Efterværn Er jeg stadig dømt til efterværn? Thomas 19 år

Efterværn Er jeg stadig dømt til efterværn? Thomas 19 år University College Sjælland. Campus Roskilde Bachelor 2013/14 Gruppe 11, 10X: Yvonne Agathon pr10010, Maria Lousen pr10027, Hanne Madsen pr10022, Marianne Nielsen pr10021. Vejleder: Charlotte Bonde Andersen. Antal anslag: 67.656 1

Indhold Indledning... 4 Problemformulering... 6 Emneafgrænsning... 6 Metode... 6 Relationer... 7 Motivation og rolle... 7 Kapitaler, felt og habitus... 7 Tværprofessionelt samarbejde... 7 Hermeneutik... 7 Argumentmodel... 8 Empirisk undersøgelsesmetode... 8 Anvendelse af teori og empiri... 10 Bourdieus begreber (Maria)... 10 Relationer (Hanne)... 12 Rolleteori og motivation (Yvonne)... 14 Tværprofessionelt samarbejde (Marianne)... 15 Præsentation af empirisk materiale... 17 Relationer/den professionelles rolle... 17 Tværprofessionelt... 20 Lovgivning/Økonomi... 20 Analyse, diskussion og refleksion... 23 Relationer, den professionelles rolle, motivation, og Bourdieus begreber.... 23 Tværprofessionelt samarbejde, lovgivning og økonomi... 27 Diskussion og refleksion... 30 2

Konklusion... 31 Perspektivering... 33 Litteraturliste... 34 Bilag 1... 36 Bilag 2... 39 Bilag 3... 41 Bilag 4... 44 Øvrige afsnit er skrevet i fællesskab 3

Indledning Vi har valgt at skrive om emnet efterværn. Efterværn er en foranstaltning til tidligere anbragte unge, mellem 18 og 22 år, der skal hjælpe dem til, at gøre overgangen fra barnelivet til voksenlivet nemmere. Vi er blevet inspireret fra en tidligere opgave, skrevet til IIS til eksamen, udarbejdet af tre medlemmer i gruppen. Alle typer efterværn hører under 76 i lov om Social Service. I 76 stk. 3 er det disse fire tiltag kommunerne vælger at benytte: 1. Opretholdelse af ophold på opholdsstedet. 2. Fast kontaktperson. 3. Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. 4. Andre former for støtte (Retsinformation.dk). I den tidligere rapport fandt vi ud af, at der var meget stor forskel på, hvor mange unge der var i efterværn i forhold til, hvor mange der var anbragt. To af de kommuner vi undersøgte i den gamle rapport, var Guldborgsund og Københavns kommune. I Guldborgsunds kommune var der 96 i efterværnstilbud og 250 børn anbragt uden for hjemmet. I Københavns kommune var der 35 i efterværnstilbud og 1500 børn anbragt uden for hjemmet (Efterværnsrapport fra 2012, gr. 1, 10X). Vi fik understøttet vores formodning om at kommunerne skønner ud fra deres økonomiske hensyn, frem for hensynet til de unge. Det blev blandt andet bekræftet gennem interviewet med leder Klavs Morville fra værestedet Baglandet. I interviewet udtalte han Københavns kommune skønner at de unge ikke har brug for efterværn, for derved sparer kommunen penge (Efterværnsrapport fra 2012, gr. 1, 10X). I den gamle rapport konkluderede vi at kommunerne kun brugte 76 stk.3 nr.1 og 2, hvor vi i dag ved Socialstyrelsen arbejder med flere tiltag omkring efterværn (Socialstyrelsen.dk). Vi tog udgangspunkt i kommunernes handlemåder og lovgivning på området. I denne rapport vil vi dels tage udgangspunkt i den unges perspektiv og dels i kommunernes perspektiv. 4

Ifølge Socialstyrelsen er efterværnspakken blevet til, da forskning viser at der er behov for øget støtte, til tidligere anbragte unge. De har en større risiko for at opleve øget vanskeligheder i forhold til overgangen til voksenlivet (Socialstyrelsen.dk). Vi er nysgerrige på, hvordan sagsbehandlerne skaber relationer til de unge og om de prøver at motivere dem til at modtage efterværn. Det kan blive et problem for den unge, at der fra statslig side er tiltag omkring efterværn, som kommunerne ikke praktiser. Set fra den unges synspunkt, kan det blive problematisk i forhold til overgangen til voksenlivet. Hvis den unge oplever mangel på støtte fra barnelivet til voksenlivet, kan det blive svært at fastholde en udvikling, hvor den unge føler sig accepteret efter samfundets normalitets begreber. Fra et samfundsmæssigt synspunkt er det ønskværdigt, at så mange som muligt kan klare sig selv og ikke bliver afhængig af overførelsesindkomster (bilag 3). Vi tror sagsbehandlerens rolle over for den unge, er vigtig i forhold til, hvordan den unge føler sig mødt, om de tiltag der bliver gjort er relevante og om de unge er bevidste om deres muligheder. Vi tror at der er større mulighed for at den unge siger nej til efterværn, hvis de ikke har en god relation til sagsbehandleren. For eksempel kan skiftende sagsbehandlere og lang tid i det sociale system, klientgøre de unge og medføre en øget risiko for at de bliver foranstaltningstrætte (Mølholt et al., 2012). Ifølge SFI rapporten Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns og - erfaringsopsamling, er der i tiden efter anbringelse stor forskel på, hvordan de unge klarer sig. Forskningen viser en positiv effekt hos de unge der har modtaget efterværn. I rapporten står der at det ofte er de unge, der er mest ressource stærke der modtager efterværn. Dette benævner forskerne med begrebet creaming. Det er et problem for de unge der ikke har ressourcer til at forhandle sig til efterværn, når det nu er bevist at det har en gavnlig effekt på deres udvikling (Mølholt et al., 2012). Det er vigtigt at vi som pædagoger har en viden om, hvilke muligheder og rettigheder de unge har. Som pædagoger skal vi motivere og støtte op om de unge og hjælpe dem videre i deres udvikling i overgangen til voksenlivet. Alle disse overvejelser har affødt, en nysgerrighed som leder os hen til vores problemformulering. 5

Problemformulering Hvorfor er der unge der ikke modtager efterværn, når det er bevist at have en positiv effekt? Hvordan kan de professionelle indgå i relation til de unge, så deres rolle bliver motiverende og støttende i den unges overgang til et selvstændigt voksenliv? Emneafgrænsning I forhold til vores problemformulering, kan der være mange faktorer, der kan have indvirkning på om den unge får tilbudt efterværn. Ifølge 76 i Serviceloven er målgruppen, for efterværn de 18-22 årige tidligere anbragte unge (Retsinformation.dk). I vores projekt har vi valgt to hovedpunkter. Vi har valgt, at fokusere på overgangen fra anbringelse til voksenliv for denne målgruppe og hvorfor der er nogle der modtager efterværn og hvorfor der er nogle der ikke modtager det. Vi har ydermere i vores projekt, valgt at fokusere på sagsbehandlerens rolle, som motivator for den unge, den unges egne ressourcer og har valgt at undersøge relevant forskning inden for området. Vi har i vores projekt ikke taget hensyn til køn, psykisk/somatiske sygdomme, handicap, etnicitet, kriminalitet og misbrug. Metode I følgende afsnit vil vi begrunde, hvilke teorier vi vil anvende i forhold til problemformuleringen. Vi er blevet inspireret gennem tidligere undervisning, vores erfaringer med lignende emne, brainstorming, gennem læsning af relevante artikler, rapporter og udsnit af bøger. Vi har valgt nogle bestemte begreber, da vi mener de kan hjælpe os til, at besvare vores problemformulering. Vi har ligeledes valgt at benævne vores målgruppe som den/de unge, selv om teoretikerne omtaler dem som børn, elever og agenter. Dette for at skabe en rød tråd gennem vores projekt og for ikke at skabe tvivl om målgruppen. 6

Relationer Som teori vil vi bruge Ole Løw s artikel Relationer som sociale konstruktioner og Grethe Kragh- Müller s artikel Relationer, anerkendelse og underkendelse. Relationerne skal ses i forhold til samarbejdet mellem den unge og den professionelle og hvilken betydning det har for den unge. Vi har valgt disse to artikler, da de beskriver forskellige teorier om relationer, blandt andet Berit Baes anerkendende relationsteori. Vi mener ligeværdigheden mellem sagsbehandler og den unge, er vigtig for den unges selvværdsfølelse. Motivation og rolle Her vil vi anvende et kapitel fra Hans Vejleskov s bog Motivation, samt et afsnit om rolleteori af Kirsti Lauvås og Per Lauvås bog Tværfagligt samarbejde. Begreberne vil være motivation og den professionelles rolle i forhold til den unge. Dette fordi det er vigtigt at den voksne skal være sin rolle bevidst, både som motivator og professionel, for at sikre succesen for efterværnsforløbet. Kapitaler, felt og habitus Pierre Bourdieus begreber om sociale kapitaler, felt og habitus, vil vi benytte i vores opgave. Til at belyse disse begreber vil vi bruge Pædagogisk, psykologisk opslagsbog og et kapitel fra Socialisering og habitus, begge bøger er skrevet af Espen Jerlang og Jesper Jerlang. Vi er af den opfattelse, at den unges ressourcer har stor betydning i forhold til valg, eller fravalg af efterværn. Den unges baggrund og habitus, har stor betydning for den unges evne til at træffe valg, hvilket kan have indflydelse på deres indstilling i forhold til at modtage efterværn. Tværprofessionelt samarbejde Til at beskrive emnet vil vi bruge to kapitler fra bogen Hånd om helheden skrevet af Robert Eskildsen Jepsen og Søren Kronborg Pedersen. Dette vil vi bruge i forhold til, hvilken betydning samarbejdet mellem de forskellige professionelle har for den unges forløb. Det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt for at have fokus på den unge og sikre at den unge får det rigtige efterværnstilbud. Hermeneutik Vi har brugt den hermeneutiske tilgang i udarbejdelse og bearbejdelse af vores og andres empiri. Til det har vi brugt kapitel 13 i bogen Videnskabsteori for begyndere af Torsten Thurén. 7

Hermeneutik er fortolkningslæren, det vil sige at forstå, hvordan andre tænker, oplever og resultatet af deres handlinger. hermeneutikken vil forstå og ikke bare begribe (Thurén, 2008, s. 116). I modsætning til positivismen, som har sit udspring i naturvidenskaben, er det hermeneutiske paradigme en usikker metode, som i de fleste tilfælde ikke kan give et entydigt svar, da der er mange aspekter, der kan have indflydelse på resultatet. Fortolkerens rolle kan påvirkes af dennes forforståelse, vurderinger og hvilken kontekst det er i. Hermeneutikken er udpræget humanistisk orienteret (Thurén, 2008, kap. 13). Argumentmodel Vi vil benytte Stephen Toulmins argumentmodel som analyseredskab og vi vil inddrage citater fra interviewene, teoretiske begreber og dele af førnævnte rapporter. Til dette har vi brugt kapitel 13,i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Den gode opgave. Empirisk undersøgelsesmetode Da vi skulle forberede interviewene, gjorde vi os nogle overvejelser over, hvilken form for interviews vi ville praktisere. Til udarbejdelsen af vores interviewguide brugte vi afsnit 3.2 i Antropologiske værktøjer af Christa Brønd og Anna Porse Nielsen. Vi udarbejdede en interviewguide (bilag 4), som skulle danne grundlag for et semi-struktureret kvalitativt interview. Det vil sige, vi brugte den udarbejdede interviewguide, men tillod samtidigt at interviewet udviklede sig, så der var plads til spontant opståede spørgsmål. De skulle være åbne og lægge op til, at informanten frit kunne tale og interviewet skulle minde om en samtale (Brønd, Nielsen, 2008, s. 9-15). Vi foretog tre kvalitative interviews, med henholdsvis en sagsbehandler, en seniorforsker ved SFI og en efterværnsmodtager. På grund af tidsmangel, har det ikke været muligt at lave flere interviews, der måske kunne give os nogle andre svar end vi fik på de tre interviews vi foretog. Sagsbehandler og efterværnsmodtager udtrykte ønske om at være anonyme, hvilket vi accepterede ud fra et etisk synspunkt, da deres udtalelser er følsomme og fortrolige. Vi accepterede deres anonymitet, da deres udtalelser understøttes gennem den forskning og faglitteratur vi har tilknyttet projektet. Vi har kendskab til de to anonyme kilders rigtige identiteter. Vi vil derfor fremadrettet omtale, sagsbehandleren som sagsbehandler Bente, efterværnsmodtageren som erfaringskilde Thomas og seniorforskeren Turf Böcker Jacobsen som seniorforsker Turf. Vi er kritiske overfor de interviews vi foretog, da det selvfølgelig kan komme til at virke entydigt. 8

Da vi skulle lede efter faglitteratur på internettet, brugte vi søgeordet efterværn. Vi søgte hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i daglig tale kaldet SFI og således vil blive omtalt i vores projekt. Derudover søgte vi hos Socialstyrelsen og på bibliotek.dk. Vi har desuden fravalgt rapporter der er ældre end fem år, da vi mener de ikke har relevans for opgaven. Dette har vi gjort for at have så aktuelle data som muligt, da vi mener det er vigtigt for at give et så nuanceret billede som muligt. Vi har brugt tre rapporter udarbejdet af SFI, Det gode efterværn, Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns og - erfaringsopsamling, Efterværn, støtte til tidligere anbragte unge. Vi har også brugt en undersøgelse ved navn Efterværn udarbejdet af De private sociale tilbud, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge og Socialpædagogerne. Derudover har vi brugt Nyt fra Ankestyrelsen, nr.2, 2012. Vi har læst følgende artikel serie fra Politikken, omhandlende 18 årige Mikkel og hans historie om efterværn. Mikkel blev glemt af kommunen, Hvis jeg er en solstråle, hvorfor så smide den væk og Sidste nat på børnehjemmet. Yderligere har vi læst en artikel fra Socialrådgiveren Det vigtigste arbejde foregår bag scenen, og kronikken Udsatte børn skal lære relationer af Turf Böcker Jacobsen fra Information. Desuden har vi set en forelæsning fra DR2 med Turf Böcker Jacobsen Efterværn, støtte til tidligere anbragte unge. Det er denne litteratur der har været vores grundlag, til at udarbejde spørgsmål til sagsbehandler, seniorforsker og efterværnsmodtager. For at have et fælles udgangspunkt, havde vi aftalt at læse denne litteratur inden vi skulle mødes og udarbejde interviewguidene. I artiklen Det vigtigste arbejde foregår bag scenen og i kronikken Udsatte børn skal lære relationer nævnte seniorforsker Turf en teoretiker ved navn Robbie Gilligan, der udtalte sig om vigtigheden af at bevare de biologiske relationer og samtidig nedtone de tætte relationer til de professionelle. Hans forskning er baseret på det irske samfund og den måde anbringelserne sker her. Efter vores mening er den ikke sammenlignelig, med den måde det danske samfund håndtere anbringelser på og derfor valgte vi ikke at bruge den i vores projekt. Til at starte med ville vi have taget udgangspunkt i Mikkel artiklerne, da vi havde en formodning om, at det kunne blive en følelsesmæssig udfordring for en efterværnsmodtager, at fortælle sin livshistorie til fremmede. Derudover antog vi, at det kunne blive problematisk at finde en egnet erfaringskilde. Efter interviewet med sagsbehandler, fik vi lavet en aftale gennem hende, med en ung efterværnsmodtager. 9

Vi havde etiske overvejelser omkring, hvor mange der skulle være med til interviewet, da det kunne være overvældende for den unge, at skulle åbne sig, hvis vi var fire der deltog. Vi valgte derfor at det var to fra gruppen, der skulle foretage interviewet. Vi brugte bevidst ikke for mange fagudtryk, under interviewet med den unge, dette for at skabe en anerkendende og ligeværdig dialog. Spørgsmålene til den unge erfaringskilde, skulle sendes til sagsbehandler Bente, som også deltog da vi foretog interviewet. I interviewene med sagsbehandler Bente og seniorforsker Turf brugte vi til gengæld bevidst fagudtryk, som vi formodede deres faglige kompetencer ville gøre at de havde kendskab til. I interviewet med sagsbehandler Bente brugte vi to begreber, independence og interdependence, omkring kommunens syn på de unge. Hun kendte dog ikke til de to begreber. Vi har nu beskrevet vores undersøgelsesmetode og de overvejelser vi havde omkring de til og fravalg vi har foretaget. I det følgende afsnit vil vi beskrive den valgte teori og empiri. Anvendelse af teori og empiri Vores valgte teori skal danne grundlag for analysen af vores empiri, i forhold til vores problemformulering. Vi har valgt at opdele vores teori og empiri i afsnit, dels for at gøre det mere overskueligt og dels for at gøre de emner synlige, der kan være med til at svare på vores problemformulering. Først behandler vi teorien og derefter empirien. I det første afsnit vil vi beskrive Bourdieus begreber, kapitaler, felt og habitus. Bourdieus begreber Vi har valgt Bourdieus begreber, kapital, felt og habitus, fordi de kan hjælpe os til, at nå en forståelse for den unges handlemåde i efterværnsforløbet. Ifølge Bourdieus terminologi, er der fire forskellige former for kapitaler. De tre første er hoved former for kapital, mens den sidste er den overordnede form: Social kapital. Kulturel kapital. Økonomisk kapital. 10

Symbolsk kapital. Den sociale kapital er kendetegnede ved det netværk og betydningsfulde relationer, den unge måtte have. Den kulturelle kapital kan eksempelvis være uddannelse og dannelse. Den økonomiske kapital repræsenterer materielle goder og penge (Jerlang, Jerlang, 2010, s. 124). Den symbolske kapital er det, som giver den unge magt og ry. Det er en form for anerkendelseskapital, der knytter sig til de andre former for kapitaler. Hvis man er i besiddelse af nogle af de andre former for kapitaler, eksempelvis hvis man har den rette adfærd og har penge og gode forbindelser, vil ens symbolsk kapital beholdning sandsynligvis være stor. Symbolsk kapital går på tværs af de andre kapitalformer og sætter den unge i feltet, i stand til at tilegne sig en position. Der udvikles en førbevidst symbolsk kunnen, som kan give noget af forklaringen på, hvorfor børn fra de bedre stillede klasser, klarer sig bedst i uddannelses sammenhæng, selv om de måske ikke er bedre begavede (Jerlang, Jerlang, 2010, s. 255-256). Habitus Habitus er summen af alle de erfaringer vi gør os livet igennem. Alle påvirkninger, kropslige, sproglige, bevidste, førbevidste og alt det vi udsættes for, bliver inkorporeret og lagret i kroppen. Den bestemmer vores måde at handle og tænke på, ofte uden at vi er bevidste om det. Habitus er mere end bare en vane, da det ikke er noget vi gør, ved at øve os for at opnå mestring i at udføre noget. Det handler om, hvordan vi møder verden, samfundet, hvordan vi i et givet felt handler og hvilken respons vi får. I det hele taget i samspillet med andre, udvikler vi en fornemmelse for, hvordan man handler i forskellige situationer og hvad der er rigtigt eller forkert. Habitus er i meget brede træk, resultatet af vores samlede socialisation. Selv om habitus er dybt forankret i os, så er den ikke uforanderlig, da nye erfaringer, livet igennem kan udvikle den (Jerlang, Jerlang, 1996, s. 371). Habitus kan også have stor betydning for, hvordan forskellige individer opfatter og forstår hinanden. To personer med meget forskellig habitus, kan forstå noget der bliver sagt på to vidt 11

forskellige måder, hvilket igen kan være en medvirkende årsag til, hvordan mennesker er i stand til at modtage undervisning (Jerlang & Jerlang, 1996, s. 371-385). Felt I det moderne samfund, består det sociale felt af en række mindre selvstændige felter med egne logikker, regler, værdier og interesser. Det kan være det pædagogiske felt, det politisk eller lignende. For at have legitim adgang til et specifikt felt, må individet være i besiddelse af den rette habitus, eller om man vil, have de rigtige egenskaber, meninger og kvalifikationer. Feltet vil forsøge at opretholde sig selv, ved at holde nogle ude og ved at definere, hvad der kan give andre adgang. For eksempel ved at vælge de individer der har den rette kapital, der passer til feltet (Jerlang, Jerlang, 2010, s. 70). Vi har i dette afsnit redegjort for Bourdieus begreber og vil nu præsentere teori om relationer. Relationer Vi har valgt at skrive om begrebet relationer, da vi gerne vil undersøge, hvilken betydning relationsdannelse har i forhold til den unge efterværnsmodtager, samt hvordan man får opbygget relationerne. I dette afsnit om relationer, vil vi tage udgangspunkt i Kragh-Müller s artikel Relationer, anerkendelse og underkendelse og Løw s artikel Relationer som sociale konstruktioner. Hvis man definér begrebet relationer, er det en interaktion der foregår mellem mennesker. Det kan være barn/voksen, barn/barn eller voksen/voksen. Ud fra, hvad man tidligere har oplevet når man danner relationer, vil man altid have en forestilling om, hvordan en relation vil blive. Skal en relation udvikle sig, må man bevæge sig fra en tilstand til en anden. Man oplever noget nyt og tilstanden bliver derved ikke fastlåst. Dette sker gennem sociale relationer (Kragh-Müller, 2005). Ifølge Bae er anerkendelse et vigtigt begreb i forhold til at skabe relationer. Hun beskriver fire former for anerkendelse, som er centrale i relationsarbejdet: Forståelse og indlevelse. 12

Bekræftelse. Åbenhed. Selvrefleksion og afgrænsning (Kragh-Müller, 2005). I en anerkendende relation behøver man ikke være nervøs for at udtrykke sin mening. Møder man den unge med manglende anerkendelse i relationen, vil den ifølge Bae, ikke turde åbne sig og udtrykke sin mening. Oplever den unge, denne form for relation, kan det betyde at den unge vil udvikle usikkerhed på sig selv, manglende lyst til at lære, passivitet, manglende respekt for andre og lignende. Når en professionel skal danne relation til en ung, gøres dette ud fra den professionelles egne erfaringer, opvækst og opdragelse. Er man som professionel ikke opmærksom på dette og ikke reflekter over egne erfaringer i mødet med den unge, kan man skabe udviklingshæmmende relationer(kragh-müller, 2005). Ud fra et observationsprojekt, konkluderede Bae ligeledes, at det ikke kun er den professionelles baggrund der danner grundlag for ikke-anerkendende relationer, men kan også være pædagogiske prototyper. Hun definer pædagogiske prototyper således, en slags gennemsnitlige forestillinger eller mentale billeder, som vi organiser vores erfaringer ud fra, i dette tilfælde erfaringer med interaktion i pædagogiske situationer (Kragh-Müller, s. 78, 2005). Disse interaktionsmønstre fungerer ikke altid stagnerende, hvis man som professionel reflekterer over dem. I Bae s observationsprojekt, konstaterede hun at der fem pædagogiske prototyper: Problem med at udvikle gensidige dialoger. En tendens til at stille lukkede spørgsmål. Evaluering eller vurdering af alle udsagn. Følelsesmæssig neutralitet eller distance. Problemer med at balancere individuelle og gruppemæssige hensyn (Kragh-Müller, 2005). Møder man den unge ud fra disse synspunkter, bliver relationen uligevægtig. Man møder ikke den unge i øjenhøjde. Den unge udvikler sociale kompetencer i interaktion med andre unge. Dette gøres bedst når det er mellem jævnaldrende og unge der ligner èn selv. Den unges perspektivskifte udvikles bedst i relationen mellem andre unge. Ud fra deres erfaringsgrundlag har de svært ved at indtage den 13

voksnes perspektiv og ligeledes har den voksne svært ved at indtage den unges perspektiv(ole Løw, 2002). Ud fra denne teori kan det konstateres, at relationer og måden relationer opstår på, er utrolig vigtig i forhold til, hvordan den unge udvikler sig og i forhold til hvilken måde, den unge vil møde den professionelle. Vi har i dette afsnit redegjort for relationsteori og vil i det følgende, først redegøre for den professionelles rolle i forhold til den unge og dernæst behandle motivationsteori. Rolleteori og motivation Rolleteori I dette afsnit vil vi redegøre for begrebet rolle, samt de forventninger der er tilknyttet til den professionelle. En rolle forklares som et sæt forventninger, der er knyttet til en bestemt stilling eller funktion/position. En sagsbehandler kan eksempelvis have en bestemt position, hvor hendes rolle forklares, som måden hun spiller den på. Repstad (1983) forklarer begrebet rolle ud fra to teoretiske indfaldsvinkler, blandt andet normer som er knyttet til rollen og et handlingsaspekt, på følgende måde (Lauvås, Lauvås, 2009, s.68). Rolle er en social position, som individet befinder sig i, og som det knytter sig et sæt af forholdsvis stabile normer og forventninger til, eller, om man vil, visse formelle og uformelle regler om, hvordan man skal opføre sig (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 68). Normerne forklares af Aubert (1979), som værende nogle skrevne eller uskrevne regler for, hvad der er acceptabel eller uacceptabel adfærd og rolleforventninger kan både være skabt af rolleindehaveren selv, men også af omgivelserne (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 68). De rolleindehavere, som interagerer i det sociale system har nogle forventninger og stiller ligeledes forventninger til hinanden. Det kan være sagsbehandleren, som bliver mødt med forventninger fra kolleger, klienter, eller andre professionelle udefra. De kan tilsammen udgøre et socialt pres, for hvordan hun skal, bør eller kan udføre sin rolle (Lauvås, Lauvås, 2009. s. 71). Rolleforventningerne kan kollidere, hvis de ydre forventninger til rolleindehaveren afviger for meget og ikke stemmer overens med rolleindehaverens egen rolleopfattelse. I denne kollision har individet eksempelvis tre muligheder 14

for at løse det, ved at holde fast i egen rolleopfattelse, hvor man forsøger at få andres rolleforventninger, til at stemme overens med ens egen. Man kan også give efter for det sociale pres, hvor man accepterer og overtager de andres forventninger. Sidst men ikke mindst forlader man det sociale felt og slipper konflikten (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 72). Motivation I dette afsnit vil vi redegøre for begrebet motivation og den professionelles rolle som motivator. Begrebet motivation kan defineres, som det der får os til at gøre noget og ikke at gøre noget. (Vejleskov, 2009, s. 41). I pædagogisk sammenhæng skal professionelle, kunne motivere de unge og der skelnes mellem påførte motiver og egenmotiver. De kan deles op i direkte og indirekte motivation. Den direkte motivation handler om ægte interesse for sagen. Den indirekte motivation handler om andre motiver og interesser (Vejleskov, 2009, s. 45). Et eksempel kan være, at den professionelle gør en ung interesseret i at deltage i en aktivitet (påført, direkte) og den unge går med på ideen, fordi det interesserer ham (egenmotivation, direkte). Et andet eksempel kan være, at den professionelle motiverer den unge, ved at tale om, hvorfor aktiviteten er så god for den unge og så videre (påført, indirekte). Den unge går med på ideen, fordi han gerne vil gøre indtryk på den professionelle (egenmotivation, indirekte) (Vejleskov, 2009, s. 46-47). I dette afsnit har vi behandlet begreberne rolle og motivation samt den professionelles rolle som motivator. I næste afsnit vil vi redegøre for det tværprofessionelle samarbejde. Tværprofessionelt samarbejde Vi vil definere begrebet tværprofessionelt samarbejde og efterfølgende beskrive samarbejdet mellem de professionelle i forvaltningerne. Definition af tværprofessionelt samarbejde: Samarbejde, som overskrider den enkelte professions forståelse, og som stræber mod en ny syntese (Højholt, 2009, s. 32). I et oplæg til kvalitetsreformen i 2007 udarbejdede, den daværende regering et temaoplæg, der skulle være med til at understrege den fokus, der var og er på at øge det tværprofessionelle samarbejde: Regeringen ønsker at der skal være en sammenhæng i servicen. Derfor vil regeringen 15

styrke samarbejde, koordination og viden på tværs af den offentlige sektor (Pedersen, 2012, s. 191). Da Barnets reform blev vedtaget i 2011, gav den øgede muligheder for at udveksle oplysninger mellem forvaltninger. Siden er der kommet flere lovændringer, der skal være medvirkende til at sikre en tidlig indsats i forhold til børn og unge med udfordringer. Disse lovændringer gælder i forhold til lempelse af tavshedspligten 49, stykke a, og en mere præcis beskrivelse af underretningspligten 153, stykke 3 (Socialstyrelsen.dk). Ser man på de tiltag, der er foretaget både nationalt og kommunalt, ser det ud til, at det i højere grad skal være de professionelle, der skal samarbejde og støtte op om den unge og ikke som det er nu, at den unge skal opsøge mange forskellige forvaltninger. Sagt på en anden måde, skal forvaltningerne væk fra den skematænkning der ellers har været meget traditionel og der skal ses mere på brugerens ressourcer, frem for begrænsningerne (Jepsen, 2012 s. 79). Traditionel tænkning Nutidigt ideal (Figur 1, Jepsen 2012, s 80) Det vil også medføre, at kommunerne bliver nødsaget til at opgive deres, her og nu, økonomiske kassetænkning og skal i stedet se på den samlede udgift, i forhold til indsatsen for den unge (Pedersen, 2012 s. 204). Tværprofessionelt samarbejde, skal fungere som et middel, til at imødekomme brugeren på den bedst tænkelige måde. Der kan opstå forhindringer, der kan medføre at samarbejdet kommer til at fremstå som et kommunalt mål, frem for et middel til at øge det tværprofessionelle samarbejde og 16

derfor ikke vil give den ønskede effekt (Pedersen, 2012 s.202). Når forskellige professionelle skal samarbejde, kan det ikke undgås at der opstår nogle udfordringer. Der kan inden for professionerne være opbygget et særligt fagsprog, der kan være meget svært at forstå for andre faggrupper. Dette kan medføre at en faggruppe kommer til at fremstå som overlegen og bedrevidende og det er ikke fordrende for samarbejdet. For at få fuldt udbytte af samarbejdet, er det vigtigt at alle faggrupper ligeværdigt, kommer med deres faglige input (Jepsen, 2012 s.57). En anden udfordring er det manglende kendskab til andre professionelles fagområder, kompetencer og forskellige indgangsvinkler, der forvaltningsmæssigt vil være i forhold til de aktuelle problematikker (Pedersen, 2012, s. 200). Der kan være tale om en negativ forforståelse, der i værste fald kan være med til at nedbryde samarbejdet frem for at udbygge det. Derudover kan det i en ofte stresset hverdag, være svært at have overskud til at sætte sig ud over egne arbejdsopgaver og se hvilke faglige vinkler andre faggrupper har. Dette kan være med til at den unge, ikke bliver hjulpet på den bedst mulige måde (Pedersen, 2012, s. 202). Vi har nu defineret begrebet tværprofessionelt samarbejde og beskrevet det tværprofessionelle samarbejde i forvaltningerne. I følgende afsnit vil vi behandle det empiriske materiale. Præsentation af empirisk materiale Det følgende afsnit giver en præsentation af vores empiri, som består af et interview med erfaringskilde Thomas, seniorforsker Turf og sagsbehandler Bente. Kommunen sagsbehandler Bente arbejder i, er anonymiseret efter aftale med sagsbehandler Bente og gruppen. Relationer/den professionelles rolle Vi vil i dette afsnit fremstille den empiri, der omhandler relationer, den professionelles rolle og motivation. Erfaringskilde Thomas taler om mange forskellige relationer. Der er en voksen han stoler hundrede procent på og det er hans mor. Hun støtter ham i alt og råder ham til at tænke sig om, når han skal træffe en beslutning. Om relationen til sin biologiske far siger han ( ) han skal bare skydes (bilag 1) I SFI rapporten Efterværn - støtte til tidligere anbragte unge, står der at de tidligere anbragte unge ofte har en række udfordringer, i forhold til at klare en almindelig hverdag. De har massive mangler 17

i forhold til basal viden og har ikke et socialt netværk, der støtter op om dem. De tidligere anbragte unge har desuden ofte problemer med kriminalitet, misbrug og psykiske sygdomme (Jakobsen et al., 2010, s. 26-27). Ifølge Socialstyrelsens Det gode efterværn, en bog der er baseret på 10 tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn, har de tidligere anbragte unge, ikke en tæt kontakt til deres biologiske forældre. Deres livline er derfor ofte en kontaktperson eller pædagog på opholdsstedet (Andersen et al., 2011). Seniorforsker Turf mener, at relationer skal ses i et bredere perspektiv end man ser det nu. Kontakten til den biologiske familie, er vigtig for at få en forståelse for, hvor de kommer fra. Selv om kontakten er, ikke eksisterende i perioder er det vigtigt at holde fast i den. Det kan være den biologiske familie på et senere tidspunkt, har bedre ressourcer til at tage sig af den unge. Det er også vigtigt at få relationer til personer som er forskellig fra den unge selv, for at skabe udvikling og forandring. Der skal ifølge seniorforsker Turf også være mulighed for at fastholde relationer til søskende og bedsteforældre, da det kan komme den unge til gode, for eksempel efter anbringelsens ophør (bilag 3). Da erfaringskilde Thomas anbringelse på Christianshede var ved at slutte, fik sagsbehandler Bente motiveret ham til at forlænge opholdet med et halvt år. Til trods for, at han til at starte med, var meget imod dette. På opholdsstedet Christianshede oplevede han nogle voksne, der gav ham faste regler, men alligevel tog hensyn til ham. For eksempel fortalte erfaringskilde Thomas ( ) min kontaktperson kom ind på værelset og gamede med mig når de andre var lagt i seng. Han har stadig kontakt til en pædagog fra Christianshede, som ringer til ham en gang imellem (bilag 1). Ifølge Det gode efterværn har de alle oplevet, at have en tæt og fortrolig kontakt til en voksen. Flere af de unge fortæller, at det betyder meget for dem stadigvæk at have kontakt til de voksne på opholdsstedet, efter efterværnsforløbet er afsluttet (Andersen et al., 2012). Erfaringskilde Thomas blev tilbudt et udslusningstilbud på Christianshede, men afslog på grund af, at han havde svært ved at undvære familie og venner, ( )de var jo ligesom på en anden landsdel. I forhold til sagsbehandlere, har han oplevet så mange at han ikke ( )kan tælle dem på to hænder og ikke ( )kan sætte ansigt på dem. Han siger den eneste sagsbehandler han har stolet 18

på, er sagsbehandler Bente, som har haft hans sag i 1,5 år. Hun har besøgt ham på opholdsstedet og de har mailet sammen (bilag 1). Sagsbehandleren har ifølge seniorforsker Turf en facilitator rolle, det vil sige, den der skaber kontakter mellem den unge og andre. Han mener at det er en utrolig vigtig socialpædagogisk opgave, at motivere og integrere de unge i det lokalsamfund de bor i. Ved for eksempel at deltage i de lokale idrætsforeninger (bilag 3). Dette kaldes det helhedsorienterede perspektiv. Det er et perspektiv som bliver nævnt i rapporten og som de fleste kommuner gerne vil arbejde hen imod (Mølholt et al., 2012, s. 154). Seniorforsker Turf fortæller at flere SFI rapporter viser, at de unge oplever konstante skift af sagsbehandlere og ingen kontinuitet af medarbejdere på institutionerne. Det kan gøre det svært for de unge at skabe varige relationer. Hvis de unge er gode til at skabe relationer og deres kapitaler er udviklet, vil de være gode til at forhandle sig frem til et efterværnstilbud. Dette kaldes creaming. Seniorforsker Turf udtalte ( )det burde ikke være nødvendigt, at skulle kæmp for sine rettigheder. (bilag 3). Sagsbehandler Bente fortæller, hun laver en alliance med den unge, hvor hun forklarer om fordele og ulemper ved efterværn. Hun mener det er en ulempe, hvis den unge har haft for mange skift af sagsbehandler, det besværliggør relationsdannelsen. De unge er længere tid om at opbygge et tillidsforhold, hvor de føler sig trygge nok til at tale om deres problemer. I forhold til hendes rolle som forhandler for den unge og efterværnstilbud, er det netop vigtigt med en god relation til den unge. Hun mener selv, hendes unge alder (25 år) er en fordel i forhold til, hvordan den unge opfatter hende og lytter til hende (bilag 2). Seniorforsker Turf fortæller, at på opholdsstederne kan de yngste af pædagogerne, via deres alder, få en rolle som minder om en søskenderolle, da de unge føler en større ligeværdighed med dem (bilag 3). Erfaringskilde Thomas s kontaktperson, som har fuldtidsjob som fængselsbetjent, bruger han mest som chauffør når han har behov for det. Han har jo sit fængsel og har ikke altid tid når jeg har brug for det. Om kontaktpersonen siger erfaringskilde Thomas yderligere ( )jeg lægger selv budget, men kunne godt tænke mig han hjalp mig med at søge SU lån og boligstøtte og sådan noget (bilag 1) 19

Vi har nu beskrevet vores empiri omkring den unge og dennes relationer til familie, venner og de professionelle. Vi har også beskrevet den rolle den professionelle har, blandt andet som motivator i forhold til den unge. Tværprofessionelt Vi vil i det følgende afsnit præsentere den empiri der er relevant i forhold til det tværprofessionelle samarbejde i forvaltningen. Erfaringskilde Thomas fortæller, at sagsbehandler Bente henvendte sig til ham omkring efterværn, men han hørte ikke noget om det, fra Christianshede (bilag 1). Sagsbehandler Bente fortæller, at en gang om måneden holder lederne af de forskellige forvaltninger et koordinationsmøde, hvor de beslutter, hvem der kan få tildelt efterværn. Sagsbehandlerne deltager ikke i dette møde, hvilket ifølge sagsbehandler Bente er problematisk, da det ikke er alt der kan skriftliggøres. Sagsbehandler Bente har et stort ønske om mere tværprofessionelt samarbejde de forskellige forvaltninger imellem, hvilket de andre forvaltninger også har ytret ønsker om, ( ) men der er ingen der organiserer det. Hun mener at det skyldes kassetænkning og at de økonomiske hensyn fylder for meget, i forhold til hensynet til den unge. Sagsbehandler Bente mener desuden, at kommunen gerne vil have de unge udsluset så hurtigt som muligt. Hun er med i et projekt, der skal gøre opmærksom på de forskellige forvaltningers arbejdsgange, dette for at komme negative forforståelser til livs (bilag 2). Seniorforsker Turf nævner, at der er samarbejdsproblemer mellem de forskellige fagpersoner, dette kan skyldes den fysiske afstand og manglende dagligt samarbejde. Seniorforsker Turf fortæller om et forsøgsprojekt i fire kommuner,(roskilde, Gentofte, Fredericia og København), der omhandler en samarbejdsmodel. Ideen med samarbejdsmodellen er, at der skal ske en bedre koordinering mellem de forskellige samarbejdspartnere. I dag er det først når den unge er 17,5 år gammel, at der bliver udarbejdet en handleplan for den unges overgang til voksenlivet, men ifølge modellen skal dette ske allerede når den unge er omkring 14-15 år gammel. Det mener seniorforsker Turf er et positivt tiltag, da det er for sent når den unge er 17,5 år (bilag 3). Vi har nu beskrevet den empiri der er relevant i forhold til det tværprofessionelle samarbejde. Lovgivning/Økonomi Her vil vi beskrive den empiri der omhandler lovgivning, relevante nationale forskningsresultater og de økonomiske aspekter i tildeling af efterværn. 20