Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT



Relaterede dokumenter
Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

DURS Følgegruppemøde den 14. December

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.

UDFORDRINGER ØKONOMI. Regional Udviklin g i alt. Tilskud til kollektiv trafik. Kollektiv trafiks andel

Mødesagsfremstilling

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Behandling af høringssvar

G00 15/900 Åben sag Sagsgang: MTU

Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Landsbyruter i Faxe

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Potentialer i Randers bybusser

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indeværende notat er et kort overblik over de væsentligste konsekvenser på baggrund af udkast til Trafikplan Djursland af 1. juli 2017.

Evt. høringssvar sendes til senest den 11. december 2015

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: Maj 2017

Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Referat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg

Handicaprådet DAGSORDEN

MOBILITET - UDKAST - sammenhængskraft DJURS MOBILITETSSTRATEGI

Regionsbesparelser Horsens Kommune

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: September 2017

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Bilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

Regelmæssig og direkte

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

15.1 Fremtidens buskoncepter

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Notat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød

Transportanalyse, løsningsdel. Udvalgsmøde 30. november 2017

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Referat Styregruppe møde Djurs Mobilitets Strategi

Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den Kl.

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

DAGSORDEN. Ældrerådet. Møde nr. : 12/2007 Sted : Kulturhuset Pavillonen, Kærvej, Grenaa Dato : 19. december 2007 Start kl. : Slut kl. : 12.

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 15. februar Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejre

Linje 8 Horsens omlægning af ruteføringen grundet udvidelse ved Rema 1000s lager

Trafikstyrelsen Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

Djurslands Udviklingsråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Frivilligrådet BESLUTNINGSREFERAT

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune

Viborg Bybusser nyt bybusnet K10

Referat. Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) Ekstraordinært udvalgsmøde NTM Tirsdag den 08. november 2016 Kl. 12:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft

TRAFIKPLAN DJURSLAND

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Djursland skal udvikle sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion.

Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet

U D K A S T. Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 1. september Jytte Groth jgr@midttrafik.dk

FORSLAG TIL KOLLEKTIV TRAFIKPLAN DJURSLAND 2020

Projektbeskrivelse for mobilitetsstrategi for Djursland

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej København S.

Eksisterende busruter

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Frivilligrådet DAGSORDEN

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Områdeudvalg administrationen BESLUTNINGSREFERAT. Jakob Therchilsen (AC) Vakant - (FTF) Grethe Wehner Andersen (AMR) Jytte Skiffard (HK)

- Tilfredshed med bestillingsbetingelser og service i forbindelse med bestilling af ture

Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Høringssvar for. Miljø- og teknikudvalget. Udmøntning af besparelser og puljer. i budget (fase 1)

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input.

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl

4. Drøftelse af initiativer på workshoppen 23. februar. Der blev på workshoppen genereret 28 projektideer, som blev samlet i 12 hovedgrupper.

Notat. Status på befordringsområdet. Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring:

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Miljø- og teknikudvalget DAGSORDEN

KUNDETILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript:

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 15. januar 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen (L) Peter Hjulmand Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Torben Isling Fraværende: Peter Hjulmand Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Norddjurs Kommune

Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra mødet den 10. december 2014...1 2. Orientering om mobilitetsplan...2 3. Ansøgning til handicaprådets tilgængelighedspulje...6 4. Kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og 2015...8 5. Den attraktive midtby - deltagelse i følgegruppe...10 6. Forbedring af den kollektive trafik...11 7. Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb...16 8. Handicaprådets arbejdsplan 2015...19 9. Orientering...20 10. Norddjurs Kommunes handicappris 2014...22 Bilagsoversigt...23 Norddjurs Kommune

1. Godkendelse af referat fra mødet den 10. december 2014 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Referat fra mødet den 10. december 2014 til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Godkendt. 1

2. Orientering om mobilitetsplan 27.69.48.G00 14/4774 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling I Danmark har mobilitetsplanlægning oftest været anvendt i de større byer, som har udfordringer med trængsel, støj, manglende fremkommelighed og tilgængelighed, men begrebet har ikke været anvendt i væsentlig grad udenfor de større byer. Behovet for sammenhæng, større mobilitet og fleksibilitet mellem flere forskellige transporttyper er i høj grad også aktuelt udenfor de større byer. Det skyldes en særlig udfordring i store afstande og behov for at tiltrække arbejdskraft og bosætning. Danmark er et af de lande, hvor der pendles oftest og længst for at komme på arbejde. Mere end 40 % arbejder ikke i den samme kommune som den, de er bosat i. Flere undersøgelser viser, at den negative tendens til affolkning i landdistrikterne vil fortsætte, hvis ikke der arbejdes bevidst på at udvikle infrastrukturen, herunder den kollektive trafik og fremme af cyklismen, samtidigt med at der skabes større fleksibilitet mellem transportformerne. I Norddjurs Kommune viser en undersøgelse at antallet af kunder i den kollektive trafik vil falde med 1,3 % inden 2017, hvis der ikke gøres en aktiv indsats på området. Djurslands placering i forhold til Aarhus, Randers og resten af det østjyske vækstcenter, nødvendiggør en styrkelse af mobiliteten. Dette medvirker til at skabe et større udviklingspotentiale for hele den østjyske region og dermed vækst for erhvervslivet, turismen og bosætningen. Det grundlæggende i arbejdet med mobilitet er at skabe større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer i forhold til den kollektive trafik, bilisme, cyklisme, herunder fremme af mere energivenlige transportformer. Rygraden i en kommende strategi for mobilitet vil være den kommende letbane, men mobilitet handler også om meget andet. 2

Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommune arbejder systematisk på at skabe et bæredygtigt og sammenhængende transportsystem ved tiltag på en række konkrete områder som f.eks.: Styrkelse af den kollektive trafik i samarbejde med Midttrafik Indtænke skolebuskørslen som en del af den almindelige kollektive trafik Skabe et sammenhængende cykelstisystem og nye cykelstier/ruter for at styrke tilgangen til stationerne og busholdepladser Forbedre omstigningsforhold mellem transportformer Stationer og rejseforhold gøres attraktive Forbedre pendler- og cykelfacilliter ved udvalgte stationer, overdækket og aflåst cykelparkering, bedre belysning Udvikling af IT-systemer der giver brugerne af den kollektive transport realtidsinformationer etc. specielt i Grenaa Introduktion af el-cykler og biler i forbindelse med pendlerpladser Etablere og optimere Park and Ride (parkeringsmuligheder) ved stationer og trafikknudepunkter langs den kommende letbane (Trustrup, Grenaa og Rugvænget) Adfærdspåvirkning information og kampagner Fremme overflytning af trafikarbejde fra bil til tog og bus på lange rejser og fra bil til cykel og bus på korte rejser, samt sikre sammenhæng mellem trafikarter. Nyt bybusstem i Grenaa 2016/17 Indarbejde løsninger, der betyder at den regionale timemodel bliver koblet op i forhold til både Aarhus og Randers, så begge byer kan nås på en time med kollektiv trafik uanset, hvor i Norddjurs borgerne bor. Transportsystemet bliver på den måde sammentænkt med Aarhus og den øvrige region. 3

For at skabe sammenhæng mellem de forslåede indsatser og målene for projektet, vil det være oplagt at udarbejde en mobilitetsstrategi og en operationel mobilitetsplan. Gennem det sidste halve år har Norddjurs Kommune samarbejdet med Syddjurs Kommune og Midttrafik for at afdække mulighederne for at udarbejde en mobilitetsstategi/plan. Det har resulteret i udarbejdelsen af vedlagte kommissorium, at der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Projektet er blevet præsenteret for Djurslands UdviklingsRåd (DUR), der anbefalede at arbejde videre med projektet under arbejdstitlen Fra infrastruktur til mobilitet. Efterfølgende har Region Midtjylland meddelt, at regionen gerne vil deltage i projektet. Norddjurs Kommune samarbejder med Midttrafik på at realisere pendlerpotentialet på Djursland med den kommende letbane som rygrad. Projektet Fra infrastruktur til mobilitet kan med fordel udbredes i Business Region Aarhus samarbejdet, der aktuelt arbejder for at skabe vækst i hele den østjyske byregion.business Region Aarhus er ét ud af to store danske vækstcentre med højbefolkningstilvækst og en koncentration af arbejdspladser, institutioner, organisationer, viden og forskning. Sammenhængskraften gør Norddjurs, som en del af den østjyske byregion, til en væsentlig aktør for denne udvikling. På mødet vil Thomas Thume fra forvaltningen orientere om Norddjurs Kommunes mobilitetsplan. Kommissorium for mobilitetsstrategien er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 4

Bilag: 1 Åben Kommissorium for mobilitetsstrategi 2010/15 Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Thomas Thume fra udviklingsforvaltningen orienterede om mobilitetsplanen. Handicaprådet opfordrer til, at tilgængelighed - herunder EU s passagerrettigheder - tænkes ind i mobilitetsplanen. Samtidig ønsker handicaprådet fokus på overgange mellem transportformer. Handicaprådet ønsker, at rejsende med handicap indarbejdes i kommissoriet for mobilitetsplanen. 5

3. Ansøgning til handicaprådets tilgængelighedspulje 27.69.48.G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Handicaprådet har modtaget en ansøgning fra Norddjurs Biblioteker til handicaprådets tilgængelighedspulje om støtte til en fast teleslynge på Ørum Bibliotek og Auning Bibliotek. Se vedhæftede bilag. Derudover har handicaprådets formand et forslag til, at der bevilges midler til opgradering af belægning mv. på handicapparkeringspladser i Norddjurs Kommune. Endelig har Pavillonen i Grenaa fremsendt en ansøgning om støtte til færdiggørelse af teleslyngeanlæg. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Det fremgår af ansøgningen, at en teleslynge på Ørum Bibliotek forventes at koste 18.000 kr. og 14.000 kr. på Auning Bibliotek. Ansøgningen fra Pavillonen beskriver udgifter på 20.000 kr. Imødekommelse af ansøgningen vil blive finansieret af handicaprådets tilgængelighedspulje. Handicaprådets tilgængelighedspulje er i 2014 og 2015 på 100.000 kr. årligt. I 2014 er der hidtil bevilget 30.000 kr., hvorfor der i tilgængelighedspuljen for 2015 er 170.000 kr. inkl. overførte midler fra 2014. Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet drøfter, om det skal indstilles til økonomiudvalget, at der ydes støtte via tilgængelighedspuljen til projekterne. Bilag: 1 Åben Ansøgning fra Norddjurs Bibliotek 170524/14 2 Åben Ansøgning fra Pavillonen i Grenaa 7376/15 6

Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Handicaprådet ser velvilligt på ansøgningerne fra Norddjurs Biblioteker og Pavillonen samt forslaget vedr. opgradering af belægning m.v. på handicapparkeringspladser, men ønsker yderligere oplysninger fra forvaltningen, inden den endelige behandling af ansøgningerne. Handicaprådet ønsker ansøgningerne behandlet på sit næste møde. 7

4. Kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og 2015 00.01.00.P22 11/26418 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og fritidspolitikken 2013-2016 for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august 2012. Politikken skal revideres i 2016, og indtil da skal der afholdes en årlig konference, hvor der gøres status, og hvor der er dialog om fremtidige handlinger og tiltag. Konferencen i 2014 fandt sted den 6. november i Nørre Djurs Hallen i Glesborg. På handicaprådets møde den 9. oktober 2014 blev det besluttet, at indsende forslag til aktiviteter til kultur- og udviklingspolitikken via formand Jens Holst. Kultur- og udviklingsudvalget har efterfølgende på sit møde den 15. december 2014 besluttet, hvilke handlinger der skal arbejdes med i 2015. Se vedlagte skrivelse fra kultur- og udviklingsafdelingen samt bilag over de handlinger, der er besluttet at arbejde med i 2015. Forvaltningen har endvidere udarbejdet statusbeskrivelser over gennemførte handlinger i 2014, der er vedlagt som bilag. Kultur- og udviklingsudvalget besluttede desuden på sit møde den 15. december 2014, at sagen sendes til fritids- handicap- ungdoms- og ældrerådet til orientering. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 8

Bilag: 1 Åben Brev vedr. kultur- og fritidspolitik for Norddjurs Kommune 529/15 2 Åben Handlinger 2015 164479/14 3 Åben Evaluering 2014 164484/14 Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Godkendt. 9

5. Den attraktive midtby - deltagelse i følgegruppe 27.69.48.G00 14/4774 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Formanden for handicaprådet er inviteret til at deltage i en følgegruppe i forbindelse med områdefornyelsesprojektet Den Attraktive Midtby i Norddjurs Kommune. Program og idékatalog for projektet samt evaluering fra sommeren 2014 er vedlagt som bilag. Der er foreløbigt afholdt ét møde i følgegruppen samt indtil videre planlagt yderligere to møder. Referat fra følgegruppens første møde den 29. oktober 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Program - Den attraktive midtby 130473/14 2 Åben Idekatalog for de centrale pladser fra borgere - Den attraktive midtby 672/15 3 Åben Evaluering sommer 2014 - Den attraktive midtby 573/15 4 Åben Referat fra 1. følgegruppemøde - Den attraktive midtby 560/15 Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Godkendt. 10

6. Forbedring af den kollektive trafik 13.05.00.G00 14/19388 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har i budgetaftalen for 2015-18 bevilget 0,5 mio. kr. pr. år til styrkelse af den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Der har længe været et ønske om at optimere den kollektive trafik fra Grenaa til Randers og udvide bybusdriften i Grenaa. Forvaltningen har, på baggrund af henvendelser fra Sundhedshuset i Grenaa, fra borgere og med udgangspunkt i eksisterende køreplaner set på mulige forslag til at optimere den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Grenaa - Randers Nuværende betjening Grenaa-Randers: Det nuværende betjeningsomfang med de regionale ruter 213 og 214 på det nordlige Djursland er i høj grad tilpasset pendlerbehov i forhold til Randers og Grenaa samt ringetider for flere ungdomsuddannelsesinstitutioner i både Grenaa og Paderup, som alle elever i området er afhængige af i deres daglige transport til og fra skole. Hertil kommer korrespondancer med andre ruter, som sikrer muligheden for at komme videre mod eksempelvis Ebeltoft og Aarhus samt det øvrige Djursland. De gældende køreplaner repræsenterer således de rejsemønstre og behov, som efter Midttrafiks vurdering tilgodeser de fleste kunders behov. Midttrafik undersøger løbende muligheden for at mindske rejsetiden for kunder, og har tidligere undersøgt mulighederne for at skabe mere direkte forbindelser mellem Grenaa og Randers indenfor de eksisterende ressourcemæssige og økonomiske rammer. 11

Undersøgelserne viser, at hvis ruterne skal udrettes i ønsket om mere direkte kørsel og kortere rejsetid, så vil mange af de kunder, der benytter de nuværende ruter på delstrækningerne, helt miste deres busforbindelse, eksempelvis i Assentoft og ved Paderup. I oktober tog Midttrafik kontakt til Region Midtjylland, der med udgangspunkt i ovenstående samt i en vurdering af kundepotentialet i en direkte rute, ikke ønsker at ændre på servicemål for de pågældende ruter eller at øge betjeningsomfanget i området. Med baggrund i ovenstående vurdering af mulighederne for at skabe direkte forbindelser indenfor eksisterende rammer, anbefaler Midttrafik ikke at udrette eksisterende ruter, da det vurderes, at have store konsekvenser for mange kunder, som rejser på delstrækningerne. Midttrafik vurderer, at hvis der skal indsættes en direkte bus mellem Grenaa og Regionshospitalet i Randers, skal det være som et supplement (ekstra busrute) til den nuværende rute. Økonomi Ved indsættelse af en direkte rute mellem Grenaa og Regionshospitalet i Randers, vil det have følgende økonomiske konsekvenser: Én afgang Randers-Grenaa og retur med mulig opsamling i Auning udgør i gennemsnit 150 minutters køretid. Afhængig af tidspunktet vil køretiden variere, da myldretiden i særligt Randers medfører ekstra køretid. Det er således muligt at indsætte hhv. én tilkørsel og én frakørsel ca. hver tredje time ved anvendelse af én kontraktbus. Ønskes en højere frekvens skal der benyttes flere kontraktbusser. Eksempelvis vil til- og frakørsel hver halvanden time, gøre det nødvendigt med to kontraktbusser. Én kontraktbus udgør anslået 0,5 mio. kr. i årlig faste omkostninger. Én dobbelttur udgør anslået 1.300 kr. pr. dag, svarende til anslået 0,325 mio. kr. årligt 12

Eksempel 1 - Omkostninger ved syv daglige dobbeltture på alle hverdage: Omkostninger kørsel: 2,3 mio. kr. årligt Omkostninger kontraktbusser: 1,0 mio. kr. årligt I alt: 3,3 mio. kr. i årlige bruttoudgifter Anslåede indtægter fra nye passagerer: ca. 0,3 mio. kr. årligt I alt: 3,0 mio. kr. i årlige nettoudgifter Eksempel 2 - Omkostninger ved fire daglige dobbeltture på alle hverdage: Omkostninger kørsel: 1,3 mio. kr. årligt Omkostninger kontraktbus: 0,5 mio. kr. årligt I alt: 1,8 mio. kr. i årlige bruttoudgifter Anslåede indtægter fra nye passagerer: ca. 0,2 mio. kr. årligt I alt: 1,6 mio. kr. i årlige nettoudgifter Beregningerne tager udgangspunkt i nuværende kontraktpriser og er med forbehold for ændrede priser i forbindelse med udbud af kørslen. Antallet af nye passagerer anslås til: Til/fra Grenaa til 2-3 pr. afgang. Til/fra Auning 5-6 kunder pr. afgang Til klippekorttakst: Fire dobbeltture: 2400 kr. pr. dag/ 0,6 mio. kr. årligt Syv dobbeltture: 4200 kr. pr. dag/1,0 mio. kr. årligt hvoraf ca. 75% anslås at være indtægter flyttet fra de eksisterende tilbud - således hhv. 150.000 kr. og 263.000 kr. Bybussen i Grenaa 13

I Grenaa er der et akut behov for at optimere bybuskørslen på rute 3, som betjener byens nordøstlige del (Mogensgade-Trafikterminalen-sygehuset-Solskrænten-Mogensgade), hvor der i dag er 2-times drift. Ved at indsætte time-frekvens ml. 8.00-16.00 på bybuslinje 3, vil merkørslen udgøre knap 470 timer årligt. Omkostningerne afhænger naturligvis af, hvilke af nedenstående kontraktformer, der bliver tale om. Økonomi Med en kontrakt som i dag vil omkostningerne udgøre ca. 0,190 mio. kr., men denne mulighed er ikke tilstede i den nuværende aftale. Det kan først komme på tale i et kommende udbud, hvor det er planen at benytte to (mini)busser ved årsskiftet i 2016/17. Hvis kørslen skal afregnes efter dublingssatser (ekstra bus), vil udgifterne formentlig løbe op i ca. 2.500 kr. pr. dag. Årligt ca. 0,625 mio. kr. Ved forhandlingerne kan udgiften sandsynligvis blive lavere. Det er undersøgt, om man kan anvende en ledig bus fra kommunens skolekørsel, såfremt der findes en ledig bus til formålet. Ingen af skolebusserne lever imidlertid op til buskravene, bl.a. i forhold til tilgængelighed, ligesom der er problemer med f.eks. farve og billetteringsudstyr, samt rejsekortudstyr. Derfor er dette ikke en mulighed. Som det fremgår, vil etablering af en direkte busforbindelse mellem Grenaa og Randers være udenfor de givne økonomiske rammer, hvorimod det til gengæld kan være en mulighed at optimere busrute 3 i Grenaa ved at indføre timedrift indenfor de økonomiske rammer. Kollektiv Trafik Råd har den 20. november 2014 drøftet mulighederne for styrkelse af den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Et enigt råd anbefaler en optimering af bybussen i Grenaa. Miljø- og teknikudvalget har på sit møde den 16. december 2014 besluttet at sende sagen til høring i handicap- ældre- og ungdomsrådene. Sagen behandles på udvalgsmødet den 27. januar 2015. Høringsfristen er den 19. januar 2015. 14

Økonomiske konsekvenser Punktets økonomiske konsekvenser afhænger af den valgte løsning. Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes et høringssvar til miljø- og teknikudvalget. Bilag: 1 Åben Borgmesterhendvendelse - Sundhedshuset 165711/14 2 Åben Telefonsamtale med bruger af Sundhedshuset i Grenaa samt 165703/14 borgerhendelse Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Handicaprådet tager sagen til efterretning og finder forslaget positivt. 15

7. Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb 13.05.00.G00 12/23938 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Når letbanen i 2017 begynder at køre i halvtimesdrift i myldretiden, vil det betyde et markant løft i den kollektive trafik, og der forventes en stor passagerstigning. For at understøtte den vækst af den kollektive trafik, blev der søgt støtte til udvikling af et nyt bybussystem i Grenaa. Norddjurs Kommune fik i april 2014 tildelt midler fra Trafikstyrelsens pulje til udvikling af den kollektive trafik i udkantsområder - målrettet til at udvikle et nyt bybussystem i Grenaa. For at afdække passagerpotentialet i forbindelse med et nyt ruteforløb for bybussen, der blandt andet skal kobles op på den kommende halvtimesdrift på letbanen, sundhedshuset, havnen herunder Kattegatcentret etc., har forvaltningen i samarbejde med Midttrafik og Tetraplan gennemført to passagertællinger og -interviewrunder. Passagertællingerne og -interviewene blev gennemført i sommeren og efteråret 2014 og danner baggrund for vedlagte rapport. En kort sammenfatning af rapporten: Der er i alt på de tre bybusruter ca. 150 påstigninger pr. dag både i sommeren og i efteråret. Samtidig viser rapporten, at der var stor forskel i brugen af bybussen i de to perioder. Om sommeren har halvdelen af passagererne ferie og fritid som rejseformål. Der er en tydelig aktivitet mellem stationen og havnen, herunder Kattegatcentret. Der er også passagerer mellem Grenaa bycentrum og sommerhusområdet og campingpladsen. Det vurderes, at ca. 15 personer på en hverdag om sommeren benytter Grenaabanen og bybussen på samme rejse. I efteråret er det indkøbsrejserne, der dominerer, idet de udgør knap halvdelen af bybusturene. Der er en tydelig aktivitet mellem boligområdet omkring De Lichtenbergs Vej og Grenaa by. Der er i efteråret enkelte pendlere, som benytter bybussen. 16

Det vurderes, at der i efteråret er ca. 10 personer på en hverdag, som benytter Grenaabanen og bybussen på samme rejse. Desuden viste spørgeundersøgelsen en relativ lav grad af tilfredshed blandt brugerne, når man sammenligner med andre buslinjer. Størst er utilfredsheden med betjeningen om sommeren, hvor de nye kunder kommer med forventninger som bussystemet i dag generelt ikke indfrier. Det er i ansøgningen til Trafikstyrelsen skønnet, at der kan opnås en fordobling af passagertallet i Grenaa Bybusser, hvilket absolut vurderes at være muligt. Hvis man skal komme nærmere på en vurdering af passagertallet, skal det afklares mere præcist, hvordan det nye bybussystem kommer til at betjene passagererne. I rapporten er der udarbejdet fem principskitser for nye linjer og kommende betjening. Der er ikke tale om et sammenhængende forslag, men kun skitser til brug for det videre arbejde, forslagene skal kombineres. Derfor foreslås det, at forvaltningen i samarbejde med Midttrafik gennemgår de fem principforslag for nye ruter/linjer og betjening. Herefter forventer forvaltningen senest i maj 2015 at kunne præsentere et samlet forslag til et nyt system. Forvaltningen forventer at kunne iværksætte det nye bybussystem ved årsskiftet 2016/17, et halvt år før letbanen gør sit indtog. Kollektiv Trafik Råd er orienteret om rapporten ved det seneste møde, men en gennemgang af rapporten i Kollektiv Trafik Råd vil først ske ved det næste møde i januar 2015. Miljø- og teknikudvalget har på sit møde den 16. december 2014 besluttet at sende sagen til udtalelse i handicaprådet og ældrerådet. Sagen behandles på udvalgsmødet den 27. januar 2015. Fristen for udtalelse er den 19. januar 2015. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 17

Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes en udtalelse til miljø- og teknikudvalget. Bilag: 1 Åben Grenaa Bybusser Passagerpotentiale rapport Tetraplan 159082/14 Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Handicaprådet finder forslaget positivt og opfordrer samtidig til, at tilgængelighed for borgere med handicap tænkes ind i den kollektive trafik. Handicaprådet ser frem til at modtage sagen vedr. nyt bybussystem til høring. 18

8. Handicaprådets arbejdsplan 2015 27.69.48.G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til arbejdsplan for handicaprådet i 2015. Arbejdsplanen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at arbejdsplanen for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Handicaprådets arbejdsplan 2015 3989/15 Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Godkendt. 19

9. Orientering 27.69.48.G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling På handicaprådets møde vil der blive orienteret om følgende: Socialpædagogernes Landsforbunds sociale indeks. Beregningen af undersøgelsens resultater for Norddjurs Kommune og oversigter med Norddjurs Kommunes placering sammenlignet med andre kommuner er vedlagt som bilag. Midttrafiks høring af køreplaner for 2015. Orientering om tilgængelighed ved Ungdomsunivers i arresten i Grenaa. Status, tegning af ombygning samt skitse af handicaptoilet er vedlagt som bilag. Stop-op-dag den 27. januar 2015 kl. 12.00-17.00 på Kystvejens Hotel og Konferencecenter. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Samlet placering - Socialt Indeks 2027/15 2 Åben Kommuners pointfordeling - Socialt Indeks 2028/15 3 Åben Socialt Indeks - data fra Norddjurs Kommune 2030/15 4 Åben Orientering om tilgængelighed ved Ungdomsunivers i arresten i Grenaa 3874/15 5 Åben Tegning vedr. ombygning af arresten i Grenaa 3879/15 6 Åben Skitse af handicaptoilet - ombygning af arresten i Grenaa 4192/15 20

Beslutning i Handicaprådet den 15-01-2015 Handicaprådet tager orienteringen til efterretning og ønsker samtidig at udtale til miljø og teknikudvalget, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke sikres fuld tilgængelighed i Arresten fra projektets start. Handicaprådet opfordrer derfor til, at der etableres en elevator til 1. sal. 21

10. Norddjurs Kommunes handicappris 2014 27.69.48.G01 13/1748 Lukket sag Sagsgang: HR 22

Bilagsoversigt 2. Orientering om mobilitetsplan 1. Kommissorium for mobilitetsstrategi (2010/15) 3. Ansøgning til handicaprådets tilgængelighedspulje 1. Ansøgning fra Norddjurs Bibliotek (170524/14) 2. Ansøgning fra Pavillonen i Grenaa (7376/15) 4. Kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og 2015 1. Brev vedr. kultur- og fritidspolitik for Norddjurs Kommune (529/15) 2. Handlinger 2015 (164479/14) 3. Evaluering 2014 (164484/14) 5. Den attraktive midtby - deltagelse i følgegruppe 1. Program - Den attraktive midtby (130473/14) 2. Idekatalog for de centrale pladser fra borgere - Den attraktive midtby (672/15) 3. Evaluering sommer 2014 - Den attraktive midtby (573/15) 4. Referat fra 1. følgegruppemøde - Den attraktive midtby (560/15) 6. Forbedring af den kollektive trafik 1. Borgmesterhendvendelse - Sundhedshuset (165711/14) 2. Telefonsamtale med bruger af Sundhedshuset i Grenaa samt borgerhendelse (165703/14) 7. Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb 1. Grenaa Bybusser Passagerpotentiale rapport Tetraplan (159082/14) 8. Handicaprådets arbejdsplan 2015 1. Handicaprådets arbejdsplan 2015 (3989/15) 9. Orientering 1. Samlet placering - Socialt Indeks (2027/15) 2. Kommuners pointfordeling - Socialt Indeks (2028/15) 3. Socialt Indeks - data fra Norddjurs Kommune (2030/15) 4. Orientering om tilgængelighed ved Ungdomsunivers i arresten i Grenaa (3874/15) 5. Tegning vedr. ombygning af arresten i Grenaa (3879/15) 6. Skitse af handicaptoilet - ombygning af arresten i Grenaa (4192/15) 23

Underskriftsside Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen (L) Peter Hjulmand Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Torben Isling 24