Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formand Jørgen Friis Bak Kolt-Hasselager Fællesråd v/ formand Klaus Jachobsen Mårslet Fællesråd v/næstformand Jens Thomsen Solbjerg Fællesråd v/ formand Finn Krogslund Jensen Tranbjerg Fællesråd v/formand Jørgen Halle Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren 2013-2016 Vi er 30.000 utilfredse borgere i Aarhus Syd, der er gode skatteborgere, men som må færdes på gedestier! Hovedparten af vejene er små og smalle og trafikbelastningen er meget større end det, de kan bære. De større veje er præget af for meget trafik i myldretider, og området er underforsynet med cykelstier. I kommunens rapporter er der en beklagelig tendens til at overse problemerne i Aarhus Syd. Som Eksempel er der I Trafik i Aarhus 2030 på side 28 to figurer, der dels viser den forventede trafik og den beregnede vækst frem til 2030. Umiddelbart ser der ud til at være fred og ro i Aarhus Syd, men det skyldes at figuren med væksten burde vise den relative vækst frem for den absolutte vækst. Denne fejl gør at væksten på motorvejene, der er bygget til megen trafik, ser voldsom ud, mens man nærmest ikke kan se den forventede eksplosive vækst på Oddervej, der dog angives på den følgende side til at være en af de højeste i kommune, nemlig 87%. I Cykelhandlingsplanen har man undladt at medtage Aarhus Syd på side 10, selvom der er nationale og regionale cykelruter, der burde understøttes af passende cykelstier især når kommunen bryster sig af at have disse cykelruter. Og endelig har man i Støjhandlingsplanen, der netop nu er i høring, har man valgt helt at udelade Aarhus Syd fra handlingsplanen, selvom det i samme rapport fremgår at der også her er støjproblemer. Behov for Bering-Beder vejen Center for Data-intensive Systems (Daisy) ved Aalborg Universitet har analyseret trængselsproblemerne ved at anvende GPS-data fra taxa er og sygetransporter. (Det kan findes på http://daisy.aau.dk/its), hvor man kan se detaljerede oversigter over trængselen på vejene. I Aarhus står den sydlige del tydeligt frem i morgentrafikken. Oddervej har den længste strækning med Svær trængsel mellem Hørretvej og Ringvej Syd. I Tranbjerg, i Hasselager samt på Genvejen er der også kraftig trængsel. Alt dette viser med tydelighed, at den sydlige del af Aarhus er hårdt belastet. I notatet Trafikale konsekvenser af alternative byvækstmodeller fra Trafik og Veje, dateret 1. okt. 2012 anbefaler Trafik og Veje anlæggelsen af Beder Bering Vejen som den citat Mest robuste løsning hvor der vil blive citat En markant aflastning af de mindre veje på tværs i den sydlige del af kommune, samt for adgang til motorvejsnettet og fordeling af trafikbelastningen på de sydlige indfaldsveje. I samme notat fremgår det, at man anslår at anlæggelsen af Bering-Beder vejen vil koste 390 mio. men hvis man undlader at anlægge den, alligevel skal anvende 280 mio. på udvidelse af Oddervejen samt et uanslået beløb på de øvrige veje i området. Denne løsning forbedrer intet i det øvrige sydlige vejnet men koster alligevel over 70 % af BB vejen! I den fremlagte indstilling for anlægsprogrammet bør der derfor afsættes penge til projekteringen af Bering-Beder-vejen i 2015, så anlæggelsen kan påbegyndes efter tidsplanen fra 2017.
Behov for cykelstier og afvikling af små projekter Der er en bemærkelsesværdig mangel på cykelstier i Aarhus Syd, især når man tænker på at man med stolthed omtaler sig som Aarhus Cykelby. Det er yderst kritisabelt, at der investeres massivt i cykelstier i den nordlige del af kommunen, når der er så udtalt en mangel i den sydlige del herunder at den nationale cykelrute langs med kysten slet ikke er medtaget selvom der er horrible forhold for cyklisterne, når man forlader Odder kommune. Endelig er der et helt generelt problem med den valgte prioriteringsmodel, idet små projekter til stadighed bliver overskygget af større og højere prioriterede projekter i de møder, som Fællesrådene har med forvaltningen. Det betyder at man aldrig får høstet de lavthængende frugter fra disse små projekter. Derfor kære politikere, få øjnene op for de 30.000 sydårhusianere der bidrager med skattekroner men ikke får den opmærksomhed fra jer vi mener at have berettigelse til. Tak for ordet.
Figuroversigt: 1) Planche med Vi er 30.000 utilfredse borgere i Aarhus Syd, der er gode skatteborgere, men må færdes på gedestier 2) Kollage med de fire figurer med det glemte Aarhus Syd (to fra Trafikplan 2030, en fra Cykelhandlingsplan og en fra Støjhandlingsplan) 3) Daisy-kortet med morgentrafikken 4) Kommunekort med cykelstier fra Cykelhandlingsplanen
Introduktion Denne webside giver adgang til trafikinformation for hele Danmark. Information er baseret på GPS og CANBus data opsamlet fra cirka 12.500 køretøjer, der totalt har indrapporteret cirka 1,4 milliarder GPS målinger. På hverdag får vi data fra cirka 3.000 forskellige køretøjer i weekenden cirka det halve antal køretøjer. Ruter Med rutekortet er det muligt at finde den hurtigst, den kortest og den mest brændstoføkonomiske rute mellem punkter i Danmark. Det nye er den brændstofforbruget estimeres ud fra det faktiske brændstofforbrug vha. såkaldt CANBus data. Tidligere er estimater ud fra GPS data typisk anvendt. Brugen af CANBus data sikre et mere nøjagtigt estimat. På kortet herunder er vist den hurtigste, den korteste og den mest brændstoføkonomiske rute, hvis man vil køre fra Helsingør til Storebælt.
Den røde rute viser den hurtigst vej, den blå rute den kortest vej og den grønne rute den mest brændstoføkonomiske vej. Det fremgår klart, at den hurtigste rute er noget forskellige fra både den kortest og den mest brændstoføkonomiske rute. Den hurtigste rute følger motorvejsnettet, mens de to andre ruter kører over Frederikssund og bliver så lidt forskellige nær Dianalund. Hvis man trykker på knappen 'Vis detaljer' vises afstanden, tiden og brændstofforbruget for det tre ruter. Dette er vist i tabellen herunder.
Ud fra tabellen kan det ses at den hurtigste rute er næsten 40 minutter hurtigere end de to andre ruter. Den hurtigste rute er rundt regnet 15 km længere og kræver cirka 2,5 liter brændstof ekstra. Trængselskort Trængselskortet estimerer trængslen på hvert enkelt vejsegment i morgen- og eftermiddags myldretiden. Bemærk at der er mange måder at estimere trængsel på! Den måde der er valgt her er at finde den relative reduktion i hastigheden i morgen myldretiden sammenholdt med den hastighed der køres med om natten (den såkaldte free-flow hastighed). Som et eksempel hvis hastigheden på et vejsegment i morgen myldertiden er 40 km/t og free-flow hastigheden er 60 km/t se er den estimerede trængsel (60 km/t - 40 km/t) / (60 km/t) = 0,3. Hvis hastigheden på det samme vejsegment i eftermiddags myldretiden er 54 km/t så er trængselen (60 km/t - 54 km/t) / (60 km/t) = 0,10. Som et eksempel på brugen af trængselskortet viser figuren herunder trængslen om eftermiddagen på Nørre Farimagsgade i København. Da man kan køre i begge retninger på denne vej vises to mål for trængsel et mål i sydvestlig retning på 0,74 og et mål i nordøstlig retning på 0,3.
Den anvendte definition på trængsel er relativ. Det betyder, at er der trængsel det meste af døgnet vil free-flow hastigheden også være lav og dermed vil trængselsniveauet ikke nødvendigvis være høj. Dertil kommer, at lokal trængsel i signalregulerede kryds både kan skyldes mange biler, men også dårligt indstillede signaler. Disse forhold bør man være opmærksomme på ved tolkning af trængselskortet. Man kan med fordel kigge både på trængselskortet og hastighedskortet, når trængselsniveauet skal vurderes. På hastighedskortet er det muligt at se hastigheden i såvel spidstimerne og i free-flow timerne, og er hastigheden også lav i free-flow perioden, kan det være særlige lokale forhold ved vejens indretning, der betinger denne hastighed og dermed giver et lavt trængselsniveau. For veje med tovejstrafik anvendes det højeste trængselsvurdering til farvelægning af kortet. For at se trængslen i begge retninger så klik på kortet. Trængselsvurderingen er rapporteret ved at bruge kompasretningerne f.eks. nordøst og sydvest. Trængselskortet er farvelagt iht. følgende trængeselsniveauer. Trængselsniveau Farve Beskrivelse 0.0-0.2 Grøn Ingen eller ubetydelig trængsel 0.2-0.4 Orange Let trængsel 0.4-0.6 Rød Betydelig trængsel 0.6-1.0 Sort Stor trængsel Trængselsniveauerne er beregnet ud fra data på hverdagen. Perioderne er defineret som følgende. Periode Beskrivelse Morgen 07:30-08:15 Eftermiddag 15:00-16:30
Free flow 20:00-06:00 Hastighedskort Hastighedskortet viser den gennemsnitlige hastighed med hvilken køretøjer kører. Bemærk der er tale om et "standard" personkøretøj. Et eksempel på brugen af hastighedskortet er vist nedenfor, hvor der er zoomet ind på Aarhus området. På kortet viser røde linjer, at der køres med 0-30 km/t, orange linjer, at der køres med 30-60 km/t osv. Hvis du klikker med musen på et af vejsegmenterne vises et popup vindue, hvor hastigheden hen over døgnet for det valgte vejsegment vises. På kortet ovenover er Randersvej ved Aarhus valgt. Den blå linje i popup vinduet viser hastigheden i sydvestlig retning (dette er en ensporet vej). Bemærk at der er et kraftigt fald i hastigheden mellem cirka 7:15 til 8:45 pga. trængsel. Den orange linje i popup vinduet viser, hvor mange GPS målinger vi har pr. kvarter. 8:30 er der cirka 700 målinger, det betyder, at vi de senest 12 måneder har haft 700 GPS målinger på dette vejsegment i perioden 7:30:00 til 8:44;59 (15 minutter). Acknowledgment Tak til følgende personer og organisationer. Dataleverandører
Personer Harry Lahrmann fra Trafikforskningsgruppen på AAU Niels Agerholm fra Trafikforskningsgruppen på AAU Christian S. Jensen fra Aarhus Universitet Bin Yang fra Aarhus Universitet Software OpenJUMP visualisering af rumlige data (spatial data) OpenStreepMap for kortgrundlaget osm2po software til processering af OSM kort PostgreSQL til at datahåndtering PostGIS til håndtering af rummelig data pygrametl til ETL Python til alt med programmering Arbejdet er støttet af følgende projekter Kontakt Websiden er skabt af Ove Andersen, Karsten Jakobsen, Benjamin B. Krogh, Edwin Lewis- Kelham, Sabrine C. H. Mouritsen og Kristian Torp For yderligere information kontakt Kristian Torp torp at cs dot aau dot dk. Luk