ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

Transkript

1 ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort potentiale for at forbedre de offentlige finanser: Kan indsatsen øge beskæftigelsesgraden og den gennemsnitlige erhvervsindkomst i målgruppen med blot 5 procent(point), vil nettoindvirkningen være en forbedring af de offentlige finanser på 1,8 mia. kr. som følge af et øget indkomstskattegrundlag og reducerede udgifter til overførselsindkomster. Nyere undersøgelser påpeger, at beskæftigelsesgraden for voksne på arbejdsmarkedet øges med op til 7 procent, når de supplerende gennemfører erhvervsrettet, videregående uddannelse. Tilsvarende viser studier af unge ordblindes uddannelsesvaner, at en særlig indsats for unge ordblinde udmøntet gennem adgang til lydbøger og andre materialer har en signifikant positiv indvirkning på de unges læsevaner, lektievaner og uddannelsesplaner. Det synes på denne baggrund ikke urealistisk at antage, at det er muligt at gennemføre en succesfuld indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere, og at en sådan indsats kan have en effekt som beskrevet i det ovenstående. SCOPE Dette notat præsenterer en beregning af det økonomiske potentiale ved en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere. Den centrale præmis for notatets beregning er, at hvis flere ordblinde gøres til mere selvhjulpne læsere vil dette have en målbar effekt på de offentlige finanser i kraft af målgruppens forbedrede forudsætninger for at etablere og opretholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og deraf følgende lavere udgifter til overførselsindkomster samt højere skatteprovenu. Der er ikke i analysen taget stilling til, hvilken indsats et sådant løft af de ordblinde vil kræve. De økonomiske effekter af at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere er i nærværende notat konkretiseret som to effekter: Beskæftigelseseffekt Indkomsteffekt Beskæftigelseseffekt I nærværende notat forstås beskæftigelseseffekten som det ekstra antal ordblinde, der får arbejde som følge af, at de er blevet mere selvhjulpne læsere. Andelen af ordblinde i alderen år, som er beskæftiget på arbejdsmarkedet, var i 2010 godt 60% 1 svarende til personer. I nærværende notat antages det, at en målrettet indsats for at øge ordblindes læse- og skrivekompetencer kan øge beskæftigelsesgraden med 5 procentpoint svarende til, at yderligere ordblinde kommer i beskæftigelse, hvilket ikke synes urealistisk 1 SFI Særkørsel for CEDI på baggrund af tal fra undersøgelsen Beskæftigelse og Handicap

2 set i lyset af, at udenlandske undersøgelser af efteruddannelses indvirkning på beskæftigelsesgraden peger på en effekt på op til 7 procent 2. Baggrunden for at regne med en sådan beskæftigelseseffekt er, at ordblinde, der er blevet mere selvhjulpne læsere, må antages at kunne bestride et større antal stillinger på det danske arbejdsmarked, og at flere ordblinde derfor får lettere ved at komme i arbejde. Dette vil føre til, at andelen af beskæftigede blandt ordblinde i den erhvervsaktive alder øges. Et omfattende studie gennemført på vegne af det norske undervisningsministerium viser eksempelvis, at personer, som i voksenalderen øger deres kompetencer ved supplerende uddannelsesforanstaltninger, oplever en signifikant højere beskæftigelsesgrad i deres efterfølgende arbejdsliv. Økonomisk betyder beskæftigelseseffekten en forbedring af de offentlige finanser dels i form af et øget skatteprovenu i kraft af de beskæftigedes øgede personlige indkomst og dels i form af reducerede udgifter til overførselsindkomster som arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Indkomsteffekt I nærværende notat henviser indkomsteffekten til den merindkomst, som ordblinde vil kunne oppebære som følge af, at de i kraft af den målrettede indsats vil kunne udføre læse- og skriverelaterede opgaver mere effektivt og mindre tidskrævende, hvilket i sidste ende betyder, at ordblinde i mindre omfang end i dag må fravælge karriereveje med større ansvar, opkvalificering og deraf følgende mulighed for en højere indkomst. Indkomsteffekten dækker således dels over, at ordblinde vil blive bedre uddannet og dels dækker den over, at ordblinde som mere selvhjulpne læsere vil kunne bestride mere ansvarsfulde opgaveområder uden øvrig supplerende uddannelse. CEDI har beregnet den gennemsnitlige personlige årsindkomst per beskæftiget ordblind til kr. I nærværende notat antages det, at en målrettet indsats for at øge ordblindes læseog skrivekompetencer vil kunne øge de beskæftigede ordblindes gennemsnitlige erhvervsindkomst med 5% svarende til en gennemsnitlig indkomststigning på kr. pr. ordblind, hvilket giver en gennemsnitlig, årlig indkomst på knap kr. Et studie gennemført af Epinion for Nota har tidligere dokumenteret, at en særlig indsats over for unge ordblinde udmøntet gennem lettere adgang til eksempelvis lydbøger og andet tilgængeligt materiale, har haft en signifikant positiv indvirkning på de unges læsevaner, lektievaner og uddannelsesplaner 3. Da tal fra Danmarks Statistik samtidig viser en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og størrelsen af den personlige indkomst, synes det ikke urealistisk at antage, at ordblinde, der får styrket deres læse- og skrivekompetencer, på sigt vil opleve en indkomststigning. 2 Det fremgår eksempelvis af norske Kunnskapsdepartementets rapport Effekten av å ta videregående opplæring som voksen fra 2011, at personer der gennemfører erhvervsrettet videregående uddannelse som voksne i gennemsnit oplever en øget beskæftigelsesgrad på 7,2%. 3 Ifølge Notas undersøgelse Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed / svære læsevanskeligheder fra 2011 er andelen af unge, der læser lektier dagligt 30 procentpoint højere blandt brugere af lydbøger. 2

3 Højeste afsluttede uddannelse Folkeskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Kortere videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ordblinde Ordblinde nu Ordblinde efter målrettet indsats Gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst kr kr kr kr kr kr. Gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst kr kr. Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik 4 og brugerundersøgelse for NOTA Som det fremgår af ovenstående tabel, ligger den gennemsnitlige erhvervsindkomst for ordblinde i dag mellem gennemsnittet for befolkningsgruppen med en studentereksamen som højeste uddannelse og gennemsnittet for befolkningsgruppen med en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. Som det også fremgår af tabellen, vil et løft på 5% i den gennemsnitlige erhvervsindkomst for ordblinde betyde, at gruppen fortsat vil ligge mellem disse to uddannelsestrin. Det forekommer på den baggrund ikke urealistisk at antage, at en øget indsats for ordblinde vil have indkomstfremmende effekter som beskrevet i det ovenstående. Sagt på en anden måde svarer et løft på 5% i den gennemsnitlige erhvervsindkomst blandt ordblinde nogenlunde til, at andelen af ordblinde med en erhvervsuddannelse øges fra knap 11% til godt 20% svarende til en udvidelse på personer. En øget erhvervsindkomst blandt de beskæftigede ordblinde vil have en gavnlig indvirkning på de offentlige finanser, idet merindkomsten beskattes. ØKONOMISK EFFEKT AF AT GØRE ORDBLINDE TIL MERE SELVHJULPNE LÆSERE CEDI har beregnet effekten på de offentlige finanser ved at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere. Beregningen tager som beskrevet ovenfor udgangspunkt i en dobbelt antagelse om, at den økonomiske effekt af, at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere er: 1. En beskæftigelseseffekt, der betyder, at beskæftigelsesgraden blandt ordblinde øges med 5 procentpoint. 4 Statistikbanken, INDKP7 Erhvervsindkomst 6 (7 + 8), hele landet, Tallene fra 2010 var i skrivende stund ikke tilgængelige. 3

4 2. En indkomsteffekt, der betyder, at den gennemsnitlige erhvervsindkomst for beskæftigede ordblinde øges med 5%. Samlet set viser CEDI s beregning, at et sådant løft af de ordblinde vil medføre en årlig forbedring af de offentlige finanser på 1,8 mia. kr. i form af et øget indkomstskattegrundlag og reducerede udgifter til overførselsindkomster. Tilsvarende beregninger med udgangspunkt i en antaget beskæftigelses- og indkomsteffekt på 3% og 7% viser, at potentialet ligger inden for et interval på mellem 1,0 og 2,5 mia. kr. En sådan følsomhedsberegning indikerer, at potentialet er stort selv når man tager højde for den usikkerhed, der er i den opstillede beregning. Det beregnede økonomiske potentiale kan selvsagt ikke realiseres fra den ene dag til den anden, men forudsætter derimod en langsigtet indsats mod at løfte såvel beskæftigelsesgrad som uddannelsesniveau for den samlede arbejdsstyrke. Nedenstående tabel opsummerer hovedtallene i beregningen. Før Efter A. Antal ordblinde i den erhvervsaktive alder prs prs. B. Ordblindes beskæftigelsesgrad 60,5% 65,5% C. Antal beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder prs prs. D. Gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst for ovenstående kr kr. E. Antal ikke-beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder prs prs. F. Antal ikke-beskæftigede ordblinde, der er tilknyttet arbejdsmarkedet som modtagere af dagpenge, kontanthjælp eller lignende (AKU-ledige) prs prs. G. Gennemsnitlige offentlige udgifter til overførselsindkomster pr. ikke-beskæftiget ordblind tilknyttet arbejdsmarkedet H. Samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster for ikke-beskæftigede ordblinde tilknyttet arbejdsmarkedet kr kr. 3,3 mia. kr. 2,3 mia. kr. I. Samlet indkomstskatteprovenu for beskæftigede og ledige ordblinde i den erhvervsaktive alder 8,2 mia. kr. 9,0 mia. kr. Erhvervsaktive ordblindes nettoindvirkning på de offentlige finanser 4,9 mia. kr. 6,7 mia. kr. 4

5 Som det fremgår af ovenstående oversigt kan en indsats for at øge ordblindes læse- og skrivekompetencer med de beskrevne præmisser estimeres til at have en nettoindvirkning på de offentlige finanser på 1,8 mia. kr. De enkelte beregninger uddybes i det følgende. A. Antal ordblinde i den erhvervsaktive alder Der findes ikke ét entydigt tal for hvor stor en andel af den danske befolkning, som lider af ordblindhed. Ifølge Servicestyrelsens videnscenter for ordblindhed og DPU er der enighed om i danske og internationale undersøgelser, at mellem 1-7% af befolkningen er påvirket af en grad af ordblindhed. Det store spænd skyldes blandt andet, at ordblindhed ikke er en ensartet og fast definéret tilstand, men at folk kan være ordblinde i forskellig grad, og at de derfor i forskellige henseender vil blive talt med som hørende enten til blandt de ordblinde eller blandt de selvhjulpne læsere. I nærværende notat er der taget udgangspunkt i, at 4% af befolkningen i den erhvervsaktive alder med rimelighed kan betegnes som ordblinde (jf. nedenstående tabel). Antal personer mellem prs. 5 Andel af disse, der er ordblinde 4% Antal ordblinde mellem prs. B. Ordblindes beskæftigelsesgrad Socialforskningsinstituttet har i forbindelse med gennemførelsen af Danmarks Statistiks Arbejdskraftstudie i 2010 fået gennemført en supplerende undersøgelse, der belyser sammenhængen mellem en persons handicap og dennes beskæftigelsessituation. En særkørsel for CEDI viser, at beskæftigelsesgraden blandt ordblinde i 2010 var på 60,5% 6. C. Antal beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder Antallet af beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder beregnes som 60,5% af de ordblinde i den erhvervsaktive alder i før-scenariet og 65,5% i efter-scenariet (jf. nedenstående tabel). Antal ordblinde mellem Beskæftigelsesgrad for ordblinde i den erhvervsaktive del af befolkningen, før indsats Antal beskæftigede ordblinde mellem 16-64, før indsats Beskæftigelsesgrad for ordblinde i den erhvervsaktive del af befolkningen, efter indsats Antal beskæftigede ordblinde mellem 16-64, efter indsats prs. 60,5% prs. 65,5% prs. 5 Danmarks Statistik, FRDK110 6 SFI-særkørsel for CEDI pba. af tal fra undersøgelsen Handicap og beskæftigelse, udviklingen mellem 2002 og

6 D. Gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst for beskæftigede ordblinde Det antages i beregningen, at erhvervsindkomsten er en funktion af uddannelsesniveauet. Grundlaget for beregningen af en gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst for beskæftigede ordblinde udgøres således dels af Danmarks Statistiks opgørelse over den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst i befolkningen afhængig af den højeste gennemførte uddannelse 7. Ud fra disse tal er efterfølgende beregnet et vægtet gennemsnit på baggrund af data om ordblindes uddannelsesniveau, der er indsamlet i forbindelse med en brugerundersøgelse, som CEDI har gennemført for Nota. Højeste gennemførte uddannelse Gns. årlig erhvervsindkomst Andel blandt ordblinde i den erhvervsaktive alder 8 Grundskole kr. 56% Gymnasial uddannelse kr. 3% Erhvervsuddannelse kr. 11% Kort videregående uddannelse kr. 13% Mellemlang videregående uddannelse kr. 13% Lang videregående uddannelse kr. 4% Den årlige erhvervsindkomst per beskæftiget ordblind i den erhvervsaktive alder er således beregnet som et vægtet gennemsnit af den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst for ovenstående grupper under hensyntagen til ordblindes faktiske fordeling i grupperne. Dette tal danner grundlaget for beregningen af erhvervsindkomst i før-scenariet og er øget med 5% i scenariet efter en målrettet indsats jfr. nedenstående: Gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst for beskæftigede ordblinde, før indsats kr. Procentuel stigning som følge af indsats 5% Gennemsnitlig årlig erhvervsindkomst for beskæftigede ordblinde, efter indsats kr. E + F. Antal ikke-beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder Antallet af ordblinde i den erhvervsaktive alder, som ikke er beskæftigede beregnes som differensen mellem det samlede antal ordblinde i den erhvervsaktive alder og de beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder: Samlet antal ordblinde i den erhvervsaktive alder prs prs. 7 Danmarks Statistik, INDKP7, Indkomsttype 6: Erhvervsindkomst, Aldersnormaliseret, harmoniseret fordeling pba. telefoninterviews med 166 af NOTA s brugere gennemført af CEDI i april

7 Antal beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder prs prs. Antal ikke-beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder prs prs. Det forudsættes i beregningen dog, at kun en delmængde af de ikke-beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder rent faktisk er tilknyttet arbejdsmarkedet. Den resterende del antages ikke at være tilknyttet arbejdsmarkedet eksempelvis som følge af, at de er uddannelsessøgende, førtidspensioneret eller hjemmegående. I såvel før- som efterscenariet antages andelen af ikkebeskæftigede uden tilknytning til arbejdsmarkedet at udgøre 23,1% på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om erhvervsfrekvensen for den voksne del af befolkningen i Det antages i beregningen, at antallet af ordblinde årige, som står uden for arbejdsmarkedet er den samme som andelen i hele befolkningen. Det skyldes, at de typiske årsager til at stå uden for arbejdsmarkedet eksempelvis er førtidspension og uddannelsesaktivitet, og det antages, at ordblindhed som handicap ikke i sig selv berettiger til en førtidspension. Antal ikke-beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder med tilknytning til arbejdsmarkedet som modtagere af arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp prs prs. G + H. Offentlige udgifter til overførselsindkomster For at kunne beregne de samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster for ikkebeskæftigede ordblinde med en tilknytning til arbejdsmarkedet har det været nødvendigt at beregne en gennemsnitlig offentlig udgift per ikke-beskæftiget tilknyttet arbejdsmarkedet. Denne udgift er i korte træk beregnet som et vægtet gennemsnit per modtager af de samlede offentlige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp (jf. nedenstående tabel). Ordning Antal modtagere 10 Andel Samlede udgifter Ydelse per ledig Dagpenge prs. 52% 21 mia. kr kr. Kontanthjælp prs. 48% 14 mia. kr kr. Total prs. 100% 35 mia. kr kr. 9 Danmarks Statistik, RAS1F1, Erhvervsfrekvensen Tal fra 2009 anvendes, fordi øvrige tilgængelige arbejdsmarkedsoversigter fra Danmarks Statistik med tal fra 2010 opererer med en definition af den erhvervsaktive alder som værende fra 16-66, hvilket ikke er foreneligt med vores definition. 10 Antallet af fuldstidspersoner, der modtog enten a-kassedagpenge eller kontanthjælp i april 2011 ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kilde: 11 Samlede kommunale (5,8 mia.) og statslige udgifter (15,4 mia.) til arbejdsløshedsdagpenge i 2010 i faste priser ifølge Registeret for Arbejdsmarkedsstatistik (RAM). 12 Samlede kommunale (7,6 mia.) og statslige (6,4 mia.) udgifter til kontanthjælp i 2010 i faste priser ifølge Registeret for Arbejdsmarkedsstatistik (RAM). 7

8 Det kan på denne baggrund beregnes, hvad de samlede offentlige udgifter bliver for ledige ordblinde med tilknytning til arbejdsmarkedet i henholdsvis før- og efter-situationen (jf. nedenstående tabel). Antal ikke-beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder tilknyttet arbejdsmarkedet Gennemsnitlige offentlige udgifter til overførselsindkomster per ikke-beskæftiget ordblind tilknyttet arbejdsmarkedet Samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster for ikke-beskæftigede ordblinde tilknyttet arbejdsmarkedet prs prs kr kr. 3,3 mia. kr. 2,3 mia. kr. I. Samlet indkomstskatteprovenu for erhvervsaktive ordblinde Det samlede indkomstskatteprovenu fra den ordblinde andel af den erhvervsaktive del af befolkningen indgår som en væsentlig del af beregningen, da indkomstskatteprovenuet påvirkes i væsentligt grad af såvel en øget beskæftigelsesgrad som en højere gennemsnitlig erhvervsindkomst blandt de ordblinde. For at beregne det samlede indkomstskatteprovenu i såvel før- som efter-scenariet anvender vi Skatteministeriets oplysninger om den gennemsnitlige skatteprocent af indkomst for henholdsvis ledige og beskæftigede multiplicerer disse med henholdsvis de samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster for ikkebeskæftigede ordblinde tilknyttet arbejdsmarkedet og den estimerede indkomst for alle beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder. Indkomstskatteprovenu fra beskæftigede ordblinde Indkomstskattegrundlaget fra de beskæftigede ordblinde beregnes som antallet af beskæftigede ordblinde mulitipliceret med den estimerede gennemsnitlige, årlige erhvervsindkomst for ordblinde i den erhvervsaktive alder (jf. nedenstående tabel). Antal beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder prs prs. Gns. årlig erhvervsindkomst for ordblinde kr kr. Indkomstskattegrundlag fra beskæftigede ordblinde 21,1 mia. kr. 24,0 mia. kr. Gennemsnitlig indkomstskatteprocent for beskæftigede 13 35% 35% Indkomstskatteprovenu fra beskæftigede ordblinde 7,4 mia. kr. 8,4 mia. kr. 13 Skatteministeriet, Gennemsnitsskatten for samtlige skattepligtige i 2011, Tabel 2: Gennemsnitlige skatteprocenter for socioøkonomiske grupper i Indkomstskat, ejendomsværdiskat og AM-bidrag i pct. af personlig indkomst før AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst. 8

9 Det er værd at bemærke, at der ikke i beregningen regnes med øget provenu fra momsafgifter på eventuelt øget forbrug som resultat af den øgede beskæftigelse og stigende indkomst blandt de ordblinde i den erhvervsaktive alder. Indkomstskatteprovenu fra ledige ordblinde tilknyttet arbejdsmarkedet Indkomstskattegrundlaget fra de ledige ordblinde tilknyttet arbejdsmarkedet beregnes som den gennemsnitlige indkomstskatteprocent for ledige multipliceret med de beregnede samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster for ledige ordblinde med tilknytning til arbejdsmarkedet (jf. nedenstående tabel). Samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster for ikke-beskæftigede ordblinde tilknyttet arbejdsmarkedet 3,3 mia. kr. 2,3 mia. kr. Gennemsnitlig indkomstskatteprocent for ledige 14 25,6% 25,6% Indkomstskatteprovenu fra ikke-beskæftigede ordblinde i den erhvervsaktive alder tilknyttet arbejdsmarkedet 0,8 mia. kr. 0,6 mia. kr. 14 Ibid. 9