ARBEJDSPLAN 2019
ORGANISATION 2019 Bestyrelse Christina Wilson, Formand, Christina Wilson Art Advisory, Programdirektør Art Week Signe Lopdrup, Næstformand, Direktør Roskilde Festival Camilla Vilby-Mokvist, Byrådsmedlem (A), Marketingsansvarlig Silas Harrebye, Lektor, RUC Honza Hoeck, Billedkunstner og professor Tine Fischer, Grundlægger og direktør, CPH:DOX Mads Aarøe Mathiesen, Grundlægger og direktør, Tradono & Trendsales Morten Kroon, tilforordnet, Partner, Advokat (H), Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith Poul Knopp Damkjær, tilforordnet, Kultur- og Idrætschef, Roskilde Kommune Personale Birgitte Kirkhoff Eriksen, museumsdirektør (fuld tid) Sabine Krog Rasmussen, administrationsansvarlig (fuld tid) Julie Wouvenaar Tovgaard, kommunikationsansvarlig, butik og arrangementer (32 timer) Fillip Danstrup, museumsinspektør med ansvar for læring (fuld tid, heraf er 9 timer finansieret af Skoletjenesten) Magnus Kaslov, kunstfaglig museumsinspektør (fuld tid) Christian Jeppsson, udstillingsteknisk koordinator (8 timer samt ad hoc til udstillingsopsætning) Nils Bloch-Sørensen, projektmedarbejder i løntilskud (indtil 14.2.), herefter NN Rasmus Holmboe, post.doc. (midler fra Velux Fonden) Vagter: Susanne Stilling Frederiksen, Mads Buus Christensen, Rigmor Fischer (timelønnede) 2
Hovedområder 1. Ledelse, administration og personale Birgitte, Sabine 2. Udstilling og formidling Magnus, Fillip, Christian, Rasmus, Julie, Birgitte, projektmedarbejder 3. Læring og deltagelse Fillip, Julie, projektmedarbejder 4. Samling og forskning Magnus, Rasmus, Birgitte, Christian 5. Markedsføring og kommunikation Julie 6. Publikumsudvikling og boghandel Julie, Birgitte, Fillip, projektmedarbejder i løntilskud, vagter 3
INDHOLD IINTRODUKTION side 5 NY KUNST side 7 Være den nye kunsts førende scene Udstillinger: Bjerget synger, Søren Aagaard, Lea Porsager Virtuel-skulptur udstilling Podcast for Samtidskunst Samling Konservering Registrering Forskning og forskningsplan NYT PUBLIKUM side 21 Øge synlighed og højne værdsættelsen af samtidskunst Indholdskommunikation Målgrupper Formater og kommunikationskanaler Presse og markedsføring Turisme Trykte produkter Studerende Lokale aktiviteter Indsatsområder 2019 NY VIDEN side 26 Værdifuld læring og inddragelse Læring på museet Undervisning i grundskolen Særudstillinger med undervisningeforløb Skoletjenesten Ud af huset dagtilbud Samarbejder børn og unge Indragelse af nye brugere NYT MUSEUM side 29 Etablere fremtidens museum for samtidskunst 4
INTRODUKTION Museet for Samtidskunst (MFSK) indleder en ny strategiperiode i 2019 med indsatsområderne: NY KUNST, NYT PUBLIKUM, NY VIDEN og NYT MUSEUM. Arbejdsplanens opbygning følger disse indsatser med de konkrete projekter og tiltag, vi har planlagt for 2019. I 2018 foretog Slots- og Kulturstyrelsen en kvalitetsvurdering af MFSK på baggrund af tal fra 2016 og konkluderede, at: «Museet løfter i dag hovedparten af de museumsfaglige opgaver efter de forventede standarder. Forskningen udmærker sig ved et højt fagligt niveau, og museet nytænker sin måde at samarbejde og synliggøre sin virksomhed på. Trods museets mange og differentierede formidlingsaktiviteter kan indsatsen imidlertid ikke aflæses i museets besøgstal. Museet er aktuelt udfordret af en lav brugertilfredshed samt et begrænset og faldende besøgstal på museets adresse, som også har indflydelse på museets økonomiske ressourcegrundlag. Der ligger et stort uudnyttet potentiale for museet i at skærpe sin faglige profil og position i det samlede danske museumslandskab og for i langt højere grad at udfolde museets strategi i praksis, særligt hvad angår brugerorientering.» Besøgstallet har heldigvis rettet sig fra 2016 til udgangen af 2018. Det er et vigtigt og kontinuerligt arbejde, som vi lægger alle kræfter i. Vi har også skærpet vores profil ved specifikt at satse på den unge, danske kunst, som vi vil få længere ud i landet og i verden gennem samarbejder og distribution. Men vi må også konstatere, at vi har nogle rammer, som ikke opfylder de behov og ønsker, publikum har til deres museumsbesøg i dag og som sætter store begrænsninger for kunsten. Det tager vi meget alvorligt, og vi har derfor besluttet, at noget helt nyt skal til. Gennem en en tæt dialog med vores interessenter bestræber vi os på at kunne opsige voers lejemål i nærmeste fremtid. Som det vil fremgå af denne arbejdsplan for 2019, så vil mange af vores tiltag allerede pege i retning af en frigørelse fra de nuværende rammer for at møde publikum, der hvor de er. Vores værdifulde og gode erfaringer med at øge kunstens og museets rækkevidde ved at optræde på andre platforme (Roskilde Festival, Bloom Festival, Podcast for Samtidskunst, m.m.) vil vi øge yderligere, mens vi udvikler fremtidsplanerne for en ny museumsbygning. 5
Vi vil være landets førende scene for den nyeste kunst. Vi arbejder med kunstnere med noget på hjerte, som har betydning for vores samfund netop nu. Vi bestyrker samtidskunstscenen gennem vores kerneopgaver (NY KUNST), arbejder for at øge værdsættelsen af kunst gennem fokus på vores publikum og styrkelse af kendskabet til museet (NYT PUBLIKUM), producerer ny viden sammen med publikum gennem livslang læring (NY VIDEN) og arbejder for at etablere et museum for fremtidens kunst og publikum (NYT MUSEUM). God læsning! Birgitte Kirkhoff Eriksen Museumsdirektør 6
NY KUNST DEN NYE KUNSTS SCENE Museet arbejder med ny kunst med noget på hjerte i forhold til vores samfund netop nu. Som central national scene for kunsten bringer vi alle museale kernekompetencer i spil og arbejder med relevante aktører for at løfte kunsten og udbrede kendskabet til den. Vi er medproducerende frem for afventende og bidrager til at skabe det bedste grundlag for ny dansk samtidskunst. Udstillinger Som landets eneste museum, der alene er dedikeret til samtidskunst, har vi et særligt ansvar for den nyeste kunst. Vi udpeger de kunstnere, som er særligt talentfulde, og vil ofte være det museum, der giver kunstnerne deres første soloudstilling og første møde med en bredere offentlighed. Vi tilbyder en særlig sparring, historisk kontekst, grundig analyse og formidling af kunstnerens værk til flere forskellige målgrupper. Det er alt sammen bidragende til at styrke den danske kunstscene samt offentlighedens kendskab til den nyeste kunst. Vi vil arbejde for, at kunstnerne kommer længere ud i landet og verden efter vores samarbejde. Det gør vi, lokalt, nationalt og internationalt, gennem netværk og samarbejder både med andre kunstmuseer, men også med institutioner uden for museumssektoren. 7
Bjerget synger Lydkunstneren Knud Viktor og hans verden 18. januar 28. april 2019 Årets første udstilling præsenterer, for første gang i Danmark, den danske kunstner Knud Viktors (1924-2013) værker, der omfatter lyd, video og fotografi. I Provence følger cikadernes lyd lysets bevægelser. Det opdagede kunstner Knud Viktor, da han i 1960 erne flyttede til Lubéron-bjergene. Han var egentligt taget til Frankrig som kunstmaler, men naturens lyde kaldte på hans opmærksomhed, og i stedet begyndte han at afbilde sin omverden i lyd. Dialog med naturen I Knud Viktors værker forstørres naturens mindste lyde op. Græshopper, ugleunger, boblende naturvin og snorkende kaniner bliver mødt i øre- og øjenhøjde. Knud Viktor lyttede med indlevelse til sine omgivelser og ønskede at have en ligeværdig relation med det liv, som omgav ham. Han kravlede dybt ind i landskabet for at indfange naturens ellers usynlige og uhørlige liv. Med sine optagelser komponerede Knud Viktor fascinerende og billedskabende lydværker, hvor lytteren får lov at låne hans ører og hans kærlighed til naturen; cikadernes øredøvende sang, hornugleunger i deres rede og vanddryppenes rytmiske mønstre. 8
Øko-lydkunst Gennem sin nysgerrige lytning blev den økologisk krise hørbar for Knud Viktor, og hans arbejde var på mange måder et forsøg på at etablere eller genetablere en empatisk og forpligtende forbindelse til naturen. Hans lydkunst gør, at man lever sig ind i andre arters eksistenser og hans kunst rummer derfor vigtige budskaber om de globale klimaproblemer verden står over i dag. Præsentation Vi opbygger en scenografi som ramme for at opleve flere af Viktors 4-kanalers lydværker. I resten af udstillingen vises bl.a.fotografier, hjemmekonstruerede instrumenter samt et radio- og et TV-portræt fra DR, der viser Viktor arbejde på bjerget i Provence. Til udstillingen udgives i samarbejde med det lille pladeselskab IDL en LP med værket Les Éphémères, som aldrig har været udgivet. Det er også etableret et samarbejde med vinimportfirmaet Rosfort & Rosfort omkring deres biodynamiske vine, og der etableres en telefonboks ved deres firma under Knippelsbro, som vil fungere som en satellit for udstillingen. Til udstillingen præsenterer museet tre række arrangementer i samarbejde med SNYK (genreorganisation for lydkunst og ny musik) og Roskilde Bibliotek. To af arrangementerne foregår på museet henover to aftener, hvor yngre kunstnere og musikere, der arbejder med forholdet mellem natur og mennesker, der vil sætte Viktors arbejde i et samtidigt perspektiv. Til arrangementerne bidrager kunstner Carl Plum, Gry Næhr Bagøien, Maria Lepistö, og inspektør Magnus Kaslov m.fl. Det tredie arrangement foregår på Roskilde Bibliotek og består dels af en præsentation af Knud Viktor ved Magnus Kaslov, oplæsning af forfatter Christians Yde Frostholm og en samtale mellem de to. Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond, Beckett-Fonden, Statens Kunstfond, Roskilde Kommunes Musikbypulje, SNYK og System Audio Samarbejdspartnere: Rosforth & Rosforth, Roskilde Biblioteker, Bloom Festival 9
Foto: Søren Aagaard Søren Aagaard Maj august 2018 Kunstner og kok Søren Aagaard blander mad- og billedkunst i sin praksis, der går på tværs af maleri, skulptur, installation, performance og sociale situationer. Han bruger mad til at undersøge sociologiske og antropologiske aspekter af samtiden. Udstillingens centrale greb bliver en totalinstallation, der omdanner museets største rum til en kunstinstallation, der også kan og vil fungere som en slags restaurant og lokale for madkurser, komplet med langbord, køkkenøer, inventar og udsmykninger af malerier, lamper, skulpturer, dekorative syltede grøntsager i krukker og reoler med stel og service. Alt skabt af kunstneren selv hovedsagligt af lokale materialer. I løbet af udstillingsperioden inviterer Aagaard til madlavningskurser (syltning, fermentering og pølser) og et tv-køkken-gameshow. Her omdannes udstillingen til TV-studie, og to deltagere laver mad med og mod hinanden. Overordnet går Aagaards projekt i kødet på gastronomiens og kunstens funktion i samfundet fra måderne, hvorpå kunst og mad feticheres, produceres og udstilles til hvordan begreber som ekstravagance, manerer og normer manifesterer sig. Centralt er fetisheringen af det lokale og det autentiske og de identiteter, som det afspejler både i det nye nordiske køkken, spidsformuleret af Noma, og i Den store bagedyst, hvor deltagerne skal udtrykke deres individualitet og identitet med kagekreationer. Skal man være italiensk for at være lave en rigtig pizza? Kan kartoflen adskilles fra den muld, den har vokset i? Gennem madlavningen bliver de nationale tendenser og identitetspolitiske strømninger i samtiden skarpt trukket op, og måske bliver de lettere at fordøje. 10
Som en forlængelse af udstillingen arbejdes der på samarbejder med Roskilde Festival om en større skulpturel installation og Copenhagen Art Week om et arrangement under festivalen. Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond og Beckett-Fonden Samarbejdspartnere: Copenhagen Art Week, Roskilde Festival Foto: Leaporsater på Bloom Festival 2018, Lea Porsager September december 2019 Lea Porsagers soloudstilling videreudvikler og udfolder hendes arbejde med at skabe et stort skulpturelt værk til museets samling. Værket er skabt med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Første fase af værket blev præsenteret som en performance på videnskabsfestivalen Bloom i Søndermarken i København i maj 2018. I maj 2019 vil Porsager præsentere en skulpturel viderebearbejdning af værket på Bloom Festival, hvorefter den vil blive en del af museets samling. Vi præsenterer det for offentligheden som del af hendes soloudstilling, der også præsenterer 3D-animation og ny musik skabet af Porsager i samarbejde med Kundalini-musiker Hugrún Fjóla Sukhpreet Kaur. Udstillingen centrerer sig om Porsagers arbejde med spændingsfeltet mellem kvantemekanik og spiritualitet. I Porsagers værker bøjer kvantemekanikkens teoretiske og ikke-intuitive beskrivelse af verden sammen med de esoteriske og spekulative aspekter af kundalini-yoga. Projektet er under udvikling i samarbejde med Bloom Festival og et muligt samarbejde med Risø DTU afsøges. Udstillingen er støttet af: Ny Carlsbergfondet, Det Obelske Familiefond. 11
Foto: SMK's digitale skulpturer Virtuel-skulptur udstilling Online ultimo 2019 I forlængelse af onlineudstillingen.gif i 2018 skaber museet en virtuel 3D udstilling i samarbejde med en eller flere skulptører, der inviteres til at skabe virtuelle skulpturer, som kan ses og downloades af alle hvorsomhelst og 3D-printes. Udstillingen fortsætter museet afsøgning af distribuerede udstillingsformater, som præsenterer kunst andre steder i museets fysiske rum. Med den virtuelle skulpturudstilling skubbes desuden til konventioner om det unikke kunstværk og gør det muligt for alle at printe en skulptur af en tidens centrale billedhuggere hvis man altså vil betale for produktionen. Udstillingen er desuden tilrettelagt udfra en række undervisningsperspektiver i forbindelse med 3D-printning og 3D-modellering, som er en del af mange skolers undervisning. Støttet af Det Obelske Familiefond 12
Foto: The Lake Podcast for Samtidskunst Hele 2019 Podcast for Samtidskunst vil i 2019 formidle museets særudstillinger samt aktivere og formidle værker, historier og optagelser fra museets samling og arkiv (serien Lyd fra Arkivet). Derudover præsenterer vi fire større nykommisioner, støttet af Komponistforeningen. Det fire inviterede kunstnere er Tori Wrånes, Carl Plum, Sonja LaBianca og Hannibal Andersen. Carl Plum skaber et lydværk, der afsøger kommunikation pa tværs af arter. Værket udspringer af kunstnerens forsøg pa at tillære sig det sprog, der kommunikeres med i skarvekolonier. Værket handler om at interagere med andre arter, om at mødes pa midten og overkomme den sproglige barriere. Plums podcast falder sammen med udstillingen om Knud Viktor, hvor Plum også bidrager med en performance. Tori Wrånes kometkarriere har trolde som det centrale motiv. Til Podcast for Samtidskunst skaber hun et værk, der ligger i umiddelbar forlængelse af hendes performanceværker befolket af de mytiske troldelignende skikkelser. Lyd og musik er en stor og integreret del af Wrånes praksis, men det er første gang, Wranes skaber et udelukkende lydligt værk. Værket vil manifestere en improviseret troldesang, som hun beskriver som an improvised, non-verbal, language based on rhythm and temperament. 13
Sonja LaBianca er dansk saxofonist og medlem af kunstnerkollektivet Eget Værelse. Sonia LaBiancas bidrager med et stedspecifikt værk, der er en videreudvikling af hendes arbejde med pladen About Room/Room to be/rooms. Igennem kompositionerne undersøger hun saxofonens fysiske klang, genklang og resonans i objekter, rum og andre instrumenter. Hannibal Andersens komposition til podcasten tager udgangspunkt i en lydinstallation, der dekonstruerer EU s officielle musikalske tema - Beethovens Ode til Glæden. Ved hjælp af vindspil og ophængte Euromønter vil installationen indeholde de nødvendige toner for at spille temaet, men den oprindelige melodi vil blive opløst, sammensat i nye variationer og maske finde tilbage til sig selv igen. 14
Foto: Frida Gregersen, MFSK Samlingsudstillingen Hele 2019 Henover 2019 vil samlingsudstillingen ændre karakter og i hørere grad afspejle museets nyindkøb. Mest centralt vil et rum i udstillingen vise den usædvanlige erhvervelse af det tidligere kunstnerdrevne udstillingssted TOVES, som museet har erhvervet i 2018 for den symbolske sum af 1 kr. Opgaven med at udstille værket er ikke ligetil, da værket både inkluderer fysiske objekter og performances, men også en række immaterielle rettigheder til alle de værker, hjemmesider, sociale medier og logo som udgjorde TOVES opererede med. Samling Vi bringer vores samling i spil i forhold til vores øvrige aktiviteter, og således vil der ofte være en præsentation af samlingen, som relaterer sig til særudstillingen. Museets beskedne erhvervelsesbudget skal suppleres med eksterne midler for at indkøbe værker til samlingen. Vi erhverver værker, der ikke er mere end 25 år og sigter efter at erhverve hovedværker fra de udstillinger eller øvrige aktiviteter, som vi præsenterer. Vi følger kunstscenens organiske udvikling og de emner, der optager kunstnerne og samfundet. Vi erhverver med kønslig ligestilling for øje, da størstedelen af samlingen udgøres af mandlige kunstnere. Vi arbejder tillige for at øge vores udlån af samlingen til gavn for resten af landet. Museets indsamlingsstrategi hænger nøje sammen med museets udstillingspraksis og forskning, og foregår i vekselvirkning mellem en udforskning af samtidskunstens aktuelle bevægelser og de historiske og samfundsmæssige perspektiver, den indskriver sig i. I forlængelse af vores fokus på at understøtte udviklinger inden for og kendskabet til den nye kunst indsamler vi primært værker i relation til de udstillinger, vi producerer. De særlige problematikker, der kan knytte sig værkernes kunsthistoriske betydning og til hvilke kvalitetsparametre, der kan ligge til grund for 15
indsamlingen af den nyeste kunst, arbejder vi derfor fokuseret med allerede som en del af vores udstillingskuratering og udstillingsproduktion, såvel som i den forskning, der ligger til grund for udstillingerne. Et sådant tæt samarbejde med kunstnerne, som integrerer udstillingsproduktion og forskning sætter sig derfor direkte spor i museets værksamling, der over tid aftegner et præcist billede af museets ansvarsområde. I 2019 er det eksempelvis en del af aftalen omkring Lea Porsagers solo-udstilling, at der produceres et værk, der skal indgå i museets samling. Museets overordnede målsætning er at erhverve minimum to væsentlige værker årligt, hvoraf mindst det ene har ikonisk status, og begge belyser centrale tendenser inden for museets ansvarsområde. Disse erhvervelser finansieres gennem en begrænset egenfinansiering i kombination midler fra private og offentlige fonde og/eller som donationer fra kunstnere, hvis værkproduktion vi har været med til at finansiere som en del af vores udstillingsproduktion. Samtidig ønsker vi at anvende vores arkivmaterialer på en aktiv måde, der ikke udelukkende er rettet mod bevaring for eftertidens forskningsbrug, men derimod også er tiltænkt at kunne bruges i udstillings- og formidlingsøjemed. I 2019 arbejdes der derfor fortsat med museets podcast som en platform, der kan udvikle og undersøge hvordan arkiv, formidling og forskning går hånd i hånd. Samtidig producerer podcast en så at sige sit eget arkiv. Museet vil stadig, i det omfang vi får tilbudt kunstnerarkiver eller lignende, tage stilling til deres relevans for vores indsamlingsområde og vores mulighed for at bevare og formidle dem for eftertiden. Vi dokumenterer alle events som del af museets historik og nyere tids kunsthistorie. Registrering I 2019 tager vi det nye registreringssystem SARA i brug. I løbet af den næste strategiperiode skal arkiverne også registreres i SARA, såfremt systemet tillader registrering på forskellige niveauer og sags -registrering. Vi arbejder for at kunne tilgængeliggøre, formidle og aktivt bruge vores arkiv, fx gennem registrering i SARA, gennem podcast og udlån. Vi dokumenterer alle events som del af museets historik og nyere tids kunsthistorie. Ved udgangen af 2018 er 98% af museet samling er registreret og indberettet til Regin. Samtidig overgår museet til registrering i det nye system SARA, hvortil værksamlingens eksisterende registrant skal migreres fra Regin. Museets værker og arkivalier har tidligere været registreret i én samlet database, men er nu klart adskilt, således at værker registreres i Regin (t.o.m. 2018) og arkivet i en lokal database på museet, der opdateres ad hoc. Det er målsætningen, at hele museets samling skal være registreret i SARA ved ugangen af 2019. I forlængelse af museets indsamlingsstrategi vil vi i 2019 sætte fokus på arbejdet med at begrunde vores nyerhvervelser som en del af registreringen. 16
Med indfasningen af SARA vil museets mangeårige arbejde med arkiver også fortsætte og dokumenter, dokumentationsoptagelser, indspilninger, videoer og andet, der vurderes at have særlig interesse for museets forsknings- og udstillingsarbejde vil fortsat erhverves og indlemmes i arkiverne. I 2019, når SARA er fuldt indfaset på museet, vil vi evaluere dets anvendelighed i forhold til registreringen og håndteringen af vores arkivalier og derefter udarbejde en nøjere handlingsplan for arkivets registrering og tilgængelighed. Konservering Samlingen blive gennemgået af konservatorer i den kommende strategiperiode. Den er i god formidlingsegnet stand, men den teknologiske udvikling stiller krav til gamle fil-formater, som skal digitaliseres. I samarbejde med konservatorerne udarbejder vi en bevaringsstrategi med prioriterede indsatser. Derudover skal vi i løbet af 2019 udarbejde en foreløbig beredskabs- og værdiredningsplan. I SLKS kvalitetsvurdering af museet i 2018 blev det anbefalet, at museet generelt skærper sit strategiske fokus på samlingsvaretagelse og især bevaringsarbejdet for at sikre, at samlingens bevaringstilstand til stadighed er på et tilfredsstillende niveau. Samlingen er i god formidlingsegnet stand, men den teknologiske udvikling stiller krav til gamle fil-formater, som skal digitaliseres. I forlængelse at dette og i forbindelse med arbejdet med at etablere museet i nye fysiske rammer vil en af de væsentligste strategiske bevaringsmæssige opgaver i 2019 være at påbegynde undersøgelser af, hvordan samling og arkiver sikres bedst muligt både i forhold til værkers og arkivaliers klargøring til og sikring i en overgangsperiode samt hvilke specifikke bevaringsmæssige krav, der skal stilles til det nye museumsbyggeri. Derfor vil vi i 2019 iværksætte en fuldstændig gennemgang af samlingen inden for de næste tre år (minimum 30% i 2019) i samarbejde med konservatorer fra Kunstkonserveringen med henblik på at tilvejebringe et mere nuanceret blik på samlingens bevaringsmæssige tilstand og de sikringsmæssige tiltag, der venter i forbindelse med en fraflytning fra vores eksisterende adresse. En del af dette samarbejde med Kunstkonserveringen vil indbefatte formuleringen af en bevaringsstrategi med prioriterede indsatser. Museet inddrager, når der er behov for det, konserveringsfaglig ekspertise hovedsagligt fra Kunstkonserveringen i bevaringsarbejdet, men anvender også andre bevaringseksperter, når opgaver der kræver særlig mediemæssig ekspertise eller udstyr viser dig. Som en løbende del af museets bevaring digitaliseres og reformateres værker og digitaliserede arkivmaterialer, der eksisterer på lagringsmedier, der forventes at gå ud af almindelig brug. Museet opbevarer både de originale lagringsmedier i magasiner samt har en lokalt placeret NAS-server, der kører med en kontinuerlig spejling af og back-up af samlingsdata. I 2019 17
vil vi i tillæg hertil undersøge krav og muligheder for at supplere denne løsning med en ekstern cloud-baseret backupløsning. I 2019 skal der endvidere udarbejdes en foreløbig værdirednings- og beredskabsplan udarbejdes i 2019 for Palæet, dog under ressourcemæssig hensyntagen til den forestående udflytning fra adressen. Foto: Forskningssamarbejde mellem MFSK og SMK Forskning Museets forskningssamarbejde med SMK slutter i 2019, hvorefter vi vil indgå i nye forskningssamarbejder. I løbet af 2019 vil artikler publiceres i relation til projektet og en fælles antologi vil blive udgivet. Et nyt gerne praksisbaseret og/eller følgeforsknings-projekt vil blive formuleret i løbet af 2019. Museets forskning kan inddeles i to hovedområder den internt finansierede og den eksternt finansierede. I forhold til førstnævnte er forskningen primært bundet op på det sammenhængende felt mellem udstillinger og indsamling. Der er tale om forskning, hvis primære formål er at kvalificere de valg, der tages som en del af den daglige praksis med udstillingsproduktion og indsamling. Med tre årlige egenproducerede særudstillinger er denne forskningsindsats en helt central del af museets kuratoriske arbejde. Det primære output fra denne forskning er udstillinger, katalogtekster og andre udgivelser (fx LP er og podcast). Denne del af forskningen er desuden en integreret del af indsamlingsarbejdet, hvor museet, i det omfang det er økonomisk muligt og kunsthistorisk relevant, aktivt undersøger om værker og materialer, der produceres til disse særudstillinger, kan indgå i museets arkiver eller samlinger. 18
I forhold til eksternt finansieret forskning deltager museet fortsat i 2019 i forskningssamarbejdet med SMK, Aalborg Universitet og Københavns Universitet i projektet Museet og kunsten i informationsalderen, der er finansieret gennem midler fra Velux Fonden. Projektet beskæftiger sig med indsamling, bevaring og formidling af flygtige og immaterielle kunstformer, så som performance, mediekunst, social praksis og lydkunst ud fra den antagelse, at disse former siden 1960 erne er blevet stadigt sværere at håndtere for museerne og derfor er i fare for at blive underrepræsenteret i samlinger og udstillinger. Den primære forskningsforpligtelse inden for projektet løftes af postdoc Rasmus Holmboe i samarbejde med museumsinspektørerne Magnus Kaslov og Fillip Danstrup. Museet vil løbende i 2019 fastholde og udvikle den nuværende forskningshøjde internt i organisationen gennem et fortsat samarbejde med relevante universitetspartnere og samarbejder med andre forskningsinstitutioner også med henblik på etableringen af nye forskningssamarbejder. Forskningsplan De praktiske forskningsaktiviteter i Museet og kunsten i informationsalderen, vil fortsætte i 2019. Dels vil projektet afholde et stort afsluttende seminar på SMK i september 2019 og dels vil arbejdet med podcast som distribution, formidling og forskning fortsætte. Den største forskningsindsats i 2019 vil dog være koncentreret omkring formidlingen af museets forskningsaktiviteter gennem artikler og konferencebidrag samt om modningen af et nyt forskningsprojekt. Lyttelaboratorier på SMK Rasmus Holmboe og Magnus Kaslov samarbejder med SMK om udviklingen af lyttelaboratorier på SMK. Lyttelaboratorierne er en grundforskningsindsats i forhold til grundlæggende kortlægning og beskrivelse af optagelser og værker fra William Louis Sørensens lydarkiv, der som en del af Kunsten og museet i informationsalderen er blevet digitaliseret og tilgængeliggøres i 2019. Projektmodning ny forskning Som en kvalificering af museets arbejde med at finde nye og passende rammer for den nyeste kunst vil museet i 2019 modne et forskningsprojekt til ansøgning. Projektet vil undersøge, hvordan museets tilstedeværelse på mange platforme og i forskellige kontekster samt møde med nye publikummer kan bidrage med indsigter til, hvordan man kan forstå fremtidens museum. I korte træk vil disse undersøgelser bidrage til at kvalificere de krav som den nyeste kunst og oplevelsen af den stiller til museumsinstitutionen i forhold til organisation, fysiske faciliteter, samarbejder, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling samt i relation til den økonomiske og politiske virkelighed museet står over for. Projektperioden vil, i fald der opnås bevilling, være 2020-2022. 19
Forskningsafkast Museets forskningsindsats vil foruden de beskrevne udstillinger i 2019 med tilhørende katalogtekster m.m. afkaste 2-3 forskningsartikler, dels i internationale fagfællebedømte tidsskrifter og dels i en forskningsantologi (udgives 2020), der er planlagt som en del af samarbejdet med SMK, AU og KU. Foruden dette vil 2-3 konferencebidrag indgå i forskningsformidlingen. Desuden vil forskningen blive tilgængeliggjort gennem museets egen podcast, gennem mindre formidlingsartikler til relevante fagtidsskrifter som fx Danske Museer samt gennem medvirken i radio og skreven presse. 20
NYT PUBLIKUM Vi vil være kendt for at være landets centrale scene for ny kunst, og vi vil betyde mere for flere. Gennem generøse projekter, overraskende formater og vedkommende aktiviteter arbejder vi for, at flere mennesker i alle aldre får glæde af kunsten, både inden for og uden for museets mure. Vi indgår i stærke lokale, nationale og internationale samarbejder for sammen at kunne udbrede samtidskunstens betydning og dens rolle i samfundsudviklingen. Vi distribuerer kunst, så flere og nye publikummer kan få glæde af den. Museets økonomiske råderum og muligheder skal styrkes, og vores kendskabsgrad øges gennem kommunikation og markedsføring. Foto: 6. kl. Holbæk By Skole, Skolefoto i drag, 2018. 21
Indholdskommunikation Udstillinger, arrangementer, formidling og kommunikation hænger sammen på MFSK. Vi arbejder med indholdskommunikation også kaldet content marketing, som betyder at vi skaber relevant, værdifuldt indhold, som vores publikum har lyst til at dele. Ved at producere relevant indhold skaber vi tillid og relationer og dermed et større publikum. Målgrupper Museets primære målgrupper er Det Fællesskabsorienterede segment og det Moderne Fællesskabsorienterede segment (GallupKompas). Herunder motivationstyperne fra Den National Brugerundersøgelse videbegærlige, oplevelsesjægere og opladere. Grunden til at ovenstående målgrupper er valgt, er fordi vi kan se, at de i forvejen kommer på museet, men at der kan komme mange flere. Det er målet for de næste tre år øge kendskabet til museet hos disse målgrupper. Sekundære målgrupper for kommunikationen er museer, kunstnere, meningsdannere og fonde. Formater og kommunikationskanaler Vi er begyndt at se os selv som et mediehus, der producerer flere forskellige formater og bruger forskellige kommunikationskanaler. I 2019 benytter vi os af følgende: Instagram, Podcast, nyhedsbrev, videoer, Facebook, LP er og hjemmeside. Ved at være til stede på allerede eksisterende kommunikationskanaler møder vi publikum, der hvor de er. Med de digitale formater kan vi formidle samtidskunst til hele landet og også ud over landets grænser. Presse På MFSK er pressearbejdet den vigtigste del af vores kommunikation. Med genarbejdede tekster, gode billeder og en visuelt appellerende identitet laver vi opsøgende pressearbejde. Vi tænker på den gode historie allerede ved udviklingen af udstillingerne. Vores indhold skal være relevant også for medierne. Gennem aviser, radio og tv, når vi et nyt publikum og fastholder det gamle. Markedsføring Vi har et beskedent markedsføringsbudget. Det bruger vi til fortrinsvis til annoncer i Information, som er den mest læste avis hos vores målgruppe (Ifølge GallupKompas). Når det er muligt, annoncerer vi i Weekendavisen eller Politiken. Derudover kører vi betalte kampagner på Facebook og Intagram. Lokal markedsføring Vi har valgt at skrue op for markedsføringen over for borgere i Roskilde og omegn. Vi har i 2018 opstartet et mediesamarbejde med lokalavisen, som fortsætter i 2019. Det betyder, at vi er synlige hver uge (hver anden uge i Dagbladet og hver anden uge i Roskilde Avis). Vi vil gerne ligge top-of mind, når lokale skal planlægge et museumsbesøg. Derudover kommer vi til at have arrangementer på Roskilde Bibliotek, hvor vi låner deres kommunikationskanaler og publikum. 22
Turisme I 2019 er vi med på to forskellige by-kort over Roskilde produceret af Visit Roskilde. Det ene kort distribueres lokalt og er henvendt til turister i Roskilde. Det andet kort distribueres i hele landet via Visit Denmark. Vi er med i Visit Roskilde og bliver kommunikeret på deres platforme. Derudover er vi er fortsat med i Copenhagen Card, hvorfra vi får størstedelen af vores turister. Trykte produkter Vi producerer et trykt årsprogram, som distribueres på caféer, turistinformationer, biblioteker, omkringliggende tankstationer og udvalgte kulturinstitutioner. Derudover producerer vi plakater i byrummet, udstillingskataloger og postkort til særudstillingerne. Studerende Vi vil lave arrangementer med og for studerende. Det giver os større synlighed hos de unge i Roskilde. Lokale aktiviteter Vi indgår i mange lokale samarbejder, som udmønter sig i forskellige aktiviteter i 2019. Vores samarbejder angår både undervisning, forskning, museale kerneopgaver, udviklingen af kunstprojekter og en kunststrategi i kommunen (Milen), markedsføring og ikke mindst mange events, der er målrettet børn og voksne. Vi har et stort fokus på det lokale og på at styrke relationerne til forskellige aktører og borgere lokalt. Her er nogle af indsatserne: Kulturstrøget Kulturstrøget samarbejder om udviklingen og afviklingen af Lysfesten i slutningen af året. Denne fejring af lyset i årets mørkeste tid samler til stadighed flere mennesker og involverer både kunstnere, kunstneriske talenter, RUC-studerende og mange borgere i alle aldre. I løbet af 2019 vil vi også samarbejde med enkelte aktører på Kulturstrøget, fx med Roskilde Bibliotek om afholdelse af Knud Viktor og Christian Yde Frostholm-arrangement, støttet af Musikby-puljen. Vi laver aktiviteter i Algade 31 kreativt hus for børn, fx tilbud til børn og familier under Knud Viktors og Søren Aagaards udstillinger. Vi samarbejder også med ROMU på mange områder, fx fælles interne retningslinjer for værdiredning i fællesmagasinet. Samarbejderne antager hvert år mange former, og meget udvikler sig undervejs i løbet af året. Musikby Roskildes ambitiøse Musikby-strategi er en ramme for en stor del af vores arbejde med lyd og musik. Vi tilbyder fx lydworkshops i undervisningsregi og bruger vores arkiv og samling som afsæt for at lære børn og unge, at lyd og musik kan antage mange former. Eleverne arbejder naturligvis også med at producere deres egne lyde. 23
Vores formidling og forskning i lyd bliver vidensdelt i et ny-etableret netværk, bestående af Roskilde Kommunes Musikby-supervisor, Professionshøjskolen Absalon, RUC, Rytmisk Konservatorium, Ragnarock, Roskilde Festival og Museet for Samtidskunst. Netværket mødes primo 2019. I 2019 håber vi på at tage hul på et nyetableret samarbejde med Struer Museum. Struer er Lydens By, og har ligesom Musikkens by en stærk kommune bag sig. Vi er spændte på at se, om vi kan lære nyt af hinanden. Roskilde Kommune vil udarbejde en kunststrategi; et arbejde, som formentlig begynder i 2019. Vi vil meget gerne bidrage til udviklingen og udførelsen af den. Roskilde Festival På årets festival vil vi præsentere et værk af Søren Aagaard, som relaterer sig til vores udstilling. Vi arbejder på, at Lea Porsager også får en plads i festivalprogrammet qua sine relationer til CERN, som festivalen har samarbejde med. I 2018 indgik vi et strategisk samarbejde med Festivalen, som vi gerne vil videreudvikle i 2019. Det handler om kobling af kompetencer og aktiviteter året rundt. Lokale skoler Der er stærke partnerskaber på skolefronten med etableringen af længerevarende og tilbagevendende forløb. Vi arbejder på at få så meget kunst ind på skoleskemaet som muligt, og særligt Roskilde Gymnasium, Absalon Skole og Himmelev Skole er tætte samarbejdspartnere. Med førstnævnte arbejder vi på et talentudviklingshold i billedkunst på gymnasiet. Her vil indgå både traditionelle undervisningsforløb og opgaver, hvor eleverne producerer noget til en eller flere udstillinger: arrangementer, omvisninger eller lignende. Derudover arbejder vi på Tidlig Kulturstart til de yngste børn, som handler om forløb til børnehaver. Lokalt erhvervsliv Der er mange spændende muligheder i samarbejder mellem kunst og erhverv. I 2018 havde vi et spændende møde med Erhvervsforum Roskilde og Visit Roskilde. Vi arbejder på at løfte museet yderligere ind i disse sammenhænge, hvor vi hjælper hinanden med at øge turismen og turisters ophold i byen. Vi er glade for at have indgået en sponsoraftale med den lokale virksomhed System Audio omkring Knud Viktors udstilling, og også Søren Aagaards udstilling, som har fokus på mad og det lokale, rummer store muligheder for samarbejder med det lokale erhvervsliv. 24
Indsatsområder 2019 Vi skal have flere genbesøg. Det gør vi ved at tilbyde at blive skrevet op til nyhedsbrev i museumsbutikken, give årsprogrammet med i hånden, oplysning om næste udstilling på vej ud af døren. Flere skal have lyst til at anbefale museet til venner og familie. Det gør vi ved at give publikum er god introduktion og en god museumsoplevelse. Vi vil være mere for flere og derfor vil vi 2019 producere mere indhold til børn og børnefamilier. Vi vil have flere skoleklasser. Det vil vi gøre ved at beskrive undervisningsforløb og tydeligøre læringsmål. Derudover vil vi lave opsøgende kommunikationsarbejde overfor undervisere. Mere viden om publikum. Hvert år er vi med i Den Nationale Brugerundersøgelse gennem Kulturstyrelsen. Men vi vil gerne udarbejde en kendskabsanalyse af vores museum, så vi kan lære vores publikum endnu bedre at kende. Analysen skal bruges til udarbejdelse af næste kommunikationsstrategi. 25
NY VIDEN Læring på Museet for Samtidskunst Ved mødet med den nye kunst vil museets publikum opleve nye vinkler. På samfundet, de nære omgivelser og måske dem selv. Det er vores opgave, at dette møde bliver nærværende og meningsfuldt, fordi nysgerrighed og livslang læring fra børn til ældre er vigtigt for vores samfund og for den enkelte borger. Vi arbejder med samskabelse og dialog og inddrager tværfaglig viden for at få flere perspektiver på vigtige emner. Museets formidlingstiltag bliver styrket i 2019. Eksempelvis i form af små film rettet mod børn, men interessante for alle. Indholdet bliver skabt af det faglige personale med udgangspunkt i de mange erfaringer fra især børn og unge, der har været til undervisningsforløb på museet. Desuden kommer der i samlingsudstillingen fokus på formidlingsgreb, der indgår som en organisk del af præsentationen af samtidskunst. Samtidig vil arbejdet med særudstillinger også i højere grad have et læringsaspekt, der kan supplere og udvide de mere kunstteoretiske og -faglige pointer. Undervisning i grundskolen Museet har faste undervisningstilbud for grundskolen med afsæt i museets samling og arkiv tilsat drys fra de aktuelle særudstillinger. Disse tilbud fortsætter i 2019 uden de store justeringer. Der er dog stadig brug for markedsføring af tilbuddet i Roskilde og omegnskommuner især. Tilbuddene til grundskolen, som udgør størstedelen af undervisningstilbuddene, skal dog suppleres med længerevarende forløb, udviklet i skolesamarbejder (eksempelvis Lyt til verden, som er en forlænget lydworkshop over flere besøg) og nye, eksempelvis målrettet projektopgaven i og op til 9. klasse. Der er oparbejdet en stærk samarbejdsrelation til Roskilde Gymnasium, og vi vil i 2019 indgå i udviklingen af en talentudviklingshold i billedkunst på gymnasiet. Her vil indgå både traditionelle undervisningsforløb og opgaver, hvor eleverne producerer noget til en eller flere udstillinger: arrangementer, omvisninger eller lignende. Partnerskaber med Absalons Skole og Himmelev Skole fortsætter i 2019 særligt med henblik på at udvikle forløb, der kan sendes i udbud til alle, som tilfældet er det med Lyt til verden. Museet arbejder videre i 2019 med at få realiseret et digitalt spor i undervisningen, og det skal supplere de aktuelle undervisningsforløb og kunne fungere i egen ret. Aftaler med interaktionsdesign og projektdesign er klar - nu skal ekstern finansiering i hus. 26
Særudstillinger med undervisningsforløb Museets undervisning er fast forankret i egen samling og arkiv. Det er mest bæredygtigt for museet, og giver mulighed for genkendelse og genbrug for lærere. Dette skal suppleres i 2019 med højere grad af markedsføring af museets særudstillinger både undervisningsforløb og som oplæg for at besøge på egen hånd. Knud Viktor-udstillingen bliver måske den mest oplagte at besøge uden et forløb fra museets side, hvorfor lethåndgribeligt forberende materiale med faglig indsigt gøres tilgængeligt på museets hjemmeside. Desuden kommer der en hule til Knud Viktor-udstillingen og den skal bygges af skoleelever. Desuden kan tværfagligt materiale udvikles til Lea Porsagers udstilling. Dermed peges der på de mange potentialer, der ligger i samtidskunstneres arbejde med så forskellige ting som kvantemekanik og yoga. Det synes oplagt at inddrag fysik/kemi i et udskolingsperspektiv og idræt som indgangen til yoga for de mindste. Skoletjenesten Partnerskabsaftalen med Skoletjenesten forsætter i 2019. Partnerskabet er centralt i udvikling og vedligeholdelse af undervisningstilbud samt arbejdet med at skabe ny viden med museet som afsender. Tidligt i 2019 vil et nyt undervisningsmateriale til brug i efterbehandlingen af undervisningsforløb på museet ligge klart. Skoletjenestens netværk og kommunikationskanaler er også et fint supplement til museets eget lærernetværk. Ud af huset - dagtilbud Der vil være udvidet fokus på de 0-6 årige med pilotprojekter i samarbejde med Roskilde Kulturskole og børnehuse. Her vil lydkunst være indgangsvinkel i et arbejde med krop, bevægelse og kreative aktiviteter. Centralt i disse forløb er en struktur med besøg i børnehuse efterfulgt af et besøg på museet. Og måske i nogle tilfælde kun i børnehusene. Forløbene vil være bygget op omkring et udviklings- og forskningsforløb, der strakte sig over 2018 med lektorer fra pædagoguddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon. I tillæg vil vi være med i en tværkommunal projektgruppe med kulturinstitutioner, børnhuse og pædagoguddannelser i Roskilde i Holbæk, der ansøger om midler i Kulturministeriets pulje om Tidlig Kulturstart. Forløbene med børn i dagtilbud vil i kraft af deres ude-struktur være en forsmag på livet som en undervisningsudbydende museum uden mure. 27
Samarbejder - børn og unge Museet skal have hul igennem til en bredere offentlighed, når det gælder tilbud til børnefamilier. Derfor er vi igang med at indgå samarbejder med Algade 31 - Kreativt hus for børn og aktører på Kulturstrøget om at samarbejde om arrangementer som Sjov Ferie og lignende, hvor børnefamilier kan komme forbi uden tilmelding og med vidt forskellige forudsætninger og forventninger. Der er oparbejdet et godt forhold til især Roskilde Gymnasium, og museet vil i 2019 indgå i udviklingen af en talentudviklingshold i billedkunst på gymnasiet. Her vil indgå både traditionelle undervisningsforløb og opgaver, hvor eleverne producerer noget til en eller flere udstillinger: arrangementer, omvisninger eller lignende. Desuden arbejdes der hen imod en Lydfest med indhold, som er kurateret af interesserede elever på gymnasiale og ungdomsuddannelser i byen. Inddragelse af nye brugere Der er håb om at gymnasieelever kan være med til at skabe indhold og interesse for ligesindede i museet og samtidskunst som nævnt foroven. I forbindelse med museets bidrag til 4Cs-projektet i EU-regi, vil kunstner Peter Voss-Knude lede et samarbejde med scenekunstgruppen by Proxy. Her vil fokus være på at inddrage borgere i alle aldre over en 4 ugers periode. Emnet er frygt. Hvad er børn bange for, og hvem er ansvarlige for at plante den frygt i børnene? Over en kort, intensiv periode vil Voss-Knude og by Proxy indtage museet og byen som led i Voss-Knudes udstillingsprojekt, hvor bidragene og den opbyggede viden indsamlet i 2019 vil være vigtige for udstillingens form i 2020. 28
NYT MUSEUM ETABLERE FREMTIDENS MUSEUM FOR SAMTIDSKUNST Museet for Samtidskunst ønsker at etablere bedre rammer for mødet med den nyeste kunst i form af en ny museumsbygning. Det nye museum skal funderes på kreative fællesskaber og brede samarbejder, både uden for og inden for bygningen. Vi vil skabe en dynamisk scene for samtidskunst samt skabe de bedste betingelser for inspirerende kunstoplevelser i bydelen Musicon i Roskilde. Ved at forlade vores nuværende adresse og arbejde som museum uden mure i en periode opbygger vi relationer, lærer af og med nye publikummer og øger vores synlighed lokalt og nationalt. På den måde vil perioden uden mure være en lærings- og en visionsproces, som vil blive integreret i det nye museum. Et nyt museum er langt fra blot mursten; et nyt museum for samtidskunst kræver NY KUNST, NY VIDEN og NYT PUBLIKUM. Museet arbejder for at kunne etablere et nyt museum på Musicon. Uden kommunens opbakning til projektet kommer vi imidlertid ingen steder. Vi vil i 2019 arbejde tæt sammen med Byrådet og Forvaltningen for at indgå aftaler om byggegrund og et museum uden mure i perioden op til realiseringen af et nyt byggeri. Det er nødvendigt for os at fastholde vores driftstilskud på nuværende (2018) niveau for at kunne realisere alle de ambitioner, vi har for kunsten - i Roskilde og på nationalt plan. Udover aftaleindgåelse vil vi udfærdige en proces-, tids- og udflytningsplan. Før vi forlader Stændertorvet 3, skal vi udbedre bygningen indvendigt. I budgettet for 2019 indgår derfor reparation af indvendige vinduesrammer. Vi skal afsøge muligheder for at kunne leje administrationsfaciliteter i en længerevarende periode, som vil kunne give os et godt afsæt fra at bedrive museum på en ny måde. Derudover skal vi søge midler og starte dialoger med fonde, der kunne tænkes at interessere sig for projektet. Vi vil søge midler til udviklingen af et nyt museum for den nyeste kunst, som indbefatter at forlade det, som var (Palæet), etablere os et nyt sted samt tilrettelæggelsen af de mange nye aktiviteter, vi planlægger i løbet af 2019. Vi vil søge midler til et forskningsog evalueringsprojekt, så vi kan registrere og lære af den impact, som det nye museum forhåbentlig får. 29
Vi ses i 2019! Kærlig hilsen Os fra Museet for Samtidskunst 30