Rapport uanmeldt tilsyn. plejecentret Toftehaven



Relaterede dokumenter
Rapport uanmeldt tilsyn. Lundehaven

Uanmeldt tilsyn i Roskilde Kommune 2015

Roskilde Kommune Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Kastanjehaven Plejecenter Juni 2010 Tilsynet er udført den 30. juni 2010 i tidsrummet kl

Uanmeldt tilsyn Kirstinehaven. 22. august 2013

Hvidovre Kommune Sammenfatning Uanmeldte tilsynsbesøg 2010

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Plejehjemmet Birkebo. Helsingør Kommune

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn Strandmarkshave med Torndalshave

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 19. august 2014 på Åbakken I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012 Svendebjerghave


Rapport over anmeldt tilsyn. på plejecentret Lindehaven

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Endelige rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Hjemmepleje - Privat leverandør

Uanmeldt tilsyn i Roskilde Kommune 2014

Der var ingen anbefalinger fra Tilsynet 2012 der skulle følges op på.

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 15/ på Områdecentret Kristianslyst

Sundhed og Omsorg. Møllehjemmet. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Årsrapport for Uanmeldte kommunale tilsyn. på plejecentrene i Faaborg Midtfyn Kommune

Uanmeldt tilsyn d. 13. oktober 2010 på Sct. Mortensgård. I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af:

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Hørsholm Kommune. Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Bolero

1. Får hjælp til personlig pleje og bad.

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris

Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2009 Dorthe Mariehjemmet

Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune. Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Bryggergården.

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Plejecenteret Rytterkasernen

Uanmeldt tilsyn 2014 Plejehjemmet Ugandavej

Hjemmepleje - Privat leverandør Tryghedsplejen

Kommunal tilsynsrapport 2015 For områdecentret Kløvermarken Den 3.september 2015

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Lille Glasvej Plejecenter.

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

Bilag til soc. udv. møde den 9 / pkt. 10_01. Rapport uanmeldt tilsyn. Danske Handelsrejsendes Plejehjem

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr K Dato:

Uanmeldt tilsyn Plejecentret Svendebjerghave. 28. november 2018

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012

Kommunal tilsynsrapport 2015 For områdecentret Sct. Thøgersgård Den 2. september 2015

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Kvalitetsstandard: Skærmede boliger

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Gambo

Uanmeldt tilsyn på Bøgebakken, Lejre Kommune. Tirsdag den 14. maj 2013 fra kl

Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej Tilsynsdato 3. november 2015 samt 16. november beskyttede boliger Antal beboere besøgt 8

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldt tilsyn, Plejecenter Bøgely Februar Tilsynsrapport. Rapporten redigeret Maj 2012

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje.

HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

Tematisk emneliste for det uanmeldte tilsyn

Holmegården Plejecenter

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Hjørring Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2014

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00

8 personaler herunder sygeplejerske, social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere.

Psykiatri og Handicap

TILSYNSRAPPORT. Tilbud: Botilbuddet Kommandanthøjen Tilbuddets fysiske standard: Indhold i tilsyn Tilsynets kommentar: Anbefalinger

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Kommunal Tilsynsrapport. Odder Kommune. Uanmeldt tilsyn 19. september Fokus på: målrettethed i ydelserne. Plejecenter Bronzealdervej

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Tilsynsprotokol for plejehjem og plejecentre ved Skanderborg Kommune

Slagelse Kommune Uanmeldt tilsyn 2011

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Hørsholm Kommune. Anmeldt tilsyn. Bofællesskabet Rosen. 27. april Connector

Rapport over anmeldt tilsyn Rosenhaven den 8. december 2010.

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Området for Forebyggelse og Sundhed. Hundested Plejecenter

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejecentret Birkebo

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn Krogstenshave

Rapport. Tilsyn med personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen. September 2014

Samtale med lederen Resumé Tilsynets bemærkninger. Punkter der indgår i samtalen: - Personalesituationen. - Sygefravær

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Bøgehøjgård

Bilag til soc. udv. møde den 9 / pkt. 10_04. Rapport uanmeldt tilsyn. Plejekollektivet Holmelundsvej 1-3

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 3. november 2011 på Fyrglimt

Transkript:

Rapport uanmeldt tilsyn plejecentret Toftehaven den 17. juni 2010

Læsevejledning 3 Tilsynets gennemførelse 3 Tilsynsresume 4 Afrapportering 4 Personlig pleje og praktisk hjælp 4 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 5 Forplejningen 5 Trivsel, kultur og socialt miljø 6 Aktiviteter 7 Forhold for grupper med særlige behov 8 De fysiske rammer 9 Personalemæssige forhold 10 Kompetenceudvikling af personalet 11 Den plejefaglige dokumentation 12 Opfølgning på dialogbaseret aftale 14 Opfølgning på tidligere tilsyn 14 Plejecentrets kommentarer til rapporten fra det uanmeldte tilsyn 14 Behandlet i Brugerbestyrelse 15 Behandlet i Ældrerådet 15 Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 2

Læsevejledning I det følgende redegøres for resultatet af anmeldt tilsynsbesøg på plejecentret Toftehaven. Tilsynet gennemføres ud fra et fast koncept, som er aftalt med Ballerup Kommune. Der henvises til Koncept Gennemførelse af tilsyn i plejeboliger. Hvert år udpeges desuden 1-2 særlige fokusområder. Det uanmeldte tilsyn tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af plejecentret ved hjælp af følgende målemetoder: Den plejefaglige dokumentation, tilsynets observationer på plejecentrets fællesarealer og i udvalgte beboeres boliger samt interviews med hhv. beboerrepræsentanter, medarbejdere og ledelse. Under hvert fokusområde er der anført en konklusion ud fra følgende kategorisering: Ingen bemærkninger Få og mindre væsentlige bemærkninger Enkelte væsentlige bemærkninger Flere væsentlige bemærkninger Tilsynets gennemførelse Der er foretaget uanmeldt tilsyn den 17. juni 2010, mellem kl. 10.15-15.30. Tilsynet er foretaget af konsulent Dorte Madsen, Connector. Ved tilsynet er der gennemført interview med plejecentrets forstander Gitte Jeppesen Webb, souschef, to afdelingsledere, tre medarbejdere samt fem beboere. Derudover har tilsynet foretaget egen rundgang på plejecentret samt udtaget 9 beboerjournaler til stikprøvekontrol af den plejefaglige dokumentation. Tilsynet har vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre deciderede interviews blandt beboerne i Toftehavens særlige boafsnit for demente. I stedet har tilsynet deltaget i det almindelige samvær mellem beboere og personale i afdelingen og har derigennem fået et indtryk af beboernes trivsel. Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 3

Tilsynsresume Afrapportering Personlig pleje og praktisk hjælp De beboere, som tilsynet interviewer under besøget giver udtryk for, at de er tilfredse med kvaliteten af den personlige pleje. En af de interviewede beboere fremsætter overfor tilsynet ønske om at komme i bad mere end de to gange om ugen, som pt. er aftalt med personalet. Tilsynet har spurgt plejecentrets souschef om, hvor ofte beboerne tilbydes bad. Souschefen oplyser, at alle beboere tilbydes bad minimum 1 gang om ugen, nogen beboere bades dagligt. Et bad kan blive flyttet til en anden dag i ugen, hvis der er meget sygdom blandt personalet. De interviewede beboere oplever, at der ikke er ventetid på at få hjælp, når man ringer efter en medarbejder. Alle beboere, som tilsynet møder under besøget, fremstår velplejede. De interviewede beboere er generelt tilfredse med kvaliteten af rengøring og tøjvask. Én af de interviewede beboere ønskede, at hendes bolig rengøres mere end 1 gang ugentligt. Tilsynet interviewer den pågældende beboer i dennes bolig. Tilsynet oplever, at der er pænt rent i boligen under besøget. Tilsynet ser tilsvarende et pænt rengøringsniveau i de øvrige boliger samt på fællesarealerne. Tilsynet vurderer på baggrund af dialogen med souschef og medarbejdere, at der på Toftehaven er god opmærksomhed på at foretage forflytninger korrekt. Souschefen oplyser, at der på Toftehaven er 3 uddannede forflytningsvejledere. Derudover har Toftehavens centersygeplejerske stor ekspertise i forflytninger og forflytningshjælpemidler. Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 4

Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Træning og Aktivitet har et ugentligt tilbud til beboerne på Toftehaven om holdtræning/gymnastik. Derudover bevilges træning efter individuel vurdering som til beboerne på de øvrige plejehjem samt i eget hjem. En af de interviewede beboere oplyser, at hun netop har ansøgt om et individuelt vedligeholdelsestræningsforløb. Beboeren oplyser, at hun har fået at vide, at der vil være ventetid før træningen kan iværksættes. Tilsynet ser efterfølgende kopi af brev fra Træning og Aktivitet i beboerens journal. Det fremgår ikke af brevet, at beboeren er sat på opskrivningsliste til udredning. Dette er i overensstemmelse med beskrivelsen i Ballerup Kommunes kvalitetsstandard. En anden beboer, som tilsynet taler med, modtager genoptræning efter et brud. Beboeren udtrykker tilfredshed med træningstilbuddet og træner derudover flittigt med selvtræning. Tilsynet ser beboeren træne på gåtur med rollatoren i haven omkring Toftehaven både før og efter frokost. En tredje beboer deltager i det ugentlige holdtræningstilbud og er tilfreds med dette. Forplejningen Tilsynet bliver inviteret til at deltage i middagsmåltidet i en af afdelingerne. Beboerne omkring bordet udtrykker alle stor tilfredshed med kvaliteten af maden. De interviewede beboere er ligeledes tilfredse med såvel kvalitet som variation i menuen. Flertallet af beboerne spiser sammen i deres respektive afdelinger. Beboere, som foretrækker dette, spiser nogle eller alle af dagens måltider, i egen bolig. Morgenmad serveres løbende fra tidligt morgen til op af formiddagen i takt med, at beboerne står op. Hvis en beboer har spist sen morgenmad og ikke er sulten, når den varme mad serveres til frokost, er det muligt at gemme middagsmaden og få den Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 5

varmet i mikroovnen til senere servering. Tilsynet vurderer, at der udvises stor fleksibilitet i forhold til, hvordan og hvornår beboerne ønsker at indtage deres måltider. Samtidig med dette formår personalet at skabe social sammenhæng omkring de fælles måltider. Tilsynet ser menuplanen for juni måned. Tilsynet kan konstatere, at der er god variation i menuen, som også fremstår sæsonpræget med bl.a. nye kartofler, aspargessauce, røget makrel, koldskål mv. Det fremgår af beboerjournalerne, at der foretages BMI-målinger af beboerne og at der er fokus på at sikre ernæringen. En af de interviewede beboere fortæller tilsynet, at hun er meget småtspisende. Beboeren er meget tilfreds med de ekstra tilbud, hun modtager med særligt beriget kost, proteindrik, særlige desserter og lignende. Det oplyses, at Toftehavens køkken holder madpanelmøder 1 gang månedligt, hvor beboere og personale inviteres til at drøfte madens kvalitet, komme med menuforslag mv. Det oplyses endvidere, at Toftehaven har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne som led i evalueringen af et af Toftehavens kontraktmål for 2009 vedr. mad. Undersøgelsen viste, at over 90 % af beboerne tilkendegav at være tilfredse med maden. Trivsel, kultur og socialt miljø Alle interviewede beboere er meget tilfredse med personalets indsats. Det er en fornøjelse at snakke med medarbejderne, Hvis alle plejehjem var som Toftehaven, ville der ikke være grund til at klage over at blive gammel i Danmark er eksempler på udsagn fra de interviewede beboere. Tilsynet oplever derudover under besøget meget hjertevarme relationer mellem beboere og personale. Dette kommer blandt andet til udtryk i den indbyrdes dialog mellem medarbejdere og personale, som tilsynet oplever ved sin deltagen i middagsmåltidet i en af afdelingerne. Desuden udviser personalet i hele huset ægte indlevelsesevne og taler med stor varme i stemmerne om de beboere, som tilsynet har spørgsmål i forhold til. Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 6

Tilsynet deltager i det fælles samvær omkring eftermiddagskaffen i boenheden Pirolen, som er Toftehavens særlige botilbud for demente. Tilsynet oplever, at personalet er gode til at etablere et socialt fællesskab omkring og med de beboere, som sidder ved kaffebordet. Aktiviteter Træning og Aktivitet forestår et fælles aktivitetstilbud for alle beboere to gange ugentligt på Toftehaven i tidsrummet 10.15-11.30. Derudover er der tilbud om samvær og forskellige daglige aktiviteter ude i de enkelte afdelinger dagligt. Tilbuddene her afpasses efter beboernes ønsker, aktuelle begivenheder og årstiderne. Som eksempel nævner medarbejderne, at man i fællesskab har set det danske fodboldlandshold spille VM-kamp. Der var pyntet op i afdelingerne og beboerne fik tilbudt flag, hatte og lignende. Tilsynet ser opslag om den kommende Skt. Hans fest. Der serveres mad ude i den enkelte afdeling, hvor de pårørende også er inviteret med til at spise. Herefter mødes beboere og personale fra alle afdelinger til fællessang på Torvet (Toftehavens største fælleslokale) Afslutningsvis er der bål i gårdhaven. Det er forskelligt hvor meget de interviewede beboere er interesserede i at deltage i Toftehavens aktivitetstilbud. En af de interviewede beboere foretrækker at opholde sig i egen bolig og tilkendegiver, at hun ikke ønsker at deltage i det daglige samvær i afdelingen. Samme beboer havde lige været med på en udflugt til Bakken, som hun havde nydt meget og deltager i øvrigt i det fælles aktivitetstilbud for hele huset. En anden af de interviewede beboere fortæller, at hun er meget glad for og foretrækker det sociale fællesskab i egen afdeling, men ikke er så interesseret i at deltage i husets fælles fester og aktivitetstilbud. Medarbejderne på Toftehaven giver i deres dialog med tilsynet udtryk for, at de synes der er mange og gode aktivitetsmuligheder for beboerne. Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 7

Det er tilsynets vurdering, at Toftehavens måde at opbygge sine aktivitetstilbud på giver mulighed for at imødekomme beboernes forskellige behov og ønsker. Aktiviteter for de mentalt friskeste beboere udgør et særligt fokusområde for dette års uanmeldte tilsyn. På Toftehaven har der siden 2009 eksisteret en særligt aktivitetstilbud for målgruppen beboere med mindre fysiske og psykiske handicaps (formuleringen er taget fra Toftehavens egen beskrivelse af tilbuddet). To medarbejdere fra Toftehaven er fast ansvarlige for at gennemføre dette tilbud. Der afholdes aktiviteter 1-2 gange pr. måned og de to medarbejdere sørger for, at det er afvekslende tilbud og forskellige beboere, som tilbydes at deltage fra gang til gang. Tilbuddet annonceres ikke på forhånd og beboerne kan ikke selv tilmelde sig, men inviteres af de to medarbejdere til at deltage. Tilsynet vurderer, at Toftehaven har god og struktureret fokus på at tilbyde særlige aktiviteter særligt for målgruppen med de mentalt friskeste beboere. Toftehaven har desuden aktivitetstilbud for beboerne, som forestås af en gruppe af frivillige Toftehavens Venner. De frivillige arrangerer et fast antal årlige fester og søndagsmatineer. Forhold for grupper med særlige behov Toftehaven har et særligt botilbud til demente i Pirolen. Beboerprofilen i demensbofællesskabet Pirolen defineres af plejecenterlederen som, at beboeren er udadreagerende i forhold til adfærd, sprog, attitude og at man evt. slår ud efter andre beboere og eller personale. Størstedelen af beboerne i Pirolen er diagnosticeret med demenstyper, som medfører udadreagerende adfærd. Der er også demente beboere i de øvrige boafdelinger på Toftehaven. Det er tilsynets vurdering, at der på Toftehaven er en høj faglighed i indsatsen for de demente både i Pirolen og ude i de øvrige boafdelinger. Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 8

Afdelingslederen på Pirolen oplyser, at personalet i Pirolen er gode til at hjælpe hinanden og lære/bruge hinandens pædagogik. Der er arbejdet meget med at forebygge utilsigtede hændelser, blandt andet beboerens vold mod personale. Afdelingslederen foretager struktureret og løsningsorienteret opfølgning på alle indberetninger af voldssituationer/trusler mod personalet. Toftehaven har endvidere en særlig arbejdsgruppe, som arbejder med forebyggelse af vold/trusler mod personalet. Arbejdsgruppen består af plejecentrets leder, afdelingslederen for Pirolen, Ballerup Kommunes demenskoordinator og Toftehavens sikkerhedsrepræsentant. Gruppen foretager opfølgning på alle indberetninger af voldssituationer. Souschefen og afdelingsleder fortæller begge tilsynet, at man har arbejdet meget med en bevidstgørelsesproces for medarbejderne i forhold til hvordan de tilrettelægger udførelsen af plejeopgaverne for beboerne. Som resultat af drøftelserne med personalet er det lykkedes at nedbringe såvel antallet af tilfælde af beboeres vold/trusler mod personalet som antallet af magtanvendelsesindberetninger. Plejecentrets leder oplyser tilsynet om, at der i 2010 kun har været et tilfælde af magtanvendelse. Indberetningen er netop udarbejdet og afsendt til forvaltningen. Plejecentrets leder redegør overfor tilsynet for baggrunden for magtanvendelsen og tilsynet er helt enig i grundlaget for den foretagne magtanvendelse. De fysiske rammer På dagen for tilsynsbesøget skinner solen og det er varmt. Tilsynet oplever, at der er god udluftning - uden træk gennem huset. Beboerne har mulighed for at komme ud i såvel den fælles gårdhave i midten, en fælles terrasse på 1. sal for beboerne i afdelingen Svalen, en fælles terrasse i Pirolen, samt de små terrasser udenfor de enkelte boliger. Beboerne udtaler, at de er meget glade for udendørsfaciliteterne på Toftehaven. Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 9

Fællesarealerne er rart indrettede med enkelte indslag af ældre møbler, som er med til at skabe en hjemlig stemning for beboerne. Der står vaser med blomster fra haven rundt omkring i fællesstuerne. Personalemæssige forhold Toftehaven har tilrettelagt sin vagtdækning, som følger: Dagvagt: Lærken; 4-5 medarbejdere til 16 beboere Viben; 3 medarbejdere til 12 beboere Svalen; 2x3 medarbejdere til 2x10 beboere Pirolen; 4 medarbejdere til i alt 13 beboere Aftenvagt: 11 medarbejdere i hele huset, heraf 2 ansvarshavende, 1 i Pirolen og 1 til de øvrige enheder til sammen. Af de 11 medarbejdere i aftenvagten fordeler mødetiden sig således: 6 medarbejdere fra kl. 15-23, 3 medarbejdere kl. 15-22 og 2 medarbejdere kl. 17-21. Nattevagt; 3 medarbejdere i hele huset, heraf 1 ansvarshavende. Hertil skal lægges selvstændig vagtdækning til rengøring, vask og køkken. Tilsynet vurderer, at den planlagte vagtdækning giver mulighed for at efterleve beboernes behov for pleje, praktisk hjælp og omsorg indenfor rammerne af Ballerup Kommunes serviceniveau. Det oplyses, at man som følge af besparelser har reduceret vagtdækningen med en assistentstilling og en rengøringsmedarbejder siden 2009. Rengøringsniveauet er uændret. Reduktionen er gennemført ved naturlig afgang. Der er i Ballerup Kommune aktuelt varslet yderligere mulige besparelser på ældreområdet. Ledelsen på Toftehaven har valgt at inddrage medarbejderne i drøftelserne omkring, hvor der kan findes besparelsesmuligheder samt omkring, hvordan evt. reduktioner på lønkontoen kan gennemføres, så medarbejdernes interesser kan tilgodeses bedst muligt indenfor rammerne af hensynet til beboernes vilkår, når Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 10

der politisk er taget stilling til besparelsernes omfang. Plejecentrets leder oplever, at medarbejderne involverer sig i besparelsesdrøftelserne og kommer med gode forslag. Plejecentrets ledelse holder åbne dialogmøder hver 14. dag, hvor medarbejderne kan møde op og få svar på spørgsmål og få luft for deres uro omkring evt. personalebesparelser. Toftehaven havde ved sidste års tilsyn et relativt højt sygefravær på 7,9 % inkl. langtidssygdom. Tilsynet har derfor valgt at spørge ind til status for dette igen ved nærværende tilsyn. Det oplyses, at der har været arbejdet meget med reduktion af sygefravær siden 2009 og at det i de første måneder af 2010 er lykkedes at reducere sygefraværet. Nu er sygefraværet steget til 9,5 % aktuelt, på grund af nye langtidssygemeldinger og delvise raskmeldinger efter langtidssygdom. De beboere, som tilsynet møder, giver ikke udtryk for, at de oplever et højt sygefravær blandt medarbejderne, eller at der skulle være mange afløsere. Tilsynet vil fortsat følge udviklingen i sygefraværet. Medarbejderne, som tilsynet taler med under besøget, giver udtryk for, at de har en god arbejdsplads med gode muligheder for at komme på kursus. Medarbejderne oplever, at de samarbejder godt med ledelsen. Kompetenceudvikling af personalet Tilsynet vurderer, at Toftehaven har et generelt højt fagligt niveau, og særlige kompetencer på demensområdet. Det vurderes, at man på Toftehaven er gode til at anvende videndeling i hverdagen, blandt andet i form af at medarbejderne i de øvrige afdelinger spørger personalet fra demensbotilbuddet Pirolen til råds omkring særlige problemstillinger i forhold til beboeres demensadfærd. Plejecentrets forstander oplyser, at Toftehaven deltager i Ballerup Kommunes fælles uddannelsestiltag i forhold til demens. Der vil således også blive uddannet tre demensvejledere på Toftehaven. Afdelingslederen på Pirolen har netop gennemgået uddannelsen som de- Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 11

menskoordinator på Professionshøjskolen Metropol (tidligere Forvaltningshøjskolen). Som andet særlige fokusområde for det uanmeldte tilsyn i år har tilsynet valgt registrering og opfølgning på utilsigtede hændelser. Pr. 1.9 2010 kommer en udvidet lovpligt til registrering og opfølgning på utilsigtede hændelser indenfor sundhedslovens regi. På Toftehaven registreres i dag utilsigtede hændelser i form af fald og medicinfejl. Der foretages registrering såvel i beboerens journal som på særlig blanket, som indsamles centralt i huset. Tilsynet ser enkelte tilfælde af registreringer af utilsigtede hændelser i de beboerjournaler, som er udtaget til stikprøvekontrol. Der er foretaget vurdering af hændelsen med henblik på forebyggelse af gentagelser i de registreringer, som tilsynet ser. Afdelingsleder og personale i den pågældende afdeling forestår den lokale opsamling og læring på den konkrete utilsigtede hændelse. Plejecentrets souschef har ansvar for den centrale opfølgning. Pt. afventes en udmelding fra den centralt nedsatte arbejdsgruppe i Ballerup Kommune om, hvordan den udvidede lovpligt skal administreres lokalt i Ballerup Kommune. Toftehaven står lige overfor at skulle implementere IT-systemet Care. Sidste undervisningsdag for medarbejderne finder sted på dagen for tilsynet. Systemet sættes i drift på Toftehaven den førstkommende mandag. Medarbejderne, tilsynet talte med, gav udtryk for, at de glædede sig til at komme i gang med at bruge systemet. De uddannede superbrugere har lagt data for alle beboere ind i systemet. Den enkelte beboers kontaktperson har herefter ansvar for at kontrollere, at data er korrekte samt foretage evt. ajourføring og supplering af data. Det oplyses, at der er udarbejdet lokale retningslinjer for at sikre, at alle medarbejdere anvender systemet ensartet og korrekt. Det er tilsynets vurdering, at man er velforberedte på ibrugtagningen af Care på Toftehaven. Den plejefaglige dokumentation Tilsynet har ingen bemærkninger til dette fokusområde. Toftehaven har formået at fastholde den positive udvikling i kvaliteten af regi- Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 12

streringerne i beboerjournalerne, som blev opnået fra tidspunktet for det uanmeldte tilsyn i 2009 og frem til det anmeldte tilsyn 2009. Der ses detaljerede plejeplaner i beboernes journaler. Ligeledes ses helhedsorienterede og hyppige daglige noter med observationer omkring den enkelte beboers status og udvikling. I alle journaler foreligger udarbejdet mobilitetsskema og relevante særskilte notater fra fysio- og ergoterapeuter. I to journaler mangler plejeplan for de pågældende beboere i den ene journal savnes desuden en overordnet handleplan for beboeren. Ved tilsynets kontrol af indflytningstidspunkt viser det sig, at de to beboere er indflyttet i løbet af maj måned. Den foreløbige tilrettelæggelse af hjælpen til de to beboere fremgår af de daglige noter i de to journaler. Det er tilsynets opfattelse, at der på nuværende tidspunkt bør være tilstrækkeligt grundlag til at udarbejde hhv. en plejeplan og plejeplan/handleplan for de to beboere. Efter tilsynets opfattelse er den optimale faglige praksis at udarbejde en foreløbig plejeplan i forbindelse med beboerens indflytning på basis af de ydelser, som beboeren tidligere har modtaget i hjemmeplejen, under sygehusindlæggelse eller andet og så justere denne plejeplan efter ca. 1 måneds tid, når personale og beboer har lært hinanden at kende og beboeren er faldet på plads i de nye rammer. Resultatet af tilsynets gennemgang af journalerne er opsummeret i nedenstående skema. Ingen bemærkninger Få og mindre væsentlige bemærkninger Enkelte væsentlige bemærkninger Flere væsentlige bemærkninger Stamdata Foreligger i alle journaler Livshistorie Foreligger i 7 journaler Mangler i 2 journaler. Intet notat om beboer/pårørende er anmodet om at bidrage. Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 13

Begge beboere er nyindflyttede Daglig plejeplan Findes for dag/aften/nat for alle beboere En plejeplan for nat mangler datering hos 1 beboer Sygeplejefagligt indsatsområde Ses i journaler, hvor det er relevant Overordnet handleplan Er udarbejdet hos 7 beboere Mangler i journalen hos 1 nyindflyttet beboer. Løbende journalnotater Findes løbende og er helhedsorienterede i journalerne. Opfølgning på dialogbaseret aftale Tilsynet har ikke ved dette tilsyn foretaget særskilt opfølgning på indholdet i Toftehavens dialogbaserede aftale. Opfølgning på tidligere tilsyn Opfølgning på tidligere tilsynsbemærkninger fremgår under det enkelte fokusområde. Dorte Madsen Connector 21. juni 2010 Plejecentrets kommentarer til rapporten fra det uanmeldte tilsyn Vi er meget glade og stolte over de fine ord som tilsynet beskriver os med! Bl.a. er det tydeligt at tilsynet ser og anerkender vores fokus på leve-bo principperne, som vi finder yderst relevante i plejeboliger. Tak for det! Fremadrettet og på trods af besparelserne vil vi søge at fastholde konceptet i det omfang det er muligt. Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 14

Der er opmærksomhed rettet mod vores arbejde med sygefraværet fra tilsynets side. Vi har fortsat fokus på at nedbringe sygefraværet og fastholde nærvær, bl.a. i henhold til kommunens fælles retningslinjer for langt sygefravær. Men der er situationer, det er svært at gøre noget ved. Bl.a. når opsagte med lang opsigelse er syge i hele opsigelsesperioden. Mht. foreløbige handleplaner for nyindflyttede beboere er det oftest således at vi i de daglige noter skiver hvilke behov beboeren har og også opnoterer hvilke ydelser den pågældende har modtaget i hjemmeplejen. Vi er ved at implementere det nye IT baserede dokumentationssystem CARE og er derfor ved at udvikle ny praksis. Vi finder tilsynets kommentar relevant og vil i samråd med de øvrige plejecentre drøfte hvordan handleplanerne fremadrettet kan baseres på de visiterede ydelser i hjemmeplejen. Gitte Jeppesen Behandlet i Brugerbestyrelse Dato: Behandlet i Ældrerådet Dato: Rapport uanmeldt tilsyn Toftehaven 2010 ver 1.0 15