REBILD KOMMUNE HOBROVEJ I STØVRING TRAFIKSIKKERHEDSVURDERING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1 Trafikgrundlag og uheldsbillede 3 1.2 Besigtigelse 4 2 Vurdering af forslag 5 3 Løsningsmuligheder 5 3.1 Kampagne-/informationsindsats 6 3.2 Stitunnel 6 3.3 Gammel Kirkevej 8 PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A080243 038-001 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 25-10-2016 RLHA ULBA RLHA
2 HOBROVEJ I STØVRING 1 Baggrund og formål I Støvring er der de seneste år sket en byudvikling i den sydøstlige del af byen i området omkring Buderupholm. Der er derfor i morgen- og eftermiddagsperioderne en del cykeltrafik mellem boligområdet og Karensmindeskolen samt Støvring Gymnasium. Skolen og gymnasiet er placeret på den vestlige side af Hobrovej, som er en gennemgående nord-sydgående hovedvej, se figur 1. Figur 1 Den sydlige del af Støvring med angivelse af Karensmindeskolen, Støvring Gymnasium og boligområdet, Buderupholm. Rebild Kommune har konstateret, at en del cyklister vælger at krydse Hobrovej lige nord for det prioriterede T-kryds ved Nibevej. Ved denne krydsning er Hobrovej firesporet med en græsbelagt midterrabat. Krydsningerne sker bl.a. som en konsekvens af et stiudløb fra Spurvestien kombineret med en trampesti og
HOBROVEJ I STØVRING 3 træbro på den vestlige side af Hobrovej frem mod Højdedraget, som derfra giver let adgang til skole og gymnasium, se figur 2. Figur 2 Cyklisternes krydsning af Hobrovej sker hen over fire vognbaner. Som følge af de uhensigtsmæssige og trafiksikkerhedsmæssigt farlige krydsninger af Hobrovej har Rebild Kommune overvejet at etablere en signalreguleret fodgængerkrydsning mellem stiudmundingen og trampestien for at imødekomme krydsningsbehovet. Rebild Kommune har derfor bedt COWI foretage en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af den foreslåede løsning omfattende signalregulering. 1.1 Trafikgrundlag og uheldsbillede Hobrovej er en landevej, og projektlokaliteten er placeret uden for byzone. Der er i 2013 målt en ÅDT på Hobrovej v. Buderupholmvej på ca. 7.600. I samme måling er hastighederne målt til gennemsnitligt 48 km/t og en 85%-fraktil på 77 km/t på hverdage. På baggrund af hastighedsmålingerne blev der efterfølgende etableret en lokal hastighedsgrænse på 60 km/t, som er gældende for projektlokaliteten i dag. Der er ikke siden gennemført trafik- eller hastighedsmålinger i området. Der er de seneste fem år sket to uheld i projektområdet. Uheldene er sket på Hobrovej i krydset ved Nibevej hhv. krydset ved Buderupholmvej. I begge til-
4 HOBROVEJ I STØVRING fælde er der tale om et 410-uheld, hvor en venstresvingende bilist fra Hobrovej har påkørt en modkørende bilist. Der har ikke været fodgængere eller cyklister involveret i uheldene. 1.2 Besigtigelse Der er gennemført besigtigelse af lokaliteten onsdag d. 12. oktober i tidsrummet 7:15-8:15. I besigtigelsen deltog Rasmus Beck Nielsen fra Rebild Kommune og René Lund Hansen, trafiksikkerhedsrevisor fra COWI. Vejret på besigtigelsen var tørt og ca. 7 grader. Trafikken på tidspunktet for besigtigelsen var moderat til høj. Der blev registreret få cyklister. I forbindelse med besigtigelsen konstateres det, at de uhensigtsmæssige krydsninger af Hobrovej finder sted. Krydsningen sker af både børn og voksne, se eksempelvis figur 3. Figur 3 Både børn og voksne krydser Hobrovejs fire spor ved Spurvestien. Midterrabatten mellem vognbanerne benyttes som venteareal for cyklister. Det bemærkes i forbindelse med besigtigelsen, at travle cyklister ikke nødvendigvis trækker cyklen ved krydsning, se eksempelvis figur 4.
HOBROVEJ I STØVRING 5 Figur 4 Enkelte trafikanter vælger at cykle ved krydsning af Hobrovej. 2 Vurdering af forslag Der er en afstand på ca. 60 meter fra det prioriterede T-kryds ved Nibevej til lokaliteten ved Spurvestien, hvor en signalreguleret fodgængerkrydsning overvejes. Den lille afstand kan medføre, at signalreguleringen overses, eller at der opstår usikkerhed om, hvilke trafikstrømme der reguleres af signalanlægget. Overordnet bør en signalregulering benyttes på lokaliteter med en kontinuerlig tværgående trafik. Det vurderes, at behovet for krydsninger primært finder sted fra øst mod vest om morgenen og i modsat retning om eftermiddagen. Ud over disse perioder vurderes krydsningsbehovet at være lille. Nye signalanlæg bør altid trafikstyres. Dette kan eksempelvis ske ved, at krydsende fodgængere anmelder via trykknap. Med det forventelige få antal krydsninger vil det i praksis betyde, at signalanlægget vil vise grønt i hovedretningen i langt størstedelen af tiden. Dette kan medføre en manglende respekt for signalet, hvis bilister ikke oplever, at anlægget regulerer trafik. Tilsvarende er der risiko for, at cyklister krydser på det røde signal, hvis de ikke møder tværgående biltrafik. På baggrund af ovenstående anbefales det, at der ikke etableres en signalreguleret krydsning ved Spurvestiens udløb, da der ikke vurderes at være en tilstrækkelig mængde tværgående trafik til at opretholde respekten for signalet. 3 Løsningsmuligheder I de følgende afsnit har vi beskrevet en række alternative løsningsmuligheder, som kan imødegå de uhensigtsmæssige krydsninger af Hobrovej. Det skal bemærkes, at løsningsforslagene ikke er detailanalyseret, men alene er et udtryk for overordnede skitseløsninger.
6 HOBROVEJ I STØVRING 3.1 Kampagne-/informationsindsats Det anbefales at gennemføre en kampagne-/informationsindsats rettet mod beboere i boligområdet, Buderupholm. Kampagnen skal gøre beboere, forældre og børn opmærksom på den betydelige risiko, der er forbundet med at krydse Hobrovej ved Spurvestien. Hertil bør det vises, hvordan trafikanter på sikrest vis kommer frem til Karensmindeskolen og Støvring Gymnasium. Dette indebærer, at Hobrovej ikke bør krydses ved Spurvestien. Fordelen ved en kampagneindsats er, at en løsning kan findes ved brug af begrænsede midler. Hertil kommer, at en kampagneindsats kan gøre det til et fælles mål for beboere i området ved Buderupholm at fjerne krydsningerne ved Spurvestien. Ulempen ved en kampagneindsats er, at der er risiko for en kortvarig effekt, hvorefter trafikanter igen vil fortsætte deres uhensigtsmæssige krydsninger af Hobrovej. Det kan derfor komme på tale, at en kampagneindsat må følges op med fysiske foranstaltninger, der fjerner muligheden for at krydse, f.eks. vejhegn eller tæt, lav beplantning. Desuden bør broen over grøften på den vestlige side af Hobrovej fjernes, se figur 5. Figur 5 På den østlige side af Hobrovej er der etableret en lille bro til at passere grøften i retning til/fra Højdedraget. 3.2 Stitunnel Fodgængere og cyklisters krydsning af Hobrovej ved Spurvestiens udmunding er oplagt, idet der derved opnås den korteste rute frem mod skolen og gymnasiet.
HOBROVEJ I STØVRING 7 Det kan derfor overvejes at etablere en niveaufri krydsning i form af en stitunnel. En stitunnel vil have en række fordele, bl.a. at den vil fjerne behovet for at cykle langs Hobrovej, ligesom en stitunnel vil tilgodese begge trafikretninger, hvor især trafikanter fra vest mod øst i dag har en irrationel rute, hvor de ikke kan komme tilbage på Spurvestien, men er tvunget til krydsning ved Buderupholmvej, se figur 6. Ulempen ved en stitunnel er ubetinget de store omkostninger, der er forbundet med etablering. Ved vurdering af en stitunnel bør der tages højde for det aktuelle og fremtidige krydsningsbehov. Det vurderes på baggrund af besigtigelsen, at antallet af krydsninger ikke retfærdiggør en stitunnel. Figur 6 Cyklisternes "korrekte" rutevalg i den nuværende situation. Orange: Trafik fra øst mod nordvest. Blå: Trafik fra vest mod sydøst.
8 HOBROVEJ I STØVRING 3.3 Gammel Kirkevej Det kan undersøges, om cyklister fra Buderupholm med fordel kan benytte Gammel Kirkevej frem til Møllegårdsvej, hvorfra der kan fortsættes ad Hobrovej frem til krydset ved Over Bækken, hvor Hobrovej kun er tosporet, og hvor der er etableret støttepunkt i midterrabatten. Der er enkeltrettede cykelstier i begge sider af Over Bækken. Fordelen ved denne løsning er, at Hobrovej krydses, hvor den kun tosporet. Løsningen understøtter desuden muligheden for, at den vest-østgående trafik kan benytte det eksisterende støttepunkt ved Møllegårdsvej, hvor de i dag skal fortsætte på Hobrovej frem til Buderupvej. Til gengæld er der behov for en nærmere vurdering af, om den tunge trafik på Gammel Kirkevej er for stor til, at cykeltrafik kan afvikles hensigtsmæssigt på strækningen. Løsning bør evt. suppleres med en sikker krydsning i krydset ved Møllegårdsvej, f.eks. med en hævet flade. Løsningen er skitseret på figur 7.
HOBROVEJ I STØVRING 9 Figur 7 Illustration af løsning med cykeltrafik på Gammel Kirkevej. Orange: Trafik fra øst mod nordvest. Blå: Trafik fra vest mod sydøst. Sikker krydsning er markeret ved Møllegårdsvej.