Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret som værende en dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter og den deraf følgende stadig mere vidtgående gensidige afhængighed lande og folk imellem. 1 Disse nye internationale forhold samt afhængighed til hinanden er med til at skabe mere handel på tværs af lande, sprede demokratiet samt at fremme konkurrenceevnen hvilket vil gavne økonomien. Den i højt grad pessimistiske 2 Kristensen argumenterer for, at globaliseringen både skader miljøet, fremmer fattigdommen samt dræber nationalstaten hvorefter han vælger at sammenligne det med nazisme. Dette er dog ikke tilfældet, da globaliseringen faktisk bidrager til en øget indsats på miljøet og fattigdom. Dette bliver bl.a. hjulpet af den øgede kommunikation, som er med til at dirigere menneskets opmærksomhed til de pågældende problemer, der i bund og grund skyldes globaliseringens udbredelse. Kristensen fortæller videre, at de multinationale selskaber bliver mere og mere enerådende. Faktisk, så biddrager disse selvsamme multinationale selskaber til en fremvækst i den 3. verden. Ved at producere varer i udviklingshæmmede lande, formår disse selskaber at skabe nye arbejdspladser og dermed sætte gang i landendes økonomier. Globaliseringen bevirker yderligere til spredningen af demokrati, hvilket indirekte vil fremme verdensfreden idet, at demokratiske lande aldrig har været i krig med hinanden. På samme vis har globaliseringen medført, at menneskerettighederne er blevet sat på verdensdagsordenen i en langt højere grad end tidligere. Endvidere fortæller Kristensen, at arbejdsløsheden vil forværres i takt med, at globaliseringen spredes. Globaliseringen vil i stedet forstærke konkurrenceevnen. Derudover vil der opstå flere jobmuligheder i takt med, at flere internationale firmaer vil tilbyde arbejdspladser i Danmark. Firmaer, der ikke ville at beliggenhed i Danmark hvis det ikke var for globaliseringen. Konkluderende har globaliseringen medført en øget opmærksomhed på flere aktuelle problemer samt skabt mulighed for endelig at bryde med den 3. verden. 1 http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/%c3%98konomi/udviklings%c3%b8konomi/global isering 2 Global politik, s. 141 Side 1 af 8
1b) Denne opgave vil opstille tre hypoteser, der kan forklare de udviklingstræk i erhvervsfordelingen, som fremgår af tabel 1. Dette vil blive understøttet af en faglig begrundelse. 1. Grundet teknologiens udbredelse falder antallet af beskæftigede i den primære erhvervssektor drastisk fra 1948 til 2010. Ifølge tabellen er antallet af beskæftigede i det primære erhverv faldet med hele 25,4%. Dette skyldes primært teknologiens udbredelse, som har fungeret som en effektivisering blandt bl.a. landmænd. De kan nu erhverve sig nye og bedre maskiner som kan dække et større omfang og som er billigere i drift end tidligere. Dette medvirker dog også til, at der ikke længere brug for den samme andel arbejdskraft som tidligere, hvilket betyder, at antallet af beskæftigede, falder som teknologien udbreder sig. 2. Fra 1970-2010 falder antallet af beskæftigede i det sekundære erhverv pga. skiftet fra industrisamfundet til informationssamfundet. Den teknologiske fremdrift bevirker, at bl.a. kommunikationsmulighederne er øget og nemmere kan nå længere destinationer. Disse kommunikationsmuligheder bidrager stærkt til en øget internationalisering af verden. Denne internationalisering medfører bl.a. at der bliver stillet højere krav uddannelse. Dette resulterer i, at det bliver mere attraktivt at tage en længerevarende uddannelse fremfor det traditionelle industriarbejde. Viden og information begynder så småt at blive en magtfaktor hvilket påvirker danskerne. Derudover bevirker introduktionen af mere og bedre teknologi også, at der igen ikke længere er brug for den samme arbejdskraft som tidligere, så flere bliver nød til at søge nye jobs. 3. De private samt offentlige tjenester oplever en fremgang i takt med tilbagegangen af de primære og sekundære erhverv samt skabelsen af nye erhverv. I takt med, at de primære og sekundære erhverv oplever en stor tilbagegang, forårsaget af bl.a. skiftet fra det moderne til det senmoderne samfund hvilket hovedsagligt skyldes den nyudviklede teknologi, oplever de private og offentlige tjenester en voldsom stigning i antallet af beskæftigede. Hvor produktionen var vigtigst Side 2 af 8
førhen fokuseres der nu i højere grad på service og tjenesteydelser. Folket har i højere grad brug for sidstnævnte og har lettere mulighed for at få et arbejde indenfor de offentlige tjenester, da der opstår flere og flere jobs indenfor den kategori. 671 ord. Delopgave B 2) Denne opgave vil undersøge, hvad der af materialet kan udledes om, hvilke forhold omkring arbejdet, der har betydning for danskerne. Undersøgelsen vil understøttes af relevante beregninger. I det senmoderne danske samfund prioriteres evnen til at kunne forsørge sig selv højt. Dette er dog ikke ensbetydende med, at danskerne umiddelbart tager det første job som de kan finde. For at kunne determinere hvilke forhold omkring arbejder, som har betydning for danskerne, skal der tages stilling til forskellige faktorer. Disse indebærer bl.a. løn, interesse og arbejdsløshed. Tabel 1 (bilag B1) viser danskernes forhold til vigtigheden af deres indkomst ift. deres arbejde. Tabellen er angivet i absolutte tal og er opdelt i køn. Der kan ses en tydelig tendens til, at lønnen spiller en vigtig rolle. Ud af de 1555 respondenter, som har besvaret undersøgelsen, svarer 925, at lønnen enten er meget vigtig eller vigtig. Der er kun 198 respondenter, der erklærer, at de ikke mener, at lønnen er vigtig når det angår arbejde. Ved at kigge på Chi 2 -testen kan det udledes, om der er forskel blandt kønnene ift. besvarelserne. I samfundsvidenskabelige studier skal Chi 2 -testens p-værdi være under 0,05 for at der er en signifikant forskel hvilket betyder, at hypotesen forkastes. Tager man udgangspunkt i, at der ikke er forskel på mænd og kvinders forhold ift. til løn og arbejde, kan det ses at p-værdien er på 0,04 hvilket er under 0,05. Dette betyder, at man med 95% sikkerhed kan sige, at der er en signifikant forskel blandt kønnenes holdning om vigtigheden af et job ift. lønnen. Konkluderende forholder der sig dog stadig en forholdsvis klar tendens til, at danskerne prioriterer løn højt når der vælges arbejde. Tabel 2 (bilag B1) viser danskernes forhold til at have et arbejde selvom de ikke har brug for pengene. Tabellen er angivet i absolutte tal samt opdelt i køn og er fortaget i år 2005. Der ses en tydelig tilbøjelighed til, at danskerne gerne vil have et arbejde selvom de ikke har brug for pengene. Derudover kan der, ved hjælp af en Chi 2 -test, måles om der befinder sig Side 3 af 8
en forskel blandt kønnenes besvarelse. Ud fra p-værdien, som ligger på 0,79, ses det, at der ikke er nogen forskel blandt kønnene. Både mænd og kvinder mener altså, at de gerne vil have et arbejde uden nødvendigvis at have brug for pengene. Dette bevirker altså, at et arbejde ikke kun handler om løn, og dermed selvforsørgelse, men også inkluderer andre faktorer. Disse faktorer kan dog ikke udledes præcist ud fra denne tabel, da respondenterne ikke har fået muligheden til at angive hvorfor de svarer som de gør. Konkluderende ses det, at danskerne i denne sammenhæng ikke vægter lønnen som en total faktor i deres arbejde. Størstedelen, uanset køn, agter at arbejde på trods af det faktum, at de ikke har brug for pengene. I figur 1 (bilag B2) ses den årlige bruttoindkomst (målt i pct.) og oplevelse af at arbejdet er interessant (målt i 1000 kr.) afbilledet i et koordinatsystem. Der ses en tydelig tendens til, at et individ finder sit arbejde mere interessant, jo større en bruttoindkomst de har. Tendensen kan dog tydeliggøres yderligere ved at kigge på den lineære regression. Den angiver, at for hver gang x (dvs. når bruttoindkomsten stiger med 1000 kr. om året) stiger med 1, så stiger y (procenten for hvor interessant danskernes synes deres job er) med 0,047, hvilket svarer det 4,7%. Statistikkens pålidelighed kan ikke vides fuldstændig sikker idet, at antallet af besvarelser ikke er angivet. Set i forhold til R 2 -værdien, den såkaldte korrelationskoefficient, ses det dog, at der forholder sig en lineær sammenhæng mellem besvarelserne, da R 2 -værdien er på 0,82 hvilket er over den acceptable grænse på 0,6. Ergo er der altså en forholdsvis god sammenhæng mellem danskerne bruttoindkomst set i forhold til hvor interessante deres jobs er. Det kan igen konkluderes, at lønnen spiller en væsentlig faktor angående danskernes job akkurat som det var tilfældet i tabel 1. Tabel 3 (bilag B2) viser andelen af forskellige grupper i befolkningen, som har arbejdet frivilligt inden for det sidste år. Undersøgelsen angiver gennemsnittet af besvarelserne, som er angivet i procent, og er lavet i år 2006. I forhold til køn er der ikke stor forskel på andelen af danskerne, som har arbejdet frivilligt. Det ses, at der er 6% flere mænd, som arbejder frivilligt og, at mænd i gennemsnit også arbejder 2 timer mere end kvinderne gør. I forhold til antallet af timer, som kønnene arbejder, er differensen blandt kønnene så lille, at den ikke er mærkbar. Men hvis der ses på andelen, som arbejder frivilligt kan det ses, at der dog er flere mænd end kvinder, som arbejder frivilligt. Differensen er igen forholdsvis lille, men viser dog, at har mænd er mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt end kvinder er. Side 4 af 8
Aldersmæssigt er det de 30-49-årige som har størst chance for at arbejde frivilligt. De er klart mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt end nogle af de andre aldersgrupper. Dog er de på samme tid også den aldersgruppe, som arbejder færrest timer om måneden i gennemsnit. Både de 16-29-årige og 50-65-årige har næsten den samme tendens til både at arbejde frivilligt men også antallet af timer om måneden som de gør det i. De 66+-årige er mindst chance for at arbejde frivilligt, hvilket primært skyldes deres alder. Den sidste kategori, som indgår af tabellen, angår forholdet til frivilligt arbejde ift. aktørens arbejdssituation. Denne statistik viser, at de, som arbejder over 40 timer om ugen, er langt mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt end de, der arbejder færre timer eller slet ikke har et arbejde. Ift. til besvarelserne, så passer tabel 2 og 3 ikke sammen. Tabel 2 viste, at størstedelen af danskerne, uanset køn, gerne ville arbejde på trods af, at de ikke manglede penge. På trods af det ses det af tabel 3, at dette ikke nødvendigvis er sandt. Derfor kan det konkluderes, at des flere penge man tjener, des mere tilbøjelig er man til at arbejde frivilligt. Penge har altså en forholdsvis stor indvirkning på danskerne når det gælder valg af arbejde. Disse statistikker taget i betragtning kan der antydes en klar sammenhæng om hvilke forhold omkring arbejdet, der har betydning for danskerne. Den største faktor, der indvirker, er lønnen. Danskerne fortrækker at blive betalt ordentlig for deres arbejdsindsats. Denne bliver prioriteret højt blandt størstedelen af danskerne og det er langt de færreste, der slet ikke mener, at den har betydning. Tendensen er ikke fuldstændig ens blandt kønnene, men overordnet set, så har lønnen en stor betydning. Dog forholder det sig alligevel sådan, at danskerne godt vil arbejde, selvom de ikke nødvendigvis har brug for pengene. Dette hentyder til, at selve professionen spiller en rolle og dermed ikke kun lønnen. Danskerne har ikke brug for et bedre job, som kan biddrage til en højere løn, hvis de allerede er tilfredse med deres nuværende. Dog at det kun de, der arbejder mere end 40 timer om ugen, som er mest sandsynlige til at arbejde frivilligt. Det ses, at arbejdsløse hellere vil finde sig et betalt arbejde. Dette kan skyldes den marginalisering som arbejdsløse oplever, som vil blive yderligere uddybet i diskussionen. Konkluderende er det lønnen, der er den største faktor for danskernes vedkommende ift. deres job. Størstedelen mener, at lønnen er vigtig, men er også tilbøjelige til at arbejde uden at have brug for pengene. Dernæst er der også en tendens til, at danskere arbejder frivilligt, hvilket igen afhænger af deres arbejde. Side 5 af 8
1b) Denne opgave vil diskutere hvilke positive og negative konsekvenser det har for den enkeltes identitet at stå uden for arbejdsmarkedet. Diskussionen vil tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B2 samt anvende sociologisk teori. Definitionen af et velfærdssamfund lyder: Det institutionelle resultat af idéen om, at staten er ansvarlig for borgernes velfærd, der forstås som både materielle og ikke-materielle goder, fx tryghed og trivsel. 3 Er det så ensbetydende med, at det også er op til staten at betale, samt sørge for at tilbyde arbejde, til de danskere, der står uden arbejde? Ifølge Robert Nielsen alias Dovne Robert er dette tilfældet. Han argumenterer for, at på trods af, at han er en del at et samfund betyder det ikke, at han føler sig nød til at tage et arbejde, som er under hans standard, for at kunne bidrage til det pågældende samfund. I stedet mener han, at det er op til staten, som allerede bidrager med bl.a. kontanthjælp, dagspenge og SU til de, som mangler penge, at finde et tilfredsstillende arbejde til ham. Robert er stereotypen på det problem, der hersker i dagens Danmark. Kollektivet anser nemlig de arbejdsløse som Robert. Det er denne diskurs, som Simon Bauer, kommunikationschef i a-kassen Min A-kasse, vil ændre. Han fortæller at: At der en individualisering af det at være arbejdsløs. Uddybende fortæller han, at det er danskerne opfattelse, at det er de arbejdsløses egen skyld, at de står uden arbejde. Denne diskurs har han tænkt sig at ændre ved at ændre betegnelsen for en arbejdsløs. I stedet for at blive anerkendt som værende arbejdsløse skal de i stedet anerkendes som værende jobjægere. Derfor skal fordommen om, at de arbejdsløse bare sidder og nasser på staten, erstattes af et syn på, at de jagter jobs hele dagen. Dette er hvad Bauer prøve at ændre ved at introducere begrebet jobjæger, som skal være med til at ændre på den måde samfundet ser de arbejdsløse på. Uddybende fortæller han, at dette problem gælder stort set alle danskere, og forklarer, at der er omkring 500.000, som står uden arbejde hvert eneste år. Derudover er problemet i dag højt grad aktuelt primært pga. finanskrisen, som har medvirket til, at tusinder af danskere står uden arbejde. Men kan de arbejdsløse ikke bare ignorere de negative fordomme, som kollektivet har om dem? Det primære problem ved at være arbejdsløs er, at det pågældende individ bliver marginaliseret altså nærmest udstødt socialt fra samfundet. Arbejdsmarkedsmarginaliseringen kan derudover medføre psykosociale konsekvenser. 4 Disse 3 http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/samfund/moderne_demokrati_og_konstitutionelt_mo narki/velf%c3%a6rdsstat 4 https://www.ucviden.dk/student-portal/files/10482708/den_endelige_opgave_f_rdig.pdf Side 6 af 8
indebærer både personlige, med også samfundsmæssige problemer. Der argumenteres for, at en langtidsarbejdsløs, som dermed er blevet arbejdsmæssigt marginaliseret, kan bevirke, at vedkommende også bliver marginaliseret på andre områder i livet. Dette kan indebære uddannelse, sociale forhold til bl.a. familie og venner, ens form, m.m. Det betyder dog ikke, at hvis man bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet endegyldigt ender med, at det også vil gå galt på de resterende planer. Frem for at tale om en dominoeffekt, forårsaget af marginaliseringen fra arbejdsmarkedet, er der tale om en forøget sandsynlighed. De forskellige typer marginaler hænger altså ikke direkte sammen. Derudover kan arbejdsløsheden bidrage til stress i form af tab af glæde, der kan skyldes, at man ikke længere har en reel dagsorden og dermed finder sig selv siddende foran fjernsynet med dårlig samvittighed. Årsagen til disse tendenser kan skyldes det faktum, at medierne har haft en øget opmærksomhed på, at man skal yde før man kan nyde. Som Bauer påpeger anser de danskere, der har et arbejde, deres medmennesker uden et arbejde, for at bare ikke at gide at arbejde. Dette betyder, at de marginaliserede personer bl.a. føler skam og for dårlig samvittighed i form af, at samfundet ser ned på dem. Individerne kan derudover begynde at lyve, eller spille skuespil for at se bedre ud, som den canadisk-amerikanske sociolog Ervin Goffman 5 er kendt for. Tilsyneladende lægges der ikke meget vægt i hvad folk synes om arbejdsløse. Kollektivet bidrager altså ikke nok til at hjælpe de arbejdsløse, fordi de forstiller sig at skulle hjælpe Robert. Derfor opstår den nærmest liberalistiske individualisering om, at det er op til individet selv at finde sig et arbejde. Spørgsmålet her er bare, om individet i dette tilfælde virkelig er sin egen lykkes smed, eller om de får brug for kollektivets hjælp. Konkluderende er det at anskaffe sig et job blevet et individuelt problem. Kollektivet ser ned på de arbejdsløse og mener, at de selv bør anskaffe sig et arbejde fremfor at nasse af statskassen. Dette kan dog ændres ved at bl.a. omtale dem som jobjægere, som bevirker, at man får et andet indtryk at dem. Dette skal få kollektivet til at indse, at jobjægerne faktisk prøver at komme ind i samfundet igen, så de dermed heller ikke bliver marginaliseret i samme grad som er tilfældet i dag. 5 http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/sociologi/sociologer/erving_goffman Side 7 af 8
Litteraturliste Bilag B2 http://go.itcfyn.dk Den Store Danske http://www.denstoredanske.dk Globalisering ibog http://ibog.globalisering.systime.dk/index.php?id=656 UCViden https://www.ucviden.dk Global Politik Side 8 af 8