Stillings- og personprofil Bibliotekschef til Vejle Bibliotekerne Vejle Kommune Januar 2016 BILLET ER KANON!!!!
Opdragsgiver Vejle Kommune, Kultur og Fritid Adresse Vejle Bibliotekerne Willy Sørensens Plads 1 7100 Vejle Telefon 76 81 32 00 www.vejle.dk Stilling Bibliotekschef Refererer til Kulturdirektøren Ansættelsesforhold Stillingen ønskes besat på overenskomstvilkår. Stillingen aflønnes efter Aftale om aflønning af chefer i den kommunale forvaltning. Tiltrædelse: 1. april 2016 eller efter aftale. Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til kulturdirektør John Hansen, telefon 40 20 62 32, eller Lars Muusmann, MUUSMANN telefon 40 76 72 27. Der henvises til Vejle Bibliotekernes hjemmeside www.vejlebib.dk for yderligere materiale, f.eks. Strategiplan 2014-2016 for Vejle Bibliotekerne, Bibliotekspolitikken, nøgletal for bibliotekerne, information om kommunens kulturhuse og biblioteker m.v. Der henvises til Centralbibliotekernes hjemmeside www.centralbibliotek.dk for yderligere information om centralbiblioteksfunktionen. Der henvises til www.vejle.dk for øvrigt materiale, f.eks. direktionens ledelsesgrundlag, politikker på kultur- og fritidsområdet m.m. Ansøgningsfrist Onsdag den 27. januar 2016 kl. 10.00 Ansøgning mrk. Bibliotekschef, Vejle Bibliotekerne sendes på mail til job@muusmannjob.com. Processens forløb 1. samtaler: Tirsdag den 9. februar 2016 Test: Torsdag den 11. februar 2016 2. samtaler: Onsdag den 24. februar 2016 2
Indledning Vejle Bibliotekernes chef har valgt at gå på pension, derfor søger vi en ny visionær chef for Vejle Bibliotekerne. Hovedopgaver for bibliotekschefen for Vejle Bibliotekerne Hovedopgaverne for den ny bibliotekschef bliver at styrke og udvikle: bibliotekets strategiske rolle i kommunen fungere som både kultur- og videninstitution, som mødested og motor for lokalsamfundets forskellige kultur- og videnmiljøer kulturhuse, museer, Folkeuniversitetet, oplysningsforbund m.m. det samlede bibliotekskoncept for Vejle Bibliotekerne, herunder planlægge og sikre omstilling fra et fortrinsvis samlingsbaseret bibliotek til et kombineret fysisk og digitalt bibliotekstilbud med vægt på nye formidlingsstrategier og kvalitetsbaseret betjening, samt udvikle bibliotekernes rolle som kulturhuse. dialog, netværk og partnerskaber med det lokale kultur- og erhvervsliv. Formålet er at styrke selve bibliotekstilbuddet og Vejle Kommunes profil som en enhed med et velestimeret og dynamisk biblioteksliv med fokus på viden og kultur til borgere i alle aldre. forenings- og borgerinddragelsen herunder de frivilliges rolle i bibliotekernes kulturtilbud. Der arbejdes i stadig stigende grad på at åbne bibliotekerne som borgenes sted, der fungerer på borgernes præmisser. Vejles decentrale biblioteksstruktur. Ud over hovedbiblioteket omfatter Vejle Bibliotekerne fire lokalbiblioteker (centerbiblioteker) samt en biblioteksbus. Lokalbibliotekerne er placeret i kulturhuse, hvor de øvrige aktører, via brugerråd, har stor indflydelse på husenes anvendelse, en strategi der ønskes fortsat og udviklet. bibliotekets læringstilbud til kommunens folkeskoler og øvrige uddannelsessteder. Bibliotekernes samarbejde med folkeskolerne ses i lyset af skolereformen og mulighederne heri. Det er i den forbindelse vigtigt at bidrage til at sikre viden om det sprog og de begreber, som optager lærerne, og sætte den enkelte elevs læring i centrum. Vejle Bibliotekernes rolle som centralbibliotek. Det er vigtigt at være med i front i biblioteksudviklingen, og dermed understøtte kompetenceudvikling af bibliotekernes medarbejdere, samt generelt bidrage til udviklingsarbejde, koordinering og videndeling mellem folkebibliotekerne i regionen. Profil for bibliotekschefen for Vejle Bibliotekerne Vejle Kommune søger en kulturskabende og visionær chef og innovatør med solidt kendskab til kultur, vidensformidling og biblioteker, og som kan fungere som en vigtig figur i kulturliv og formidling i Vejle Kommune. Den nye bibliotekschef skal være en stærk, inspirerende og motiverende leder, der kan gå forrest i udviklingen af Vejle Bibliotekerne og fungere i en konstruktiv og udfordrende position med henblik på at skabe fremtidens biblioteker og kulturhuse i Vejle Kommune. Den nye chef for Vejle Bibliotekerne skal kunne positionere og placere: 3
Vejle Bibliotekerne som et attraktivt tilbud, herunder agere som aktør og betydningsfuld dagsordensætter i kommunens kulturliv Vejle Bibliotekerne som deltager i de mange projekter og innovationer, der foregår i kommunen Vejle Bibliotek som en kompetent sparringspartner for regionens biblioteker Kommunen er åben over for ansøgere med forskellige kompetence- og kvalifikationsprofiler. I vurderingen af kandidater vil følgende faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer blive vægtet: Faglige kompetencer Der lægges vægt på følgende faglige kompetencer: Har en relevant faglig baggrund inden for kultur eller formidling Er service- og kundeorienteret med tydelige menneskelige værdier, og også gerne med erfaringer fra anvendelse af f.eks. humanistiske, antropologiske metoder og løsninger inden for servicedesign Kan tænke strategisk, gå nye og uprøvede veje og har erfaring med at lede større forandringsprocesser gerne fra kulturområdet Kan placere bibliotekerne i det samlede kulturelle landskab som kulturhuse og videninstitution gerne ud fra en indsigt i bibliotekernes faglige og strategiske udfordringer Forståelse for og indblik i den digitale verdens muligheder og udfordringer Kan forberede sager til Kultur- og Idrætsudvalget Ledelsesmæssige og personlige kompetencer Der lægges vægt på følgende ledelsesmæssige og personlige kompetencer: Kan bidrage med en synlig, samlende, udviklende og fremsynet ledelse af bibliotekerne, hvor chefen også ses på gulvet og ude i landskabet Er en tillidsskabende, handlekraftig og modig leder, der er empatisk og stærk i menneskelige relationer, og som både tør udfordre den eksisterende kultur og lede opad og nedad i et stærkt fagligt funderet miljø Fungerer med tydelig indlevelsesevne samt kunne blive begejstret og begejstre andre Har erfaring med ledelse af ledere, herunder lede en leder- eller chefgruppe Har erfaring med ledelse fra en stor organisation og gerne erfaring fra en politisk ledet organisation Er en levende, udadvendt og kompetent kommunikator, der er i stand til at udvikle bibliotekerne lokalt, og dermed profilere biblioteket regionalt og nationalt Udstråler naturlig autoritet. Bibliotekets udvikling og teknologi Vejle Bibliotekerne har haft en centralbiblioteksfunktion siden 1914 og har derfor tradition for at tænke nyt og være en aktiv medspiller i at definere og afklare den udvikling, folkebibliotekerne gennemgår, i lyset af den udvikling, der generelt sker i samfundet. Samfundet er i rivende udvikling, og kravene til borgerne er ændret, specielt i forhold til de teknologiske muligheder. Forandringerne har stor indflydelse på de forventninger, borgerne 4
har til bibliotekerne. Borgerne forventer at få hjælp til de digitale løsninger, som de skal betjene sig af, og til at tilegne sig nødvendige digitale færdigheder. Dermed er bibliotekets rolle som dannelsesinstitution blevet udvidet med den digitale dannelse. Den fremtidige samfundsudvikling er af den internationale biblioteksorganisation, IFLA, blevet defineret gennem trends, der vil udvikles over tid. Her forudses bl.a., at massedigitalisering, big data og open data og den øvrige teknologiske udvikling vil få stor betydning for bibliotekerne og de kompetencer, der efterspørges. Nye teknologier ændrer informationssamfundet, og bibliotekerne har en rolle i forhold til at formidle adgang til nye redskaber og teknologier. Der fastlægges også en række politiske målsætninger, projekter og kampagner på lærings- og kulturområdet, hvor det er vigtigt, at bibliotekerne er aktive som digitale formidlere. Bibliotekerne har her en særlig rolle over for børn og tweens, idet undersøgelser har vist, at børn, der bruger biblioteket, i højere grad gennemfører både ungdoms- og videregående uddannelser. I denne indsats er samarbejdet med uddannelsessektoren vigtig, herunder ikke mindst med digitale indfaldsvinkler. Globalisering, individualisering og digitalisering ændrer i det hele taget rammebetingelserne for biblioteksdriften og sætter bibliotekerne i deres oprindelige form under pres. Undersøgelser viser eksempelvis, at godt halvdelen af alle danskere aldrig kommer på biblioteket. Tænketanken Fremtidens biblioteker er etableret for at finde løsninger på nogle af disse udfordringer i en ny digital tidsalder. Tænketanken blev i første omgang etableret som et 2-årigt projekt fra 2013-2015, men fortsætter frem til oktober 2017. Vejle Bibliotekerne deltager aktivt i tænketanken for at inspirere og samtidig trække nye idéer og koncepter hjem for at nytænke bibliotekerne som fremtidens kultur- og videnscentre for borgerne i Vejle Kommune. Vejle Bibliotekernes opgaver Bibliotekerne i Vejle Kommune består af hovedbiblioteket Vejle og centerbibliotekerne i kulturhusene i henholdsvis Børkop, Egtved, Give og Jelling, samt en biblioteksbus. Hovedbiblioteket Vejle er beliggende på byens uddannelsesstrøg. Det er derfor nemt for de studerende at bruge biblioteket. Biblioteket har desuden fordel af nærheden til byens sundhedshus og af naboskabet til DGI Huset. Biblioteket er således en del af det sociale og kulturelle liv i byen og samarbejder bl.a. med Folkeuniversitetet om arrangementer m.v. Biblioteket i Vejle er mødested for alle, hvilket understreges af farver, store gangarealer, funktionelle zoneinddelinger og loungeområder. En digital 3D-rundtur på biblioteket i Vejle kan ses her: https://vejlebib.dk/google-street-view I hver af Vejle Kommunes fire centerbyer findes kulturhuse, hvor en biblioteksfilial udgør en central del af det kulturelle og sociale liv i lokalområderne. Samarbejdet med lokale institutioner og kulturelle aktører bidrager til at kvalificere de lokale kultur- og bibliotekstilbud. Derudover er der en biblioteksbus, der hovedsageligt betjener landdistrikterne. 5
Der er desuden biblioteksbetjening på Rosborg Gymnasium, Rødkilde Gymnasium og VUC. Biblioteket Kommer er et tilbud til borgere, der har svært ved at komme på biblioteket. Der er p.t. ca. 100 borgere tilsluttet ordningen. Vejle Bibliotekerne vil være der, hvor borgerne er både fysisk og digitalt. En stor del af medieforbruget er i dag flyttet fra fysiske medier over på digitale platforme. Derfor giver bibliotekerne også adgang til digitalt indhold og deltager i arbejdet med at udvikle og levere til nettjenester for at kunne give brugere de bedst mulige tilbud. Det er endvidere væsentligt, at bibliotekerne fungerer som eller indgår i kulturhuse med plads til borger- og foreningsaktiviteter også ud over de traditionelle biblioteksfunktioner. Vejle Bibliotekerne er i dag centralbibliotek for bibliotekerne i de jyske kommuner i Region Syddanmark og Middelfart Kommune. Der er indgået en rammeaftale for 2016-19 med Kulturstyrelsen, og der er udarbejdet en strategi for centralbiblioteksvirksomheden i Vejle Bibliotekerne 2016-19. Rammeaftalen og strategien indeholder nationale og regionale mål inden for følgende områder: Materialeoverbygning Kompetenceudvikling Koordinering, facilitering og faglig sparring. Vejle Bibliotekerne arbejder for løbende at udbygge sin status som centralbibliotek med omfattende regionale og landsdækkende opgaver. Kultur- og Fritidsområdets organisation Organisation af Kultur- og Fritidsområdet i Vejle Kommune ser således ud: Bibliotekschefen indgår i en chefgruppe bestående af kulturdirektøren og de syv chefer i Kultur og Fritid, der har reference til kulturdirektøren: Chef for Kultur & Udvikling Chef for Administrationen Chef for Idræt og Fritid Chef for Vejle Bibliotekerne (nærværende stilling) Chef for Vejle Musikteater Chef for Musikskolen Chef for VejleMuseerne 6
De tre førstnævnte er fysisk placeret i forvaltningen på Vedelsgade 25, mens de fire sidstnævnte er chefer for decentrale kulturinstitutioner. Kulturdirektøren afholder månedligt møder med chefgruppen. Vejle Bibliotekernes organisation Vejle Bibliotekerne er organiseret i fire afdelinger, som hver ledes af en afdelingsleder: Udvikling Kulturhuse & Børn Hovedbibliotek & Voksne Administration Vejle Bibliotekernes organisation fremgår af nedenstående: Ledergruppen består af bibliotekschefen og de fire afdelingsledere. Afdelingslederne refererer til bibliotekschefen. Under hver afdeling er der teams, der ledes af teamkoordinatorer. De 13 teamkoordinatorer refererer til deres respektive afdelingsledere. Den daglige driftsledelse varetages af afdelingsledere, teamkoordinatorer og tovholdere/specialister. 7
Der er 90 fastansatte ved Vejle Bibliotekerne. Organisationen er velfungerende og præget af en åben og videndelende kultur med stor selvstændighed i opgaveløsningen. Vejle Bibliotekerne har nedsat et advisory board, der skal involvere, inspirere, udfordre og udvikle Vejle Bibliotekerne. Board et består af tre videnpersoner inden for samfundsudvikling, innovation, og design/indretning, samt to biblioteksbrugere, én over og én under 20 år. Sammensætningen sikrer viden og indsigt fra personer med andre fagligheder og perspektiver end de, biblioteket selv råder over. Der er i dialogen med board et fokus på følgende indsatser: Understøtte bibliotekernes indsats for at skabe det moderne bibliotek, der imødekommer de fremtidige behov hos Vejle Kommunes borgere, herunder udarbejdelse af en bibliotekspolitik. Understøtte bibliotekernes arbejde med udmøntningen af rollen som borgernes frie mødested. Understøtte bibliotekernes udvikling af en læringsprofil med afsæt i samfundets behov for borgernes livslange læring. Understøtte bibliotekernes etablering af partnerskaber med både private, frivillige og kommunale organisationer. Værdigrundlag Ledere og medarbejdere i Vejle Bibliotekerne arbejder ud fra følgende værdigrundlag: Vi sætter borgerne i centrum Vi rækker ud mod alle og er aktive i byrummet Vi skaber et aktivt og levende biblioteksrum Vi udvikler og formidler de digitale tilbud Vi er synlige på regionalt og nationalt plan som centralbibliotek Ansættelsesudvalg John Hansen, kulturdirektør Helle Thorsen, chef for Kultur & Udvikling, Kultur og Fritid Lilli Mortensen, chef for Vejle Bibliotekerne (konstitueret) Mette Strandkvist, medarbejderrepræsentant, Vejle Bibliotekerne Maria Graversen, medarbejderrepræsentant, Vejle Bibliotekerne Ved 2. samtale deltager desuden formandskabet for Kultur- og Idrætsudvalget: Dan Arnløv Jørgensen, formand Birgitte Vind, næstformand Andet Kandidater skal være indstillet på at blive testet hos MUUSMANN. 8