Mere uddannelse giver højere økonomisk vækst
|
|
- Lene Lauridsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FEBRUAR 2018 NYT FRA RFF Mere uddannelse giver højere økonomisk vækst D et danske samfund er på ingen måde mættet af mennesker med en uddannelse. Tværtimod: Hvis ufaglærte tog en uddannelse, ville det give et ekstrabidrag til det danske BNP på en mia. kr. om året. Det viser en analyse gennemført af Torben M. Andersen, tidl. overvismand og økonomiprofessor, og professor og tidl. vismand Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. I analysen har man forudsat, at de ekstra ville fordele sig på uddannelser, sådan som befolkningen gør i forvejen. Der ville ikke komme nogen større andel af nogen bestemt uddannelsesretning, men derimod blot flere af alle. Flere håndværkere, sygeplejersker, jurister og så videre. Hvis det skete, ville hver enkelt af dem yde et gennemsnitligt årligt ekstrabidrag til BNP på kr. svarende til en god mia. kr. i alt. Denne forbedring af BNP ville komme på langt sigt eller mere konkret i Analysen er gennemført med den såkaldte DREAMgruppes analysemodel REFORM, en hvad-nu-hvismodel, der kan beregne konsekvenser af alle mulige ændringer af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og sammensætning. Ifølge Torben M. Andersen er det resultat nok en overraskelse for nogle: De senere år er uddannelsesniveauet i Danmark vokset, og man hører til tider en stadig stærkere argumentation for, at befolkningen måske tenderer imod at være overuddannet. Altså, at vi har nået et mætningspunkt, hvilket ville betyde, at der vil være dårlig økonomi i at hæve befolkningens uddannelsesniveau yderligere. Men sådan forholder det sig altså ikke. Det kan fortsat betale sig at øge niveauet. Torben M. Andersen understreger, at der i analysen er taget højde for de omkostninger, der er ved den ekstra uddannelse. Flytningen af ufaglærte til de uddannedes rækker er ikke det eneste hvad-nu-hvis-scenarie, der er undersøgt i Samfundsøkonomiske effekter af uddannelse. Tusinde kr. pr. person, der ændrer uddannelse, årlig effekt Højere uddannelsesniveau analysen. Forskerne har nemlig sideløbende undersøgt, hvad der ville ske, hvis vi gjorde noget ved sammensætningen af uddannelser i samfundet. Fra humanist til ingeniør Tek-Hum ændring BNP Privat forbrug Investeringer Eksport Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Af figuren fremgår de samfundsmæssige gevinster ved henholdsvis et generelt hævet uddannelsesniveau og ved en ændret sammensætning af lange videregående uddannelser flere ingeniører og færre humanister. Det viser sig fx, at den langsigtede effekt af, at flere uddanner sig, vil være et øget BNP på kr., en stigning i privatforbrug (i samfundet) på kr. og en mereksport på kr. Helt konkret er det analyseret, hvad det ville betyde, hvis af dem, der har en lang videregående uddannelse inden for et humanistiske fag fx dansk, historie eller filosofi i stedet havde uddannet sig i en teknisk retning, altså fx var blevet ingeniører. Effekten af en sådan ændring vil være på helt samme niveau som den generelle hævelse af uddannelsesniveauet. Mere konkret vil det føre til en forbedring af BNP på kr. pr. person. Et højere generelt uddannelsesniveau har samlet set de stærkeste effekter, også i forhold til størrelser som privatforbrug og eksport. Men det er ganske slående, at vi kan opnå næsten det samme, hvis sammensætningen af uddannelser bliver justeret.
2 Prisen for at vælge en humanistisk uddannelse N år unge står over for at skulle tage en videregående uddannelse, kan det måske være meget godt, at de kender de privatøkonomiske omkostninger ved at gå i en humanistisk retning frem for noget mere erhvervsrettet. Den omkostning er der nu kommet et meget konkret tal på: Ti år efter, at den unge er startet med at læse, og mindst to år efter, at vedkommende er færdig, har en humanist 29 pct. mindre til forbrug i forhold til, hvad vedkommende ville have haft, hvis eksamenspapirerne havde været erhvervsøkonomiske. Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. I studiet sammenlignes kandidater fra fire humanistiske uddannelser med andre, der i stedet har valgt at få papirer på en af fire retninger inden for erhvervsøkonomi. De fire humanistiske uddannelser er dansk, engelsk, historie og filosofi, alle på Københavns Universitet. Og de fire erhvervsrettede uddannelser er almen erhvervsøkonomi og erhvervsøkonomi kombineret med henholdsvis jura, filosofi og datalogi. Ligner hinanden Der er stramme krav til de kandidater, der indgår i undersøgelsen. Forklaringen er, at de undersøgte kandidater i så høj grad som muligt ligner hinanden på en lang række karakteristika. Gør de det, er der større sandsynlighed for, at de målte forskelle alene skyldes den valgte uddannelsesretning. Alle har gået i det almene gymnasium (STX), og alle har herfra et gennemsnit, der det pågældende år berettiger dem til at blive optaget på alle otte uddannelser. Endvidere har alle mindst B-niveau i matematik fra gymnasiet. Derudover kontrolleres for køn, alder, etnicitet, gymnasielinje, karakter fra gymnasiet både gennemsnittet og i enkelte fag. Det betyder fx, at de to grupper, der sammenlignes, stod med samme matematiske forudsætninger den dag, de valgte uddannelse. Det er, når der er renset for alle disse forhold, at forskellen imellem lønnen som humanist og business-uddannet viser sig at være på de 29 pct. Helt konkret har de i analysen, der er uddannet i erhvervsøkonomi, ti år efter påbegyndt uddannelse en disponibel indkomst på kr., imens det tilsvarende beløb for humanisterne er kr. Forbrugsværdi er skattefri Blandt dem, der forsker i uddannelse, skelnes der mellem to værdier af uddannelse. Den ene, kaldet produktionsværdi, er den rent økonomiske: Hvad får man i kontant afkast af den investering, en uddannelse er? De 29 pct. mindre forbrugsmulighed for humanister er et udtryk for denne forskel i produktionsværdi. Men man kan også vende sammenligningen på hovedet ved at fokusere på den anden værdi af uddannelse, som kaldes forbrugsværdi. Denne værdi dækker alt det, der ikke har med penge at gøre. Måske et mere interessant job, mere prestige, mindre stress, mere fritid eller noget helt femte. Hvis en ung vælger business-uddannelsen, kan en forklaring være, at fokus er på produktionsværdi, altså pengene. Vælger en ung i stedet en humanistisk uddannelse vel vidende, at der er færre penge i det så må det være fordi, forbrugsværdien af denne uddannelse forekommer at være høj. Der er dog en væsentlig forskel på, hvordan samfundet behandler de to: Den, der går efter produktionsværdien, bliver beskattet af sin gevinst, hvorimod gevinsten ved høj forbrugsværdi er skattefri. 2
3 Kombination af fag er afgørende for fremtiden A kademiske kandidater står til at få vidt forskellige skæbner på arbejdsmarkedet, alt efter hvad de har fokuseret på undervejs i deres uddannelse. Fx er en civilingeniør ikke bare en civilingeniør, når det kommer til spørgsmålet om løn. Inden for gruppen af civilingeniører er der afhængig af, hvilken specialisering man i uddannelsen har valgt markante forskelle på den løn, en nybagt kandidat har udsigt til. Det viser en analyse som postdoc Lene Kromann, professor Anders Sørensen og ph.d.-studerende Jeanette Walldorf har gennemført for ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. I analysen er der netop fokuseret på kandidater fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), altså civilingeniører. Analysen fokuserer på fire hovedretninger samt ledelsesfag. Ved at gå på tværs af specialiseringerne fokuserer analysen også på muligheden for at blive generalister. De fire specialiserede retninger er henholdsvis Science (naturvidenskab som fx fysik og kemi), Technology og Engineering (teknologi og klassisk ingeniørretning som fx bygnings-, elektro- og maskin-) samt Mathematics (matematiske fag). Af analysen fremgår, at der allerede i det første job er betydelige forskelle på lønniveauet, som det vises i figur 1. De, der er specialiseret i matematik, tjener umiddelbart efter endt uddannelse næsten kr. mere end dem, der i studiet holdt fokus på den klassiske naturvidenskab, svarende til ekstra 28 pct. Forskellene i løn ser ud til at vare i alle de ti år, hvor studiet har fulgt ingeniørerne. Den kraftigste lønudvikling ses for dem, der specialiserede sig i ledelsesfag. Gælder også på CBS En lønforskel, som den, der ses blandt civilingeniører, er betydelig. Den er af samme størrelsesorden som den, der kan ses blandt personer, der har helt forskellige uddannelser. Det gælder fx den generelle lønforskel imellem humanister og ikke-humanister på 22 pct. Det er velkendt, at uddannelsessøgende i forhold til fremtidig løn skal tænke sig om, før de vælger en bestemt uddannelse. Men analysen her understreger, at det rent lønmæssigt kan være mindst lige så afgørende, hvordan de sammensætter den uddannelse, de har valgt. Figur 1. Gennemsnitsløn inden for hovedområder over tid kr Af figuren fremgår, hvilken løn civilingeniører har de første ti år efter endt uddannelse, afhængig af specialisering Science Technology Engineering Math Management Kilde: Egne beregninger på data fra DTU og Danmarks Statistik 3
4 I analysen er også en anden uddannelse undersøgt, nemlig cand.merc., som man læser på Copenhagen Business School (CBS). Her er billedet af interne forskelle kandidaterne imellem tilsvarende klart. På den ene side er der dem, der fokuserer på de klassiske handelshøjskolefag finansiering, markedsføring, organisation, ledelse og regnskab. På den anden side dem, der tager de mindre klassiske fag som fx sprogfag, filosofi, kommunikation eller nationaløkonomi. Når man analyserer, hvordan det siden går de to grupper og alle dem, der under deres studium havde et ben i begge lejre så viser der sig et klart mønster: De, der under studiet har fokuseret bredt på klassiske fag, klarer sig siden bedre end studiekammeraterne, når det kommer til løn og det at få et lederjob. Sammenligner man fx dem, der har både finansiering, regnskab og ledelse på eksamensbeviset, med dem, der ikke har, så er forskellen i løn sidenhen på 40 pct. Samme billede ses i forhold til ledelse. Der er 15 pct. flere, som bliver leder, hvis ens studie både har indeholdt fag inden for ledelse, regnskab og markedsføring, i sammenligning med dem, der ikke tog nogen af disse fag. 4
5 Hver tredje er ansat under deres uddannelsesniveau men lønomkostningen er lille É n ud af tre danskere med en uddannelse er ansat i et job, hvor kravet til uddannelse er lavere end det, de har papirer på. Det viser en analyse af, hvordan de uddannelsesmæssige kompetencer fordeler sig på forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet. Af analysen fremgår, at der de seneste 15 år har været en svag stigning i andelen af beskæftigede, der har mere uddannelse, end deres job kræver. Imens det i 1999 gjaldt 29 pct. af dem, der havde en uddannelse, så er der i 2015 tale om 32 pct., hvilket fremgår af figur 2. Udviklingen er mest markant blandt dem, der har en kort videregående uddannelse, fx markedsføringsøkonom, it-teknolog eller byggetekniker. Blandt dem, der har en sådan type uddannelse, har der i perioden været tale om en stigende andel, og i 2015 var der tale om seks ud af ti. Også mange af dem, der har en lang videregående uddannelse, har et job, hvor kravet til kvalifikationer er lavere end det, de kan ifølge deres eksamensbevis. For dem er der tale om en klar udvikling i retning af, at en stadig større andel er ansat under niveau. Hvor det ved årtusindskiftet gjaldt fire ud af ti, så er der i 2015 tale om fem ud af ti. Begrænset løntab Spørgsmålet er så, hvor problematisk denne overuddannelse er. Det kan man få en indikation af ved at kigge på, hvor stort et løntab de overuddannede har i forhold til det, de kunne tjene med et job på deres uddannelsesniveau. Princippet er som følger: Hvis man tager en uddannelse, og herefter bruger den som tiltænkt, er løntabet nul. Og modsat er man efter endt uddannelse ledig, så er underudnyttelse af uddannelsen for tiden total, altså 100 pct. Tager man en uddannelse (fx som ingeniør), hvorefter man arbejder som ufaglært (fx som taxachauffør) og tjener 20 pct. mindre, end man ville have gjort med sin uddannelse, så er der et uddannelsesmæssigt løntab på 20 pct. Ingeniøren kan på den måde betragtes som værende 20 pct. arbejdsløs. Figur 2. Andel personer, der arbejder i job under det uddannelsesmæssige niveau, Af figuren fremgår, hvor stor en andel af mennesker med en bestemt type uddannelse, der i årene fra 1999 til 2015 har haft et job, som ikke krævede dette uddannelsesniveau. Det fremgår fx, at der i hele perioden har været tale om rundt regnet hver femte af alle beskæftigede, og at denne andel er svagt stigende Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Alle (inkl. ufaglærte) Alle (ekskl. ufaglærte) Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik 5
6 Analysen viser, at løntabet er betydeligt mindre end dette, nemlig på 1,7 pct. for arbejdsmarkedet som helhed i Hvilket betyder, at de overuddannedes produktivitet kun er marginalt mindre, end den ville have været, hvis de havde fået job på deres uddannelsesmæssige niveau. Et løntab på dette niveau tyder på, at overuddannelse på det samfundsmæssige niveau er en problemstilling, der har et begrænset omfang. Måling af overuddannelse Metoden realiserede match benyttes i denne analyse. Udgangspunktet er jobkoder, såkaldte DISCO-koder, som bygger på blandt andet EU s officielle navngivning af arbejdsfunktioner. Der er her valgt et niveau, som deler arbejdsmarkedet op i godt 500 forskellige typer job. Hvis flertallet af dem, der har en bestemt type job, har en lang videregående uddannelse, defineres dette job som krævende en sådan uddannelse. Hvis de færreste har den lange videregående uddannelse, men at disse sammen med de mellemlangt videregående uddannede udgør flertallet i en jobkode, så defineres den mellemlange videregående uddannelse som det tilstrækkelige niveau. Det betyder, at de, der har en lang videregående uddannelse, er overuddannede. Koder, der retter sig imod korte videregående uddannelser, er dem, hvor mellemlange og lange er i mindretal, men hvor flertallet har en eller anden videregående uddannelse. Hvis de færreste har en videregående uddannelse, og de fleste har en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, så regnes erhvervsuddannelse for at være et tilstrækkeligt niveau. Resten af jobkoderne regnes som funktioner, hvor lav uddannelse er tilstrækkelig. Afkast af uddannelse Det samfundsmæssige og individuelle rationale Redigeret af Jan Rose Skaksen med bidrag af Torben M. Andersen. Kristian Hedeager Bentsen. Lene Kromann Jacob Roland Munch. Georg Schaur. Anders Sørensen og Jeanette Walldorf ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG Undersøgelsens publicering: Jan Rose Skaksen (red.) med bidrag af Torben M. Andersen, Kristian Hedeager Bentsen, Lene Kromann, Jakob Roland Munch, Georg Schaur, Anders Sørensen og Jeanette Walldorf Afkast af uddannelse. Det samfundsmæssige og individuelle rationale ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 6
7
8 Nyt fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre udgivelser fra forskningsenheden på:
Mere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst - UgebrevetA4.dk
VÆKSTMOTOR Mere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 31. januar 2018 Hvis 10.000 ufaglærte får en uddannelse, vil det give et ekstra bidrag til samfundsøkonomien
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereSmall Great Nation. Tredje delrapport: De højthængende frugter
Small Great Nation Tredje delrapport: De højthængende frugter 1 De højthængende frugter Nina Smith: Vi skal begynde at tænke i nye typer af reformer Reformerne er brugt op nye værktøjer efterlyses Kristian
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereIværksættere er de mest produktive
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 21-16 ERU Alm.del Bilag 1 Offentligt Nyt fra November 21 er de mest produktive Iværksættervirksomheder har en højere produktivitet end deres mere etablerede konkurrenter.
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereSort arbejde er steget fra 2016 til 2017
december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereOveruddannelse blandt akademikere
A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som
Læs mereSide 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse.
HURTIG I JOB? Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job Af Allan Christensen @journallan Onsdag den 7. juni 2017 Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereVærdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder
Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereLønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4
28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs merePigerne er bedst til matematik i gymnasiet
ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereVærdien af en ingeniøruddannelse
Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mere4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(<$79&%9)!"#$%#&'#&(#)$*$+),#-'(./(0#'#&
4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(
Læs mereLøn i offentlig og privat sektor 21 november 2007
Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige
Læs mereBETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS
BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS En højere arbejdsindsats er ikke ubetinget samfundsøkonomisk optimalt Det er et spørgsmål om privatøkonomisk prioritering: Materiel velstand versus fritid Det er også
Læs mereForskningsansatte ingeniører
januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereStudievalg Danmark Center Sydjylland. Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere
Studievalg Danmark Center Sydjylland Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere Hvem er Studievalg Danmark? Studievalg Danmark består af 7 regionale vejledningscentre under Uddannelses-
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereArbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?
FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereAnalyse 8. marts 2015
8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereMarkant fald i efterspørgslen på sort arbejde
marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereInquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.
Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mere