Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed



Relaterede dokumenter
Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

5.6 Overvægt og undervægt

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Konjunktur og Arbejdsmarked

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Konjunktur og Arbejdsmarked

Social ulighed i sundhed

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Konjunktur og Arbejdsmarked

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Hvordan har du det? 2010

Konjunktur og Arbejdsmarked

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Analyse 26. marts 2014

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

6 Sociale relationer

Analyse 3. april 2014

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Bruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til

Statistik om udlandspensionister 2011

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

7. Internationale tabeller

Sundhedsstatistik : en guide

Analyse 19. marts 2014

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Etniske minoriteters sundhed

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Statistiske informationer

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% % 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked

Odder Kommunes sundhedspolitik

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Analyse 29. januar 2014

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Hvordan har du det? 2017

Konjunktur og Arbejdsmarked

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Konjunktur og Arbejdsmarked

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Konjunktur og Arbejdsmarked

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Statistik om udlandspensionister 2013

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Konjunktur og Arbejdsmarked

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?


Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Transkript:

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed : - i forhold til hvilke sociale grupper? - i forhold til hvilke sundhedsforhold? - målt hvordan?

Social ulighed i sundhed i europæisk perspektiv - Eurothine med 22 EU-lande (2007) - Sociale grupper: uddannelse, erhverv, indkomst - Sundhedsmål: død, selvvurderet helbred, rygning, fedme, brug af sundhedsvæsen - Absolut og relativt ulighedsmål

Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Italien(Torino) Schweiz Frankrig Sverige Belgien Slovenien England og Wales Finland Danmark Norge Tjekkiet Polen Estland Ungarn Litauen Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - kvinder 30-74 år 0 500 1,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel

Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Italien(Torino) Schweiz Frankrig Sverige Belgien Slovenien England og Wales Finland Danmark Norge Tjekkiet Polen Estland Ungarn Litauen Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Sverige Italien(Torino) Danmark England og Wales Belgien Norge Schweiz Frankrig Finland Slovenien Tjekkiet Polen Estland Litauen Ungarn Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - kvinder 30-74 år 0 500 1,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - mænd 30-74 år 0 500 1,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel

Årsager til social ulighed i sundhed - Påvirkninger i fosterliv og opvækst - Levevilkår - Livsstil - Behandling, forebyggelse - Forskelle i sygelighed og dødelighed

Årsager til social ulighed i sundhed - Påvirkninger i fosterliv og opvækst - Levevilkår - Livsstil - Behandling, forebyggelse - Forskelle i sygelighed og dødelighed

Væksten i mænds og kvinders gennemsnitshøjde 25-79 år 190 Mand Kvinde 185 180 Højde i cm 175 170 165 160 20 40 60 80 20 40 60 80 Sundhedsprofil for Region Midtjylland 2006 Alder

Væksten i mænds og kvinders gennemsnitshøjde 25-79 år 190 185 Mand Kvinde - Højde i cm 180 175 170 - - 165 160 20 40 60 80 20 40 60 80 Sundhedsprofil for Region Midtjylland 2006 Alder

Årsager til social ulighed i sundhed - Påvirkninger i fosterliv og opvækst - Levevilkår - Livsstil - Behandling, forebyggelse - Forskelle i sygelighed og dødelighed

Føler du at arbejdet slider på dig Alle Fysisk Psykisk Justeret for forskelle i køn og alder

Føler du at arbejdet slider på dig Alle Fysisk 14 Psykisk Justeret for forskelle i køn og alder

Føler du at arbejdet slider på dig Alle Fysisk 19 13 5 14 Psykisk Justeret for forskelle i køn og alder

Føler du at arbejdet slider på dig Alle Fysisk 19 13 5 14 Psykisk 12 Justeret for forskelle i køn og alder

Føler du at arbejdet slider på dig Alle Fysisk 19 13 5 14 Psykisk 10 11 17 12 Justeret for forskelle i køn og alder

20 15 Andel der vurderer egen arbejdsevne som meget nedsat Pct 10 5 0 20 30 40 50 60 Alder Sundhedsprofil for RegionsMidtjylland 2006

20 15 Andel der vurderer egen arbejdsevne som meget nedsat Pct 10 5 0 20 30 40 50 60 Alder Sundhedsprofil for RegionsMidtjylland 2006

20 15 Andel der vurderer egen arbejdsevne som meget nedsat Pct 10 5 0 20 30 40 50 60 Alder Sundhedsprofil for RegionsMidtjylland 2006

20 15 Andel der vurderer egen arbejdsevne som meget nedsat Pct 10 5 0 20 30 40 50 60 Alder Sundhedsprofil for RegionsMidtjylland 2006

20 15 Andel der vurderer egen arbejdsevne som meget nedsat Pct 10 5 0 20 30 40 50 60 Alder Sundhedsprofil for RegionsMidtjylland 2006

20 15 Andel der vurderer egen arbejdsevne som meget nedsat Mænd Pct 10 5 0 20 15 20 30 40 50 60 Alder Sundhedsprofil for Region Midtjylland 2006 Kvinder Pct 10 5 0 20 30 40 50 60 Alder Sundhedsprofil for Region Midtjylland 2006

Årsager til social ulighed i sundhed - Påvirkninger i fosterliv og opvækst - Levevilkår - Livsstil - Behandling, forebyggelse - Forskelle i sygelighed og dødelighed

Livsstilsrelaterede risikofaktorer Rygning Ingen motion Fedme (BMI 30+) Alle 25 Justeret for forskelle i køn og alder

Livsstilsrelaterede risikofaktorer Rygning Ingen motion Fedme (BMI 30+) 34 27 15 Alle 25 Justeret for forskelle i køn og alder

Livsstilsrelaterede risikofaktorer Rygning Ingen motion Fedme (BMI 30+) 34 27 15 Alle 25 53 Justeret for forskelle i køn og alder

Livsstilsrelaterede risikofaktorer Rygning Ingen motion Fedme (BMI 30+) 34 56 27 47 15 34 Alle 25 53 Justeret for forskelle i køn og alder

Livsstilsrelaterede risikofaktorer Rygning Ingen motion Fedme (BMI 30+) 34 56 27 47 15 34 Alle 25 53 13 Justeret for forskelle i køn og alder

Livsstilsrelaterede risikofaktorer Rygning Ingen motion Fedme (BMI 30+) 34 56 18 27 47 14 15 34 8 Alle 25 53 13 Justeret for forskelle i køn og alder

90 Hvor mange startede med at ryge? Kvinder 75 60 Pct 45 30 15 0 1920 1935 1950 1965 1980 Fødselsårgang

90 Hvor mange startede med at ryge? Kvinder 75 60 Pct 45 30 15 0 1920 1935 1950 1965 1980 Hvor mange blev Fødselsårgang ved med at ryge? Kvinder 90 75 60 Pct 45 30 15 0 1920 1935 1950 1965 1980 Fødselsårgang

90 Hvor mange startede med at ryge? Mænd 75 60 Pct 45 30 15 0 1920 1935 1950 1965 1980 Fødselsårgang

90 Hvor mange startede med at ryge? Mænd 75 60 Pct 45 30 15 0 1920 1935 1950 1965 1980 Hvor mange blev Fødselsårgang ved med at ryge? Mænd 90 75 60 Pct 45 30 15 0 1920 1935 1950 1965 1980 Fødselsårgang

Årsager til social ulighed i sundhed - Påvirkninger i fosterliv og opvækst - Levevilkår - Livsstil - Behandling, forebyggelse - Forskelle i sygelighed og dødelighed

Sociale forskelle i behandling Blodprop i hjertet - 38.000 patienter indlagt med blodprop i hjertet i Danmark 1995-2004 - Kort uddannelse og lav indkomst øger hver især risikoen for død med mellem 25% og 100% - Færre med kort uddannelse og lav indkomst tager medicin (statiner og betablokkere) - Færre med kort uddannelse og lav indkomst får bypass eller ballonudvidelse Kilder J N Rasmussen, 2006 + 2007

Tilbud til alle førstegangsfødende om screening for fødselsdepression: august 2009

Tilbud til alle førstegangsfødende om screening for fødselsdepression: 69% blev screenet august 2009

Tilbud til alle førstegangsfødende om screening for fødselsdepression: 69% blev screenet Screeningsprocenten var lavere hos: - Kvinder født udenfor Danmark - Kvinder med kort skoleuddannelse - Enlige - Kontanthjælpsmodtagere - Unge mødre august 2009

Årsager til social ulighed i sundhed - Påvirkninger i fosterliv og opvækst - Levevilkår - Livsstil - Behandling, forebyggelse - Forskelle i sygelighed og dødelighed

og dødelighed - Århus Amts sundhedsprofil 2001-25-75 år - Stikprøve 5221 - Svar 3986 - Dødelighed opgjort pr. 6.10.2009-5% er døde

Dødelighed 25-74 år - relativ risiko 2001-2009 2 1.98 1.60 1.5 1 1.00.5 0 Justeret for forskelle i alder og køn Sundhedsprofil for Århus amt 2001