samfundsøkonomiske værdi 20. januar 2015
Den samfundsøkonomiske værdi af biblioteker 2
Kulturelle og sociale bidrag
Kulturelle og sociale Vi synes biblioteket har stor samfundsværdi og er glade for det Andel der synes, at biblioteket har stor samfundsmæssig værdi Andel brugere der er tilfredse med biblioteket Kilde: Moos-Bjerre (2014)Fremtidens Biblioteker Note: Der spørges til den samlede tilfredshed for det fysiske bibliotek Kilde: Moos-Bjerre (2014)Fremtidens Biblioteker 4
Kulturelle og sociale Vi sætter pris på, at andre bruger biblioteket Fordeling af borgere der mener, at biblioteket er vigtigt Danmark Sverige Norge Brugere 68% Ikkebrugere 32% Brugere 72% Ikkebrugere 28% Brugere 64% Ikkebrugere 36% Kilde: Moos-Bjerre (2014)Fremtidens Biblioteker, Hoglund(1999) BibliotekensVärde, Reppen(1998) Bruk av folkebibliotek 1998 5
Kulturelle og sociale Ikke-brugere har tilsammen størst betalingsvillighed Betalingsvillighed for Det Kongelige Teater Pct. 100 90 80 82 70 60 50 40 30 20 18 10 0 Brugere Ikke-brugere Note: Rundspørge blandt 1.843 danske skattebetalere Kilde: Bille Hansen (1996) Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater 6
Kulturelle og sociale Værdien af biblioteker i perspektiv 7
Kulturelle og sociale Borgere tillægger biblioteker stor ikke-brugs værdi Borgere er villige til at betale for andres brug Pct. af bibliotekers værdi 100 90 80 70 60 50 40 30 20 Kulturelle, sociale og samfundsmæssige årsager; 23 Andres brug; 16 Min egen og min families mulighed for brug; 60 1,1-1,7 mia. kr. 1,7-2,6 mia. kr. 2,8-4,3 mia. kr. 10 0 Kilde: Aabø(2004) The Value of Public Libraries 8
Biblioteker øger optag af bredt og smalt Smalkultur Mainstream Smalkultur 9
Biblioteker øger optag af bredt og smalt Smalkultur Mainstream Smalkultur 10
Kulturelle og sociale Social rolle Bibliotekets fysiske rum spiller en rolle Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Nydanskere bruger oftere biblioteket med bevæggrunden, at det er et rart sted at være Borgere angiver altruisme samt understøttelse af demokrati og lighed som hovedårsager til den sociale værdi 11
Kulturelle og sociale Konstant besøgstal trods færre bogudlån Antal besøg og udlånte bøger Mio. 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 36,0 36,0 32,3 3,7 mio. (11,5 %) 28,5 2009 2010 2011 2012 2013 Udlån af bøger Besøgstal Kilde: Danmarks Statistik 12
Uddannelsesbidrag
Uddannelse Fritidslæsning øger børns læsefærdigheder Fritidslæsningseffekt på læsefærdigheder 520 510 500 490 480 470 460 450 440 Point 464 47 Gennemsnitlige læsefærdigheder for OECD elever der ikke læser i fritiden 511 Gennemsnitlige læsefærdigheder for OECD elever der læser i fritiden Note: Læsefærdigheder er et gennemsnit for alle OECD elever der deltog i PISA 2009. Kilde: PISA (2009), Danske unge i en international sammenligning. 14
Uddannelse En væsentlig andel af fritidslæsningen er biblioteksbøger Fået bøger igave Lånt af kammerater Købt selv Lånt af forældre på biblioteket Lånt på biblioteket 40%=> 20% af fritidslæsningen er biblioteksmateriale som samtidig øger læsefærdigheden (hænger sammen med de 47 point) Kilde: Baseret på Trine Bille (2004) 15
Uddannelse Fritidslæsning øger børns læsefærdigheder Der er en klar sammenhæng mellem PISA-score som 15 årig og uddannelsesniveauet senere hen Bedre læsefærdigheder betyder højere uddannelse Andel der gennemfører lang videregående uddannelse 60% Dette fastslog SFI i 2014 ved at undersøge uddannelsesniveauet for de PISA-elever som var 15 år i 2000 50% 40% 30% Et studie fra AKF har påvist, at en stigning i læsefærdigheder på 10 point øger sandsynligheden for at tage en uddannelse med 2% 20% 10% 0% 1 2 3 4 5 PISA score Kilde: SFI (2004) 16
Uddannelse Bedre læsefærdigheder øger uddannelse og lønninger Højere uddannelse medfører højere løn Højere uddannelse medfører højere produktivitet hvilket giver sig udslag i højere lønninger Årsindkomst i 2012, '000 700 600 500 400 300 200 100 0 Grundskole Gymnasial Erhvervs Kort Mellemlang Lang Kilde: Danmarks Statistik Højt samfundsmæssigt afkast af uddannelse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd isolerer effekten af uddannelse på den samfundsmæssige merværdi udover grundskole Uddannelse Samfundsmæssigt afkast af uddannelse, mio. kr. Erhvervsuddannelse 2,1 Kort videregående 2,4 Mellemlang videregående 2,9 Lang videregående 7,0 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2007) 17
Beregningen step by step Ungdomsårgang Fritidslæsning Biblioteksbøger Uddannelse Samfundsmæssigt afkast 67% fritidslæser 70.000 unge PISA-score x bibliotekslæsning =(47 pointx 40%)/2 2,1 mio. kr. 2% 47.000 unge 9,4 point fra bibliotekerne Uddannelsesniveau 2% 43.000 kr. 2 mia. kr. 18
Digitalisering
Digitalisering Bibliotekerne hjælper med at digitalisere borgerne 48.300borgere får hvert år hjælp til digitalisering på bibliotekerne ~ 1%af den voksne befolkning Bibliotekerne hjælper herved til at realisere de offentlige besparelser på 1 mia. kr. som Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at overgangen til e-post og digital selvbetjening på borger.dk medfører Bibliotekernes digitaliseringskurser bidrager både til offentlige samt privatøkonomiske besparelser igennem færre administrative omkostninger og privat tidsbesparelse 20
Digitalisering Bibliotekerne bidrager til offentlig besparelse Omkostningerne ved almindelig post vs. e-post Kr. Bibliotekernes opkvalificering af borgernes digitale kompetencer giver offentlige besparelser da kommunikationen med borgerne bliver billigere 25 20 15 10 5 0 20 Enkelt Almindelig post 6 Masse 1 E-post Kilde: Copenhagen Economicsbaseret på data fra Digitaliseringsstyrelsen Medarbejdernes tidsforbrug ved betjening af borgere Endvidere sparer det offentlige penge på at borgeren er i stand til at anvende digital selvbetjening i stedet for at møde op fysisk i borgerservice Minutter 14 12 10 8 6 4 12 2 0 Borgerservice 1 Telefonisk Kilde: Odense og Roskilde Kommune 21
Digitalisering Borgerne kan spare penge ved at blive digitale Der er samtidig privatøkonomiske gevinster for borgerne ved at øge deres digitale kompetencer F.eks. kan der spares 38 kr. på at indbetale indbetalingskort over netbank sammenlignet med at betale det fysisk i banken Pris ved indbetaling af indbetalingskort Kr. 50 40 40 30 20 10 2 0 I banken Netbank Kilde: Danske Bank Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk Endvidere kan borgerne spare tid ved at blive digitalt selvhjulpne. F.eks. tager et besøg på borgerservice i gennemsnit 40 min. i form af transportog ventetid. Minutter 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 10 40 30 Transporttid Ventetid Samlet Kilde: Copenhagen Economicsbaseret på data fra Odense Kommune, Roskilde Kommune, Randers Kommune og DTU Transport 22
Digitalisering Privatøkonomisk gevinst af tidsbesparelsen beregningen step by step Besparelsen Antal besøg Venteog rejsetid Værdi af tid Antal borgere 2 årligt 40 min. 1,3 kr. 48.300 borgere 5 mio. kr. 23
Digitalisering Bibliotekernes bidrag til digitaliseringsbesparelser Ud fra samme fremgangsmåde udregnes hver af de offentlige besparelser og privatøkonomiske gevinster Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering Mio. kr 50 45 5 40 35 9 30 Dette giver en samlet besparelse på 45 mio. kr. årligt. 25 20 15 10 20 11 45 5 Dette er effekten af at 48.300 borgere hvert år får løftet deres digitale kompetencer gennem bibliotekernes kurser 0 Overgang til e-post Digital selvbetjening Digitale bankbetalinger Sparet tid ved digital selvbetjening Sum Offentlige besparelser Privatøkonomiske gevinster I alt Kilde: Digitaliseringsstyrelsen 24
Digitalisering Digitaliseringsbesparelser - sneboldeffekten 48.300 får hvert år hjælp til digitalisering på bibliotekernes kurser ~150-200 mio. kr. år 1 år 2 år 3 år 4 25
Fremtidige bidrag?
Fremtidige bidrag Strukturering af information bliver vigtigere everytwodaysnowthe human race creates as muchinformation as wedid from the dawn of civilisation until 2003. ( ) The challenge becomes, not findingthatscarceplant growing in the desert, but finding a specific plant growing in a jungle. Wearegoingto needhelpnavigatingthatinformation to find the thing we actually need. -Eric Schmidt, tidligere CEO i Google - 27
Fremtidige bidrag Bibliotekarer er specialiseret i at strukturere information Beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer 100% 90% 80% 70% 60% 50% Stat, region anden; 26% Privat; 27% 40% 30% 20% Kommune; 48% 10% 0% Kilde: Københavns Universitet, Data fra dimittendundersøgelsen 2013 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). 28
Fremtidige bidrag Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer i informationsarkitektur høstes i bl.a. private virksomheder Devoteam Devoteamleverer IT-løsninger til private virksomheder og offentlige institutioner, og ansætter bibliotekarer til at håndtere kunders udfordringer i forhold til information management. Herning Bibliotek/Infogate Infogate er en selvstændig enhed forankret i Herning Kommune, der bliver hyret af virksomheder til at hjælpe med informationssøgning. Bibliotekarerne skaber værdi for virksomheder ved at udnytte en kernekompetence hos bibliotekarer. Nemlig en struktureret tilgang til informationssøgning. Novo Nordisk Novo Nordisk har blandt andet bibliotekarer ansat til at arbejde med CompetitiveInformation, hvor bibliotekarer arbejder sammen med naturvidenskabelige analytikere om at være opdaterede på og have let adgang til information om konkurrenters produktudvikling. Kilde: Beskrivelser er baserede på interview med bibliotekarer ansat i de tre organisationer. 29
Behov understøttes hos de lidt for kloge Kreativitet Innovation Specialisering 30
Konklusion ~4 mia. kr. årligt i betalingsvillighed +2 mia. kr. løft i BNP 31