Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv



Relaterede dokumenter
Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Faglige visioner Palliation

Dansk Palliativ Database

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Fagprofil - sygeplejerske.

Palliativ indsats i DK

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Status for palliativ indsats i Danmark

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Den palliative KOL-patients behov

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade København K København, den 8. april 2013

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Dansk Selskab for Palliativ Medicin Formandsberetning for 2015

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Projekt lindrende indsats

DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Har du behov for smertebehandling?

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Vejledning - Inspektorrapport

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge.

LUP Indlagte. Privathospitalerne. Køn Antal Mand Kvinde

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Temamøde om ALS og palliation. Velkommen

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

REFERAT. 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.november Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hospitalsmodelprojekt

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Bridge over troubled water

Klinisk ræsonnering og -beslutningstagning 15 ECTS. Modul 9. VIA University College. Modul 9 SBSYS U Modul 9_FIA_ mlbu

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Temadag: En værdig død

Symptombehandling. Kommunikation

Palliativ indsats i kommunerne

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Skrivegruppens forord

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Der gøres opmærksom på at informationerne vedr. ændringer i grupperingen offentliggøres på hjemmesiden, dog uden mail og telefonnummer.

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle

Transkript:

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager pt s lidelse. At pt på BBH-palliativ afdeling har mediant 8 symptomer Vi har sat det til 5 symptomer mindst, registreret som bidiagnoser

Målsætninger 2007: At højne niveauet for den specialiserede palliative indsats. (DSPaM) 4 faggrupper Tværfaglighed surrogat Screening Se pt hvor pt er, indl amb hjemme At stimulere til etablering til flere palliative enheder (DSPaM) At undgå snyd med taksten, ved en definering af Specialiseret palliativ indsats (SST)

Målsætninger 2017: Vi er konsulenter/tilsynsfunktion Vi har behov for at dokumenterer tværfaglighed reelt Vi vil gerne have mere præcis refusion i forhold til resursetræk

Definition af enheden og personale. 2007 Minimumskrav til SPI (palliative teams/enheder) a. Fire forskellige faggrupper ansat på samme adresse som minimum. b. Overlæge min 50% c. Uddannelseskrav: Arbejdsmåde a. Enheden arbejder tværfagligt og teambaseret, således at alle faggrupper er tilgængelige for alle patienter og deres pårørende og aktive efter behovene og der afholdes mindst én tværfaglig konference ugentligt som del af det planlagte arbejde, hvor alle deltager. Opgaver: a. Enheden vil have klinisk rettede opgaver mod patienter i ambulatorium, udefunktion i hjemmet og evt. eget sengeafsnit

Definition af enheden og personale. 2017 Minimumskrav til SPI (palliative teams/enheder) a. Veldefineret fysisk afgrænsning fra andre patienter/afdelinger. b. Fire forskellige faggrupper ansat på samme adresse som minimum. c. To af faggrupperne skal være læger og sygeplejersker og de skal være fuldtidsansatte i afsnittet/teamet/enheden og alene have deres funktion der. d. Af øvrige fagprofessionelle skal mindst to professioner være i 50% ansættelse i enheden/teamet. e. Ved nyetablering bør der laves en udviklingsplan, såvel for enheden som for de ansatte individuelt, som sikrer opbygning af relevant ekspertise under supervision/mentorordning af anerkendte specialister., navnlig hvis indsatsområdet ønskes udviklet fra det mere typiske (kræft, end of life care )... Uddannelseskrav: 1. Mindst én læge i enheden har opnået fagområdegodkendelse i palliativ medicin. 2. Mindst én sygeplejerske er specialist i palliativ indsats svarende til niveau C i DMCG-PAL/DSR 3. Øvrige fagprofessionelle har kompetenceniveau C eller er i gang med at erhverve sig dette. 4. Den faglige bedømmelse af overlæger, forud for ansættelse til disse enheder bør bestå at fagområdespecialister, således at der kan laves en uddannelsesplan for overlæger der ikke har fagområdespecialist-kompetence, så at de hurtigst muligt opnår den (Se fagområdebeskrivelse LVS) Arbejdsmåde a. Enheden arbejder tværfagligt og teambaseret, således at alle faggrupper er tilgængelige for alle patienter og deres pårørende og aktive efter behovene og der afholdes mindst én tværfaglig konference ugentligt som del af det planlagte arbejde, hvor alle deltager. b. Systematisk symptomscreening af patienter er indarbejdet som rutine c. Enheden indberetter til Dansk Palliativ Database. d. Patienter har faste kontaktpersoner og kontinuitet med disse. Der ydes SPI til patienter og pårørende svarende til nationale og internationale standarder herfor (EAPC White Paper). e. Overlæger med fagområdeanerkendelse er suverænt visiterende f. Enhederne udvikler sig og går ind i tidlig palliation, non-malign palliation etc som mulighederne byder sig og er kun endo of life care Opgaver: a. Enheden vil have klinisk rettede opgaver mod patienter i ambulatorium, udefunktion i hjemmet og evt. eget sengeafsnit b. Tilsynsvirksomhed på hospitalets øvrige afsnit evt andre hospitaler c. Udviklings/undervisningsopgaver i forhold til eget hospital, samt i forhold til primærsektor i samme område etc d. Forskningsopgaver om muligt

Fagligt indhold og administrative rammer for systematisk basal palliativ indsats: Systematisk basal palliativ indsats skal forstås som en systematisk, struktureret og konsekvent tilgang til en hel afdelings population af patienter som udvælges til systematisk basal palliativ indsats med fastlagte kriterier, Ex kræft af en eller anden type i et eller andet stadium evt med en eller anden symptombyrde. Det foregår i en afdeling der ikke har palliation som hovedopgave og hvor der altså er en basal palliationsindsats som er tilrettelagt mere optimalt end gennemsnitligt for afdelinger af samme type. Minimumskrav afdeling: Alle patienter i afdelingens populationen skal symptomscreenes på fastlagte tidspunkter i sygdomsforløbet Minimums krav Efter fastlagte kriterier allokeres de ramte patienter i afdelingens Denne indsats har en separat ramme: Et ambulatorium Afgrænset personale Systematisk symptomscreening ved fremmøde Advanced Care Planning Casemanagerfunktion Uddannelseskrav Personalet i afdelingens fokuserede palliative indsats har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger Arbejdsmåde De allokerede personaleresourcer skal arbejde teambaseret sammen Der skal udnævnes en casemanager Der skal være mulighed for at bistå patienter under deres indlæggelse Mulighed for hjemmebesøg ved casemanager (spl) Faste konferencer til intern vurdering og optimering Faste konferecder med SPI om muligt Opgaver Patientrettede opgaver Resursepersoner for afdelingen Udviklingsopgaver i afdelingen hvad angår palliation Det er et afsnit som er et udtryk for en basal indsats der er systematisk, struktureret og individualiseret i udkomme for patienter. Den arbejder teambaseret.

DRG - registrering af indlagte patienter:

DR679 DR060 DG479A DR539B DR630 DR649 DR119A DR119B DR119C DK590 DK590A DF329A DF419 DF059 DZ658A DZ738A DR520 DR521 DR521A DR521B DR522 DR522A DR522B DR522C DR522D DR522E DR529 Nedsat generel funktionsevne Dyspnoea Søvnbesvær uden specifikation Fatigue Anorexia Cacexia Emesis Nausea Vomitus Obstipatio Obstipatio chronika Depressiv tilstand uden specifikation Angsttilstand uden specifikation Delir uden specifikation Væsentlige psykosociale problemer Væsentlige eksistentielle problemer Akutte smerter Maligne smerter Simple maligne smerter Komplekse maligne smerter Kronisk smerte anden Dolores chronicae Dolores genitalium Burning Vulva/penis/scrotum/anus syndrome Simple langvarige/kroniske nonmaligne smerter Komplekse langvarige/kroniske nonmaligne smerter Smerte Kun en DR119* Kun en DK59* Kun en af DR 52*

DRG registrering af ikke-indlagte patienter:

Forslag til klassificering: BXB Palliativ behandling og pleje BXBA Specialiseret palliativ indsats BXBA0 Specialiseret palliativ indsats med lægelig intervention BXBA1 Specialiseret palliativ indsats med sygeplejefaglig intervention BXBA2 Specialiseret palliativ indsats med psykologisk intervention BXBA3 Specialiseret palliativ indsats med diætistisk intervention BXBA4 Specialiseret palliativ indsats med fysioterapeutisk intervention BXBA5 Specialiseret palliativ indsats med ergoterapeutisk intervention BXBA6 Specialiseret palliativ indsats med socialrådgivning BXBA7 Specialiseret palliativ indsats med samtale med præst