INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK

Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

Indholdsfortegnelse 1 FORMALIA 4 2 SAMLET TILSYNSRESULTAT 5 2.1 BEGRUNDELSE FOR TILSYNSRESULTATET 5 2.2 TILSYNETS OVERORDNEDE ANBEFALINGER 7 3 DATAGRUNDLAG 8 3.1 STIKPRØVER 8 3.1.1 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG 8 3.1.2 PERSONLIG PLEJE 9 3.1.3 ADL 11 3.1.4 PSYKISK PLEJE OG OMSORG 12 3.1.5 PRAKTISK HJÆLP 13 3.1.6 HVERDAG PÅ PLEJEHJEMMET. 14 3.2 OBSERVATIONER PÅ FÆLLESAREALER 15 3.3 INTERVIEW MED LEDER, MEDARBEJDERE OG EVENTUELLE PÅRØRENDE 17 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD 20 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER 22 3

1 FORMALIA Plejehjemmets navn og adresse Plejecentret Birkebo, Hellebo Park 98, 3000 Helsingør Leder Marit Fo Antal boliger 72 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 25. november 2014, kl 08.00-14.30 Datagrundlag Ved tilsynet er der indsamlet data ved 7 beboere. Beboerne er tilfældig udvalgt, og modtager forskellig pakketildeling. Desuden er beboerne fordelt på plejehjemmets afdelinger. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af beboernes pleje- og omsorgsjournal (faglig dokumentation), observationer af beboerne og deres bolig samt interview med henholdsvis beboere og medarbejdere. Alle beboere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview med 7 medarbejdere heraf: 2 Social- og sundhedsassistenter 4 Social- og sundhedshjælpere 1 Sygeplejerske Tilsynet har foretaget interview med plejehjemmets leder og afdelingssygeplejerske. Der er foretaget interview med pårørende i forhold til en beboer i forbindelse med tilsynet. Endelig har tilsynet foretaget observationer på plejehjemmets fællesarealer. Tilsynsførende Mette Norré Sørensen, Chefkonsulent og sygeplejerske Kirsten Thornval, Konsulent og sygeplejerske 4

2 SAMLET TILSYNSRESULTAT BDO har på vegne af Helsingør Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn på plejecentret Birkebo. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, vurderer BDO, at tilsynet på Plejecentret Birkebo giver anledning til følgende samlede vurdering: Samlet vurdering Ingen bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav, som kommunens kvalitetsstandarder mv., men at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Betydelige mangler Dette betyder, at betydelige dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgsog sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 2.1 Begrundelse for tilsynsresultatet I nedenstående skema angives begrundelsen for tilsynsresultatet. For det første beskrives de styrker, som tilsynet vurderer der er til stede på plejehjemmet i relation til de aftalte målepunkter. For det andet præciseres det på indikatorniveau, hvor der er fundet årsag til bemærkninger, eventuelle mangler eller kritisable forhold, som samlet set ligger til grund for tilsynsresultatet. Styrker Med udgangspunkt i tilsynets målepunkter vurderes det, at plejehjemmet har følgende styrker: Beboerne oplever, at de får den hjælp de har brug for. Beboerne oplever, at de bruger deres ressourcer. Beboerne ved desuden, hvordan de får hjælp, hvis de ønsker at klage. Kvaliteten af både den personlige og praktiske hjælp er tilfredsstillende og beboerne oplever, at hjælpen tilrettelægges efter deres behov, ønsker og vaner. 5

Beboerne føler sig trygge og oplever, at de har en god og respektfuld kontakt med personalet i hverdagen. Beboerne oplever, at der udvises respekt for deres ønsker om levevis. Beboerne udtrykker stor tilfredshed i forhold til måltiderne og oplever gode rammer for indtagelse af måltidet. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente. Medarbejderne har et godt kendskab til beboernes behov for pleje og omsorg og kan redegøre for en individuel og faglig indsats hos beboerne. Medarbejderne kan desuden redegøre for, hvordan beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp. Medarbejderne oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Medarbejderne oplever gode forhold for beboere med særlige behov, og medarbejderne oplever, at de har relevante kompetencer i forhold til at varetage disse behov. Medarbejderne modtager relevant oplæring og har mulighed for efteruddannelse/kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever et godt internt samarbejde og en god kommunikation med beboerne. Standarden af rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende, og de fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Der er fællesskab omkring måltiderne og kommunikationen er respektfuld. Beboerne behandles værdigt. Plejehjemslederen oplyser, at der er foretaget opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Plejehjemslederen tilkendegiver, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Lederen giver udtryk for, at der er et godt samarbejde både internt og eksternt. Lederen oplyser, at medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling. Lederen oplever sammenhæng mellem beboerens behov og medarbejdernes kompetencer. Bemærkninger På baggrund af tilsynet vurderes det, at følgende målepunkter giver anledning til bemærkninger: Mål 1 Dokumentation og observation Tilsynet bemærker, at 6 funktionsvurderinger mangler ajourføring i forhold til beboernes aktuelle situation. Medarbejderne er generelt ikke bekendte med, at plejehjemmet har et medansvar for ajourføring af funktionsvurderingen. Tilsynet bemærker, at der i 1 beboers journal mangler en funktionsvurdering. Tilsynet bemærker, at der i forhold til 1 beboere ikke er overensstemmelse mellem visitators skriftlige afgørelse og beboerens ydelsespakke. Tilsynet bemærker, at der er fundet en revurdering sted efter indflytning på plejehjemmet, og der i den forbindelse ikke foreligger en ny afgørelse. Tilsynet vurderer, at I forhold til 2 beboere er der umiddelbart ikke sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Mål 2 Dokumentation og observation Tilsynet bemærker, at 2 døgnrytmeplaner har delvise mangler og 1 døgnrytmeplan opfylder ikke kravene til sundhedsfaglig dokumentation. 6

Mål 3 Dokumentation Tilsynet bemærker, at 2 ud af 7 døgnrytmeplaner mangler ajourføring i forhold til beboernes fysiske ressourcer. Mål 4 - Dokumentation Tilsynet bemærker, at 4 ud af 7 døgnrytmeplaner mangler beskrivelse i forhold til den psykiske pleje og omsorg. Mål 5 Dokumentation Tilsynet bemærker, at 2 ud af 7 døgnrytmeplaner mangler beskrivelser i forhold til beboernes ønsker og vaner i hverdagen. Betydelige mangler Tilsynet har ikke konstateret betydelige mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. Kritisable forhold Tilsynet har ikke konstateret kritisable forhold i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. 2.2 Tilsynets overordnede anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejehjemmets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Birkebo sikrer, at medarbejdernes medansvar for ajourføring af funktionsvurderinger italesættes, således at disse altid er ajourførte. 2. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Birkebo underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse indeholder ajourførte og handlevejledende og individuelle beskrivelser af beboernes behov for bad og nat. 3. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Birkebo underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplanerne, således at der beskrives, hvorledes beboernes fysiske ressourcer og vaner/ønsker medinddrages i plejen. 4. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Birkebo underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse er ajourførte i forhold til beboernes aktuelle behov for psykiskpleje. 7

3 DATAGRUNDLAG På de følgende sider fremgår resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle kommentarer til hvert mål. 3.1 Stikprøver 3.1.1 Det skriftlige grundlag Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1: Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation I alle beboeres journaler foreligger der en skriftlig afgørelse indeholdende en beskrivelse af beboernes behov for pleje og omsorg med angivelse af pakketildelingen. Der ses, at 1 afgørelse ikke stemmer overens med den aktuelle nuværende visiterede ydelsespakke. Tilsynet bemærker, at der er fundet en revurdering sted efter indflytning på plejehjemmet, og der i den forbindelse ikke foreligger en ny afgørelse. Tilsynet bemærker, at der mangler 1 funktionsvurdering i en beboeres journal. Tilsynet bemærker, at beboeren kommer fra en anden kommune. Tilsynet bemærker, at 6 ud af 7 funktionsvurderinger mangler ajourføring i forhold til beboernes aktuelle situation. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne ikke er bekendte med, at plejecentret har et medansvar for ajourføring af funktionsvurderingen. Medarbejderne har opfattelsen af, at denne opgave udelukkende ligger hos visitatorerne. Observation Hos 5 beboere er der sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. I forhold til 2 beboere er det tilsynets vurdering, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Beboerne er visiteret til en A3 pakke, men tilsynet vurderer, at pakketildelingen bør være A4. Vurderingen er foretaget på baggrund af en gennemgang af dokumentationen, interview med beboer samt interview med medarbejder. 8

Beboer Beboerne har kendskab til, hvor de kan henvende sig ved behov for at klage. Beboere giver eksempler på, hvorledes de vil tage kontakt til ledelsen eller bede pårørende om hjælp. En beboer fortæller, at hun sagtens selv kan sige til og fra, hvis der er noget hun er utilfreds med. 3.1.2 Personlig pleje Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2: Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation 4 ud af 7 døgnrytmeplaner lever op til kommunens krav til sundhedsfaglig dokumentation. Tilsynet bemærker positivt, at der er fokus på beboernes vaner og ønsker. Desuden ses der flere sundhedsfremmende tiltag i forhold til hudpleje, ernæring og væskeindtag. 2 døgnrytmeplaner har delvise mangler, som typisk vedrører ajourføring i forhold til beboernes aktuelle behov for psykisk pleje. Ligeledes ses der sporadiske mangler i forhold til hjælpen til bad og hjælpen om natten, idet beskrivelserne her ikke er tilstrækkelige handlevejledende og individuelt beskrevet. 1 døgnrytmeplan lever ikke op til kravende til sundhedsfaglig dokumentation. Der mangler dokumentation af beboerens behov for hjælp eftermiddag, aften og nat. Desuden er den første del af døgnrytmeplanen ikke udfyldt. Tilsynet får oplyst, at beboeren har boet 1½ måned på plejecentret. Observation Alle beboere er velplejede. Tilsynet observerer tydelige eksempler på, hvorledes der er taget hensyn til beboerne ønsker om påklædning. Beboer 6 ud af 7 beboere udtrykker stor tilfredshed med hjælpen til personlig pleje og omsorg. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har behov for. 1 beboere har svært ved at svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. 9

Medarbejder Medarbejderne kan fagligt beskrive, hvorledes hjælpen til personlig pleje skal udføres. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har fokus på små vigtige detaljer i plejen, således at beboernes vaner og ønsker imødekommes. Flere medarbejdere redegør for, hvorledes guidning og motivation anvendes som vigtige arbejdsredskaber i dagligdagen. Medarbejder I forhold til forebyggelse af indlæggelser har medarbejderne godt kendskab til, hvorledes typiske indlæggelsesårsager forebygges. En medarbejder fortæller, at plejecentret har stort fokus på at undgå, at beboerne bliver indlagt, da de oplever, at beboeren pådrager sig infektioner og grundet immobilitet på hospitalet får et stort funktionstab, som kan være vanskeligt at genoptræne igen. Medarbejderen påpeger, at beboerne selvfølgelig skal indlægges, hvis behandling på plejecentret ikke er tilstrækkelig. Flere medarbejderne kan ligeledes med faglig overbevisning beskrive handlemuligheder ved ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. En medarbejder beskriver, at hun altid har fokus på, at beboeren får nok at drikke og får en ernæringsrigtig kost. Desuden har medarbejderen en opmærksomhed på, at beboerne får den rigtige ble og tilbudt tilstrækkelige toiletbesøg i løbet af døgnet, for at undgå urinvejsinfektion. En anden medarbejder beskriver, hvorledes det er vigtigt at observere beboernes adfærd. Medarbejderen forklarer, at ændringer i beboernes adfærd ofte kan skyldes en simpel urinvejsinfektion, og hvis der reageres hurtigt og korrekt kan eventuel forværring forebygges. Medarbejderne er opmærksomme på måling af eksempelvis blodtryk og puls samt undersøgelse af urin. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne er meget bevidste om betydningen af den tværfaglige sparring, når der opstår ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. 10

3.1.3 ADL Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 3: Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation I 5 ud af 7 døgnrytmeplaner er beboernes fysiske og sociale og mentale ressourcer veldokumenteret. I 2 døgnrytmeplaner mangler der ajourføring i forhold til beboernes fysiske ressourcer. Tilsynet bemærker, at beboerne har ressourcer i forhold til den personlige pleje, der ikke fremgår af døgnrytmeplanerne, og der foreligger ikke beskrivelser af, hvorledes disse medinddrages i den personlige pleje. Tilsynet bemærker, at plejehjemmet med fordel kan sætte yderligere fokus på beskrivelse af beboernes mentale/hukommelsesmæssige tilstand. Der foreligger kun sparsomme oplysninger om, hvorvidt beboeren er mentalt velbevaret og har udfordringer i forhold til korttidshukommelsen Det er tilsynets vurdering, at dette er særdeles relevant for at kunne give en målrettet og individuel pleje og omsorg. Beboer 5 beboerne oplever, at egne ressourcer anvendes og medinddrages i hverdagen. En beboer giver udtryk for, at hun ønsker at gøre så meget som muligt selv. Det kniber dog med kræfterne, og det kan være svært både at være aktiv i sin pleje og også have overskud til at deltage i plejecentrets aktiviteter. En anden beboer fortæller, at hun grundet gigt i hænder og ryg ikke kan klare så mange praktiske opgaver selv, men oplever i høj grad, at hendes mentale ressourcer bliver anvendt i plejen. For eksempel fortæller beboeren, at medarbejderen altid spørger beboeren om, hvilke tøj hun ønsker at have på. En tredje beboer fortæller, at hun selv klarer den øvre personlige pleje, når medarbejderen har lagt tingene frem til hende på badeværelset. 2 beboere har svært ved at svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan fagligt redegøre for beboernes ressourcer, og hvorledes disse medinddrages i hverdagen. Medarbejderne har fokus på medinddragelsen af beboerne i forhold til både personlig pleje, praktisk støtte, aktiviteter og måltider. 11

En medarbejder beskriver, at hun er opmærksom på, at beboeren har begrænset ressourcer og har fokus på at hjælpe beboeren med at anvende disse ved opgaver/aktiviteter, som giver mest livskvalitet hos beboeren. Medarbejderen fortæller at beboeren har et stort ønske om at være selvhjulpen i forhold til toiletbesøg; dette kræver mange kræfter, og for at beboeren kan bibeholde denne funktion, hjælpes der med at beboeren transporteres til og fra sin bolig i kørestol. En anden medarbejder beskriver, at hun i forhold til en beboer med meget få fysiske ressourcer er opmærksom på, at beboeren selv kan børste sine tænder. Medarbejderen sikre efterfølgende, at beboernes tænder er blevet ordentlige rene. En tredje medarbejder beskriver, at hun medinddrager beboeren i hendes forflytninger. Ligeledes fortæller medarbejderen, at beboeren selv reder sit hår og klarer at smører creme i ansigtet. En fjerde medarbejder fortæller, at hvis beboeren har ro og struktur omkring sig i plejesituationen, kan beboeren klare den personlige pleje selv. Tilsynet bemærker, at medarbejderne beskriver ressourcer hos beboerne, der med fordel kan uddybes i døgnrytmeplanerne. 3.1.4 Psykisk pleje og omsorg Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4: Der foreligger en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation 3 ud af 7 døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af beboernes behov for psykisk pleje og omsorg, hvor dette skønnes relevant. I forhold til 1 beboer mangler beskrivelsen af den psykiske pleje og omsorg, der ydes beboeren i forhold til tab af søn. Beboeren udtrykker bekymring og overvejelser over for tilsynet, som med fordel kan beskrives i døgnrytmeplanen med handlevejledende indsatser hertil. 3 døgnrytmeplaner mangler helt en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg. Observation Tilsynet observerer ingen risici i forhold til den psykiske pleje og omsorg af beboerne, som der ikke er taget hånd om i dagligdagen. Tilsynet observerer, at medarbejderne er meget opmærksomme på beboernes adfærd og har fokus på små signaler for at forebygge, at der eventuelt skal opstå en konflikt. 12

Beboer Beboerne giver udtryk for, at de føler sig trygge og sikre på plejehjemmet. Beboerne fremhæver, at man altid kan få hjælp, og at der er medarbejdere omkring en hele tiden. Medarbejderne kommer hurtigt, når der kaldes efter hjælp. Medarbejder Medarbejderne kan redegøre for beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. En medarbejder fortæller, at det at lytte og være nærværende er vigtigt for, at beboeren har det godt psykisk. En anden medarbejder beskriver, at gå en tur med beboeren kan være en god måde at skabe ro og balance i beboerens sind. En tredje medarbejder fortæller, at det at tage mod små gaver fra beboeren, giver en stor glæde og tilfredshed hos beboeren. Medarbejderen fortæller, at beboeren bliver ligeså glad, når hun får gaven tilbage lidt senere på dagen. En fjerde medarbejder fortæller, at beboeren hører stemmer, som ikke altid er en rar oplevelse for beboeren. Medarbejderen opholder sig i beboeren bolig og taler beboeren til ro. 3.1.5 Praktisk hjælp Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 5: Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation I forhold til alle beboere er der udarbejdet rengøringsplan for den rengøring, der varetages af husassistenterne. Tilsynet bemærker, at i forhold til 3 døgnrytmeplaner er den praktisk støtte, som rækker ud over selve rengøringen, ikke blevet beskrevet. Eksempelvis mangler beskrivelse af hjælpen til vanding af blomster, særlig støtte til at sikre oprydning/struktur i boligen og lignende praktiske opgaver. Tilsynet vurderer, at det er relevant at beskrive i døgnrytmeplanerne, for også at kunne udføre en individuel pleje vedrørende den praktiske hjælp. Observation Tilsynet vurderer, at alle boliger og hjælpemidler fremstår rengjorte. Beboer Beboerne er meget tilfredse med hjælpen til rengøring. 13

2 beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan fagligt beskrive beboernes behov for støtte til praktiske opgaver. Medarbejderne giver eksempler på, hvordan beboerne medinddrages i forhold til opgaver relateret til borddækning, afrydning af bord, aftørring af bordene efter middagsmaden, transport af snavset vasketøj og pasning af blomster. 3.1.6 Hverdag på plejehjemmet. Sammenhæng mellem rammer, tilbud og beboernes trivsel Mål 6: Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation 5 ud af 7 døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af beboernes ønsker og vaner. I forhold til de sidste 2 døgnrytmeplaner er beboernes vaner og ønsker slet ikke beskrevet. Beboer Beboerne udtrykker generelt stor tilfredshed med at bo på plejehjemmet. Flere beboere fremhæver specielt den store dejlige bolig som en faktor, der gør det ekstra godt at bo på plejecentret. Flere beboer fortæller ligeledes positivt omkring de mange aktivitetstilbud, der fremhæves specielt gymnastik, ture ud af huset og socialt samvær under måltiderne. 2 beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. Beboer Beboerne oplever, at medarbejderne kommunikerer i en respektfuld og anerkendende tone. Beboerne er alle meget tilfredse med medarbejdernes måde at hjælpe på i hverdagen. Beboeren fortæller, at de oplever, at medarbejderne er meget fleksible og yder en stor indsats i hverdagen. 2 beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. Beboer Beboerne er tilfredse med madens kvalitet og oplever, at maden serveres i hyggelige rammer og omgivelser. Flere beboere sætter pris på de faste siddepladser og nyder selskabet med de øvrige beboere, der sidder med ved det samme bord. 2 beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. 14

Medarbejder Medarbejderne kan redegøre for beboernes ønsker og vaner og de særlige hensyn, der skal tages i hverdagen. En medarbejder fortæller, at en beboer gerne vil sove længe om morgenen og herefter sidde i fællesstuen sammen med øvrige beboere. Dette respekteres naturligvis og hænger godt sammen med, at der på dette tidspunkt ofte finder en aktivitet sted i fællesstuen. En anden medarbejder beskriver, hvorledes der altid sidder en medarbejder ved siden af beboeren i spisesituationen. Beboeren har brug for struktur og ro under måltidet. Ved at medarbejderen sidder ved siden af beboeren, oplever beboeren tryghed og får derved spist sufficient. 3.2 Observationer på fællesarealer Målepunkter Tilsynets vurderinger Miljø og aktiviteter Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Plejehjemmets tilbyder aktiviteter for beboere alle ugens hverdage. En aktivitetsmedarbejder er tovholder for funktionen. Medarbejderne på de forskellige afdelinger er altid med i aktiviteterne. Der er faste dage, hvor der tilbydes gymnastik i fællesrummet, det er 2 medarbejdere fra plejen, der står for dette initiativ. Der ses træningsredskaber og massagestole rundt om på afdelingerne. Tilsynet bliver orienteret om gymnastik, banko, maling, bagning, ture ud af huset i plejehjemmets bus og diverse sociale arrangementer. Under tilsynets besøg var der tilbud om småkagebagning, og flere beboere blev tilbudt gåture i nærmiljøet. Aktiviteterne er beskrevet i beboerbladet, og der er opslag på alle medarbejderkontorerne. Desuden fortæller aktivitetsmedarbejderen, at hun hver morgen går rundt i afdelingerne og fortæller beboerne om dagens aktiviteter, og forhører sig om ønsker i forhold til aktiviteter. Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet har aktiviteter med stort varieret indhold. Tilsynet observerer, at der er meget liv på fællesarealerne på de forskellige afdelinger. Tilsynet observerer, at en beboer er sat godt tilrette i sin kørestol og nyder udsigten over havet iført et slumretæppe over benene. Flere beboere sidder foran fjernsynet og følger med i nyhederne. En tredje beboer sidder i et sofahjørne og hygger sig med sin kaffe og et blad. En beboer kører rundt i sin stol og fortæller, at han er ved at træne. Medarbejderne er synlige på fællesarealerne. 15

Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? Tilsynet vurderer, at der er fællesskab og trivsel omkring måltiderne på plejehjemmet. Ved morgenmåltidet er stort set alle beboere samlet til fælles morgenmad. Beboerne kommer ud til morgenbordet, når de er færdige med morgenplejen. Der er enkelte beboere, der ønsker at indtage måltidet i egen bolig. Beboerne har faste pladser, som er afstemt efter deres ressourcer. Ligeledes er bordopstillingen i den enkelte afdeling opstillet efter ressourcer og ønsker fra beboernes side. Husassistenten er til stede under morgenmåltidet og servicerer den enkelte beboer. Plejemedarbejderne sidder med ved morgenmåltidet alt efter, hvor travlt der er i plejen. På demensafdelingen sidder medarbejderne med ved morgenbordet, og tilsynet observerer, at der er en fast procedure med morgensang. Beboerne fremtræder rolige og ser ud til at nyde måltidet. Ved frokostmåltidet bemærker tilsynet, at langt de fleste beboere ligeledes er samlet i spisestuen til fællespisning. Der hersker en rolig stemning, og på en afdeling er der sat lidt hyggelig julemusik på for at skabe en ekstra god stemning. Tilsynet ser, at medarbejderne sidder ved de beboere, som har brug for støtte ved måltidet. Der er fadservering, og beboerne vælger selv, hvad de ønsker fra disse. Ved 14-tiden bemærker tilsynet, at beboerne igen er samlet i fællesstuen til eftermiddagskaffe. Omgangsform Er kommunikationen/ dialogen respektfuld? Bliver beboerne behandlet værdigt? Tilsynet oplever respektfuld og anerkende kommunikation mellem beboere og medarbejdere. Tilsynet observerer, at beboerne bliver behandlet værdigt. Fysiske rammer og boligforhold Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? Tilsynet observerer, at rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende. Er de fysiske rammer indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen? Plejehjemmet har en hyggelig og hjemlig indretning, der indbyder til socialt samvær. Der ses både en blanding af nye og gamle møbler. Overalt er der pyntet med julelys og juleting. De fysiske rammer giver mulighed for afskærmning i mindre grupper. Eksempelvis er der mindre borde og sofagrupper, hvor dette kan foregå. 16

3.3 Interview med leder, medarbejdere og eventuelle pårørende Interview med leder Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Er der foretaget relevant opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn? Oplever leder, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Har der været hospitalsindlæggelse af beboere siden sidste tilsyn? Er der iværksat indsat- Ledelsen oplyser, at plejehjemmet har fulgt op på anbefalingerne fra tilsynet i 2013. Der har været afholdt møder med medarbejderne omkring omgangstonen på plejecentret, og ledelsen har løbende fulgt op på udfordringen i hverdagen. Der er arbejdet yderst målrettet på at sikre, at den sundhedsfaglige dokumentation lever op til kravene. Der har været afsat tid og ressourcer til sygeplejegruppen til at gennemgå samtlige beboeres journaler, således at dokumentationen lever op til kravende. Der er ligeledes arbejdet konstruktivt med, at medarbejderne har kendskab til den enkelte beboers ydelsespakke. Medarbejderen er bevidst om beboernes pakketildeling. Hjælpen og omsorgen til beboeren ydes dog fortsat ud fra, hvilke behov beboeren har og fra den enkelte medarbejders sundhedsfaglige skøn. Ledelsen oplyser, at pakketildelingen ikke altid stemmer overens med beboernes funktionsniveau, da beboernes kompleksitet kan være varieret og af sådanne karakter, at der er behov for en ekstra plejeindsats. Ledelsen oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarterne. Puljemidlerne har gjort det muligt at ansætte en aktivitetsmedarbejder på plejecentret. Samtidigt har det også været muligt at øge nogle af medarbejdere i tid, således at de sene eftermiddagstimer er blevet bedre bemandet. Formålet er, at tilbyde aktiviteter og nærvær til de beboere, som bliver urolige og har behov for ekstra opmærksomhed i disse timer. Ledelsen påpeger, at hvis udfordringer bliver større, end der er kompetencer til, anvendes Viso i forhold til beboere med særlige behov. Plejecentret har desuden anskaffet sig en Duka computer for at sikre, at de beboere som ønsker at benytte sig at it har mulighed for dette. Ledelsen fortæller, at der ikke opleves mange indlæggelser. Plejecentret har generelt en høj bemanding og har sygeplejerske i alle vagter, som har fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. 17

ser i forhold til forebyggelse/tidlig opsporing? (Herunder evt. anvendt faglig sparring/anvendelse af akutteam) Er der et godt internt samarbejde/en god dialog? Er der et godt eksternt samarbejde, f med pårørende? Er der sammenhæng mellem kompetencer og beboernes behov? Er der mulighed for kompetenceudvikling? Plejecentret har kun ganske få gange anvendt akut-temaet i forbindelse med, at en beboer skulle have iv-medicin. Ledelsen oplever, at der generelt er en god dialog mellem medarbejderne og ledelsen. Ledelsen oplyser, at der er besparelser i sigte, og dette vil medvirke, at plejecentret må foretage en omstrukturering af medarbejderressourcerne. Nogle medarbejdere bliver tilbudt andre stillinger på plejecentret, og sygeplejerskernes arbejdsrolle bliver ligeledes ændret. Der er ingen medarbejdere der bliver opsagt, da plejecentret har en del vikariater, som udløber til årsskiftet, og en medarbejder som går på pension. Ledelsen oplyser, at medarbejderne har været med i processen og har været med til at påvirke den endelige beslutning. Ledelsen oplyser, at samarbejdet med de pårørende generelt er godt. Der er fortsat beboer- /pårørenderåd på plejecentret, selv om der ikke er den store interesse fra de pårørendes side. Kontaktpersonen har kontakt med pårørende omkring de nære ting, sygeplejersken omkring de sygeplejemæssige opgaver. Hvis der er behov for yderligere tilknytning, er det en afdelingssygeplejerske eller lederen, som har kontaktpersonrollen til de pårørende. Ledelsen oplever, at plejehjemmet har de rette medarbejdere med de kompetencer, der er behov for. Ledelsen oplyser, at medarbejderne er meget bevidste omkring deres kompetencer og bruger dem målrettet i plejen. Ledelsen påpeger ligeledes, at medarbejderne på plejecentret er meget åbne over for at bruge sig selv i plejen. Det at kunne give en beboer et kærligt knus og holde om en beboer, som er ked af det eller angst, er også en vigtig kompetence, som medarbejderne på plejecentret bestrider. Der er stor opmærksom på, at medarbejderne har mulighed for at blive kompetenceudviklet. Ledelsen oplyser, at der er ved at blive udviklet nye tiltag i forhold til sygeplejeopgaver. Det er hensigten, at alle medarbejdere skal have et slags kørekort til sygeplejeydelser, som led i en kompetence udviklingsforløb. 18

Interview med medarbejdere Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Oplever medarbejderne, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Oplever medarbejderne at der er gode forhold for beboergrupper med særlige behov? Har personalet relevante kompetencer i forhold til grupper med særlige behov? Foregår der en relevant oplæring af nye medarbejdere? Er der relevante muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? Er der et godt internt samarbejde? Er der en god dialog/ kommunikation med beboerne? Medarbejderen oplever, at beboerne får den hjælp, de har behov for. Medarbejderne oplever, at de tager meget hensyn til beboernes særlige ønsker og behov. Der er gode muligheder for, at beboerne vedligeholder deres funktionsniveau og det opleves, at samspillet mellem plejen, husassistenterne, køkkenet og terapeuterne fungerer godt. Der er mange aktiviteter i huset, og medarbejderne oplever en stor tilfredshed med, at der er mulighed for, at de kan deltage i disse med beboerne. Der er gode rammer og muligheder for at tilgodese beboere med særlige behov. En gåtur eller afledning af beboerne med udadreagerende adfærd er redskaber, som anvendes meget i plejen. Medarbejderne vurderer, at de generelt har de relevante kompetencer i forhold til gruppen med særlige behov. Medarbejderne fortæller, at det opleves, at man har stor respekt for hinandens kompetencer og gerne spørger hinanden til råds. Medarbejderne fortæller, at der er udarbejdet introduktionsprogram, som er målrettet nye medarbejdere. Der er stor opmærksomhed på, at de nye medarbejdere kommer med som føl i starten og bliver præsenteret for alle beboerne på afdelingen. Medarbejderne oplever, at der generelt er tilstrækkelig mulighed for at kompetenceudvikling. En medarbejder påpeger dog, at hun finder et behov for mere viden inden for psykiatrien, da hun oplever, at beboerne har mange udfordringer af psykisk karakter. Medarbejderne fortæller, at der er et godt samarbejde på afdelingen og også på tværs i huset. Alle hjælper hinanden, når der er sygdom. Der er stor forståelse for hinandens faglighed. Medarbejderen oplever, at der er en god og anerkendende dialog mellem medarbejderne og beboerne. 19

Interview med Pårørende Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende bemærkninger Oplever de pårørende sig medinddraget? Trives beboeren generelt? Er der relevant og tilstrækkelig mulighed for aktiviteter? Er de pårørende generelt tilfredse med hverdagen på plejehjemmet? Er de pårørende generelt tilfredse med kommunikationen med personalet? Det er tilsynets vurdering, at den interviewede pårørende føler sig medinddraget i sin mors pleje. Pårørende oplever, at beboeren trives godt på plejecentret. Pårørende oplever, at de øvrige medbeboere er væsentlig mere hukommelsessvækket i forhold til hendes mors funktionsniveau. Beboeren er flyttet på plejehjem for at være sammen med sin demente ægtefælle. Tilsynet anbefaler medarbejder, at fortælle om aktivitetstilbud på plejecentret. Pårørende oplever, at medarbejderne er flinke og imødekommende. Der bliver altid hils pænt Pårørende oplever ligeledes, at kommunikationen er tilfredsstillende 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD BDO fører på vegne af Helsingør Kommune tilsyn på kommunes plejehjem. Formålet med disse uanmeldte til er at: Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. Kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejecenter udføres fagligt forsvarligt i forhold til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. Skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, afhængig af plejehjemmes størrelse. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig baggrund. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. 20

Element Beskrivelse Stikprøver 10% af beboerne (minimum fem) udvælges til deltagelse Observationer på fællesarealer Interview med leder, medarbejdere og pårørende (Interview med medarbejdere afholdes i praksis i forbindelse med stikprøverne) Systematisk og dybtgående afdækning af sammenhæng mellem visitation, dokumentation af behov og praksis Metoderne er gennemgang af dokumentation, observation af beboers almene tilstand, interview med beboer og medarbejder Fokus på faglighed i dokumentation og medarbejdernes udtalelser Fokus på beboerens egne oplevelser Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Fokus på dialogen mellem beboere og medarbejdere og leder Fokus på værdighed og trivsel Fokus på kultur og socialt miljø Observation og kontrol af fysiske rammer og boligforhold Interview med leder eller dennes stedfortræder Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt og eksternt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med medarbejdere Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med eventuelle pårørende Fokus på trivsel og aktiviteter Fokus på tilfredshed 21

5 YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk 22

6 BILAG - HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATI- ONER Tak for den tilsendte rapport. Vi har på Birkebo følgende kommentarer til rapporten: Side 6, Bemærkninger, Mål 1 Dokumentation og observation: Tilsynet bemærker, at der i 1 beboers journal mangler en funktionsvurdering Beboeren er en udenbys borger. Visitator burde derfor have lavet den første funktionsvurdering. Dette er ikke sket, hvorfor vi intet kender til beboeren før ankomsten til Birkebo. Dette betragter vi som en væsentlig mangel fra visitators side. Tilsynet bemærker, at der i forhold til 1 beboer ikke er overensstemmelse mellemvisitators skriftlige afgørelse og beboerens ydelsespakke Det er visitators opgave at sørge for, at der er overensstemmelse mellem funktionsvurdering, afgørelse og ydelsespakke. Tilsynet vurderer, at i forhold til 2 beboere er der umiddelbart ikke sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand Birkebo HAR anmodet visitator om en revurdering, da vi finder beboerne klart dårligere, end den visiterede ydelse. Det ville være ønskværdigt, om visitator kom ud og rent faktisk så/vurderede beboerne, og ikke udelukkende traf afgørelse ud fra en beskrivelse i journalen i hvert fald i tilfælde, hvor der ikke umiddelbart kan opnås enighed mellem visitator og plejehjemmet om beboerens aktuelle behov. Bedste hilsner Marit Fo Plejecenterleder. 23

Tilsynets kommentarer: Tak for din tilbagemelding. Jeg kan se ud fra dine bemærkninger, at i har en del udfordringer omkring samarbejdet med visitationen. Tilsynet har umiddelbart ikke mulighed for at gå nærmere ind i denne problemstilling. Tilsynet er bekendt med Helsingør kommunes krav til sundhedsfaglig dokumentation, hvor en tydelig ansvarsfordeling er beskrevet. Tilsynet er bekendt med at plejehjemmene ikke har det fulde ansvar for alle anbefalingerne i rapporten. Tilsyns konceptet er udarbejdet i samarbejde med ældrechefen i Helsingør kommune, og har været anvendt på samtlige plejehjem i kommunen. Med venlig hilsen METTE NORRÉ SØRENSEN Chefkonsulent 24