Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital
Mange muligheder for kontakt med dyr: kæledyr hunde 550.000 katte 650.000 heste 175.000 andre 315.000 skadedyr rotter 1-2 MIO produktionsdyr kvæg 1,6 MIO svin 13 MIO mink 2,7 MIO forsøgsdyr 350.000 den vilde fauna sæler?
infektioner relateret til bid epidemiologi patogenese mikrobiologi behandlingsprincipper: hvilke antibiotika er aktuelle
Den vigtigste eksponering for dyr sker i familien: ca. 900.000 familier holder kæledyr dvs. ca. 60% af alle børnefamilier ca. 400.000 familier holder hund ell. kat katte er lidt hyppigere end hunde
Bidlæsioner (hele Danmark) 1% af alle skadestuebesøg (SSI) 560.000 skadestuebesøg gr. ulykker (Sundhedsstyrelsens 2005 statistik) 1% = 5.600 Heraf alvorlige 2-3% ~100-150 per år
Børneulykker (0-14 år) i Danmark Center for Ulykkesforskning, SIF (2006) 90/3600 = 2½%
Børneulykker (0-14 år) i Danmark Center for Ulykkesforskning, SIF (2006) Bid/stik af dyr inkl. insekter og mennesker ud af 3600 skadestuebesøg tegner dyrebid sig for knap 50% hunde: 28%, katte: 2% håndskader: 23% af alle skader 1975-2000: 2 dødsulykker (hundebid)
Børneulykker (0-14 år) i Danmark Center for Ulykkesforskning, SIF (2006)
Der er mangler mere præcise data især for voksne menneskebid slagsmål clinched fist læsioner børn i institution dyrebid landmænd dyrlæger brugere af forsøgsdyr
Patogenese (hypoteser) implantation af polymikrobiel aerob & anaerob flora (komplekst bakteriesamfund) biofilm + saliva m. mucin vævsskade, blødning & nekrose mikrobielle virulensfaktorer hos specielle bakterier (leukocidiner og enzymer) lokal infektion (spredning sjælden) lymfogen ell. hæmatogen spredning
Mikrobiologi: dyr hver dyreart har sin specielle bakterieflora i mundhulen (gingiva, plaques, tunge, svælg) + kontaminerende flora fra føden, ådsler etc. Mycoplasma: sæl, mink?, andre dyr? virus: rabies (flagermus), herpes virus (aber)
Talan et al. NEJM 1999; 340: 85-92
Talan et al. NEJM 1999; 340: 85-92
Talan et al. NEJM 1999; 340: 85-92
Talan et al. NEJM 1999; 340: 85-92 Bid af Hundbid Katbid Pasteurella arter 50% 75% Streptokokker 46% 46% Heraf hæmol. gr. A 12% 0 S. aureus 20% 4% E. rhusiopathiae 0 4% EF-4b 10% 16% Weeksella arter 4% 7% Capnocytophaga arter 2% 7% Anaerobe 50% 63%
154 nordjyske patienter 2000-2008 med podninger mærket "bidsår" Negativ dyrkning 21% S. aureus 18% Hæmol. strep. 3% Andre bakterier 35% Pasteurella spp. 23%
Nordjyske patienter 2000-2008 bid-/dyrerelaterede bakterier Antal ptt. Blod Spv Podn., væv o.a. Pasteurella multocida 100 6 0 95 P. aerogenes 1 0 0 1 P. pneumotropica 5 0 0 5 Pasteurella art 30 0 0 30 C. canimorsus (DF-2) 9 8 1 0 Eikenella corrodens 21 0 0 21 Actinobacillus equuli 1 0 0 1
Infektion Dyr: artsrelateret flora Lokal Systemisk Pasteurella arter +++ + Capnocytophaga canimorsus (DF-2) (+) +++ Bartonella (cat scratch disease) + + Erysipelothrix rhusiopathiae + + Dyr: kontaminerende flora Aerob/fakul. anaerob/oblig. anaerob ++ (+) Clostridium tetani Tetanus v. mgl. immunisering
Makrolider er uegnede til Pasteurella infektioner! Makrolider erytromycin roxitromycin clarithromycin azitromycin Andre bakterier 35% som hyppigt substitueres for penicillin er derfor ikke egnet til behandling af patienter med dyrebid! 154 nordjyske patienter 2000-2008 med podninger mærket "bidsår" Negativ dyrkning 21% S. aureus 18% Hæmol. strep. 3% Pasteurella spp. 23%
Infektion Mennesker: artsrelateret flora Lokal Systemisk Hæmolytiske streptokokker + + S. aureus +++ (+) Eikenella corrodens ++* (+) * knogleinfektion
Hvilke antibiotika er aktuelle? Penicilllin Dicloxacillin Dækker Pasteurella o.a. dyrebidbakterier som Eikenella C. canimorsus E. rhusiopathiae Hæmol. streptokokker S. aureus NB: Dækker ikke P. aerogenes (svin) S. aureus Vancomycin S. aureus, streptokokker dyrebidbakterier Ciprofloxacin Dyrebidbakterier S. aureus, strep. Moxifloxacin Dyrebidbakterier, S. aureus, streptokokker Makrolider S. aureus, streptokokker dyrebidbakterier
Sæl finger/spæk finger et smertefulde panaritium ukendt ætiologi Mycoplasma er et sandsynligt agens
Sælfinger er kendetegnet ved subkutant ødem, hævelse af nærmeste interfalangealled, men uden suppuration Krag & Schønheyder. Ugeskr. Læger 1996 Lige efter midnat blev den helt gal. Jeg viklede kluden af og så at det slet ikke var min finger. Den var tredoblet og havde antaget en uhyggelig rød-lilla fave. Jeg havde fået en spækfinger Jørn Riel. Skrøner fra et rejseliv, 1989
14 dage Baker AS et al: Isolation of Mycoplasma spcies from a patient with seal finger. Clinical Infectious Diseases 1998; 27: 1168-70. Mycoplasma phocacerebrale Erythromycin resistent, tetracyklin følsom.
Der synes at være en analogi til minkbid en nordjysk historie! henvendelser fra praktiserende læger i Nordjylland landsdelen har de fleste mink i DK kroniske panaritier efter minkbid uarbejdsdygtighed doxycyklin i 14 dage hjælper!