Central kohærens og eksekutivfunktion



Relaterede dokumenter
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

undervisning Anne Hellner, Birkebo

Den automatiske sanseforventningsproces

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Alsidige personlige kompetencer

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

En vej til at reagere proaktivt

Autistisk etik - værdier, kultur og robotetik

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

SL Syd. Tlf

3 trin til at håndtere den indre kritik

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Jurgita Versiackaite-Pedersen

Indledende bemærkninger

Det rigtige BILLEDE skaber fokus...

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Kvalikombo... eller det nytter stadig

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Opfølgning på medarbejder evaluering af forsøgsordning vedrørende vasketøj

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene

Gode råd om at drikke lidt mindre

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Naturfag i spil 25.november 2015 Maiken Rahbek Thyssen, NTS ( Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed)

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

De pædagogiske pejlemærker

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

DET KAN SKE. for alle

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Hvad er læringsstile?

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Klinik for ergoterapi og fysioterapi

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Transkript:

Central kohærens og eksekutivfunktion Set i autistisk perspektiv Aage Sinkbæk

Man taler om Weak central coherence og Impaired executive function fordi autisme hører under psykiatrien Men er det rimeligt?

Jeg vil i det følgende gennemgå den centrale kohærens og eksekutivfunktionen fra et autistisk perspektiv det vil sige som alternative og atypiske, beregnet til at løse andre opgaver. Vi løser ikke vigtige og samfundsnyttige opgaver på trods af vores svage centrale kohærens og nedsatte eksekutivfunktion, men på grund af den!

Autismen og normaliteten udspringer af samspillet mellem hjernen og sanserne, der jo er hjernens informationssystem Normaliteten viser sig ved et godt filter, der gør sanseindtrykkene lette at overskue og derfor sikrer et hurtigt overblik Dette filter mangler eller fungerer dårligt ved autisme, hvor detaljerne derfor spiller en vigtig rolle.

Det svage filter gør, at vi får alle sanseindtryk kastet i hovedet uden beskyttelse. Vi starter derfor i detaljerne og er derfor længere end neurotyperne om at skabe os overblik. Da NT-erne udgør flertallet, bliver det kaldt Weak central coherence

Autister bruger ikke overblik, men underblik Det, at vi starter i detaljen, betyder at vi ikke, som flertallet, danner os overblik og forståelse ovenfra og ned, men nedefra og op. Det har betydning både for vores centrale kohærens og vores eksekutivfunktion. Det giver os store problemer i det daglige, da al undervisning, information og endda sproget selv baserer sig på overblikket

Plussiden Sans for detaljer Mønstergenkendelse og evnen til at slå ned på detaljer. God hukommelse Konkret analyse

Minussiden neurotyperne lærer rent faktisk nogle nyttige ting i deres tidlige barndom, som vi på grund af vores alternative indretning ikke umiddelbart lærer

Vi lærer ikke kommunikation, dialog og perspektiv Vi lærer ikke nonverbalt sprog

Konsekvenser af at være en underblikker Der hvor andre begynder at tænke stopper vi. Koncepter og forklaringer er baseret på overblikstænkningen og forudsætter at man selv tænker videre automatisk nedefter. Det såkaldte top-down For os er konceptet slutstenen, navnet på den rapport der beskriver resultatet af vores underblik Vi kan godt forstå koncepter, men de hjælper os ikke, før vi har dannet vores underblik, vores bottom-up. Vi skal ikke lære at forstå, vi forstår kun ved at regne

Modsat NT erne tænker vi ikke automatisk videre Det er en af de største ulemper ved underblikket

Eksekutivfunktion Handler om vores evne til at løse opgaver og problemer og håndtere vores daglige liv Vores selvhjulpenhed Den bliver normalt holdt op mod den neurotypiske selvhjulpenhed, og der kommer vi naturligvis håbløst til kort, vi er indrettet til at løse andre opgaver.

Træning Løsning af opgaver er noget man kan blive bedre til ved at træne. Faktisk handler al opdragelse, skolegang og uddannelse om at styrke den medfødte eksekutivfunktion og øge den enkeltes chancer for at klare sig i tilværelsen og på den måde blive et nyttigt og værdifuldt medlem af samfundet. Desværre sigter alt sammen på at styrke den neurotypiske eksekutivfunktion. Men vi har jo både brug for og krav på at få uddannet vores eksekutive evner. Men vi bliver nok nødt til selv at formulere kravene og behovet

Og hvad er det så vi har brug for at få styrket eksekutivt? Det er blandt andet nogle af de ting, som de andre har lært via de første fem leveår: Mentalisering Kommunikation Dialog Endvidere har vi brug for træning i at lære at afkode vores følelser hurtigere og bedre

Vi har brug for at lære planlægning på en måde, der virker for os Vi har brug for at lære at håndtere de fælder, der ligger i sproget, og lære at tænke videre på en måde der er effektiv for os Vi har brug for redskaber til at håndtere det nonverbale sociale cirkus. Og vi har brug for at lære at indgå i og vedligeholde netværk

Men hvordan? Der er ingen lette løsninger og meget få kvalificerede pædagoger og mentorer. Og vi er alle meget forskellige og har forskellige resurser. Jeg vil i det efterfølgende tage udgangspunkt i nogle af de processer jeg har været igennem og prøve at illustrere nogle af de muligheder vi har for at udvikle vores færdigheder og nogle af de problemer der er.

Vi lærer af de udfordringer vi får og de interesser vi udvikler. Jeg har udvalgt nogle få begivenheder. Ikke fordi de i sig selv er interessante, men fordi jeg lærte vigtige ting af dem, som jeg håber andre kan have gavn af at høre om og tænke videre på.

Iagttage bierne i haven Træning i indhentning af informationer træning i mentalisering

En skelsættende skakturnering Mentalisering Dialog og kommunikation

Universitetet Planlægning og struktur Analyseteknikker Kommunikation

LARA Mentalisering Profiltegning

Fødselsdagstalen Udtrykke sig positivt

Skakklubben Planlægning Organisering Dagsordener Menneskehåndtering