8 84. Kvalitetsrapport 2015 Åbent - 17.01.11-G01-1-15 Resumé Kvalitetsrapport 2015 har været i høring i skolebestyrelsene. skal høringsbehandle Kvalitetsrapporten, for herefter at indstille den til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Beslutning 1. indstiller, at kvalitetsrapport 2015 godkendes 2. noterer sig de fortsatte dårlige resultater i matematik og besluttede at skolelederkredsen inviteres til et fælles møde (skolelaboratorium) i oktober måned 2015 med henblik på en drøftelse af skolernes faglige resultater, herunder skolernes tilbagemeldinger, samt næste års kvalitetsrapport. 3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret Børne-og ungeområdet indstiller, at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling I juni 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. Med reformen følger en række regelforenklinger samt forenkling af administrative procedurer, herunder en ny type kvalitetsrapport. Den nye kvalitetsrapport skal følge op på hovedmålsætninger og milepæle i skolereformen og bygger på den datasamling, som Undervisningsministeriet digitalt indsamler for hele landet. Dette er den første af de nye kvalitetsrapporter baseret på de af Undervisningsministeriet indsamlede data. Kvalitetsrapporten skal kun udarbejdes hvert andet år. Dog skal den udarbejdes i de første to år efter folkeskolereformen, således at der skabes en baseline af data, og således at der hurtigt kan reageres på uhensigtsmæssigheder i realiseringen af skolereformen. Der udarbejdes dermed rapporter forår 2015, igen i 2016 og herefter i 2018, 2020 osv. Skolen modtager dels selve kvalitetsrapporten, dels fortroligt bilag med data for testresultaterne fra de nationale test, egen skole. Sidstnævnte fortrolige bilag må ikke deles med andre end skolebestyrelsen selv. Denne første rapport bygger på data fra før skolereformen trådte i kraft og danner baseline for de efterfølgende års vurderinger af, om skolerne udvikler sig som forventet og krævet. Rapporten er altså først og fremmest en status. Kvalitetsrapporten får med det nye format styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale måltal knytter sig som sagt til folkeskolereformens målsætninger. Til orientering kan oplyses, at indikatorerne i rapporten også er dem som ligger til grund for kvalitets- og tilsynsstyrelsens tilsyn med folkeskolerne/kommunerne. sendte på mødet d. Kvalitetsrapport 2015 i høring skolebestyrelserne. Skolernes høringssvar publiceres i den endelige udgave af kvalitetsrapporten, der offentliggøres på kommunens hjemmeside.
9 bad skolebestyrelserne om at at kommentere egen skoles resultater at beskrive hvilke initiativer skolen mener er relevante at iværksætte lokalt (egen skole) at beskrive hvilke initiativer skolen anbefaler, at der iværksættes for det samlede skolevæsen set i lyset af kvalitetsrapporten. Skolerne har afgivet deres høringssvar. Skolernes høringssvar skal udgives sammen med kvalitetsrapporten. De fulde høringssvar er vedlagt som bilag. Nedenfor er der korte resumeer af hver skolebestyrelses høringssvar. Skolen ved Bülowsvej Skolen ved Bülowsvejs skolebestyrelse er overordnet tilfreds med skolens resultater i forhold til de nationale mål. Skolen ser relevans i at igangsætte yderligere indsats i forhold til at højne det faglige niveau i matematik i indskolingen. Skolen vil allokere matematikvejledernes arbejde til indskolingen. Herudover prioriteres at gøre nationale test på 2. klassetrin obigatorisk. I forbindelse med implementeringen af minuddannelse.net vil skolen have særligt fokus på matematik. Skolen vil også have ekstra opmærksomhed på at understøtte arbejdet med overgangen fra mellemtrin til udskoling med fokus på progression. Indsatser planlægges i samarbejde mellem ledelse og vejledere. Skolen er positiv overfor de kommunale indsatser beskrevet i høringsbrevet. Skolen savner fokus på den enkelte årgang frem for fokus på det enkelte klassetrin, da resultaterne vil svinge fra år til år. På den måde mister man fokus på progressionen for den enkelte klasse og elev. Skolen anbefaler at integrere trivselsmålinger i kvalitetsrapporten. Lindevangskolen Lindevangskolens skolebestyrelse er grundlæggende tilfredse med skolens resultater. Lindevangskolen klarer sig som forventet på baggrund af de socioøkonomiske parametre. Bestyrelsen bemærker dog at skolen ikke opfylder målet for læsning i 4. og 6. klasse og matematik i 3. og 8. klasse, samt en signifikant lavere andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse. I forbindelse med skolereformen har skolen igangsat en lang række initiativer og derfor anbefales det ikke at der iværksættes nye tiltag. Skolen skal fokusere på de allerede igangsatte initiativer og sikre de bedste rammer for disse. Skolebestyrelsen har en forventning om at de nye initiative vil være medvirkende til at skolen kan fortsætte sin positive udvikling. Skolen ved Søerne Skolebestyrelsen på Skolen ved Søerne ser positivt på den nye kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen savner dog data for inklusionsdelen på skoleniveau.
10 Skolebestyrelsen er generelt tilfredse med skolens resultater, dog ikke for resultaterne i de nationale test i matematik. Skolen har allerede inden Kvalitetsrapport 2015 iværksat tiltag omkring matematik der allerede har vist positiv effekt. Skolebestyrelsen anbefaler et generelt kompetenceløft på matematikområdet i Frederiksberg kommune. Frederiksberg Ny Skole Skolebestyrelsen på Frederiksberg Ny Skole noterer at skolen kun har en meget lille årgang der har gennemført de nationale test i læsning. Derfor slår enkeltelever meget ud i testen. Resultaterne i de nationale test på Frederiksberg Ny Skole viser ikke noget om hvorvidt skolens elever oplever progression, da der kun er testet en årgang. Skolen henleder opmærksomheden på at de nationale test og test i øvrigt kun tester kun reproduktion af fakta og færdigheder. Men dette er ikke nok til at kunne vurderer børns samlede handlekompetence, udvikling og livsduelighed. Skolebestyrelsen på Frederiksberg Ny Skole anbefaler at Frederiksberg Kommune bliver spydspidskommune i udarbejdelsen af metoder til en bredere og mere kvalitativ evaluering af elevernes kompetencer som supplement til de kvantitative test, ved at iværksætte udviklingsarbejde i forhold til udarbejdelse af nye vurderingsværktøjer. Skolen stiller sig gerne til rådighed i den sådan udviklingsproces. Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen på Skolen på Nyelandsvej ser med stor tilfredshed på skolens resultater. Skolebestyrelsen ærgrer sig over at, skolen og Frederiksberg Kommune som helhed ikke er nærmere 95% målsætningen. Men forstår kvalitetsrapporten netop som et instrument der kan sætte fokus på udvalgte områder, herunder 95% målsætningen. Flere skoler har fine resultater på udvalgte områder og skolebestyrelsen foreslår i stedet for at iværksætte særlige indsatser, at man i højere grad styrker samarbejdet på tværs af skoler, så de dygtige læreres kunnen kan deles. Skolen på la Cours Vej Skolebestyrelsen på Skolen på la Cours Vej savner en vurdering af elementet fra Folkeskolens fomålsparagraf almendannelse. Skolebestyrelsen på Skolen på la Cours Vej betragter resultaterne af de nationale test med forbehold, da tallene er baseret på relativt få børn på de enkelte skoler og klassetrin. Udsving behøver således ikke at være baseret på ret mange børn. I forhold til de socioøkonomiske reference henleder skolebestyrelsen opmærksomheden på at denne ændres i takt med skoledistriktsændringer og ikke nødvendigvis har sammenhæng med de børn der går på skolen. Skolen hilser en kommende trivselsmåling velkommen, men er skeptisk overfor måden den gennemføres på. Svarene vil blive meget påvirket af hvad den enkelte elev har oplevet kort inden undersøgelsen gennemføres. Skolen forslår at undersøgelsen suppleres med et fokusgruppeinterview.
11 Skolen arbejder løbende med at højne elevernes trivsel og læring. Herudover arbejdes der med læringsmålsstyret undervisning bredt rettet mod alle fag, da der er forskningsmæssig evidens for at denne form for undervisning har en betydelig effekt på børns læring. Skolen på Duevej Skolen er tilfreds med de opnåede resultater, men resultaterne er ikke dækkende for at sige noget om skolens kvalitet. Resultaterne giver ikke et retvisende billede af elevernes læring og trivsel. Skolebestyrelsen finder det betænkeligt at det ikke er de samme børn der følges i de nationale test gennem skoleforløbet. Tallene siger derfor ikke noget om hvorvidt børnene bliver dygtigere år for år. De nationale test er ikke designet til sammenligninger og er beregnet til formativ evaluering ikke til summativ evaluering. Hvis der skal sammenlignes mener skolebestyrelsen at der er behov for andre test. Skolebestyrelsen på Skolen på Duevej har valgt at kommentere de kommunale indsatser og hvad der skal til for at hæve kvaliteten og gennemføre disse indsatser. Se Skolen på Duevejs høringssvar. Søndermarkskolen Søndermarkskolen vil i de kommende år sætte kraftigt ind på områder, hvor skolen ligger under gennemsnit. Det er ikke tilfredsstillende for skolen at ligge under gennemsnit. Der vil være en styrket indsats omkring læse- og matematikvejlederfunktionen, herunder en formaliseret feedback-kultur, overlevering og løbende evaluering. Søndermarkskolen har modtaget et meget stort antal elever med såvel faglige som relationelle problemer i overbygningen gennem de seneste år. Det har været særdeles vanskeligt at opnå de ønskede faglige resultater med denne gruppe elever. Fremover vil skolen danne større og færre klasser, så elevindtaget deraf formindskes, så de faglige udfordringer bliver mere overskuelige. Tre Falke Skolen Skolebestyrelsen på Tre Falke Skolen finder ikke skolens resultater tilfredsstillennde. Skolen vil iværksætte screening af alle elever og iværksætte handlingsplaner på klasse- og elevniveau.herudover vil skolen fortsætte de allerede igangsatte initiativer i indeværende skoleår: Styrkelse af de faglige vejlederes kompetencer og tilgængelighed indhente inspiration fra andre skoler med gode evidensbaserede erfaringer Elev- og forældre feedback inddragelse af forældre På kommunalt niveau anbefaler skolebestyrelsen på Tre Falke Skolen at der fortsat arbejdes med udvikling af målstyret undervisning og et udviddet samarbejde med omverdenen og specifikt i forhold til
12 ungdomsuddannelserne. Herudoever anbefales et øget fokus på "de gode overgange" og en generel styrkelse af de faglige netværk i kommunen. Børne- og Ungeområdet indstiller at indstiller til Kommunalbestyrelsen at Kvalitetsrapport 2015 godkendes. Sagsfremstilling fra d.2. februar 2015: I juni 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. Med reformen følger en række regelforenklinger samt forenkling af administrative procedurer, herunder en ny type kvalitetsrapport. Den nye kvalitetsrapport skal følge op på hovedmålsætninger og milepæle i skolereformen og bygger på den datasamling, som Undervisningsministeriet digitalt indsamler for hele landet. Dette er den første af de nye kvalitetsrapporter baseret på de af Undervisningsministeriet indsamlede data. Kvalitetsrapporten skal kun udarbejdes hvert andet år. Dog skal den udarbejdes i de første to år efter folkeskolereformen, således at der skabes en baseline af data, og således at der hurtigt kan reageres på uhensigtsmæssigheder i realiseringen af skolereformen. Der udarbejdes dermed rapporter forår 2015, igen i 2016 og herefter i 2018, 2020 osv. Denne første rapport bygger på data fra før skolereformen trådte i kraft og danner baseline for de efterfølgende års vurderinger af, om skolerne udvikler sig som forventet og krævet. Rapporten er altså først og fremmest en status. Kvalitetsrapporten får med det nye format styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale måltal knytter sig som sagt til folkeskolereformens målsætninger. Til orientering kan oplyses, at indikatorerne i rapporten også er dem som ligger til grund for kvalitets- og tilsynsstyrelsens kommende tilsyn med folkeskolerne/kommunerne. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Data i den første kvalitetsrapport tager udgangspunkt i de sidste tilgængelige data fra før folkeskolereformen. Undervisningsministeriet har indsamlet data og gjort dem tilgængelige for landets kommuner medio december måned 2014. Et kort resume af de resultater der foreligger skolevis ses nedenfor. 80% af eleverne skal gode til at læse og regne Overordnet set går det godt på læseområdet, omend der også her kan ske forbedringer, mens resultaterne indenfor matematik giver anledning til at overveje særlige indsatser:
13 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau når de forlader folkeskolen I et flerårigt perspektiv præsterer eleverne på Frederiksberg på niveau med eller over landsgennemsnittet i matematik og dansk, idet der dog er udsving mellem skolerne. Skolereformens fokus på faglige mål m.v. forventes at understøtte arbejdet med at forbedre resultaterne: Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Eleverne og skolerne præsterer generelt som forventeligt set i lyset af elevgruppens socioøkonomiske sammensætning. Statistisk set scorer elever på Tre Falke Skolen og Skolen på la Cours Vej lidt under det forventede. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Skolerne scorer generelt højere end landsgennemsnit i forhold til at sikre, at eleverne har mindst 2 i dansk og matematik. Undtagelsen er Søndermarkskolen og Tre Falke Skolen. 95 % målsætningen Eleverne fortsætter i vidt omfang på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men der er fortsat for mange der falder fra ungdomsuddannelsen indenfor det første 1½ år. Lindevangskolen og Søndermarkskolen har opfyldt det nationale mål for læsning i 2. og 8. klasse, men mangler at få opfyldt målet for 4. og 6. klasse i læsning og 3. og 8. klasse i matematik. Skolen ved Søerne har opfyldt målsætningen for læsning i 2., 6. og 8. klasse, men mangler for matematik i 3. og 6. klasse og læsning i 4. klasse. Skolen ved Bülowsvej har opfyldt målsætningen for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse og regning i 6. klasse, men mangler for regning i 3. klasse. Skolen på Nyelandsvej har opfyldt målsætningen for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse og regning i 6. klasse, men mangler for regning i 3. klasse. Skolen på la Cours Vej har opfyldt målsætningen for læsning i 8. klasse og regning i 6. klasse, men mangler for læsning i 2., 3. og 6. klasse samt regning i 3. klasse. Skolen på Duevej har opfyldt målsætningen for læsning i 4., 6., og 8. klasse og regning i 3. og 6. klasse, men mangler for læsning i 2. klasse. Ny Hollænderskolen har opfyldt målsætningen for læsning i 4., 6., og 8. klasse og regning i 6. klasse, men mangler for læsning i 2. klasse og matematik i 3. klasse. Tre Falke Skolen har kun en årgang der skal testes i de nationale test. Målet er endnu ikke opfyldt for læsning i 8. klasse. Frederiksberg Ny Skole har kun en årgang der skal testes i de nationale test. Målet er endnu ikke opfyldt for læsning i 2. klasse. Lindevangskolen ligger over Frederiksberg og landsgennemsnittet for bundne prøvefag og i matematik, men i dansk ligger Lindevangskolen under Frederiksberg gennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Søndermarkskolen, Tre Falke Skolen og Skolen ved Søerne ligger under både lands- og Frederiksberg gennemsnit i karaktergennemsnit for bundne prøvefag, dansk og matematik. Skolen ved Bülowsvej, Skolen på Duevej, Ny Hollænderskolen og Skolen på Nyelandsvej ligger over både lands- og Frederiksberg gennemsnit i karaktergennemsnit for bundne prøvefag, dansk og matematik.
14 Skolen på la Cours Vej ligger over både lands- og Frederiksberg gennemsnit i karaktergennemsnit for bundne prøvefag og dansk. I matematik ligger Skolen på la Coursvej på niveau med Frederiksberg gennemsnittet og under landsgennemsnittet. Lindevangskolens og Skolen på Nyelandsvejs karaktergennemsnit er højere end den socioøkonomiske referencemodels beregnede karaktergennemsnit for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Søndermarkskolens, Skolen ved Søernes, Skolen ved Bülowsvejs, Skolen på Duevejs, Ny Hollænderskolens karaktergennemsnit er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karaktergennemsnit for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Skolen på La Cours Vejs karaktergennemsnit er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karaktergennemsnit for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Tre Falke Skolens karaktergennemsnit er lavere end den socioøkonomiske reference models beregnede karaktergennemsnit for elever med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Lindevangskolen, Skolen ved Søerne, Skolen ved Bülowsvej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen på la Cours Vej, Skolen på Duevej, Ny Hollænderskolen har en højere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og Frederiksberggennemsnittet. Søndermarkskolen og Tre Falke Skolen har en lavere andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik end lands- og Frederiksberggennemsnittet. Lindevangskolen har en højere andel elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands- og Frederiksberggennemsnittene, men en lavere andel 15 måneder efter 9. klasse. Søndermarkskolen, Skolen på Duevej har en lavere andel elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands og Frederiksberg gennemsnittene, men en højere andel 15 måneder efter 9. klasse. Skolen ved Søerne, Skolen ved Bülowsvej, Skolen på Nyelandsvej, Skolen på la Cours Vej, Ny Hollænderskolen har en højere andel af elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands- og Frederiksberg gennemsnittene og en højere andel 15 måneder efter 9. klasse. Tre Falke Skolen har en lavere andel af elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse end både lands- og Frederiksberg gennemsnittene og en lavere andel der er i gang efter 15 måneder. Lindevangskolen, Søndermarkskolen, Skolen ved Bülowsvej, Ny Hollænderskolen, Tre Falke Skolen har en højere kompetencedækningsgrad end Frederiksberg- og landsgennemsnittet. Skolen ved Søerne, Skolen på Nyelandsvej har en lavere kompetencedækningsgrad end Frederiksberg og landsgennemsnittet. Kompetencedækning Undervisningen på Frederiksberg varetages i høj grad af lærere med undervisningskompetence (linjefag fra læreruddannelsen eller tilsvarende). Der er dog stadig behov for udvikling på dette område jf. kompetenceudviklingstiltag, rekrutteringsplaner og organiseringstiltag på de enkelte skoler.
15 Videre behandling Kvalitetsrapporten skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. I forhold til de enkelte skolers resultater vil denne første kvalitetsrapport være grundlag for de udviklingssamtaler skoleafdelingen har med de enkelte skoler i efteråret 2015.Hvad angår de kommende kvalitetsrapporter fra 2016 og frem vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at vedtage handleplander for de skoler, der er særligt udfordret på enkelte målområder. Handleplaner udarbejdes i samarbejde med den enkelte skole. Børne- og Ungeområdet indstiller at Kvalitetsrapport 2015 bliver sendt i høring i skolebestyrelserne. Skolebestyrelsernes høringssvar vil blive vedlagt den endelige rapport som bilag. Økonomi Ingen Borgmesterpåtegning Ingen Historik Bilag Kvalitetsrapport 2015 Bilag 1 - nationale test 2013-14 Høringssvar Skolen på Duevej Høringssvar Frederiksberg Ny Skole Høringssvar Skolen ved Bülowsvej Høringssvar Skolen på la Cours Vej Høringssvar Lindevangskolen Høringssvar Skolen på Nyelandsvej Høringssvar Skolen ved Søerne Høringssvar Søndermarkskolen Høringssvar Ny Hollænderskolen Høringssvar Tre Falke Skolen