Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Sammenfatning af resultater og anbefalinger Margit Helle Thomsen mhtconsult September 2012

Nydanske børn og unge i nye sociale cirkler via spejderbevægelsen Evaluering af projekt Nye Cirkler i Trekanten Sammenfatning af resultater og anbefalinger Margit Helle Thomsen mhtconsult September 2012

Indholdsfortegnelse 1... 3 INDLEDNING... 3 2... 4 REKRUTTERING MED... 4 SÆRLIGE RESSOURCEBEHOV... 4 Behov for nye rekrutteringsmetoder... 4 Samtale fremmer forståelsen... 4 Fokus på hele familien i rekrutteringen... 4 Behov for frivillige relations og rekrutteringskorps... 5 Brug for alle børn i fællesskabet... 6 Når rappere og spejdere er rollemodeller sammen... 7 Storytelling på eget sprog... 8 Verden bliver større gennem samarbejde og indsigt i andre miljøer... 9 3... 11 DIALOG OG FÆLLES DELTAGELSE FREMMER INTEGRATIONEN 11 En attraktiv actionkultur... 11 Når oplevelse og læring går hånd i hånd... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Interkulturel forståelse for forskellighed... 13 Kulturalisering skaber kløfter... 14 Står religion i vejen for den interkulturelle dialog?... 14 Ramadan religiøs fest med stort fremmøde... 15 Tværgående samarbejde styrker mangfoldighedstanken... 16 2

1. Indledning Jeg er da stolt over, at det danske spejderkorps kan omsætte rummeligheden i praksis. Det har der ikke været nogen, der før har gjort (Frivillig i Nye Cirkler). Med indgangen til 2012 lagde den danske spejderbevægelse grundstenen til et nyt indsats og samarbejdsområde. Projekt Nye Cirkler i Trekanten var således et fælles initiativ for de danske spejderkorps med det sigte at byde nydanske børn og unge velkommen i spejdernes fællesskab. Scenen for Nye Cirkler blev sat i boligområdet Trekanten i Holstebro by, hvor godt en tredjedel af de 4.500 beboere har etnisk minoritetsbaggrund. Baggrundstæppet var Spejdernes Lejr 2012, hvor Holstebro har spillet en hovedrolle som værtsby for næsten 40.000 spejdere fra indland og udland. Visionen bag Nye Cirkler har været at åbne den frivillige verden for nydanske børn, unge og forældre. Projektet har herved sat følgende udviklingsmål på dagsordenen: At styrke nydanske børn og unges viden, interesse og aktive engagement i forhold til det frivillige spejder og foreningsliv i Holstebro. At øge nydanske børn og unges følelse af tilhørsforhold, ligeværd og ansvarlighed i forhold til deres by og i forhold til det omgivende samfund i sin helhed. At styrke beboernes motivation for at gøre Trekanten til et attraktivt boligområde præget af fællesskab, trivsel og tryghed for både børn, unge og voksne i Trekanten. At styrke spejderbevægelsen og øge tilgangen til de lokale spejdergrupper i Holstebro by. At skabe nye samarbejdsrelationer på tværs af offentlige, frivillige og private aktører til at fremme af den sociale ansvarlighed og sammenhængskraft i kommunen og lokalsamfundet. Der er gennemført en ekstern evaluering af Nye Cirkler. Den foreliggende sammenfatningsrapport opsummerer resultater og anbefalinger fra evalueringen, som desuden er uddybet og nærmere analyseret i en større evalueringsrapport. Begge rapporter kan læses på den særlige hjemmeside for Nye Cirkler: www. Holstebro2012.dk/erfaringer. 3

2. Rekruttering med særlige ressourcebehov Det afspejler snarere, at familierne ikke har haft lejlighed til at være indhente viden om det danske spejder og foreningsliv gennem møder og gentagne samtaler. Resultater og anbefalinger med fokus på rekruttering og fastholdelse af nye målgrupper Kommunikationen har været anderledes, fordi danske børn får en seddel og går hjem med den. Det gør de børn ikke... (Spejderleder i Nye Cirkler). Behov for nye rekrutteringsmetoder Evalueringen har vist, at der er behov for at gå nye rekrutteringsveje, når spejderbevægelsen ønsker at inddrage nye målgrupper af børn og unge. Samarbejdspartnerne i Nye Cirkler har i fællesskab afprøvet nye rekrutteringsformer, der kan beskrives som dialogbaseret, relationsbaseret, værdibaseret og interessebaseret rekruttering. Samtale fremmer forståelsen Dialogbaseret rekruttering handler om at bryde den traditionelle envejskommunikation med pjecer og skriftlige opslag og i stedet gå i direkte dialog med børn, unge og forældre om spejderbevægelsens aktiviteter, fællesskab og værdier. Det er ikke kun et spørgsmål om familiernes sproglige forståelse. Det skyldes først og fremmest familiernes behov for at kunne stille uddybende spørgsmål og møde de voksne spejderledere, der har ansvaret for børnene på møder og ture med spejdergruppen. Erfaringen er, at familiernes manglende brug af de mange aktivitetstilbud sjældent er udtryk for manglende interesse. 4 Anbefalinger Invitér til dialogmøder med forældrene, når I ønsker at rekruttere nydanske børn og unge til spejdergruppen. Hold gerne møderne et sted, hvor børnene og deres forældre er vant til at komme, for eksempel et medborgerhus i det nærmiljø, hvor familierne bor. Inddrag gerne kontaktpersoner fra kommunen eller andre voksne, der har en god relation til familierne, og som eventuelt kan hjælpe med oversættelse, hvis det skulle blive nødvendigt. Fokus på hele familien i rekrutteringen

Relationsbaseret rekruttering handler om at opbygge troværdighed, tillid og tæt kontakt til hele familien og ikke kun til det enkelte barn. Det indebærer, at både frivillige spejderledere og professionelle i integrationsindsatsen skal være parate til at arbejde ud fra opsøgende og opfølgende metoder. Det kan i den relationsbaserede rekrutteringsform være nødvendigt at overskride tærsklen til privatsfæren ved at opsøge familierne i hjemmene. Den relationsbaserede rekruttering finder således sted i et grænseland mellem det offentlige og private rum, hvor spejderledere ikke traditionelt har begivet sig ind. Erfaringerne fra Nye Cirkler vidner om, at flere nydanske børn fra Trekanten alene har deltaget i spejderaktiviteterne, fordi deres familier har haft en fast og kontinuerlig kontakt til en relationsperson eksempelvis en særlig relationsmedarbejder fra Holstebro Kommune der har formidlet viden om projektet. Set i dette lys indbefatter den relationsbaserede rekruttering også en løbende opfølgning, hvor relationspersonen fungerer som fast formidlingsled og brobygger mellem foreningslivet og familierne. Rekrutteringsopgaven ophører således ikke, når indmeldelsen har fundet sted. Den fortsætter i en løbende opfølgning for at fastholde børnene i spejderbevægelsen. Det har givet spejderne i Nye Cirkler anledning til at konkludere, at det er bedre at rekruttere få børn ad gangen og afsætte de fornødne ressourcer til en fastholdelse end at rekruttere en stor gruppe børn på én gang, hvoraf en del vil falde fra igen, fordi det ikke er muligt at mobilisere tilstrækkelige støtteressourcer. Der skal være særlige lederressourcer til at tage hjem til forældrene og inddrage hjemmene (Spejderleder i Nye Cirkler). Behov for frivillige relations og rekrutteringskorps Evalueringen har tydeliggjort behovet for at opbygge et stabilt korps af frivillige voksne, der kan varetage både den dialog og relationsbaserede rekrutteringsform. Det er vigtigt at huske, at spejderbevægelsens ledere allerede yder en omfattende frivillig indsats. Derfor er der brug for at inddrage andre frivillige kræfter, som ikke nødvendigvis selv skal være spejdere for at støtte nye familier i børnenes spejderliv. Anbefalinger Inddrag andre voksne frivillige i relationsarbejdet, når nydanske børn skal rekrutteres til jeres spejdergruppe. Det skal være voksne, der har tid og lyst til at yde en stabil indsats, som ikke alene deltager i selve rekrutteringen, men også i en løbende opfølgning for at sikre, at børnene bliver fastholdt i spejderlivet. Spørg i forældrekredsen, om nogle forældre vil danne venskabsfamilier, der holder kontakt til de nydanske familier og holder dem løbende orienteret om spejdergruppens arrangementer, tidspunkter, behov for udstyr og påklædning mv. Venskabsfamilierne kan også samles i lokale familienetværk, hvor mindre grupper af etniske danske og nydanske familier mødes og opbygger et sammenhold omkring børnenes spejderliv og andre sociale aktiviteter. Undersøg, om nogle nydanske familier kan fungere som lokale ambassadører og brobyggere i forhold til andre nydanske familier i lokalområdet. Det kan have stor betydning for interessen og engagementet, hvis én familie anbefaler og afmystificerer spejderbevægelsen over for andre familier. 5

Det er en rigtig god idé at benytte de ressourcer, der er lokalt til at formidle til andre ud fra egne kulturer. Man skal kunne gå tættere ind på forældrene og fortælle. Forældrene lærer det ikke ud fra brochurer og blanketter og opslag. Man skal finde de ressourcer i hvert community Nydansk far i Trekanten har ved selvsyn oplevet, at i spejdernes fællesskab er ingen glemt eller ligegyldig. De fleste børn har også fornemmet, at spejderne både har et identitetsfællesskab og et praksisfællesskab. Spejdernes identitetsfællesskab hviler på principper om kollektivitet, sammenhold og gensidig anerkendelse af, at hver enkel især bidrager med individuelle kompetencer og ressourcer, der giver fællesskabet styrke. Spejdernes praksisfællesskab bygger på fælles opgaveløsninger, hvor børn og unge sammen tilegner sig faglige færdigheder og kompetencer af både praktisk, kreativ og teoretisk art, for eksempel viden om naturpleje. Brug for alle børn i fællesskabet I løbet af en aften skal alle have oplevet at være gode til noget (Spejderleder i Nye Cirkler). Værdibaseret rekruttering bygger på den grundværdi i spejderbevægelsen, at alle børn og unge igennem spejderlivet får en positiv oplevelse af at være kompetente, nyttige og uundværlige i fællesskabet. Dette mål står i centrum for den værdibaserede rekrutteringsform i og med, at mange børn og unge i Trekanten gennem sommerens aktiviteter har fået et indtryk af, hvordan spejderne opmuntrer den enkelte til at bidrage og bruge sine ressourcer: En blandet gruppe af børn spørger spejderne: hvorfor er det, at man er i en patrulje? Så svarer spejderne: jamen, det er jo fordi, vi er gode til noget forskelligt alle sammen. Der er altid nogen, der kan dét, man ikke selv kan (Medarbejder fra Holstebro Kommune). Spejderne bekræfter fællesskabet ved at danne rundkreds og ved at hilse tydeligt på hinanden, når de mødes og skilles. Det er signaler om, at alle i gruppen er betydningsfulde og hører til. Børnene i Trekanten Spejderne det var rigtig sjovt. For hvis man ikke selv går til spejder, så lærer man nogle ting, som spejderne laver og ser, hvor meget de selv har bygget. Man kan se på dem, at de har det helt vildt sjovt sammen Pige i Trekanten 6

Når rappere og spejdere er rollemodeller sammen Spejderrap projektet er en rekruttering af dem, der er med til at tage ansvar. Idéen er, at her fanger man de unge, der er lidt uden for rækkevidde. Det er en mere utraditionel rekrutteringsmetode. Vi skaber et samarbejde med spejderne, hvor de møder de unge dér, hvor de unge har deres interesse (Projektleder, Nye Cirkler). 7 Den interessebaserede rekrutteringsmetode sigter på at bygge bro til de børn og især unge, som sædvanligvis vender ryggen til de fritidstilbud, de får serveret fra offentlig side. Der er mange eksempler på, at de unge går deres egne veje, og selv erfarne ungemedarbejdere kan have vanskeligt ved at nå ind til de unges motivationskerner. Den interessebaserede rekruttering handler om at tale til de unges motivation og tage udgangspunkt i de unges egne fascinationer, drømme og engagement. Det afgørende er, at de unge får mulighed for og samtidig forpligter sig til at være aktive medspillere i planlægningen af relevante aktiviteter. I Trekanten havde Holstebro Kommunes særlige team af relationsmedarbejdere sammen med lokale institutioner allerede før Nye Cirkler og Spejdernes Lejr taget initiativ til at skabe et interessetilbud med stærk appel til flere nydanske unge i området. Med etableringen af Art Institutestudiet (AI studiet) i en lokal institution var der åbnet adgang til musikanlæg og udstyr samt undervisning i tekstskrivning og indspilning mv. En gruppe lokale rappere var godt i gang med at tage studiet i besiddelse med støtte fra lokale medar Danmarks første spejderrap Smid de hænder op, hvis du spejder Tænder bål helt uden en lighter Er du klog, er du sej, er du en fighter Korps hvor du kan blive spejder.. Disse linjer fra omkvædet af Spejder Mann Danmarks første rap med spejderbevægelsen som emne kan med garanti allerede nynnes af en del mennesker, for melodien slog hurtigt igennem, da Holstebro Tambourkorps og folkene fra AI Studios mandag aften havde premiere på Spejder Mann. (Dagbladet for Holstebro og Struer)

bejdere med erfaring og kompetence inden for musikken. I Nye Cirkler har disse erfaringer givet grobund for et helt usædvanligt og frugtbart samspil mellem unge rappere fra Trekanten og spejdernes Tambourkorps i Holstebro. Bag initiativet gemmer sig idéen om at gøre den fælles musikglæde til drivrem for et samarbejde, der kunne bygge bro mellem to ungekulturer, som normalt ikke krydser hinandens spor. Med musikkens motivationskraft lykkedes det at skabe et konstruktivt og kreativt samspil i ordets bedste betydning. Det synlige resultat er Spejderrappen og udgivelsen af rapnummeret Spejder Mann. Spejder Mann havde urpremiere ved et stort arrangement i Trekanten i løbet af foråret. Succesen blev gentaget ved den store åbningsfest på Spejdernes Lejr. Den største gennemslagskraft fik Spejder Mann dog ved lejrens ungefest, hvor rappere og spejdere i Tambourkorpset sammen blev tiljublet af 10.000 unge. Spejder Mann har desuden givet genlyd langt ud over Trekantens lokalmiljø. Allerede dagen efter præmien trak drengene fra Trekanten og kammeraterne fra det lokale Tambourkorps således overskrifter i den lokale presse. Storytelling på eget sprog De unge rappere bruger i pagt med raptraditionen ofte stærke ord og vendinger, der kan virke både anstødelige og grænseoverskridende for mange tilhørere. Derfor er det vigtigt at forstå rappens funktion som de unges egen storytelling. Gennem rappen formidler de unge erfaringer fra deres livsverden i et sprog, der er autentisk for den hverdag, der bliver beskrevet. Gennem den barske lyrik bearbejder de unge virkelige hændelser og følelser i et ofte stærkt, subjektivt udtryk. Den fælles succés med spejderne har vist, at man som ung fra et ghettomiljø kan vinde genklang i det omgivende samfund. Samarbejdet omkring spejderrappen har sat de unge rappere i et nyt lys. De er blevet mødt med anerkendelse både i spejderbevægelsen og i lokalsamfundet. Men de har først og fremmest vundet en selvbevidsthed og selverkendelse om, at de har ressourcer, som de kan nyttiggøre konstruktivt på den videre vej i tilværelsen. Det styrker deres status som rollemodeller for mindre drenge og søskende i Trekanten. Deres optræden sammen med spejdernes Tambourkorps har vist, at man godt kan holde fast i sine rødder og identitet uden at være nødt til at vende ryggen til samfundet. Man kan godt få anerkendelse fra det omgivende samfund uden at påtage sig en kunstig adfærd for at leve op til et flertals normer. 8

Det er oplivende at se, hvordan de vokser på det. Man bruger måske 40 timer på 4 minutters fed oplevelse. Men det er det hele værd. Det er mange ressourcer, men de er givet enormt godt ud (Relationsmedarbejder i Nye Cirkler). Ud over den fælles succes har det musikalske samarbejde gensidigt åbnet rappernes og spejdernes øjne for, at forskellighed i levevis ikke i sig selv udelukker, at man kan have mange interesser og ambitioner til fælles. Spejder Mann kan derved opfattes som et symbol på mangfoldighedstanken. Både rappere og spejdere har oplevet i praksis, at det interkulturelle møde gør frygten for det fremmede mindre og får verden til at vokse. De unge kan spejle sig i hinanden og erfare, at de kan være fælles om glæden ved musikken, og de kan være fælles om glæden ved den anerkendelse og respekt, de i fællesskab får fra omgivelserne. De har gensidigt set noget helt andet end det, de kommer fra. De har fået indblik i hinandens hverdag (Relationsmedarbejder i Nye Cirkler). Verden bliver større gennem samarbejde og indsigt i andre miljøer 9

Spejdermann har været med til at signalere fællesskab og vise, at vi kan mødes på tværs af de to verdener. Det har også været for at vise generelt for de unge i Trekanten, at spejderne ikke kun er én ting. De små kan nu se, at deres helte rapperne kan samarbejde godt og hænge ud med spejderne. Så er spejderne måske gode nok. Så er det ligesom legalt at være spejder (Medarbejder i Nye Cirkler). Håbet er, at spejderrappen kan udbrede et mere nuanceret billede af etniske minoritetsunge med rødder i ghettoiserede miljøer. Samarbejdet med det anerkendte Tambourkorps har i et kort glimt gjort rapperne fra Trekanten stuerene i offentlighedens øjne. Men det afgørende er, at offentligheden også på længere sigt afmonterer de myter om de unges modkulturer og manglende medborgerskab, som i praksis svækker integrationen og i værste fald bliver et selvopfyldende profeti i nogle ungemiljøer. Anbefalinger Undersøg, om der er lokale musikmiljøer eller lignende interessefællesskaber blandt etniske minoritetsunge, hvis I ønsker at rekruttere flere unge til Jeres spejdergruppe. Brug eventuelt spejderrappen som forbillede på, hvordan unge og musikudøvende spejdere i fællesskab kan skabe positiv opmærksomhed omkring fælles musiknumre med fokus på forskellige ungemiljøer og personlige erfaringer. Gå i alliance med lokale musikskoler eller andre institutioner med spillefaciliteter og udstyr til optagelse, hvis I ikke selv har et musikkorps, musikundervisning og adgang til øvestudier mv. Det kan for eksempel være professionelle, der bliver inspireret af samarbejdsidéen og stiller frivillige ressourcer til rådighed. 10

3. Dialog og fælles deltagelse fremmer integrationen Det bærende led i fællesskabet er, at læring og oplevelse er lig med fælles handling og aktiv deltagelse. Tidsrammen i spejderugen gav næppe plads til at knytte stærke personlige bånd mellem spejdere og børn i Trekanten. Men deltagelsen i leg og opgaver gav anledning til et gensidigt møde og til den fælles praksislæring, der er spejdernes vartegn. Resultater og anbefalinger med fokus på integration og inklusion Den rest, der bliver tilbage af en god fritidsbeskæftigelse det skal være børnenes gode langtidsballast og værdigrundlag (Bent Østergaard, direktør for Børn og Unge i Holstebro Kommune). Læring og oplevelse går hånd i hånd Spejderbevægelsen kan karakteriseres som en læringskultur, der bygger på grundprincippet om learning by doing. Det betyder i praksis, at spejdernes fællesskab og samhørighed udfolder sig gennem konkrete opgaver og kollektive oplevelser, som udvikler både de faglige, sociale og personlige kompetencer. Nye Cirkler i Trekanten har levendegjort spejdernes læringskultur for nydanske børn, unge og forældre gennem et tag selv bord af aktiviteter lige fra guldgraveri til tovtrækkeri, tyreridning, smykkeværksted og pandekagebagning på bål. Hertil kommer de spejdermøder og spejderture, der hele foråret har dannet optakt til Spejdernes Lejr 2012. Nøgleordet har været, at både børn og forældre har fået mulighed for at afprøve spejdernes læringskultur i praksis, så de ved selvsyn kunne danne sig et indtryk af spejderlivet. 11

Muhameds historie Muhamed er en af de drenge fra Trekanten, der allerede tidligt i foråret blev aktiv i projekt Nye Cirkler. Han fortæller om sit udbytte af Spejderaktiviteterne og Spejdernes Lejr: Man lærer også at være sammen med de andre børn. Jeg er blevet mere åben lidt i hvert fald Spejderløb med stor tilslutning Regnbueforløbet er et eksempel på, hvordan spejderne i Holstebro har inddraget nydanske børn i spejdernes læringskultur. Regnbueforløbet er et led i de større spejderes ledertræning, hvor lederaspiranterne blandt andet planlægger en tur for andre spejdere. I anledning af Nye Cirkler blev regnbueforløbet arrangeret som et lejrforløb for 10 nydanske børn fra Trekanten. Regnbueforløbet strakte sig over 2 måneder, hvor piger og drenge i alderen 10 12 år hveranden weekend drog på hytte og telttur med naturoplevelser, soveposer, bålmåd og fællessang. Regnbueforløbet har været en gensidig øjenåbner for spejderne og børnene fra Trekanten. Spejderlederen var usikker på, om forældrene ville give børnene tilladelse til at tilbringe flere weekends borte fra hjemmet under udsatte forhold og i en kønsblandet gruppe. Det tætte samvær mellem drenge og piger gav faktisk anledning til indbyrdes drillerier. Men i stedet for at udelukke især pigerne fra oplevelsen stillede forældrene selv forslag til en løsning, hvor pigerne blev hentet sent om aftenen og bragt tilbage til lejren tidligt om morgenen. I praksis blev regnbueforløbet et tilløbsstykke, hvor forældre og børn stod i kø for at blive tilmeldt. Regnbueforløbet er således endnu et bevis på, at den relationelle tilgang er vejen til forældrenes tillid. Muhameds mor bekræfter, at denne udvikling har været meget markant og synlig. Hun beskriver blandt andet en episode, der illustrerer Muhameds udvikling: I lejrugen opstod der en mindre konflikt mellem Muhamed og nogle af de andre spejdere. Gruppen skulle sammen tegne noget af det, de kunne lide i Holstebro. Muhamed skulle tilføje en tekst, men kom til at skrive ordene omvendt. De andre børn lo lidt af fejlen, og det fik Muhamed til at forlade gruppen og gemme sig i teltet. De andres reaktion gjorde ham både sur og ked af det, og han var parat til at vende kammeraterne og spejderlejren ryggen. Men nu brød spejderlederen ind i situationen og huskede børnene på spejdernes værdier om fællesskab og anerkendelse af alle ressourcer. Muhamed fik en undskyldning fra de andre børn og vendte tilbage til de fælles opgaver. Muhamed og hans mor fortæller, at han altid tidligere har trukket sig tilbage, når der i skolen eller andre steder var optræk til konflikter. Hos spejderne har han lært, at konflikter kan bearbejdes og føre til fælles løsninger, hvor ingen skal føle sig mindreværdige eller udelukkede. Moderen fastslår: han er blevet en stærkere dreng. Anbefalinger Sørg for at både børn og forældre får mulighed for at deltage i konkrete aktiviteter, der viser spejderlivet og spejdernes fællesskab i praksis. Vis respekt for forældrenes spørgsmål, vidensbehov og bekymringer. Tal åbent sammen omkring de forbehold og forhindringer, der måtte være. Inddrag forældrene og eventuelt andre voksne relationspersoner aktivt i at finde praktiske løsninger på udfordringerne. 12

I spejderugen prøvede jeg næsten alle ting vi lavede pandekager og popcorn på mit hold Jeg laver smykker her. Det har jeg ikke prøvet før. Det er noget nyt, jeg har lært her. Det er rigtig sjovt med alle de aktiviteter. Man lærer noget nyt. Sommerferien er ikke så spildt så Det er dejligt, at der er så meget at lave her. Også fordi jeg faster jo nu. Så sker der så meget. Så tænker jeg ikke på det Unge pige i Trekanten. Pige i Trekanten. Interkulturel forståelse for forskellighed Man bliver beriget af kulturmødet. Jeg kan mærke den dér glæde, der er i rummet. Man har jo lyst til at være en del af det, af fællesskabet. Hele forventningen, hvor folk har lavet mad i to dage. Det er flot. Man mærker sammenhængen mellem etniske danskere og etniske minoriteter (H. C. Østerby, Holstebro kommunes Borgmester). Det interkulturelle møde mellem nydanske og etniske danske borgere har været et af omdrejningspunkterne i Nye Cirkler. Borgmesterens udtalelse vidner om, at der er taget gode initiativer til at styrke den interkulturelle dialog i projektet. Interkulturel kompetence kan defineres som evnen til at møde kulturbetingede forskelle i forudsætninger, sædvaner, værdier og handlemønstre fordomsfrit med et ønske om at forstå, hvori forskellene består, og hvilke erfaring der ligger bag. 13 Det er ikke et spørgsmål om skulle tolerere og acceptere alle holdninger, værdier og adfærdsformer, selv om de strider mod éns egne overbevisninger, etik og begreber om anstændighed. Når forforståelser bliver italesat og modsagt af virkeligheden, er det som regel muligt at finde løsninger på de faktiske udfordringer. Men nogle indvandrere tænker også: åh, det er grill med pølser. Så spørger arrangørerne: hvorfor kommer de ikke, det kan de da ikke være bekendt. De kender ikke gensidigt kulturen. Så fortæller jeg arrangørerne, hvad vi helst ikke skal byde på mv. Det er uvidenhed og manglende kommunikation, der tit står i vejen. Når jeg fortæller om det, bliver problemerne løst. Det er jo ikke grillen, der er afgørende. Det er fællesskabet, der er i centrum (Frivillig i Nye Cirkler). Det kan være behovet for at tilpasse fælles arrangementer til forskellige madkulturer, som i nogle tilfælde udspringer af religiøse leveregler, men i andre tilfælde har en helt anden baggrund, for eksempel sund

hedsmæssige principper mv. Det er i sådanne situationer vigtigt at fokusere klart på målet om fællesskab og sammen finde praktiske løsninger, der kan tilgodese de forskellige behov. Kulturalisering skaber kløfter Det er vigtigt at undgå kulturalisering, hvor bestemte holdninger og adfærdsmønstre automatisk bliver tilskrevet familiernes og børnenes Interkulturel kompetence At møde hinanden med lydhørhed, åbenhed og anerkendelse i forhold til forskelle i forudsætninger, erfaringer og omverdensforståelse. At møde hinanden uden negative forforståelser om den andens holdninger og traditioner. At møde hinanden ligeværdigt uden hierarkiske holdninger til forskelle i værdier, normer og kompetencer. At møde hinanden med ægte nysgerrighed og ønske om et gensidigt perspektivbytte. etnisk kulturelle tilhørsforhold 1. Som eksempel kan nævnes behovet for at lære børn og unge at melde afbud, når de ikke kan deltage i spejdermøderne. Det kan føre til en kulturalisering om, at etniske minoritetsfamilier generelt har et andet tids og aftalebegreb end danskere. Her har nogle spejderledere netop erkendt, at manglende afbud og overholdelse af andre aftaler er et adfærdsmønster, som også præger nogle danske familier og børn. Det skyldes således ikke bestemte etnisk kulturelle eller nationale normer. I et andet tilfælde fra Spejdernes Lejr lagde en samarbejdspartner mærke til, at en far nydansk baggrund forholdt sig passivt, mens de øvrige voksne var travlt beskæftiget med at bygge lejren op. Men i stedet for at blive irriteret og provokeret, 1 Begrebet om kulturalisering dækker de situationer, hvor etniciteten bliver gjort til den vigtigste forklaringsfaktor i forhold bestemte holdninger og adfærdsmønstre, således at etniske minoriteter mere bliver vurderet ud fra deres etnisk kulturelle oprindelse end ud fra deres individuelle og sociale forudsætninger. Kulturalisering betyder også, at antagelser og forforståelser om etniciteten kommer til at veje tungere end andre forhold som alder, køn, socioøkonomisk tilhørsforhold mv. bad samarbejdspartneren stille og roligt faderen om at give en hånd med. Det ville han i virkeligheden meget gerne, og snart var de to i gang med fælles byggeprojekter, mens de udvekslede mange andre erfaringer: Der var en far, der var ude på spejderlejren og stod der og talte i mobiltelefon, mens der var meget travlt. Så gik jeg hen og sagde til ham: vil du ikke lige hjælpe mig med de her besnøringer. Jo, det ville han godt. Det endte med, at vi faktisk lavede hele køkkenbordet sammen Det handler nok om at være sammen om nogle konkrete opgaver og inddrage forældrene aktivt (Frivillig i Nye Cirkler). Situationen er et godt eksempel på, at det er vigtigt at gøre de gensidige forventninger klare for hinanden. Faderen ville gerne deltage. Men han var usikker på spejdernes forventninger,og derfor handlede han uvilkårligt ud fra en norm om, at man ikke trænger sig på og blander sig i andres gøremål, medmindre man bliver bedt inden for i fællesskabet. Erfaringerne fra Nye Cirkler har også bekræftet, at det er vigtigt, at man ikke kun fokuserer på forskelle, men også har blik for ligheder. Et godt eksempel kan være forældres behov for at give deres børn de bedst mulige opvækst og udviklingsbetingelser. Selv om udtryksmåderne kan virke forskellige, kan de være drevet af de samme værdier og ønsker. Står religion i vejen for den interkulturelle dialog? Religion og religiøsitet hører til et af de mest omdiskuterede temaer inden for den generelle integrations og inklusionsdebat. Spørgsmålet om religiøst tilhørsforhold har også været på spil i Nye Cirkler i og med, at flere af de deltagende 14

spejderorganisationer er baseret på et klart kristent tros og værdigrundlag, mens de fleste nydanske børn i projektet har haft en muslimsk baggrund. Denne udfordring er i nogle tilfælde løst ved, at børnene er blevet overflyttet til ikke religiøse spejdergrupper i lokalområdet. I andre tilfælde har spejderlederne i de kristne organisationer valgt at vægte spejderbevægelsens inkluderende fællesskab højest og finde praktiske løsninger på det religiøse spørgsmål. Som eksempel nævnes, at muslimske børn har været fritaget fra at deltage i den kristne afgangsbøn og i de kristne gudstjenester ud fra det argument, at deltagelsen i andagter ikke behøver at være et afgørende adgangstegn, hvis spejderorganisationerne har et ønske om at rekruttere og integrere nydanske børn og unge i spejdernes fællesskab. Det er første gang, jeg har været til sådan noget, og jeg har været vildt spændt på, hvad det er. De begynder med at vise, at vi kan mødes i dialog og respekt. Jeg er vildt imponeret over projektlederens netværk og kontakt til alle herude (Erling Birkbak, Lejrchef for Spejdernes Lejr 2012). Anbefalinger Overvej jeres holdning til det religiøse spørgsmål nøje, inden I målrettet går i gang med at rekruttere nydanske børn og unge til jeres spejderorganisation og spejdergruppe. Det er vigtigt at have klare linier både indadtil og udadtil for at undgå, at børn bliver rekrutteret og ikke kan få lov til at blive i spejdergruppen af religiøse grunde. Det gælder uanset, om det er børnenes familie eller spejderne, der har bekymringer omkring det religiøse tilhørsforhold. Ramadan religiøs fest med stort fremmøde Afholdelsen af en Ramadan aften midt i spejderugen er et godt og lærerigt eksempel på, hvordan det er muligt at skabe et interkulturelt møde på tværs af etniske danskere og nydanske familier med udgangspunkt i en religiøs højtid. Ramadan aften i Trekanten dannede således ramme om en fælles spisning efter solnedgang, hvor godt 200 lokale beboere sammen med kommunale medarbejdere, spejdere og andre frivillige flokkedes sammen omkring de fyldte fade med etniske og danske specialiteter. Set i et integrationsperspektiv havde Ramadan aften en vigtig symbolværdi på flere niveauer: For det første var der tale om en anerkendelse af beboernes religiøse tilhørsforhold gennem den fælles deltagelse i den muslimske højtid. For det andet var der tale om en anerkendelse af beboernes medborgerskab gennem borgmesterens deltagelse i de lokale aktiviteter. 15

Ramadan aften var rigtig god. Det var dejligt, at borgmesteren kom herud, hvor mange er autoritetstro. Han kom bare og sad mellem alle os andre. Normalt er mange vant til, at politiske ledere som ham bliver bevogtet og kun ses i biler. Han har gjort det rigtigt godt ved at komme herud og spise sammen med os (Beboer i Trekanten). Tværgående samarbejde styrker mangfoldighedstanken I Nye Cirkler har mangfoldighedstanken først og fremmest været knyttet til ønsket om at styrke den etnisk kulturelle mangfoldighed i spejderbevægelsen. Men hertil kommer også den mangfoldighed, der udspringer af et tværgående samarbejde mellem mange forskellige aktører frivillige såvel som professionelle på det lokale plan. Erfaringen fra Nye Cirkler er, at jo bedre det tværfaglige samarbejde i lokalsamfundet fungerer, desto større er mulighederne for at rekruttere og fastholde nydanske børn og unge i spejder og foreningslivet. Der skal være et lokalt samspil i hver spejdergruppe mellem A) de almindelige spejderledere, B) de professionelle med en særlig familiekontakt og integrationsviden samt C) frivillige med særlige funktioner i forhold til de tosprogede børn. Grænsefladen mellem det frivillige og det professionelle går måske der, hvor det handler om den særlige socialfaglige viden og metodik. Det blander vi os normalt ikke i (Spejderleder i Nye Cirkler). Det gælder også den positive effekt, hvor Nye Cirkler har været et samlingspunkt for alle lokale spejdere og har skabt grobund for et helt nyt fællesskab på tværs af de forskellige spejderkorps i Holstebro. En sidegevinst er, at samarbejdet mellem de blå og de grønne spejdere er blevet boosted i den grad. Vi har fået 500 nye spejdervenner. Vi kan lave noget lokalt, som er rigtig godt (Spejderleder i Nye Cirkler). 16 Anbefalinger Styrk den etnisk kulturelle mangfoldighed i spejderbevægelsen gennem et tværgående samarbejde mellem lokale spejdergrupper på tværs af korpsene. Fælles fodslaw fremmer både ressourcegrundlaget og de gode idéer. Dan lokale ressourcealliancer, der samler kræfterne på tværs af spejdernes frivillige indsats, andre frivillige fra foreningslivet og professionelle fra kommunen og fra selvejende institutioner med ungekontakt, integrationserfaring, socialpædagogisk erfaring, boligsocial erfaring og socialfaglig indsigt mv. Skab kontakt til ressource og brobygningspersoner, der selv har anden etnisk baggrund end dansk, og som nyder tillid og respekt i lokale etniske minoritetsmiljøer. Det kan både være professionelle støttekontaktpersoner og frivillige med sproglig kulturel kompetence som for eksempel lokale bydelsmødre, forældrerepræsentanter mv.