse og udvikler til stadighed læsefærdighed og forståelse, som midler til oplevelse af sprog og tilegnelse af viden. AT udvide børnenes ordforråd, begrebsdannelse og generel udvikling af sproglig bevidsthed At give børnene almen viden og erfaring om verden At børnene oparbejder og opretholder læselyst og gode læsevaner. Et velfungerende pædagogisk læringscenter At sprog- og læseforudsætninger er i fokus i samarbejdet mellem daginstitution og indskoling. At sprog- og læseforudsætninger er i fokus i samarbejdet samarbejde mellem 6. klasse og Hou og Hals Handleplan for indskolingen på Ulsted Skole Vi har i mange år arbejdet målrettet med læsning på Ulsted Skole. Vi uddeler 3 læsepjecer (se bilag), hvoraf den 1. inddrager forældrene et år før starten af 0. klasse. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed, legeskrivning og bogstavarbejde i 0. klasse. Der er 2 forebyggende specialundervisningstimer i børnehaveklassen. Disse bruges til at give udsatte elever de nødvendige kompetencer, for at kunne fungere i 1. klasse. 6

Den øgede fokus på læsning i børnehaveklassen og læsning i samfundet i det hele taget har medført, at der er meget stor forskel på hvad børnene kan, når de begynder i 1. klasse. Nogle børn er godt i gang med læseprocessen, mens andre kun kender få bogstaver. I 1. klasse begynder den egentlige læseundervisning. Eleverne lærer bogstaverne i fællesskab. (Dansk i første, Gyldendal) Det er almindeligt både i 1. og 2. klasse, at børnene har fælles læselektie for i denne bog. Vi har opbygget en stor samling af lette bøger, der bruges til frilæsning, til daglig læsning i klassen og til læselektie. Der har været anvendt forebyggende specialundervisningstimer i 1. og 2. klasse, som støttetimer i klassen og som individuel undervisning. Der arbejdes bevist med flere læsemetoder som indgang til læsning, for vi tror, det er vigtigt, at alle elever får mulighed for at benytte sig af så mange læsestrategier som muligt. Handleplan for mellemtrinnet på Ulsted Skole Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. Læsningen handler om at forstå det læste, ikke kun hvad der står på linjen, men også hvad der står mellem linjerne. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Der arbejdes meget med læseforståelses strategier, og eleverne lærer forskellige læseteknikker at kende, da der præsenteres mange forskellige tekstgenrer. Den faglige læsning indgår også som en naturlig del i undervisningen. Desuden vil bl.a. meddigtning, miljøbeskrivelse, synsvinkel, 7

sproglige virkemidler, komposition, referat og boganmeldelse også være i fokus. På mellemtrinnet er det fortsat meget vigtigt at motivere alle elever til at læse forskelligt litteratur. Til den individuelle læsning er der mulighed for at låne bøger på PMC, som klassen besøger én gang ugentligt. Alle elever skal have lige mulighed for at kunne deltage i undervisningen, derfor erkompenserende IT på mellemtrinnet også et vigtigt tilbud til læsesvage elever. Faglig læsning Det er dansklærerens opgave at lære eleverne at knække koden, men det er alle læreres opgave at lære eleverne at læse og forstå fagtekster i deres fag. Eleverne skal arbejde med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse for at lære. I den seneste revision af Fælles Mål for fagene er arbejdet med faglig læsning ændret, således at der ikke længere er tale om et danskfagligt arbejde alene. Hvert enkelt fag er nu er forpligtet på denne dimension af undervisningen i læsning. Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden flere nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. En af vor tids vigtige læsefærdigheder er at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og med et bestemt formål. At udvikle elevernes faglige læsning er et fælles-anliggende for hele lærerteamet. 8

Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Man må især være opmærksom på, at den fagfaglige læsning kræver en speciel indføring. F.eks. ved at nye begreber præsenteres inden læsningen, så det ikke er forståelse af disse, der blokerer for elevens tilegnelse af fagligt stof. I dansk lægges grundlaget for, at eleverne udstyres med faglige læsestrategier. Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsefærdigheder er altså et fællesanliggende for hele lærerteamet, hvorfor dette emne ofte skal være på dagsordenen til klasseteam- og afdelingsteammøder. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Faglærerne beskriver i deres årsplaner, hvordan de vil gribe det an i netop deres fag. Eleverne skal: kunne foretage en grundig vurdering af de læste informationer opnå kildekritisk bevidsthed kunne foretage sortering og valg af de læste informationer ud fra opgaver og mål kende regler for korrekt citering og referering af kilder Strategier til forståelse af den faglige tekst Ordbog/ordkort Egenproduktion af ordbog/betydnings kort til forklaring af ord, begreber og fagudtryk. Forforståelse Her kan arbejdes med mindmap samt begrebskort. Notatteknik Kolonnenotater (hvornår hvad) Billednotater (Kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil) Sammensatte ord Del ordene op i mindre stykker, sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Understregning Understregning af betydningsbærend e ord/nøgleord 9

Læsebånd På Ulsted Skole har vi i skoleåret 2011/12 indført læsebånd. Læsebånd er en 20-minutters periode i tidsrummet fra 8.10 8.30 hver dag, hvor alle elever på Ulsted Skole arbejder med læseudviklende aktiviteter, f.eks. højtlæsning, dialogisk læsning, selvstændig læsning af skøn- og faglitteratur, læseforståelsesstrategier, studieteknik, ordforråd, læsehastighed osv. Der skal læses i alle fag. Læsemetoderne vil variere afhængigt af det faglige fokus. Lærerne samarbejder med børnene om at finde relevant og passende læsestof. Det er meget vigtigt at være en god læser for at kunne tilegne sig ny viden i alle fag Læseevnen har stor indflydelse på, hvordan man klarer sig i et moderne samfund Mange børn får ikke læst tilstrækkeligt i skolen og hjemme Målet med læsebånd Målet med læsebånd er: At give eleverne gode læsevaner At styrke elevernes læselyst At eleverne opdager at læsning kan give gode oplevelser og viden At styrke elvernes læsekompetencer At skabe tid til fordybelse i læsning At fokusere på både skøn- og faglitterære bøger 10

Pædagogisk Læringscenter Pædagogisk mediecenter er skolens centrum når der skal findes litteratur, arbejdes med IT, holdes oplæg mm. Alle elever har adgang til PLC og har selv mulighed for at låne nyt materiale. Det er ligeledes på PLC at de fleste af skolens stationære computere findes. Tanken er, at PMC skal være et sted med liv og et sted, hvor eleverne har lyst til at være. PLC skal motivere eleverne til at læse mere ved: højtlæsning at sammensætte frilæsningskasser og emnekasser at lave udstillinger, der vækker elevernes nysgerrighed og læselyst at gennemføre små læsekonkurrencer præsentere nye bøger at være et rart sted med plads til læsning og fordybelse Det æstetiske indbydende, og inspirerende miljø På Ulsted Skole vægtes altid et inspirerende og indbydende undervisningsmiljø. Derfor vil man på skolen finde mange kreative løsninger på kreative og fleksible indretningsmuligheder i rummene. Dette gør det muligt at indrette sig således det er mest hensigtsmæssigt i forhold til undervisningen. De børn, der har brug for en stille stund til læsningen kan derfor også sagtens finde et egnet sted hertil. 11

Læsefremmende aktiviteter i DUS I DUS har man stort fokus på læsefremmende aktiviteter. Hver morgen er der højtlæsning i morgen-dus så de børn der trænger til en rolig start på dagen kan slappe af til en god historie. I DUS er der bøger og lydbøger synlige og let tilgængelige i reoler. Der arbejdes med rollespil, hvor der indgår læseopgaver. Der indtænkes læsning i bevægelse og der læses ofte faglitteratur eksempelvis i tidsskrifter.. Særlige indsatsområder på Ulsted Skole Læseløft Som led i en samlet tidlig læseindsats besluttede vi på Ulsted Skole at indføre læseløftet i skoleåret 2004/2005. Læseløftet er en tidlig indsats der primært henvender sig til de 15-20% af eleverne, der ikke i midten af 1. klasse har tilegnet sig en positiv skriftsproglig udvikling. Læseløftet ses som et supplement til den tidlige indsats i børnehaveklassen (Sproglig opmærksomhed, legeskrivning og børnestavning) Læseløftet er en dansk model udviklet af Maria M Clay s teorier om Reading recovery. Mål for læseløftet De lavest præsterende børn fanges ind og hjælpes Inden de når at sammenligne sig med kammeraterne. Inden de bliver urolige eller passive. Inden det får konsekvenser for selvtilliden. Inden de indlærer uhensigtsmæssige læringsstrategier og adfærdsmønstre. At eleverne efter forløbet har tilegnet sig læsestrategier, der gør dem i stand til at følge den differentierede undervisning i klassen. Baggrund Børn, der ikke hurtigt kommer i gang med læseudviklingen, får let indøvet uhensigtsmæssige strategier, som senere kan være svært at komme af med. Læse og skrive vanskeligheder opstår i et læringsmiljø, der ikke formår at tilpasse sig det enkelte barns forudsætninger. 12

I læseløftet flyttes fokus fra det enkelte barns mangler over på mulige kompetencer. Børn som er læsesvage er endnu mere forskellige end andre børn. Derfor er det vigtigt, at de får mulighed for at finde deres helt egen vej ind til læsningen og skrivningen med læreren som støtte. Læseløftforløb: I oktober lige efter efterårsferien tages OS22 for at fokusere på de børn, der er potentielle læseløft børn. I slutningen af november udvælges de børn, der skal deltage i løseløft. ( Bogstavprøver, stillelæsningsprøve OS33, dansklærerens og støttelærerens iagttagelser) I begyndelsen af december orienteres forældrene. Det forventes at barnet har ca. 15 min. hjemmearbejde hver dag. (Se forældrebrev, bilag) Forløbet sættes i gang midt i januar. Det strækker sig for den enkelte elev over max 20 uger. Når det skønnes, at eleven har opnået tilstrækkelige skriftsproglige kompetencer, kan forløbet stoppes. For at give forældrene størst mulig forståelse for forløbet, inviteres de til at overvære en lektion efter ca. 3 uger. Her aftales de nærmere forhold omkring hjemmearbejdet. Til hver lektion afsættes 22,5 min (et barn en lærer) Der arbejdes hele tiden i barnets nærmeste udviklingszone. (Det barnet næsten behersker) Der arbejder hver dag med bogstaver, stavelser, ord og sætninger. Udgangspunktet for dette detaljearbejdet findes, mens barnet læser og skriver og på baggrund af lærerens hjemmearbejde med at analysere, hvad der gik for sig i gårsdagens lektion. Fast struktureret forløb, der hver dag så vidt muligt består af de samme 6 elementer. De forskellige punkter vægtes forskelligt, efter hvor barnet er i læse/ skriveudviklingen, så lektionerne vil være meget forskellige.) 1. Genlæsning af en eller flere kendte bøger. 2. Genlæsning af gårsdagens bog med læseevaluering. 3. Individuelt tilrettelagt detaljearbejde. 13

4. Historieskrivning Lytte efter ordenes lyde for at gengive dem (børnestavning). 5. Puslehistorier og puslesætninger opbygges og nedbrydes. 6. Læsning af en ny selvvalgt bog. I begyndelsen af forløbet vil især barnets skriftsproglige udvikling tage fart. Efterhånden lærer barnet at bruge sine erfaringer fra arbejdet med skrivningen til at forbedre sine læsestrategier. Indflydelse på skolens læseundervisning Læseløftet er en individuel tilrettelagt undervisning, som ikke kan overføres til klasseundervisning i indskolingen. Alligevel kan undervisningen inspirere indskolingspædagogikken på skolen 1. Man bevæger sig bort fra fejlfinderi mod spejden efter ressourcer. 2. Der indføres mere systematisk afdækning af børns kompetencer med henblik på tilrettelæggelsen af en differentieret indskolings pædagogik. Evaluering af læseløft Der evalueres løbende på struktur og anvendelse af ressourcer De udvalgte børn læsetestes før og efter forløbet. Endelig evaluering i juli måned VAKS (Vælg AfKodningsStrategi) Som noget nyt har i indeværende skoleår igangsat VAKS-forløb på Ulsted Skole. VAKS er et forskningsbaseret undervisningssystem i ordlæsestrategier og henvender sig til ordblinde elever og andre elever med ordlæsevanskeligheder. VAKS skal lære ordblinde elever forskellige ordlæsestrategier. Det er inspireret af et canadisk undervisningsprogram "PHAST", men er tilpasset dansk pædagogik og anbefales til undervisning af ordblinde elever fra 3. klassetrin. 14

Mål for VAKS Målet er at eleverne lærer: Hvordan man læser At bruge strategier At arbejde procesorienteret At tag (med)ansvar At arbejde metakognitivt Strukturen i VAKS Vaks er som allerede nævnt bygget op om arbejdet med fem strategier til ordlæsning. De tre af strategierne er lydbaserede. I "Lyd for lyd" lærer eleven at læse lydrette ord ved at fokusere på stavelsens vokal, i "Rim" lærer eleven at læse ikke-lydrette ord, der rimer, og i "Vokalalarm" lærer eleven at være opmærksom på vokalernes forskellige udtaler og udnytte denne viden i læsning og skrift. De to sidste strategier går på "betydning". I "Klip" lærer eleven at udnytte viden om morfemer, og i "Spion" lærer eleven at læse lange komplekse ord ved at udnytte kendte elementer. Lektionerne er meget systematiske. De er opbygget på samme måde, uanset hvilken strategi der arbejdes med. Eleven kender derfor arbejdsprocesser og aktiviteter. Et kvarters læsning på stof efter eget valg indgår i hver lektion. "Dagens spil", hvor der "leges" med strategierne, afslutter undervisningen. Evaluering af VAKS Der evalueres løbende på struktur og anvendelse af ressourcer Endelig evaluering efter endt forløb Kompenserende IT. På Ulsted Skole tilbyder vi kompenserende IT til læse/skrivesvage elever på alle årgange. Den kompenserende IT er et supplement til specialundervisningen, men bruges også af elever uden for kompetencecentret. 15

Intentionen er at tilbyde undervisning i programmet til hele klassen i begyndelsen af 2. klasse. Gennem brugen af CD-ord får eleverne lettere ved at følge med i den daglige undervisning, dagligdagen bliver mere overskuelig, og eleverne bliver mere selvhjulpne. Det giver eleverne en større selvtillid og derved øget motivation til skolelivet. Eleverne får gennem deres uni-login mulighed for at downloade CD-ord til deres egne computere. Programmerne findes også på skolens computere. Eleverne modtager på skolen introduktion i brugen af programmerne samt løbende support. Så vidt muligt skal eleverne bruge CD-ord i undervisningen og i alle skolefag. CD-ord må derudover også benyttes som hjælpemiddel til de nationale test samt folkeskolens afgangseksamen. Elever med læsevanskeligheder kan endvidere også få adgang til materialebasen via skolekom. Her kan de downloade mange undervisningsmaterialer og skønlitterære værker til deres computere og efterfølgende få læst teksten højt i CD-ord. 16

Samlet oversigt over læseevalueringen Trin Handling Speciel indsats Evaluering af elevernes læsefærdigheder Samarbejd Sprogligt et med opmærksomhedsforløb på Ulvereden 10 uger. BHkl.leder er i børnehaven 2 timer om ugen sammen med kommende 0.kl. + pædagog fra børnehaven. Vi arbejder bl.a. med Rim med Rimus, Spring sproget frem, aktive fortællinger, rim og remser, oplæsningsbøger med rim. Samtale og dialog. Aktiv lytning og genfortælling.(cl) 0. klasse Hver morgen begyndes Der er 2 forebyggende For tidligt at kunne med læsebånd.(bilag) specialundervisningsti identificere børn med mer i vanskeligheder laves der I 0. kl. fortsættes det børnehaveklassen. sprogvurdering i oktober sproglige arbejde, der er Disse bruges til at give og i april/maj (Alinea: påbegyndt i børnehaven. udsatte elever de Læseevaluering) Børnene skal lære at nødvendige Tegneiagttagelse i fortælle om egne kompetencer, for at efteråret. oplevelser i kunne fungere i 1. CHIPS-test sammenhængende form klasse. Ansvarlig: Læsevejleder og have forståelse for og og kende betydningen af ord. børnehaveklasseleder. Der arbejdes med rim og remser, finde ord der rimer Klassekonference i maj, bla. arbejdes der ud fra juni med gennemgang af Sprogskatten 1. elever. (Læsevejleder, Børnene skal kunne lærere og pædagoger i 0 skrive, genkende og finde og kommende 1. klasse) sit eget navn. Ansvarlig: Læsevejleder Forældre orientering Forældrefolder om læsning uddeles i foråret.(bilag) Ansvarlig: kontoret Forældrefolder om læsning til forældremødet i efteråret.(bilag) Ansvarlig: Børnehaveklasseleder Der lægges vægt på at introducere bogstavnavn, lyd og billede (form). Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 17

Eleverene lærer at skrive bogstaver, skelne mellem tal og bogstaver, skelne mellem vokaler og konsonanter, lytte efter forlyde og stavelser, forstå at ord er opbygget af bogstaver og en tekst er opbygget af bogstaver og ord og læse og skriveretning. Der arbejdes med legeskrivning. (En blanding af tegning, symboler, bogstaver og ord) Hos elever, der efterhånden får kendskab til bogstaver og lyde, kan legeskrivningen efterhånden blive til børnestavning (lydskrivning, hvor det er ok, at et ord består af de lyde, barnet kan høre). Børnene skal have kendskab til tastaturet på computeren og stifte bekendtskab med computerens mulighed for leg med bogstaver og ord.(cd ord). gange årligt. Bogstaverne introduceres i skrivebogen og materialet Hop ombord i lyd og ord. Der lægges vægt på at det læseforberedende arbejde er en vekselvirkning mellem skriftligt arbejde og læselignende aktiviteter (læringsstile). 18

1. klasse Hver morgen begyndes Fra nytår til Egne læsetest (OS22 og Forældrefolder om med læsebånd.(bilag) sommerferien OS33) bruges til at læsning til tilbydes de 3-4. vurdere, hvilke elever der forældremødet i I 1. klasse repeteres elever i klassen, der kan profitere af et læseløft efteråret bogstaverne. er kommet dårligst i tilbud. Der tages hensyn til, at gang med deres i 1. klasse. nogle børn allerede er godt i læseudvikling, at gang med læseprocessen. deltage i læseløft Forældrebrev om Så børnene tilbydes projekt. (bilag) individuel læsning, når læsning, der er en dansklæreren finder udfordring på deres det passende) læseniveau. OS64 i maj Alle børn skal, når de er i 1. klasse. parate til det, læse de første Børn med massive 3 bind af Søren og Mette læsevanskeligheder Klassekonference i maj, Forældrebrev om som individuel læse lektie. indstilles til juni med gennemgang af børnestavning, når (Undersøgelser har vist at skolepsykologisk elever. (Læsevejleder, dansklæreren finder børn, der lærer at læse med undersøgelse. lærere og pædagoger i 1. det passende) dette system, bliver de klasse) bedste læsere. Der er Ansvarlig: Læsevejleder i 1. klasse. mange lydrette ord, de små ord gentages mange gange. Elevsamtaler Det er det system, der har Elevplaner 2 gange årligt. de fleste ord) Skole/hjem samtaler 2 Børnene læser hver dag 20 gange årligt. min. i læsebånd. Det noteres hvor langt, de er kommet. Forældrene opfordres til at læse hjemme med barnet hver dag Der arbejdes med børnestavning. Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer 19

2 Hver morgen begyndes med læsebånd.(bilag) I 2. klasse fortsættes det individuelle daglige læsearbejde. Børn, der er kommet gennem Søren og Mette, får individuel læselektie i biblioteksbøger. Mange af de letteste bøger er forsynet med lettal, der kan bruges til at vurdere sværhedsgraden. Der arbejdes videre med børnestavning. Læseløftet er afsluttet. Hos nogle børn har det medført, at de har udviklet læsestrategier, der kan bygges videre på. Det vurderes i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder individuelt, hvordan de børn, der endnu ikke har udviklet brugbare læsestrategier bedst støttes i deres læseudvikling. Ansvarlig: Dansklærer i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder Frivillige nationale test i november Obligatoriske nationale test i marts, april OS64 i maj Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer 3 Hver morgen begyndes Elever der ikke har Dvo ordblindetest i Forældrefolder med med læsebånd.(bilag) udviklet brugbare september/oktober læseråd til børn på læsestrategier Ansvarlig: mellemtrinnet Det er vigtigt stadig at tilbydes et forløb Læsevejleder udleveres ved holde fast vanen med den med læsning: forældremødet i individuelle daglige Vaks SL60 i april/maj efteråret læselektie. Så eleverne Ansvarlig: ST3 i april/maj hele tiden udfordres på et Dansklærer i Ansvarlig: passende læseniveau. samarbejde med Dansklærer kompetencecenter Læsning i alle fag bliver og læsevejleder Klassekonference i sat på dagsordenen på maj, juni med teammøder. gennemgang af Ansvarlig: Klasselærer elever. (Læsevejleder, lærere i 3 og 20

kommende 4.) Ansvarlig: Læsevejleder Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. 4 Hver morgen begyndes med læsebånd.(bilag) Læseteknikker, notat, skimme, nærlæse, skærmlæse, Fagligt læsekursus Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer Elever der ikke har udviklet brugbare læsestrategier tilbydes et forløb med læsning: Vaks Ansvarlig: Dansklærer i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder Frivillige nationale test i november Obligatoriske nationale test i marts, april SL40 i april/maj ST4 i april/maj Ansvarlig: Dansklærer Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. 21

5 Hver morgen begyndes med læsebånd.(bilag) Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer Det vurderes i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder individuelt, hvordan de børn, der endnu ikke har udviklet brugbare læsestrategier bedst støttes i deres læseudvikling. Ansvarlig: Dansklærer i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder Læs5 i april/maj ST5 i april/maj Ansvarlig: Dansklærer Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. 6 Hver morgen begyndes med læsebånd.(bilag) Læsning i alle fag bliver sat på dagsordenen på teammøder. Ansvarlig: Klasselærer Det vurderes i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder individuelt, hvordan de børn, der endnu ikke har udviklet brugbare læsestrategier bedst støttes i deres læseudvikling. Ansvarlig: Dansklærer i samarbejde med kompetencecenter og læsevejleder Frivillige nationale test i november Obligatoriske nationale test i marts, april TL1 i april/maj ST6 i april7maj Elevsamtaler Elevplaner 2 gange årligt. Skole/hjem samtaler 2 gange årligt. 22

Om Læseprofilen, Ulsted Skole 2012 Læseprofilen ved Ulsted Skole er en guide til forældre, lærere, lærerstuderende og andre med interesse for læsning og læseundervisning. Dele af profilen tager udgangspunkt i de af Undervisningsministeriet fastlagte rammer for læseundervisningen. Andre områder udspringer af metoder og synsvinkler, vi lokalt har valgt på Ulsted Skole. De ministerielle krav og de tilgængelige ressourcer er til stadighed foranderlige. Læseprofilen ved Ulsted Skole er derfor til revision årligt mhp. at kunne give så reelt et billede som muligt. Læsning er et fokusområde i Folkeskolen, og der vil utvivlsomt fortløbende være mange meninger om emnet. Vi håber denne Læseprofil har skabt overblik, velvidende at læsning er et emne, selv de bedste læseforskere har svært ved at skabe konsensus omkring. Ønskes yderligere information kan vi anbefale National Videnscenter for Læsnings hjemmeside, der har flere gode links til uddybende litteratur mm. www.videnomlaesning.dk God læselyst! 23