Aggressivt Erobringsspil



Relaterede dokumenter
Silkeborg IF spillestil (7-mands)

SPILLESTIL I NÆSBY BOLDKLUB

Silkeborg IF spillestil (5-mands)

Silkeborg IF spillestil (7-mands)

Silkeborg IF spillestil (8-mands)

Silkeborg IF spillestil (8-mands)

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

SPILLESTIL IF LYSENG FODBOLD - UNGDOM DEN ORANGE TRÅD

Silkeborg IF spillestil (7-mands)

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

Offensiv forsvarstræning

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Spillestil for U10 -> U14

Silkeborg IF spillestil (8-mands)

Indholdsfortegnelse. Juventus tilgang DE har bolden, forsvarsspil og erobringsspil. 9

Red Bull Leipzig. Individuel studietur d november 2014

DEN GRØNNE TRÅD (DGT),

starter med at være boldbesiddende. flere bolde. Variation Deltagere 8-16 spillere.

Opvarmning B/C (20 min)

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Velkommen til Ringe Boldklubs blå tråd

Velkommen til Ringe Boldklubs blå tråd

Opvarmning (15 min) Teknisk træning med fokus på berøringer Boldkoordination Opvarmning + 2 handlinger min

1:1 OFFENSIVT OG DEFENSIV UDDANNELSE TIL FREMTIDEN EN EN DEL AF NOGET STØRRE TRAENERLOUNGE TRÆNERUDDANNELSE

Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Bane 2 Vending - retvendt

P-projekt Søren Randa-Boldt

Opvarmning B/C (20 min)

Opvarmning B/C (20 min)

Opvarmning B/C (20 min)

Forward Passes til Afslutning. Spanien vs. Italien

KOORDINATION / HURTIGE FØDDER

Dansk Håndbold Forbunds Håndboldskoler for børn og unge Forsvarstræning. Offensivt forsvars - øvelser for børn og unge

Forsvarstræning med 5 stationer

Dansk Håndbold Forbund Talenttræning Herrer sommerlejr Dokumentation

Angrebsspil og contra U-12

Opvarmning B/C (15 min)

Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Bane 2 Vending - retvendt

Opvarmning (Motorisk/teknisk) (7-8 min på hver øvelse) Teknisk træning

Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning

Kim BI øvelse 1. Materialer: 8 kegler og min. 2 bolde pr. bane. Deltagere: pr. bane. Banen: 30 X 30

DEN DER IKKE VIL VÆRE BEDRE, HOLDER OP MED AT VÆRE GOD.

Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning

Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Teknisk træning. inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub

Opvarmning A (15 min)

Opvarmning (15 min) Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Bue

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning

Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning

IF Lyseng Børnetræning. Øvelseskatalog til børnetræning

Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering

Opvarmning (15 min) Der laves 3 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Bue

Bredde/dybtespil. Formål: At træne breddespil i angrebsspillet, men også at man kan vælge at spille dybt inden bredde Materialer: 2 mål, 6-8 bolde.

Børnefodbold U10.2 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Overgange fra opbygningsspil til afslutningsspil. P- licens opgave af Kasper Kurland September

Mandag- C-miljøet. 1 teknisk, 1 taktisk, 1 teknisk og 1 Spil

Spillerudviklingsprogram.

Træningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior.

Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

3-mands forsvar Fortid eller fremtid?

Opvarmning A (15 min)

Der laves 3 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Bane 2 Vending - retvendt. Stige

Afslutningspil fra mellemrum. - Mod etableret forsvar

DEN GRØNNE LINIE DEN GRØNNE LINIE. Er FHF klar til forandring For gør vi det her rigtigt, er der om 2 år en ny klub.

Hørning IF FODBOLD Den røde tråd

Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Team Hørning Den røde tråd

DB senior 3 spillerhåndbog Sæson 2014 Senior 3 Vers. 1

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

DIN ROLLE PÅ FODBOLDSKOLEN GODE RÅD TIL TRÆNEREN

af Guldbrand Indholdsfortegnelse

Træningspas 6 - Vristspark/Koordination/Driblinger/Spil

Træningsmanual. Pasningsøvelser: Kim-A pasningsøvelse. Øvelsebeskrivelse:

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 4-5 min. Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering

Den grønne tråd i SH:

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Talentfulde fodboldpiger

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning

Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 4-5 min. Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering

Ajax 2. Deltagere: Alle. Banen: Halv bane. Formål: Spillerne skal her træne i selve afslutningen med begge ben.

Opvarmning B/C (15 min)

Forslag til træningsøvelser for U13 14

5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen

U11 og U10 organisering af træning

DM i Fodboldloven Ja, hvis de ikke har brugt tre udskiftningsspillere allerede

Opvarmning (10-15 min)

Offensive udfordringer på modstanderens banehalvdel

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning

Uge Dag Dato Materialer Tema Opvarmning Træner Station 1 Træner Station 2 Træner Station 3 Træner

Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

flyt fødderne og løb let!

FBU kursus den i Næsby kl

Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Transkript:

Aggressivt Erobringsspil A- Licens opgave 2010

Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Problemformulering:... 3 Metode:... 3 Definitioner:... 4 FC Barcelonas tilgang til forsvarsspil, med særlig fokus på presspillet.... 5 Bearbejdning af FC Barcelonas tilgang til aggressivt erobringsspil.... 6 Analyse af kampene fra den spanske liga... 6 Analyse af kampene fra Champions League.... 8 Samlet oversigt over alle 7 kampe:... 9 Hvor på banen er FC Barcelona mest aggressive?... 10 Sammenfattende bemærkninger til kampanalysen:... 11 Sammenfattende bemærkninger i forhold til FC Barcelonas aggressive erobringsspil.... 12 Hvornår er FC Barcelona effektive i deres aggressive erobringsspil?... 12 Hvilke problemfelter har FC Barcelona som aggressivt pressende hold?... 13 Individuelle færdigheder påkrævet i et effektivt aggressivt erobringsspil.... 14 Mentale færdigheder:... 14 Fysiske færdigheder:... 14 Taktiske færdigheder:... 15 Tekniske færdigheder:... 15 Den moderne presspiller Dani Alves... 15 Sammenfattende bemærkninger til de individuelle færdigheder.... 16 Træning og implementering af aggressivt erobringsspil på et dansk U15M1 hold.... 17 Træningsøvelser til at træne og udvikle de individuelle færdigheder.... 17 Fysisk træning i forhold til implementering af aggressivt erobringsspil:... 21 Taktisk træning af aggressivt erobringsspil med udgangspunkt i 11v11:... 23 Træning af kompakthed:... 23 Træning af højt pres overfor modstanders bagspil.... 24 Konklusion.... 26 Perspektivering.... 28 Litteraturliste.... 28 Bilag.... 29 Tak til.... 29 2

Indledning: Jeg vil i min opgave bearbejde emnet aggressivt erobringsspil. Jeg anser evnen til at etablere et aggressivt pres som en af de største udfordringer den moderne forsvarsspiller står overfor. Fodbold spilles på internationalt plan i et utroligt højt tempo og spillerne tvinges dermed til at skulle træffe hurtige beslutninger. Ydermere gør de offensive spilleres individuelle færdigheder, at forsvarsspilleren i høj grad skal kunne klare sig selv 1v1. Et af verdens bedste fodboldhold FC Barcelona har under træner Josep Guardiola udviklet en særdeles aggressiv tilgang til presspillet. Holdet er ekstremt dygtige og aggressive i genpres, men hvordan fungerer deres aggressive pres når modstanderen er gået i opbygningsspil? Det er her min undren opstår. Det er netop den fase jeg i mit virke som U15M træner i Vejle Boldklub har været mest interesseret i at få til at fungere. Jeg vil i min opgave tage udgangspunkt i det højeste niveau FC Barcelona og søge at overføre de elementer af deres aggressive erobringsspil til det niveau jeg selv træner på. Disse overvejelser leder mig hen mod følgende problemformulering: Problemformulering: Metode: 1. Hvordan udføres aggressivt erobringsspil i praksis på det højeste internationale niveau? 2. Hvilke krav stiller aggressivt erobringsspil til den enkelte spillers individuelle færdigheder? - Mentalt, fysisk, taktisk og teknisk 3. Hvordan implementeres og trænes aggressivt erobringsspil på et dansk U- 15 mesterrækkehold? For at kunne besvare min problemformulering om det aggressive erobringsspil, har jeg valgt at analysere syv af FC Barcelonas kampe fra foråret 2010 1. Jeg vil i min kampanalyse afdække succesraten i deres aggressive erobringsspil, herunder hvornår de respektive hold anvender aggressivt erobringsspil, samt hvor på banen det foregår. Jeg anvender skemaet Analyseskema Aggressivt erobringsspil 2 til mine kampanalyser. Skemaet indeholder en tabel inddelt vertikalt i tre tidsintervaller af 15 ter for begge halvlege. Dette er gjort for at kunne skabe klarhed for holdenes aggressivitet i forskellige perioder af kampene. Skemaet er horisontalt inddelt i Succesfuldt Aggressivt erobringsspil, Neutraliserende Aggressivt erobringsspil og Fejlslagent Aggressivt erobringsspil. Dette for at vurdere holdenes succesrate i det aggressive erobringsspil. Skemaet indeholder ligeledes en fodboldbane inddelt i 20 zoner, og med en pil til markering af holdets spilretning. Banen benyttes til at afdække, hvor på banen holdet benytter sig af aggressivt erobringsspil. 1 Tre ligakampe og fire Champions League kampe. 2 Se bilag 1 3 For oversigt se bilag 2 4 Data indsamlet via http://soccernet.espn.go.com/team/results?id=83&season=2009&_league=esp.1&cc=5739 3

Jeg vil via kampiagttagelser, samt tolkning heraf, karakterisere holdets tilgang til det forsvarsspil, der skaber grundlaget for holdets anvendelse af aggressivt erobringsspil. Jeg vil ligeledes via kampiagttagelser beskrive, hvilke krav aggressivt erobringsspil stiller til den enkelte spillers individuelle færdigheder. Jeg har gennemført en samtale med U- 21 landstræner Keld Bordinggaard omkring hans syn på aggressivt erobringsspil samt FC Barcelonas tilgang til dette. Jeg har lavet en DVD med en stribe eksempler til at underbygge mine pointer i opgaven. Definitioner: Jeg vil i min opgave bearbejde aggressivt erobringsspil overfor modstanderes opbygnings- eller afslutningsspil. Dermed udelades genpres i min analyse, da det i sagens natur ligger andetsteds i spillestilsbolden(omstilling VI- DE). Definition af aggressivt erobringsspil: - Det Aggressive Pres Individuelt: Spillerens formål med presset er at vinde bolden Spilleren søger hurtigt at etablere og fastholde pres på boldholderen Spiller søger duel på kroppen eller at bryde boldens bane. Kollektivt: Der fastholdes et hårdt pres på bolden, hvor boldholder er under pres indenfor 2 sekunder efter boldmodtagelse. Succesfuldt aggressivt erobringsspil: Bolderobring i det første pres eller i samme spilsekvens, som indledes af et aggressivt pres og hvor presset på bolden fastholdes kollektivt. Neutralt aggressivt erobringsspil: Aggressivt pres tvinger modstander til at spille bolden tilbage på banen, og presset ikke fastholdes. Herefter overgår det pressende hold igen til forsvarsspil i balance Der begås frispark til modstander i situationen Fejlslagent aggressivt erobringsspil: Modstander lykkedes med at spille bolden ud af det første pres og fastholdelse af presset mislykkedes Fejlvendt spiller: Spiller med front mod eget mål. Retvendt spiller: Spiller med front mod modstanders mål 4

Without the ball, we are a disastrous team, a horrible team, so we need the ball. Josep Guardiola FC Barcelonas tilgang til forsvarsspil, med særlig fokus på presspillet. Indgangen til arbejdet med FC Barcelonas aggressive erobringsspil vælger jeg at tage via en beskrivelse af holdets tilgang til forsvarsspillet og i særdeleshed presspillet. Det gør jeg fordi presspillet i spillestilsbolden hører til under forsvarsspillet, men at det i sagens natur danner grundlaget for igangsætning af det aggressive pres, der hører til under erobringsspillet i spillestilsbolden. Jeg vil derfor indledningsvis kigge på de strukturer i deres forsvarsorganisation, som kendetegner FC Barcelonas presspil overfor modstandere i opbygnings- eller afslutningsspil. (Se klip under menuen FC Barcelonas Forsvarsspil på DVD) Holdet organiserer sig i et 1-4- 3-3 system med udgangspunkt i et zoneforsvar, men med tilnærmelser til mandsopdækning. Eksempelvis er Barcelonas midtbanetrekant ofte orienteret på modstanderne. Holdet spiller med høj preslinie. Holdet spiller med stor grad af kompakthed. Holdet benytter sig af stor sideforskydning for at fastholde kompaktheden. Holdet står højt med bagkæden. Holdet søger hurtigt at få etableret pres på modstanderens boldholder, og er særlig aggressiv på fejlvendte spillere. Spillerne løber generelt fremad i presset for at møde modstanderen i modsætning til at være afventende. Holdet bryder ofte kæde for at etablere eller fastholde presset på boldholderen. Holdet forsøger at skabe overtal via stor bevægelighed. Holdet benytter sig af dobbeltpres FC Barcelona har en aggressiv og fremadrettet indstilling til erobringsspillet. Vi ser næsten ikke FC Barcelona forsvare sig etableret, det bryder de sig ikke om siger de selv. - Keld Bordinggaard 5

Bearbejdning af FC Barcelonas tilgang til aggressivt erobringsspil. Jeg har analyseret tre ligakampe og fire Champions League kampe fra forårssæsonen 2010. Jeg vil i det følgende bearbejde de indsamlede data. 3 Analyse af kampene fra den spanske liga Jeg har analyseret Barcelonas kampe mod Valencia(hjemme), Almeria(Ude) og Bilbao(Hjemme). Dataene er indtastet i følgende skema: Kamp: Samlet La Liga Procentvis Tid: Succes Neutral Fejl I alt Succes Neutral Fejl 0-15 14 5 4 23 60,87 21,74 17,39 16-30 11 6 3 20 55,00 30,00 15,00 31-45 18 8 5 31 58,06 25,81 16,13 1. Halvleg 43 19 12 74 58,11 25,68 16,22 46-60 8 6 7 21 38,10 28,57 33,33 61-75 8 9 3 20 40,00 45,00 15,00 76-90 5 0 4 9 55,56 0,00 44,44 2. Halvleg 21 15 14 50 42,00 30,00 28,00 Samlet 64 34 26 124 51,61 27,42 20,97 35 30 25 20 15 10 5 Succes Neutral Fejlslagen Samlet: 0 0.- 15. 16.- 30. 31.- 45. 46.- 60. 61.- 75. 76.- 90. 3 For oversigt se bilag 2 6

A- Licens Opgave Aggressivt Erobringsspil Søren Lykke Sørensen Vejleder Ole Keldorf Kommentarer til ovenstående skema: Barcelona agerer markant mere aggressivt i 1. Halvleg end i 2. Halvleg. Dette understreges af at 60 % af alle forsøg på aggressivt erobringsspil finder sted i 1. Halvleg. Barcelonas succesrate er generelt højere i 1. Halvleg end i 2. Halvleg. 67 % af de succesfulde forsøg finder sted i 1. Halvleg. Der er en tendens til at aggressiviteten er størst i det sidste kvarter af 1. Halvleg, da 25 % af alle forsøg gennemføres mellem 31.- 45. Minut Barcelonas aggressivitet i den sidste 3. Del af 1. Halvleg er markant højere end den sidste 3. Del af 2. Halvleg. 7

Analyse af kampene fra Champions League. Jeg har analyseret Barcelonas kampe mod Arsenal(ude), Arsenal(hjemme), Stuttgart(hjemme) og Inter(hjemme). Dataene er indtastet i følgende skema: Kamp: Samlet CL Procentvis Tid: Succes Neutral Fejl I alt Succes Neutral Fejl 0-15 13 7 7 27 48,15 25,93 25,93 16-30 11 5 4 20 55,00 25,00 20,00 31-45 10 9 7 26 38,46 34,62 26,92 1. Halvleg 34 21 18 73 46,58 28,77 24,66 46-60 14 12 3 29 48,28 41,38 10,34 61-75 6 8 3 17 35,29 47,06 17,65 76-90 9 7 3 19 47,37 36,84 15,79 2. Halvleg 29 27 9 65 44,62 41,54 13,85 Samlet 63 48 27 138 45,65 34,78 19,57 35 30 25 20 15 10 5 Succes Neutral Fejlslagen Samlet: 0 0.- 15. 16.- 30. 31.- 45. 46.- 60. 61.- 75. 76.- 90. Kommentarer til skemaet Den samlede succesrate ligger 6 % lavere end for kampene i den spanske liga. FC Barcelonas succesrate ligger på samme niveau for både 1. Og 2. Halvleg. Til gengæld ligger fejlraten 11 % højere i 1. Halvleg end i 2. Halvleg. FC Barcelona er mest aggressiv i det første kvarter af 2. Halvleg med samlet 45 % af hele 2. Halvlegs forsøg. 8

Samlet oversigt over alle 7 kampe: Kamp: Samlet Alle Kampe Procentvis Tid: Succes Neutral Fejl I alt Succes Neutral Fejl 0-15 27 12 11 50 54,00 24,00 22,00 16-30 22 11 7 40 55,00 27,50 17,50 31-45 28 17 12 57 49,12 29,82 21,05 1. Halvleg 77 40 30 147 52,38 27,21 20,41 46-60 22 18 10 50 44,00 36,00 20,00 61-75 14 17 6 37 37,84 45,95 16,22 76-90 14 7 7 28 50,00 25,00 25,00 2. Halvleg 50 42 23 115 43,48 36,52 20,00 Samlet 127 82 53 262 48,47 31,30 20,23 60 50 40 Succes 30 Neutral 20 Fejlslagen 10 Samlet: 0 0.- 15. 16.- 30. 31.- 45. 46.- 60. 61.- 75. 76.- 90. Kommentarer til alle kampe samlet set: FC Barcelona er mest aggressiv i den første time af kampene. En interessant vinkel herpå er at 53% af de mål FC Barcelona har lukket ind i hele sæsonen 2009/10 i både Liga og Champions League kampe finder sted i kampen sidste halve time 4 Altså i den periode, hvor FC Barcelona er mindst aggressive. 48,5% af alle situationerne ender med en bolderobring og 31% resulterer i en neutral situation og 20% slår fejl. Succesraten er generelt højest i 1. Halvleg 4 Data indsamlet via http://soccernet.espn.go.com/team/results?id=83&season=2009&_league=esp.1&cc=5739 9

Hvor på banen er FC Barcelona mest aggressive? Aggressive pres fordelt i banens zoner Felt nr: Succes Neutral Fejl I alt % 1 5 4 1 10 3,8 2 0 0 0 0 0,0 3 0 1 0 1 0,4 4 9 5 2 16 6,1 5 6 1 2 9 3,4 6 7 2 2 11 4,2 7 13 2 4 19 7,3 8 15 5 4 24 9,2 9 18 10 8 36 13,7 10 14 13 7 34 13,0 11 3 8 3 14 5,3 12 9 6 3 18 6,9 13 9 5 4 18 6,9 14 5 9 8 22 8,4 15 4 4 1 9 3,4 16 4 5 3 12 4,6 17 0 0 1 1 0,4 18 3 0 0 3 1,1 19 0 1 0 1 0,4 20 3 1 0 4 1,5 Samlet: 127 82 53 262 100,0 10

40 35 30 25 20 15 I alt 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Kommentarer til skemaet: FC Barcelona agerer mest aggressivt i felt 9 og 10. 70% af alle situationer finder sted i felterne fra 7-14 Altså på tværs af banen og koncentreret om banens midterlinie. FC Barcelona er meget aggressive i felt 4, 10 og 14 hvor 27% alle situationer finder sted Klar sammenhæng med, at Dani Alves spiller højre back i 6 af de 7 analyserede kampe(ham vender jeg tilbage til senere i opgaven). Til sammenligning er der 16% af alle situationer i felt 1, 7 og 11. I området omkring midtercirklen(felt 8, 9, 12 og 13) finder 37% af alle situationer sted Sammenfattende bemærkninger til kampanalysen: FC Barcelona har en særdeles aggressiv tilgang til presspillet kampen igennem. Det bemærkes at frekvensen i de aggressive pres falder i kampen sidste tredjedel, hvor FC Barcelona tillige inkasserer flest mål(53% set over hele sæsonen 2009/10). I denne sammenhæng skal det samtidig siges, at det aggressive pres stiller krav til spillernes fysisk formåen, og det vil helt naturligt være vanskeligere at opretholde et aggressivt pres i den sidste halve time. Det er også nødvendigt at nævne, at FC Barcelona i gennemsnit over alle analyserede kampe har bolden i 66% af tiden. Dertil kommer, at boldbesiddelsen selvsagt varierer i forskellige perioder af kampene, og at FC Barcelona i mange kampe har afgjort resultatet inden kampens sidste 30 ter, hvilket i sagens natur kan medføre en mere afventende eller mindre koncentreret tilgang til presspillet. Det skal fremhæves, at FC Barcelona har et effektivt genpres(som jeg netop har valgt at se bort fra i min analyse i denne opgave jf. Tidligere argumentation). Dette genpres betyder, at modstanderen i mange situationer i kampene hurtigt mister bolden, og derved ikke når at komme i enten opbygnings- eller afslutningsspil. Især i de kampe mod markant dårligere hold(eks. Almeria og Bilbao) har FC Barcelona relativt let ved at tilbageerobre bolden. FC Barcelona har en generel succesrate med bolderobring til følge på ca. 50% af alle tilfælde. Blot 20% slår fejl, og dermed bringer FC Barcelona i en vanskeligere situation forsvarsmæssigt end før presset satte ind. Sammenfattende anser jeg FC Barcelonas succesrate sat overfor antallet af fejlslagne pres for 11

godt og effektivt, og set ud fra et forsvarsmæssigt perspektiv er det glimrende at 4 ud af 5 pres resulterer i enten bolderobring eller neutralisering af modstanderens opbygnings- eller afslutningsspil. FC Barcelona må dermed kategoriseres som et effektivt preshold. FC Barcelona forsøger hele tiden at komme tidligt i pres på modstanderens boldholder så højt på bane som muligt. Det tidlige pres resulterer i overvejende grad i to typer af afspil fra modstanderens side. Enten søger modstanderen at spille en lang, høj bold henover midten efter deres angribere eller bolde spillet fladt forbi FC Barcelonas tre angribere mod deres midtbane- eller kantspillere, hvorefter FC Barcelona igangsætter deres aggressive pres for bolderobring. Dermed opstår langt hovedparten(ca. 70%) af alle pressituationer på midten af banens længderetning(felt 7-14 på analyseskemaet). Sammenfattende bemærkninger i forhold til FC Barcelonas aggressive erobringsspil. Et erobringsspil er aggressivt, hvis man benytter den mindste lejlighed til at lægge et hårdt pres på bolden. Keld Bordinggaard Hvornår er FC Barcelona effektive i deres aggressive erobringsspil? Der er især fire felter, hvor FC Barcelona er yderst effektive i deres erobringsfase. 1. FC Barcelona er fantastisk dygtige til at udnytte modstandernes fejl i deres opbygningsspil. De er lynhurtigt over modstanderen efter eksempelvis dårlige berøringer. (Se Klip 1 under menuen Effektivt Aggressivt Erobringsspil på DVD) 2. FC Barcelona etablere tidligt pres på modstanderens bagkæde, hvilket ofte resulterer i lange høje bolde, som forsvarskæden samler op eller går i aggressivt pres på. (Se Klip 2 under menuen Effektivt Aggressivt Erobringsspil på DVD) 3. FC Barcelonas spillere bryder tidligt kæde for at etablere eller fastholde pres på boldholderen. Især bagkæden agerer tidligt fremad i banen Det er i særdeleshed fejlvendte spillere der hurtigt sættes under pres. (Se Klip 3 under menuen Effektivt Aggressivt Erobringsspil på DVD) 4. FC Barcelona er generelt rigtig dygtige til at skabe overtalsstituationer især i området fra midten af egen banehalvdel til midterlinien. Spillerne er dygtige til at indgå i dobbeltpres. (Se Klip 4 under menuen Effektivt Aggressivt Erobringsspil på DVD) Generelt er FC Barcelona meget velorganiserede i deres defensive struktur. Spillerne arbejder meget hårdt når modstanderen har bolden. Den nærmeste spiller etablere hurtigt presset, og de øvrige spillere organisere(eller reorganisere) sig. Denne tilgang til forsvars og erobringsspillet stiller store 12

A- Licens Opgave Aggressivt Erobringsspil Søren Lykke Sørensen Vejleder Ole Keldorf krav til spillernes fysiske formåen. Dette kan tillige indvirke på at holdet generelt agere mindre aggressivt i kampens sidste tredjedel. Hvilke problemfelter har FC Barcelona som aggressivt pressende hold? 1. Holdet kommer i vanskeligheder, hvis modstanderen lykkedes med hurtigt pasningsspil med flere førstegangsafleveringer eller bandespil. 2. Når spillerne er så fokuserede på at fastholde presset på boldholderen kan forsvarskæden bringes ud af organisation, som kan blive problematisk, hvis modstanderen lykkedes med at spille eller evt. Drible sig ud af presset. 3. I det holdet spiller med stor kompakthed og sideforskydning afgives rum modsat bolden, og holdet er sårbart overfor bolde, der hurtigt vendes modsat. 4. Når holdet spiller med bagkæden højt på banen afgives bagrum, som modstanderen kan udnytte eks. Ved dybdeløb fra backs eller midtbanespillere. Især bliver det problematisk hvis modstanderens angribere upresset får lov til at vende med bolden. (Se klip under menuen Problemfelter for FC Barcelonas Aggressive erobringsspil på DVD) Sammenfattende får FC Barcelona problemer når det lykkedes modstanderen at frigøre sig fra presset. Især dybdeløb enten på kanten eller gennem midten af spillere fra 2. Række bliver farlige, hvis presset på boldholderen mislykkedes. Netop fastholdelse af pres på bolden er centralt for FC Barcelonas forsvars og erobringsspil, når holdet står så højt på banen. 13

Individuelle færdigheder påkrævet i et effektivt aggressivt erobringsspil. Jeg vil i min beskrivelse af individuelle færdighedskrav tage udgangspunkt i beskrivelsen af det gode pres, som er beskrevet i folderen Det Gode Pres udarbejdet af A+ gruppen i 2010. De tre faser etablere pres, fastholde pres og styre/erobre beskriver de fokuspunkter, som den enkelte spiller skal være opmærksom i presset. Men hvilke færdigheder er afgørende for den aggressive presspiller? Mentale færdigheder: Aggressivt erobringsspil er langt hen af vejen afhængig af mental indstilling. Det afledes af holdets grundlæggende indstilling til at tage initiativet i kampen. For at holdet kan opnå dette, kræver det, at spillerne er dygtige indenfor følgende områder. 1. Mod Det aggressive pres skærpes markant ved at spillerne udviser mod til at tage duellen tidligt. Spillerne skal være afklarede i forhold til at kunne klare sig selv overfor den direkte modstander, og det er afgørende, at spillerne tør afgive rum for at etablere eller fastholde pres. 2. Beslutsomhed I et aggressivt erobringsspil skal beslutningerne træffes hurtigt, og tiden fra tanke til handling skal være kort. Spilleren skal derfor lynhurtigt agere i forhold til den givne situation. Der skal foretages en hurtig risikovurdering, og spilleren skal herefter handle beslutsomt. Fysiske færdigheder: Det aggressive presspil stiller store krav til spillernes fysiske formåen. Følgende elementer er væsentlige for den dygtige presspiller. 1. Speed a) Accelerationsevne og b)maksimal løbehastighed. Spillerens hurtighed både over korte, men også længere distancer er væsentlig. Generelt bør alle spillere på et aggressivt pressende hold være hurtige, men der kan være enkelte positioner på holdet, hvor speed er mere afgørende end andre. Eksempelvis vil kantspillere og backs ofte løbe længere løb til pres end centrale midtbanespillere eller midtstoppere. Afgørende er spillerens eksplosivitet. Spilleren skal være hurtigt ude af startblokken. 2. Hurtige fødder Når spilleren er kommet i pres på modstanderen skal han evne at flytte fødderne hurtigt. Han skal arbejde i balance på forfoden og med forskudt fodstilling. 3. Hurtige vendinger Evnen til at vende hurtigt rundt er nødvendig. For at kunne vende hurtigt kræver det gode eksplosive egenskaber i benmusklerne. 4. Arbejdsomhed Høj aerob præstationsevne 14

Spillerne i et aggressivt erobringsspil skal i god form og være indstillet på, at det er hårdt arbejde. Presset kan kun fastholdes kollektivt, hvis alle spillerne har en ydmyg og arbejdsom tilgang til forsvarsspillet. Der er på et aggressivt pressende hold ikke plads til ret mange spillere, med opgivende attituder eller mangel på vilje til at ville erobre bolde. 5. Høj anaerob kapacitet Spillerne i et aggressivt pres skal kunne gennemføre mange sprint, både over kortere men også længere distancer. Det er helt afgørende at spillerne har en høj anaerob kapacitet, så de er i stand til at lave gentagende sprint uden fuld restitution. Taktiske færdigheder: 1. Placeringsevne Gode placeringsfærdigheder i forhold til bold, med- og modspiller er vigtige for et aggressivt presspil. Spillerne skal evne at placere sig rigtigt, mens bolden er undervejs. 2. Forudseenhed Den enkelte spillers evne til at læse spillet, og se situationerne før de opstår er afgørende for succesraten i et aggressivt erobringsspil. Den dygtige presspiller evner at være tidligt undervejs for enten at bryde eller sikre pres på bolden. 3. Relationelle færdigheder. I det aggressive pres skal den enkelte spiller kunne forholde sig til sine medspilleres løb og bevægelser. Tekniske færdigheder: 1. Duel på kroppen Den aggressive presspiller er dygtig til at komme tidligt på kroppen. Han behøves ikke være kropsligt stærk, men skal være dygtig til at bringe kroppen ind mellem bold og modstander. 2. Tacklinger I et aggressivt pres, hvor boldholderen sættes under hårdt tryk, er det væsentligt at spilleren er dygtig til at time sin tackling. Tacklingen skal sættes ind, hvis modstanderen ikke har bolden tæt på foden, eller hvis bolden ikke kontrolleres. Den moderne presspiller Dani Alves FC Barcelona har generelt ekstremt dygtige presspillere. En af de allerdygtigste er højre backen Dani Alves. Jeg anser ham, som et godt eksempel på den moderne forsvarsspiller. (Se klip under menuen Individuelle Færdigheder eksemplificeret ved Dani Alves på DVD) 15

A- Licens Opgave Aggressivt Erobringsspil Sammenfattende bemærkninger til de individuelle færdigheder. Søren Lykke Sørensen Vejleder Ole Keldorf Der stilles store krav til spillerens individuelle færdigheder i et aggressivt erobringsspil. De færdigheder jeg har beskrevet ovenover er alle væsentlige, dog kan der være forskel i forhold til de enkelte positioner på banen. Eksempelvis er evnen til at tackle vigtigere for en midtstopper end for en angriber. Den enkelte spiller vil helt naturligt være dygtigere indenfor nogen felter end andre. Men for at det aggressive erobringsspil bliver effektivt, må spilleren ikke være dårlig indenfor nogen af de nævnte færdigheder. For eksempel har FC Barcelona i sommerpausen skilt sig af med en højt profileret stjerne. Zlatan Ibrahimovic regnes for en af verdens dygtigste angribere, men han har som jeg ser det, problemer rent taktisk med at placere sig i forhold til bolden og så var hans fysiske formåen, hvad angår arbejdsomhed ikke tilstrækkelig. Der er ganske givet andre grunde til, at FC Barcelona skilte sig af med Zlatan, men jeg er helt overbevist om at de nævnte årsager har haft afgørende indflydelse. 16

Træning og implementering af aggressivt erobringsspil på et dansk U15M1 hold. Vejle Boldklubs U15M1 hold er ikke FC Barcelona, men der er mange af de principper for det aggressive erobringsspil, som med fordel kan implementeres på dette niveau. De individuelle færdigheder er grundstenen i det aggressive pres, og det umiddelbare fokus, må nødvendigvis ligge her. De individuelle færdigheder skal derfor trænes struktureret og målrettet. Træningsøvelser til at træne og udvikle de individuelle færdigheder. Gennemgående er fokusområderne for de enkelte øvelser inspireret af de instruktionsmomenter, som er beskrevet i folderen Det Gode Pres. Øvelse 1: 1v1 på afgrænset område. Formål: Træning af spillernes individuelle færdigheder 1v1 defensiv. Beskrivelse: Prespiller(Hvid) løber mens bolden er undervejs til pres og scorer point ved at erobre bolden og drible den over røds mållinie. Rød angriber scorer ved at drible bolden hen over modsatte mållinie. Progression: Boldene kan serves i forskellig højde, fart, og fra andre vinkler. Løbedistancen kan varieres. Instruktionsmomenter: Som beskrevet i Det Gode Pres men med yderligere fokus på aggressivitet. Øvelse 1a: Pres på Retvendt modstander Øvelse 1b: Pres på fejlvendt modstander Øvelse 1c: Fortsætte pres på spiller to efter støttepasning. Bliver til 1v2, hvis spilleren ikke er aggressiv. 17

Øvelse 2: Løb til pres med vending. Formål: Træning af spillernes løb til pres samt hurtige vendinger uden bold. Beskrivelse: De to røde spillere spiller bolden imellem hinanden med tvungen to berøringer. Prespiller(Hvid) løber mens bolden er undervejs til pres og bolden gives fri til bandespil eller dribling. Presspilleren skal søge bolderobringen. Hvis det mislykkedes skal han hurtigt vende rundt og lukke ned for bandespillet. Progression: Løbedistancen kan varieres. Instruktionsmomenter: Fokus på løbet direkte til pres, samt vending med front mod bolden. Hvid spiller løber til pres. Hvid spiller foretager hurtig vending for at lukke ned for bandespillet. Rød søger bandespil 18

Øvelse 3: Spil 6v6: Formål: Træning af spillernes individuelle færdigheder i spil på stor bane 6v6. Beskrivelse: Spillet gennemføres uden målmænd. Der kan scores i det tomme mål på 2. Berøring fra egen banehalvdel og på 1. Berøring på modstanders halvdel. Efter scoring starter det scorende hold med en ny bold fra eget mål. Spillerne tvinges dermed til hurtigt at etablere pres på bolden. Spillerne anspores til at søge bolderobring på modstanders halvdel via muligheden for scoring på 1. Berøring. Progression: Banestørrelsen og spillerantallet kan varieres. Det kan tillades at der scores på 1. Berøring fra egen halvdel,. Arbejdstid og intensitet: Arbejdstid 2 min. med 1 min. Pause. Intensiteten 80-100% Fysisk gevinst: Spillet træner spillernes aerobe præstationsevne. Instruktionsmomenter: Fokus på de individuelle færdigheder i etablering og fastholdelse af pres. 19

Øvelse 4: 3- zone Spil 6v6v6: Formål: Træning af spillernes individuelle presfærdigheder. Beskrivelse: Rød er på billedet det pressende hold. Rød må sende tre spillere ind i hvids zone for at erobre bolden, de tre øvrige røde spillere skal opholde sig i midterste zone. Hvid skal have minimum tre pasninger i egen zone før bolden må spilles ned i gråt holds zone. Lykkedes rød med bolderobring skal de spille bolden ud af zonen enten til egne røde spillere i midtzonen eller til gråt hold. Hvidt hold bliver efterfølgende preshold. Fysisk gevinst: Spillet træner spillernes aerobe præstationsevne. Progression: Banestørrelsen kan varieres. Den lange aflevering skal være langs jorden. Instruktionsmomenter: Fokus på hurtig organisation, samt etablering og fastholdelse af pres. Spillerne oplæres i at læse spillet og lukke modstanderens spilmuligheder ned. Øvelse 4 3- zone spil 20

Fysisk træning i forhold til implementering af aggressivt erobringsspil: Øvelse 1: Hurtige fødder: Formål: Træning af spillernes evne til at flytte fødderne hurtigt Beskrivelse: Spilleren laver forskellige øvelser i rebstige, hvor fødderne bevæges i bestemte mønstre. Spillerne udfører tillige eksplosive spring. Progression: Spillerne kan arbejde med bold i hænderne samtidig. Instruktionsmomenter: Fokus på korrekt udførsel af de enkelte bevægelser Øvelse 2: Anaerobe løb(produktionstræning): Formål: Træning af spillernes evne til udføre gentagne sprint uden optimal restitutionstid Beskrivelse: Spilleren udfører positionsbestemte sprint i intervaller af 20 sekunders arbejde og 100 sekunders pause. Progression: Antallet af gennemløb øges. Instruktionsmomenter: Fokus på korrekt udførsel af løb, samt fastholdelse af intensitet. Eksempel 1 Anaerobt løb for Back 21

Øvelse 3: Hurtighedstræning: Formål: Træning af spillernes accelerationshastighed, reaktionshastighed og maksimal hastighed. Beskrivelse: Rød og hvid spiller sprinter rundt om den gule stang. Den der kommer først igennem de to røde stænger vinder og den anden tildeles en straf. Progression: Der kan indsættes flere retningsskift. Spillerne kan krydsløbe. Afstanden kan forlænges. Arbejdstid og Intensitet: Arbejdstid ca. 2-3 sek. Pausetid 20-30 sek. 5-10 gentagelser ved 100% af maksimal intensitet Instruktionsmomenter: Fokus på 100 % intensitet Øvelse 3 Eksempel på hurtighedstræning 22

Taktisk træning af aggressivt erobringsspil med udgangspunkt i 11v11: Udgangspunktet for den taktiske træning af aggressivt pres tages i nogle af de elementer af FC Barcelonas tilgang til presspillet. Elementer som kompakthed og højt pres kan med fordel implementeres på U15M1 niveau. FC Barcelona spiller i formationen 1-4- 3-3, men den er ikke afgørende for om et hold kan agere aggressivt i presspillet. I Vejle Boldklub spiller vi på U15M1 i formationen 1-4- 4-2, og dermed tager den taktiske træning selvfølgelig udgangspunkt heri, men principperne er grundlæggende de samme. Træning af kompakthed: I forhold til kompaktheden på et U15M1 hold organiseret i et 1-4- 4-2 system er der i særdeleshed tre elementer der skal trænes. 1. Sideforskydning. Back og kant modsat bolden skal som minimum sideforskyde til nærmeste stolpe. 2. Bagkædens bevægelsesmønster. Bagkædens bevægelser i forhold til pres på bolden er afgørende for at holdet opnår tilstrækkelig kompakthed i spillet for at kunne agere effektivt i det aggressive erobringsspil. Bagkæden bevæger sig fremad, når modstanderen spiller bolden på tværs eller bagud, og holder positionen når der er etableret pres på bolden. Bagkæden falder, hvis der ikke er pres på boldholderen. 3. Ansvarsfordeling i forhold til mellemrum mellem kæderne. I det aggressive pres trænes princippet om at vi løber fremad i presset. Det betyder, at bagkæden trænes i at styre mellemrummet op til midtbanekæden og midtbanekæden løber fremad i presset i mellemrummet op til angrebskæden. Ydermere trænes spillerne i at forsøge dobbeltpres, hvis bolden spilles forbi dem. Eksempel 1 Angriber i dobbeltpres Eksempel 2 Kantspiller i dobbeltpres I denne situation trænes rød angriber i at indgå i et dobbeltpres med rød midtbane, efter at bolden spilles forbi ham fra hvid venstre back og ind på central midtbane. I denne situation trænes rød kantspiller i at indgå i et dobbeltpres med rød back, efter at bolden spilles forbi ham fra hvid venstre back til hvid kantspiller 23

Eksempel 3 Midtbanespiller i dobbeltpres I denne situation trænes rød midtbanespiller i at indgå i et dobbeltpres med rød midtstopper, efter at bolden spilles forbi ham fra hvid venstre back til hvid angriber Træning af højt pres overfor modstanders bagspil. Følgende elementer vil jeg træne for at implementere det aggressive erobringsspil overfor modstanders bagspil. 1. Igangsætning af pres I dette eksempel trænes igangsætning af højt pres overfor modstander organiseret i et 1-4- 4-2 system. Eksempel 1 Højt pres overfor modstanders bagspil i et 1-4- 4-2 system 24

I det bolden spilles fra venstre midtstopper til venstre back igangsættes et aggressivt pres. Rød højre kant sprinter i pres på boldholder. Rød højre angriber lukker venstre midtstopper ned. Rød højre back, rød højre midtstopper og rød højre central midtbane er klar til at gå I aggressivt erobringsspil på den bold, som hvid venstre back vil spille fremad I banen. Venstre angriber falder I banen for at kunne indgå I et eventuelt dobbeltpres på banens midte. Rød venstre kant sideforskyder. Holdet accepterer at afgive bagrum og banens venstre halvdel tømmes. 2. Opmærksomhed på farlige situationer. I ovenstående eksempel er der flere situationer, som holdet skal trænes i. Når bagkæden afgiver bagrum, vil det naturligt være der vores modstandere kan ramme os. Hvid venstre back dribler forbi rød højre kant. o Her skal nærmeste midtbanespiller etablere pres på backen og rød højre kant skal søge enten dobbeltpres eller overtage midtbanespillerens position. Modstanders højre angriber løber dybt bag ved rød højre back for derved at true vores afgivne bagrum. o I den viste situation kan holdet løse det dybe løb ved enten at kalde rød højre back tilbage i kæden eller ved at en af de to midtstoppere følger ham ud i rummet. Modstanderens højre midtbanespiller gennemfører dybt løb bag ved rød højre midtstopper, der er skubbet op på angriberen. o Holdet kan løse situationen ved at den venstre centrale midtbanespiller følger løbet og dermed overgår til en mere mandsorienteret forsvarsstil. Med den store grad af kompakthed, der søges i situationen vil holdet være sårbare overfor bolde der bliver vendt modsat. Hvis modstanderen lykkedes med at vende spillet fra deres venstre side mod højre, skal nærmeste spiller(oftest venstre back eller kant) hurtigst muligt sikre pres på bolden og resten af holdet reorganisere sig og sikre kompakthed via hurtig sideforskydning, og gøre klar til igangsættelse af nyt aggressivt pres. 25

Konklusion. 1. Hvordan udføres aggressivt erobringsspil i praksis på det højeste internationale niveau? Jeg har via kampanalyse og kampobservationer bearbejdet FC Barcelonas tilgang til det aggressive erobringsspil. FC Barcelona spiller forsvarsspil ud fra en god og velstruktureret organisation. Det er et meget hårdtarbejdende mandskab, med et effektivt aggressivt pres. Dette underbygges af den succesrate på ca. 50%, som holdet har i det aggressive erobringsspil. Tillagt de ca. 30% neutrale aggressive pres, er det blot et ud af fem forsøg på erobring som faktisk slår fejl. Man kan ikke konkludere, at FC Barcelona har et enkelt område, som spillerne søger bolderobringen i. men det er via de data jeg indsamlede sikkert at de fleste aggressive pres(70%) er sat ind i området på tværs af banen omkring banens midterlinje. Tendensen i FC Barcelonas presspil gik på, at den forreste angriber skulle styre modstanderens opbygningsspil ud på en af backerne, hvorefter presset blev sat ind og det aggressive erobringsspil fandt enten direkte sted på backen eller på den efterfølgende pasning Dette næsten uanset hvor bolden blev spillet hen. FC Barcelona arbejder med stor kompakthed skabt via sideforskydninger og højtstående bagkæde. FC Barcelona er ivrige til at bryde kæde for at gå i erobringsspil. Det er mere undtagelsen end reglen, at spillerne bliver afventende i deres forsvarsspil. De agerer fremad i banen, og lægger presset tidligt Især fejlvendte spillere bliver sat under hårdt pres. Når presset er etableret, fastholder spillerne presset på boldholderen, både individuelt og kollektivt. FC Barcelonas spillere er dygtige til at læse modstandernes spil, og udnytter enhver mulighed for at gå i aggressivt erobringsspil. Specielt opmærksomme er de på fejlvendte modstander, modstandernes dårlige berøringer eller dårlige pasninger. I de situationer, hvor bolden er spillet forbi en af FC Barcelonas kæder, er holdet meget opmærksomme på at gå i dobbeltpres. FC Barcelonas angribere er eksempelvis hurtige til at deltage i dobbeltpres med midtbanespillerne. Sammenfattende vil jeg konkludere, at det aggressive pres udføres effektiv,t når det er velstruktureret, veltimet og det individuelle pres holder høj kvalitet. 2. Hvilke krav stiller aggressivt erobringsspil til den enkelte spillers individuelle færdigheder? - Mentalt, fysisk, taktisk og teknisk 26

Et aggressivt erobringsspil stiller store krav til den enkelte spillers individuelle færdigheder. Spilleren skal være stærk i alle fire kategorier. Eksempelvis vil en spiller med gode kvaliteter fysisk, taktisk og teknisk få problemer som aggressiv presspiller på allerhøjeste niveau, hvis han ikke er beslutsom. De væsentligste mentale færdigheder som mod og beslutsomhed er afgørende for at presset sættes ind på det rette tidspunkt. Ydermere skal den aggressive spiller turde tage chancer i sit forsøg på erobring. Rent fysisk vil et aggressivt pressende hold skulle gennemføre flere sprint uden bold end et mere afventende hold. Hvilket selvsagt betyder, at vigtigheden af den aggressive presspillers evne til at gennemføre gentagne sprint bliver udtalt. Spillerens hurtighed er ligeledes vigtig både over korte, men også længere distancer afhængig af den position på banen, som spilleren dækker. Når spilleren går i aggressivt pres er der altid en risiko for at presset mislykkedes og spilleren sættes af sin direkte modstander. Her er det væsentligt, at han evner via hurtige fødder og eksplosivitet at vende kroppen hurtigt rundt. Det aggressivt pressende hold skal tillige have arbejdsomme spillere i god form på nærmest alle positioner. I et aggressivt erobringsspil skal den enkelte spiller kunne placere sig korrekt i forhold til bolden, med- og modspillere. Ofte vil spilleren skulle arbejde mere mandsorienteret end man normalt ville gøre i et zoneforsvar. I det bolden altid vil være under pres, er rummet bag backs eksempelvis ikke nødvendigvis truet, og backen kan dermed orienterer sig på sin direkte modstander i stedet. I et aggressivt erobringsspil vil evnen til at kunne forudse situationerne før de opstår være afgørende. En dygtig aggressiv presspiller vil eksempelvis være god til at bryde bolden efter at have startet sit løb på ret tidspunkt. Det centrale for en aggressiv presspiller rent teknisk er, at spilleren evner at tage duel på kroppen. Det vil sige at bringe sin egen krop ind imellem modstanderen og bolden. Dertil kræves det, at spilleren er i stand til at time sine tacklinger på bolden. Den dygtige aggressive presspiller er karakteriseret ved, at have gode individuelle færdigheder, der gør ham i stand til kampen igennem at etablere et tidligt pres, fastholde sit pres og enten selv erobre bolden, styre spillet i hensigtsmæssig retning eller påvirke boldholderen til boldtab. Dygtige presspillere er kernen i et aggressivt erobringsspil. 3. Hvordan implementeres og trænes aggressivt erobringsspil på et dansk U- 15 mesterrækkehold? Træning og implementering af det aggressive erobringsspil er en langstrakt proces. Det tager lang tid at udvikle den aggressive tilgang hos de unge spillere. I Vejle Boldklub har vi for hele talentafdelingen fra U13- U19 vedtaget, at vi ønsker en aggressiv tilgang til presspillet. Derfor skal optræningen til det aggressive pres starte allerede fra U13. U15 vil dermed være et skridt på vejen mod den fulde implementering af det aggressive pres i alle spillets facetter. Det betyder, at den enkelte spiller skal trænes og motiveres til at agere aggressivt. De ovenstående træningsøvelser tilgodeser denne udvikling, men de gør det ikke alene. Ydermere skal spillerne trænes i at se de muligheder, der opstår for at gå i aggressivt pres. Der kan dermed ikke udelukkende defineres bestemte områder, hvor de skal være aggressive. Eksempelvis skal spillerne intuitivt reagere 27

på modstandernes fejl, og i øjeblikket gå i aggressivt pres. Det er derfor altafgørende, at træneren accepterer de problemer og risici, som et aggressivt pres kan medføre. Træningen må derfor være med til at sikre spillerne tryghed via løsningsmuligheder overfor de problemstillinger, der kan opstå i kampene. Spillernes fysiske formåen skal styrkes i øvelser, der ligger så tæt på de bevægelser, som den enkelte spiller udfører i kamp. Derfor er de pladsbestemte anaerobe løb væsentlige i opbygningen af spillernes sprintkapacitet. Ligesom træningen bør indeholde mange spil, der træner den aerobe præstationsevne, for at udvikle spillere i god form. Det væsentligste i et aggressivt erobringsspil er de individuelle færdigheder, derfor må hovedvægten af træningen for ungdomshold omhandle udviklingen af disse. Jeg er fuldt ud overbevist om, at et effektivt aggressivt erobringsspil set ud fra et kollektivt synspunkt skabes via spillere med et højt individuelt færdighedsniveau. Perspektivering. I mit arbejde med FC Barcelonas tilgang til det aggressive erobringsspil har jeg fået et væld af interessante input til mit virke som fodboldtræner, som har afledt nogle spørgsmål. Skal vi i udviklingen af moderne forsvarsspillere tage vores skandinaviske ægteskab med zoneforsvar op til efterretning, hvis de skal kunne begå sig på højeste niveau? Skal vi forsvare rum før mand? Skal vi acceptere kædebrud i bredderetningen? FC København spillede d. 20. Oktober på Camp Nou imod FC Barcelona. I store dele af især første halvleg blev de i den grad udspillet, men især Messis scoring til 1-0 er interessant. Man kan ikke på det højeste niveau tillade at spillere med Messis offensive kvaliteter efterlades umarkeret. Skal orienteringen i det moderne forsvar foregå efter Bold- Modspiller- Medspiller? Skal tænkningen om Pres- Støtte- Sikring revurderes? Jeg håber på at de facts og ideer, som denne opgave forholder sig til, vil medvirke til at udvikle vores tilgang til presspillet i Vejle Boldklub, så vi i fremtiden vil være førende indenfor netop dette område i hele Danmark. Litteraturliste. Aldersrelateret træning 2 Forsvarsspil af Ove Christensen og Hans Brun Larsen Det gode pres af A+ gruppen Analyserede kampe Se bilag 2 28

Bilag. - - - Bilag 1 Analyseskema Bilag 2 Oversigt over analyserede kampe Vedlagt DVD Tak til. U21 landstræner Keld Bordinggaard for at bruge tid på at udvikle mit syn på aggressivt presspil. Talentchef i Vejle Boldklub Lasse Christensen for at anspore mig via solid inspiration samt gode og underfundige spørgsmål gennem hele processen. for gode og udviklende diskussioner, samt brugbar vejledning. Talenttræner gruppen i Vejle Boldklub for god sparring og hjælp til elementer af min opgave. 29