Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske faktorer for hvilke unge, der får en ungdomsuddannelse? Der skelnes mellem unge, der er: e gymnasium e erhvervsfaglig ungdomsuddannelse gymnasium erhvervsfaglig uddannelse Restgruppen, der har grundskole som højeste færdige uddannelse og som på opgørelsestidspunktet ikke er i gang hverken en ungdoms- eller videregående uddannelse. Analysens første del (fra september 2012) fokuserede på, om de unge havde eller var i gang en ungdomsuddannelse fem år efter 9.klasse og der ikke på, om ungdomsuddannelserne var gymnasiale eller erhvervsfaglige. I denne analyse ligger opgørelsen otte år efter 9.klasse, hvorved elever, der har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, har bedre chancer for at have færdiggjort deres uddannelse, der som bekendt tager længere tid end gymnasiernes tre år. Desuden skelnes der i denne analyse mellem de forskellige typer ungdomsuddannelse: gymnasiale og erhvervsfaglige. Billedet skulle altså være både mere nuanceret og mere retvisende. Analysen undersøger forskellen mellem drenge og piger, mellem de fire kommuner, hvor eleverne gik i 9.klasse og de fem afgangsår 1998-2002. Men først og fremmest undersøges betydningen af familiens uddannelse og beskæftigelse, om den unge har oplevet familieskift og endelig, om den unge er af dansk herkomst eller er indvandrer/efterkommer. Disse faktorer fremgår nedenfor: 1. Familiens uddannelse 2. Herkomst 3. Familiens beskæftigelse 4. Familieskift Den længste af forældrenes uddannelser, da eleven gik i 9.klasse Om eleven er af dansk herkomst eller indvandrer/ efterkommer Beskæftigelsesstatus da eleven gik i 9. klasse for den forælder, der det pågældende år havde den højeste indkomst. Om eleven mellem 1. og 9.klasse har oplevet ændring i familien i forhold til forældrene. 1
Undersøgelsens population er samtlige 8.814 elever, der afsluttede 9.klasse i årene 1998-2002 på en folke- eller privatskole i en af de fire kommuner: Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby- Taarbæk. Otte år efter 9.klasse er 4 % af eleverne dog ikke længere i befolkningen, fordi de enten er døde eller flyttet til udlandet. Alderen på de unge i undersøgelsen er omkring 24 år; går man ud af 9.klasse som 16 år, vil man otte år efter være 24 år gammel. Data for de unge otte år efter 9.klasse er altså for årene 2006-2010. 2
Sammenfatning Familiens uddannelse Familiens uddannelse er den faktor, der betyder mest for, om den enkelte unge får en ungdomsuddannelse: Jo længere uddannelse forældrene har, jo mere sandsynligt er det at den unge får en gymnasial ungdomsuddannelse og omvendt: Jo kortere uddannelse forældrene har, jo flere af de unge hører til restgruppen, der hverken er færdig eller i gang ungdomsuddannelse otte år efter 9.klasse. Erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er mest udbredte blandt forældre, der selv har en erhvervsuddannelse. For alle bortset fra akademikernes børn har den kommune, hvori den unge gik i 9. klasse desuden betydning. Familiens beskæftigelse Topledere og lønmodtagere på højeste niveau er de beskæftigelsesgrupper, der giver størst sandsynlighed for en ungdomsuddannelse, mens der er grund til opmærksomhed for unge, hvis forældre tilhører beskæftigelsesgruppen Pensionister, arbejdsløse mv. i hvert fald er der blandt denne gruppe den største andel unge i restgruppen, som hverken er færdige eller er i gang en ungdomsuddannelse. Selvom forældrenes uddannelse er det mest afgørende har deres beskæftigelse alligevel (for de fleste uddannelsesgrupper) også en selvstændig betydning. Herkomst Der er flere dansk herkomst, som får en ungdomsuddannelse end blandt indvandrere/ efterkommere. MEN forskellen forsvinder, når der kontrolleres for forældrenes uddannelse: Den store forskel, der er på uddannelsesniveauet blandt danske forældre og indvandrerforældre, får det altså til at se ud som om herkomst gør en afgørende forskel. Fx klarer unge forældre, der kun har grundskole, sig nogenlunde ens uanset herkomst. Procentvis er der lidt flere indvandrer/efterkommere end unge dansk herkomst, som får en ungdomsuddannelse i denne gruppe, men forskellen er ikke signifikant. Familieskift Alt andet lige er det bedre en uændret familie mellem 1. og 9. klasse i forhold til sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Men nogle grupper er mere udsatte for familieskift end andre, hvilket betyder, at familieskift alligevel ikke gør en forskel i sig selv, når man ser på de enkelte uddannelses- og beskæftigelsesbaggrunde. I det mindste langt fra for alle grupper. Køn Piger får oftere end drenge en gymnasial ungdomsuddannelse, mens drenge oftere end piger får en erhvervsfaglig ungdoms-uddannelse. Samlet er det dog pigerne, der oftest får en ungdomsuddannelse, mens drengene oftere end pigerne er i restgruppen, som er de unge, der hverken har en ungdomsuddannelse eller er i gang at tage en. 3
Indholdsfortegnelse Indledende om analysen... 1 Sammenfatning... 3 Status på ungdomsuddannelse otte år efter 9.klasse... 6 Status på ungdomsuddannelse i kommunerne... 7 1. Familiens uddannelsesniveau... 8 Kommune gør en forskel bare ikke for akademikernes børn... 9 2. Herkomst... 10 Betydning af køn lige stor uanset herkomst... 12 Forældrenes beskæftigelse ophæver næsten betydningen af herkomst... 12 3. Familiens beskæftigelse... 14 Betyder beskæftigelse noget, når der kontrolleres for uddannelse?... 14 4. Familieskift... 16 Hvem oplever familieskift?... 16 Familieskift i kommunerne... 17 5. Drenge og piger... 18 Køn og kommune... 18 6. Afgangsår var nogle årgange bedre end andre?... 20 BILAG: DEFINITIONER OG TABELLER... 21 Definition af fem-delt uddannelsesstatus... 21 Tabeller... 22 Uddannelsesstatus i kommunerne... 22 1. Forældrenes uddannelsesniveau... 22 Hvilken uddannelse har forældrene?... 22 Betydning af forældrenes uddannelsesniveau... 23 Betydning af forældrenes uddannelse fordelt på kommuner... 23 Forældrenes uddannelse Gentofte Kommune... 23 Forældrenes uddannelse Gladsaxe Kommune... 24 Forældrenes uddannelse Herlev Kommune... 24 Forældrenes uddannelse Lyngby-Taarbæk Kommune... 25 2. Herkomst... 25 Hvor mange indvandrere, efterkommere og unge dansk herkomst er der i kommunerne?... 25 4
Hvilken uddannelse har forældrene afhængig af herkomst? Kommuneopdelt... 26 Betydning af herkomst kommuneopdelt... 27 3. Familiens beskæftigelse... 27 Hvilken beskæftigelse har de unges forældre?... 27 Betydning af familiens beskæftigelse... 28 4. Familieskift... 28 Hvor udbredt er familieskift?... 28 Betydning af familieskift kommuneopdelt... 29 5. Køn... 29 Betydning af køn for ungdomsuddannelse otte år efter 9.klasse... 29 Betydning af køn for ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse... 30 Betydningen af køn kommuneopdelt... 30 Forskel på årgangene - kommuneopdelt... 31 Igangværende uddannelser... 32 Højest fuldførte uddannelse... 33 5
Status på ungdomsuddannelse otte år efter 9.klasse Samlet for de fire kommuner er status otte år efter 9. klasse, at: - 70,5 % er færdige gymnasiet - 13,2 % er færdige en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse - 0,6 % er i gang gymnasial uddannelse - 2,9 % er i gang en erhvervsfaglig uddannelse - 12,8 % udgør restgruppen, som ikke har gennemført en uddannelse højere end grundskolen, og som på opgørelsestidspunktet ikke er i gang hverken en ungdoms- eller en videregående uddannelse. Sammenlignet fem år efter 9. klasse er der ikke overraskende - flere som er blevet færdige ungdomsuddannelse ligesom restgruppen er mindsket i alle fire kommuner. Særligt er andelen, der har færdiggjort Kommune = den kommune, hvor den unge gik i 9.klasse, hvilket ikke altid er den samme kommune, som den unge boede i. Fordeling: Flest elever kom fra skoler i Gentofte Kommune (36 %) eller Gladsaxe Kommune (30 %), og noget færre (21 %) gik i skoler i Lyngby-Taarbæk kommune, mens kun 13% af eleverne i undersøgelsen gik i 9.klasse på en skole i Herlev kommune. en erhvervsfaglig uddannelse steget nemlig fra 3 % til 13 %. Andelen, der er blevet studenter er steget på de samme tre år fra 65 % til 71 %. Samtidig er færre i gang en ungdomsuddannelse. For Herlev og Gladsaxe, hvor erhvervsuddannelser er mest udbredte, er stigningen markant: Fra 4-5 % som er færdige en erhvervsuddannelse fem år efter til 19-20 % som er færdige en erhvervsuddannelse yderligere tre år senere. Restgruppen, der hverken er færdig eller i gang en ungdomsuddannelse, er faldet fra 16 % til 13 % samlet set. Kommunerne imellem varierer denne restgruppe otte år efter 9. klasse en del fra 9 % i Lyngby-Taarbæk kommune til 19 % af de unge fra skoler i Herlev. At en ung tilhører restgruppen kan både dække over, at vedkommende aldrig er kommet i gang, og at vedkommende har en eller flere afbrudte uddannelser bag sig. 6
Status på ungdomsuddannelse i kommunerne 81% Gentofte 5 år efter 8 år efter GK Gladsaxe 5 år efter 8 år efter GK 7% erhv.udd. 1% 2% gym. erhv.udd. 1 færdig eller i gang 4% 19% erhv.udd. 1% 4% erhv.udd. 16% færdig eller i gang 57% Herlev 5 år efter 8 år efter GK 76% Lyngby-Taarbæk 5 år efter 8 år efter GK 5% 1% 4% erhv.udd. erhv.udd. 19% færdig eller i gang 12% 1% 2% erhv.udd. erhv.udd. 9% færdig eller i gang 7
1. Familiens uddannelsesniveau Både fem og otte år efter 9.klasse gør forældrenes uddannelse en signifikant forskel for de unges uddannelsesstatus. Ifølge en statistisk test (Gammatest) er betydningen af forældrenes uddannelse større end betydningen af hhv. køn, herkomst, familieskift og årgang for de unges uddannelsesstatus 1. Sagt på en anden måde, betyder det, at af disse socioøkonomiske faktorer er forældrenes uddannelsesniveau det mest afgørende for elevens uddannelsesstatus otte år efter 9.klasse. Familiens uddannelsesniveau = den længste uddannelse som en af forældrene havde fuldført, da eleven gik i 9. klasse. Samlet set er erhvervsfaglige, korte og lange videregående uddannelser mest udbredte i de fire kommuner. Forskellen kommunerne imellem er dog betydelig (se i bilag). 75% 5 25% 29% 22% 42% Status på ungdomsuddannelse otte år efter 9.kl. fordelt efter forældrenes højeste uddannelse 13% 18% 15% 11% 73% 23% 55% 19% 61% 1 9% 11% 9% 77% 79% 4% 3% 92% færdig eller i gang Grundskole Gymnasial Erhv. udd. KVU MVU Bachelor LVU/Ph.D Generelt er det sådan, at jo længere forældrenes uddannelse er, jo mere sandsynligt er det, at de unge selv har en gymnasieuddannelse og omvendt: jo kortere uddannelse forældrene har, jo mere sandsynligt er det, at de unge otte år efter 9.klasse tilhører restgruppen (se grafen ovenfor). De unge, hvis forældre har en gymnasial uddannelse, bryder dog mønsteret. Forældrene er kategoriseret som havende den næstkorteste uddannelse, men alligevel har en stor andel af de unge fra denne gruppe også selv færdiggjort en gymnasial uddannelse. Gymnasieuddannelserne går altså populært sagt i arv: Har mindst en af forældrene en gymnasial uddannelse, så er det 73-92 % af de unge, der selv gennemfører gymnasiet. På samme måde findes den største andel af unge en erhvervsfaglig uddannelse (23 %) blandt dem, hvis forældre selv har en erhvervsfaglig uddannelse. At tale om at 1 En variabel skal kunne rangordnes (eller være af typen enten/eller) for at størrelsen af sammenhængen kan testes en gammatest, og det kan hverken beskæftigelse eller bopælskommune på en fornuftig måde, hvorfor de ikke indgår i denne sammenligning. 8
erhvervsuddannelserne går i arv vil dog være en tilsnigelse, da det trods alt stadig mere end halvdelen fra denne gruppe, der får en gymnasial uddannelse 2. Kommune gør en forskel bare ikke for akademikernes børn Der er inden for alle fire kommuner en stærk og signifikant sammenhæng mellem forældrenes og de unges uddannelse. Samtidig er der inden for stort set hver uddannelsesniveau hos forældrene en signifikant betydning af kommune. Det betyder, at uanset forældrenes uddannelse, så betyder det også noget, hvilken kommune, man gik i 9.klasse i. Som eksempel viser grafen til højre forskellen mellem kommunerne, når der alene ses på elever forældre uden uddannelse efter grundskolen. For at tydeliggøre forskellen er det kun gymnasiegruppen og restgruppen, der er i grafen (graferne summer derfor ikke til 100 %). 7 5 3 1 Gymnasiegruppe og restgruppe. Elever forældre, der har grundskole uddannelse - fordelt efter kommune I Gentofte og Lyngby-Taarbæk har over halvdelen af børn fra familier færdig eller i gang uden uddannelse ud over grundskolen en gymnasial uddannelse otte år efter 9.klasse (hhv. 60 % og 52 %), mens det kun gælder for omkring hver tredje fra Gladsaxe og Herlev (hhv. 36 % og 33 %). Ser man omvendt på restgruppen hos denne type forældre, så er det hver femte i Gentofte og Lyngby- Taarbæk, der hverken er færdige eller i gang en ungdomsuddannelse, mens det samme Gymnasiegruppe og restgruppe. Elever forældre, der har bachelor/lvu Fordelt efter kommune gælder omkring hver tredje fra Gladsaxe og Herlev otte år efter 9.klasse. 9 88% 92% 91% Ser man derimod (jf. grafen til venstre) på den anden ende af uddannelsesskalaen dvs. på unge, der kommer fra hjem, hvor forældrenes højeste uddannelse 5% 6% 4% 3% er akademisk, ser man, at Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk bachelor- og lang videregående færdig eller i gang uddannelsesbaggrund udgør en undtagelse fra reglen om, at der altid er forskel mellem kommunerne. For netop disse to uddannelsesgrupper er der ingen signifikant forskel mellem kommunerne: 88-92 % er færdige gymnasiet og kun 3-6 % er hverken er færdige eller i gang en ungdomsuddannelse uanset bopælskommune. 2 Blandt forældrene i uddannelsesgruppen Erhvervsuddannelse, vil der også være nogle, der udover deres erhvervsuddannelse også har en gymnasial uddannelse. 36% 33% 36% 33% 52% 21% Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk 9
Grundskole Gymnasial udd. Erh.udd. KVU MVU Bachelor LVU 2. Herkomst Elever dansk herkomst klarer sig umiddelbart bedre end indvandrere/efterkommere i forhold til at have opnået en ungdomsuddannelse otte år efter 9. klasse. MEN hensyn til betydningen af herkomst skal det fremhæves, at denne forskel forsvinder, når der kontrolleres for forældrenes uddannelse. Der er altså tale om en såkaldt spuriøs sammenhæng, (dvs. en sammenhæng, der forsvinder, når man kontrollerer for en anden variabel her forældrenes uddannelsesniveau). Når herkomst umiddelbart ser ud til at have en betydning, er det fordi, der er stor forskel mellem uddannelsesniveauet for indvandrernes/efterkommernes forældre og forældrene til elever dansk herkomst, som grafen nedenfor også viser. De danske forældre er overrepræsenterede i grupperne de længste uddannelser (mellemlang, bachelor og lang videregående), mens indvandrerforældrene især er overrepræsenterede i gruppen af forældre uden uddannelse efter grundskolen. Herkomst Samlet set har 91 % af eleverne dansk herkomst, mens 5 % er indvandrere og 4 % er efterkommere. Har man en forælder, der både er født i landet og har dansk statsborgerskab er man selv dansk. På grund af det lave antal indvandrere og efterkommere grupperes disse sammen. Efterkommerne og de unge dansk herkomst har dog det til fælles, at de er født i Danmark, og 97 % af efterkommerne var i befolkningen på tidspunktet for 1. klasse, hvilket svarer til niveauet for de unge dansk herkomst. For indvandrerne var det lidt under hver anden, der gik i 1. klasse i Danmark, og derfor må det antages, at de har taget en del af deres grundskoleuddannelse i udlandet. 35% 3 25% 15% 1 5% Forældrenes uddannelse (fordelt efter herkomst) Dansk Indv. el. efterkom. I kommunerne: Herlev har signifikant flere indvandrere/efterkommere (14 %) blandt 9.klasseseleverne, mens Lyngby-Taarbæk har signifikant færre indvandrere/efterkommere (6 %) end de tre øvrige kommuner. I både Gladsaxe og Gentofte udgør indvandrere/efterkommere 9 % af 9.klasseseleverne i de pågældende år. At kontrollere for en anden variabel (her forældrenes uddannelse) betyder, at man undersøger, om sammenhængen mellem fx herkomst og uddannelsesstatus kan genfindes inden for hver af uddannelseskategorierne. Dvs. man opdeler eleverne efter forældrenes højeste uddannelse og sammenligner gruppen af indvandrere/efterkommere unge af dansk herkomst. Gør man det, vil man som nævnt ikke finde en signifikant forskel mellem indvandrere/efterkommere og unge dansk herkomst i de unges uddannelsesstatus. 10
Nedenfor er vist fire eksempler de mest udbredte uddannelsesbaggrunde for hhv. unge dansk herkomst og indvandrere/efterkommere, nemlig: forældre grundskole, forældre erhvervsfaglig uddannelse, forældre mellemlang- og forældre lang videregående uddannelse. Som graferne nedenfor viser, ligner unge dansk herkomst og indvandrere/efterkommer hinanden inden for de enkelte uddannelsesgrupper: Blandt unge, hvor forældrene kun har grundskolen, er det faktisk lidt flere indvandrere/efterkommere end unge dansk herkomst, der har taget både en gymnasial uddannelse (hhv. 49 % og 41 %) og er erhvervsuddannelse (hhv. 23 % og 18 %). For børn af forældre erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse, er det omvendt her er flere indvandrer/efterkommere i restgruppen end for unge af dansk herkomst og færre gymnasieuddannelse. De nævnte forskelle indenfor forældreuddannelsesgrupperne er dog ikke signifikante. De kan der være udtryk for tilfældig variation. Kort sagt: Det kan ikke konkluderes at elever klarer sig forskelligt på baggrund af deres herkomst. Uddannelsesstatus fordelt efter herkomst Unge, hvor forældre har grundskole 41% 23% Dansk herkomst 49% 29% 28% 18% 6% 3% Indv. el. efterkom. Forældres højeste uddannelse er GRUNDSKOLE gym erh.udd færdig eller i gang Uddannelsesstatus fordelt efter herkomst Unge, hvor forældre har erhvervsuddannelse 55% 52% 23% 17% Dansk herkomst 16% 4% 4% 27% Indv. el. efterkom. Forældrenes højeste uddannelse er ERHVERVSFAGLIG gym erh.udd færdig eller i gang 11
77% Uddannelsesstatus - fordelt efter herkomst Unge, hvor forældrene har MVU 11% Dansk herkomst 72% 17% 9% 2% 5% 5% Indv. el. efterkom. Forældrenes højeste uddannelse er MELLEMLANG videregående gym erh.udd færdig eller i gang Uddannelsesstatus - fordelt efter herkomst Unge, hvor forældrene har LVU 92% 9 3% 1% 4% 5% 6% Dansk herkomst Indv. el. efterkom. Forældrene har LANG VIDEREGÅENDE uddannelse gym færdig eller i gang erh.udd Forældrenes beskæftigelse ophæver næsten betydningen af herkomst Kontrollerer man for forældrenes beskæftigelse i stedet for forældrenes uddannelse, ser man også betydningen af herkomst svinde ind og blive ikke-signifikant for de fleste beskæftigelsesgrupper. En undtagelse er børn af selvstændige, hvor forskellen mellem indvandrere/efterkommere og unge af dansk herkomst fortsat er signifikant. Det skyldes, at her er der stor forskel på uddannelsesbaggrunden hos selvstændige danske forældre og selvstændige indvandrerforældre: Hos de selvstændige indvandrerforældre er grundskole- og de erhvervsfaglige uddannelser mest udbredt (hhv. 27% og 29%), mens det hos de selvstændige danske forældre er lange videregående uddannelser, der dominerer (44%). Igen er det altså forældrenes uddannelse, der forklarer størstedelen af forskellen. Betydning af køn lige stor uanset herkomst Ser man på én gang på køn og herkomst vil man se, at der er signifikant forskel på drenge og piger både samlet, blandt indvandrere/efterkommere og blandt unge dansk herkomst. Selvom en stor del af drengene blandt indvandrere/efterkommere (27 %), hverken er færdige eller i gang en ungdomsuddannelse otte år efter 9.klasse, så er der ifølge en statistisk test ikke forskel på, hvor meget køn betyder. Altså: selvom pigerne klarer sig bedst i begge grupper, så er forskellen mellem drenge og piger ikke signifikant større for indvandrere/efterkommere end forskellen mellem drenge og piger blandt de unge af dansk herkomst. 12
7 5 Uddannelsesstatus fordelt efter køn og herkomst 76% 66% 57% 67% erh.udd 3 1 16% 27% 11% 11% 13% 18% 13% 11% Dansk Indv. el. efterkom. Dansk Indv. el. efterkom. gym erh.udd færdig eller i gang Dreng Pige 13
3. Familiens beskæftigelse Der er signifikant forskel på de unges uddannelsesstatus otte år efter 9.klasse afhængig af forældrenes beskæftigelsessituation, da de unge gik i 9. klasse: Flest studenter finder man blandt børn af toplederne og lønmodtagerne på højeste niveau (83-86%). Familiens beskæftigelse = beskæftigelsen for den af forældrene, der tjente mest. Opgjort da eleven gik i 9. klasse. Erhvervsuddannelserne er mest udbredte blandt lønmodtagere på grundniveau og Lønmodtagere, øvrige 3 (20-23 % herfra har en erhvervsuddannelse). Den forældrebaggrund, der giver flest unge i restgruppen er gruppen af pensionister, arbejdsløse og andre. I denne gruppe er mere end hver fjerde hverken færdig eller i gang en ungdomsuddannelse. Her er altså grund til opmærksomhed. 9 7 5 3 1 11% 9% 77% 6% 5% 7% 7% 83% 86% Selvstændige Topledere Lønmodt. højeste niveau 12% 14% 7 Lønmodt. ml.niveau 18% 23% 55% 57% Lønmodt. grundniveau erh.udd færdig eller i gang Lønmodt., øvrige 28% 14% 51% Pens., arb.løse og andre Betyder beskæftigelse noget, når der kontrolleres for uddannelse? Kontrolleres for forældrenes uddannelsesbaggrund er det stadig for de fleste uddannelsesgrupper en signifikant sammenhæng mellem beskæftigelse og uddannelsesstatus, men betydningen mindskes. At der fortsat er en betydning vil andre ord sige, at uanset dine forældres uddannelse, så betyder deres beskæftigelse også noget det tegner altså godt for dine gymnasiechancer, hvis dine forældre selv har en gymnasial uddannelse, men det er 3 Lønmodtagere, øvrige består primært af de grupper, der hos Danmarks Statistik er registreret som Lønmodtagere og Andre lønmodtagere 14
ekstra godt, hvis de samtidig er topledere eller lønmodtagere på højeste niveau. 4 Samlet er det 73 % af børn forældre, der har gymnasial uddannelse som den længste, der selv har en gymnasieuddannelse otte år efter 9.klasse, men ser man alene på dem fra denne uddannelseskategori, hvis forældre desuden tilhører beskæftigelseskategorien topledere, og altså er topledere studentereksamen, men uden yderligere kompetencegivende uddannelse, så er det 92 % heraf, der selv har en gymnasieuddannelse. Eller omvendt: Har dine forældre kun grundskole tegner det mindre godt, og er deres beskæftigelseskategori så oven i købet Pensionister, arbejdsløse mv. så er sandsynligheden for at være i restgruppen otte år efter 9.klasse 35 % næsten lige så stor som sandsynligheden for at have taget en gymnasieuddannelse (38 %). Vender man det om er der indenfor enhver beskæftigelseskategori en stærk og højsignifikant betydning af forældrenes uddannelse. Det tyder på, at forældrenes uddannelse betyder mere end deres beskæftigelse. 4 Ser man derimod til den tredelte uddannelsesstatus, hvor de unge kategoriseres som ente A) færdig ungdomsuddannelse, B) i gang eller C) hverken færdig eller i gang, så ophæver forældrenes uddannelse betydningen af beskæftigelse (bortset fra dem, der har en erhvervsuddannelse eller kun grundskole). 15
4. Familieskift Både fem og otte år efter 9.klasse er det uddannelsesmæssigt en signifikant fordel en uændret familie i løbet af folkeskolen. Tilsyneladende betyder familieskift, at den unge kommer senere i gang sin ungdomsuddannelse og i mindre grad får gennemført en ungdomsuddannelse. I hvert fald er der på begge måletidspunkter flere fra uændrede familier, som har færdiggjort gymnasiet, mens der til gengæld er flere familieskift, som er i gang en ungdomsuddannelse (både gymnasium og erhvervsuddannelse). Der er også flere unge familieskift bag sig, som otte år efter 9.klasse er i restgruppen (23 % mod 12 % for de unge fra uændrede familier). Det er særligt i forhold til andelen, der har gennemført gymnasium at familieskift gør en forskel forskellen mindskes dog tiden. Det skal dog pointeres, selvom familieskift stadig gør en forskel, når der kontrolleres for enten forældrenes beskæftigelsesgruppe eller deres Familieskift = ændring i den unges familie mellem 1. og 9 klasse. Det kan dække over, at forældrene flytter fra hinanden, at en enlig forælder er flyttet sammen en anden voksen, eller at en voksen i familien dør. Familieskift dækker altså på den ene side over mere end skilsmisse, og på den anden side tæller skilsmisse ikke, hvis det sker inden barnet starter i 1. klasse. På grund af opgørelsesmetoden er alle, der ikke var i befolkningen ved 1. klasse udeladt, da de ellers alle registreres som havende oplevet familieskift. Omfang: Samlet set har 5 % af eleverne oplevet familieskift fra 1. til 9.klasse. uddannelse, så er det ikke i alle uddannelses- og beskæftigelsesgrupper, at forskellen er signifikant. Særligt kontrol for forældrenes uddannelse gør forskellen insignifikant for mange grupper 5. Hvem oplever familieskift? Ser man på, hvilke unge, der har oplevet familieskift, vil man da også opdage, at det ikke er tilfældigt fordelt: I forhold til herkomst oplevede færre af efterkommerne (2 %) og flere af indvandrerne (11 %) familieskift end i de danske familier (5 %) i løbet af folkeskolen. For indvandrerne kan det skyldes, at forældrene forældre ikke er flyttet til landet samtidig. I forhold til beskæftigelsesgrupperne er der særligt mange familieskift (15 %) blandt Pensionister, arbejdsløse mv., mens der er særligt få (hhv. 2% og 3%) blandt Lønmodtagere på mellemniveau og Topledere. 5 Kun for dem erhvervsuddannelse, korte videregående eller bachelouddannelser er der signifikant forskel, mens det ikke gælder grundskole, gymnasium, mellemlange og lange videregående uddannelser. 16
Inden for uddannelseskategorierne er det særligt i kategorierne Grundskole (12%) at familieskift er overrepræsenterede, og særligt få i kategorierne Mellemlange - og Lange videregående uddannelser, hvor 96-97 % af børnene oplever uændrede familier igennem folkeskolen. Familieskift i kommunerne Her er som nævnt kun taget de 95 % elever, der var i befolkningen ved 1.klasses start. 9 Gentofte: Uddannelsesstatus fordelt efter familieskift 9 Gladsaxe: Uddannelsesstatus fordelt efter familieskift 7 Uændret familie Skift i familien 7 Uændret familie Skift i familien 5 5 3 3 1 1 færdig eller i gang færdig eller i gang 9 Herlev: Uddannelsesstatus fordelt efter familieskift 9 Lyngby-Taarbæk: Uddannelsesstatus fordelt efter familieskift 7 Uændret familie Skift i familien 7 Uændret familie Skift i familien 5 5 3 3 1 1 færdig eller i gang færdig eller i gang 17
5. Drenge og piger Flere piger end drenge er færdige gymnasiet både fem og otte år efter 9. klasse otte år efter er forskellen dog mindsket. Drengene kunne altså se ud til at blive studenter i en ældre alder end pigerne. Drenge og piger 50,7 % af alle afgangseleverne er piger, og her er ingen signifikant forskel kommunerne imellem. Fem år efter 9. klasse er omtrent lige mange drenge og piger færdige en erhvervsuddannelse (2,5 %), men yderligere tre år senere er det nu 16 % af drengene og 11 % af pigerne, som har færdiggjort en erhvervsuddannelse. Det passer fint at mange flere drenge end piger (hhv. 15 og 7 %) er i gang en erhvervsuddannelse fem år efter 9.klasse. Som ventet færdiggør flere drenge altså en erhvervsuddannelse. Restgruppen er både fem og otte år efter størst blandt drengene. Samtidig falder andelen mest blandt pigerne, således at forskellen øges en smule. Det peger i retningen af, at drengene ikke bare er længere om at blive færdige, men også at lidt flere drenge vil stå uden ungdomsuddannelse. Ikke mindst fordi der otte år efter 9.klasse ikke er særlig stor forskel på, hvor mange drenge og piger, der er i gang ungdomsuddannelse uanset om det er gymnasial eller erhvervsfaglig. Når forskellen mellem drenge og piger kontrolleres for forældrenes uddannelse eller social- /beskæftigelsesgrupper er forskellen mellem drenge og piger fortsat signifikant for næsten alle uddannelses- og beskæftigelsesgrupper. (For beskæftigelsesgruppen Pensionister, arbejdsløse mv. og uddannelseskategorien Gymnasial uddannelse gør køn dog ingen signifikant forskel. Køn og kommune Gentofte, 8 år efter 9.kl. Dreng PIge Gladsaxe, 8 år efter 9.kl. Dreng PIge færdig eller i gang færdig eller i gang 18
Herlev, 8 år efter 9.kl. Dreng PIge Lyngby-Taarbæk, 8 år efter Dreng PIge færdig eller i gang færdig eller i gang 19
6. Afgangsår var nogle årgange bedre end andre? Der er meget lille forskel mellem årgangene (og forskellen er kun signifikant otte år efter 9.klasse). 1998 er den årgang, der har færrest studenter og flest i restgruppen, som hverken har ungdomsuddannelse eller er i gang både fem og otte år efter 9.klasse. 7 Uddannelsesstatus 8 år efter 9.klasse fordelt efter årgang 5 3 1 Årgang 1998 Årgang 1999 Årgang 2000 Årgang 2001 Årgang 2002 gym erhv. gym erhv færdig eller 20
BILAG: DEFINITIONER OG TABELLER Definition af fem-delt uddannelsesstatus Status på ungdomsuddannelse er dannet af to sæt oplysninger: Oplysninger om de unges højeste gennemførte uddannelser og oplysninger om de unges igangværende uddannelse på opgørelsestidspunktet. - gymnasium = Eleven har en gymnasial uddannelse 6 eller en videregående uddannelse 7 som højeste fuldførte uddannelse eller eleven er i gang en videregående uddannelse - erhvervsuddannelse = Eleven har en erhvervsuddannelse 8 som højeste fuldførte uddannelse - gymnasium = Eleven har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og er i gang en gymnasial uddannelse - erhvervsuddannelse = Eleven har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og er i gang er erhvervsuddannelse - Restgruppen, hverken færdig eller i gang = Eleven har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og er på opgørelsestidspunktet enten i gang en uddannelse på grundskoleniveau eller er slet ikke registreret som værende i gang en uddannelse. 6 Gymnasiale uddannelser dækker over de almengymnasiale uddannelser (STX, HF og studenterkurser) samt erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX - handelsgymnasium og HTX teknisk gymnasium) 7 Videregående uddannelser er i denne sammenhæng både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. 8 Erhvervsuddannelser er 1½-5½ år og veksler mellem praktik og skoleundervisning. Det kan være indenfor fx Bygge og anlæg, Handel og kontor, Jern og metal og Sundhed 21
Tabeller Uddannelsesstatus i kommunerne Status på ungdomsuddannelse fem år efter fordelt efter kommune gym erhv udd. gym erhv.udd færdig eller i gang Gentofte 73,2%,7% 5,9% 6,9% 13,3% 100 % Gladsaxe 56,2% 3,9% 5,4% 14,8% 19,6% 100 % Herlev 51,5% 4,7% 6,2% 16,8% 20,8% 100 % Lyngby-Taarbæk 72,4% 2,5% 4,9% 8,4% 11,9% 100 % 65,1% 2,6% 5,6% 10,8% 15,9% 100 % gym Status på ungdomsuddannelse otte år efter fordelt efter kommune erhv.udd. gym erhv.udd færdig eller i gang Gentofte 80,5% 6,5%,5% 2,1% 10,2% 100 % Gladsaxe 60,4% 19,,6% 4, 16, 100 % Herlev 56,6% 20,1%,5% 3,7% 19, 100 % Lyngby-Taabæk 76,2% 11,9%,7% 2,2% 9, 100 % 70,5% 13,2%,6% 2,9% 12,8% 100 1. Forældrenes uddannelsesniveau Hvilken uddannelse har forældrene? Forældrenes højeste uddannelse Grundskole Gym. Erh.udd. KVU MVU Bachelor LVU Gentofte Kommune 6,1% 4,4% 14,2% 7,7% 21,7% 5,6% 40,3% 100 % Gladsaxe Kommune 13,5% 2,8% 28,1% 12,7% 21,6% 3,5% 17,8% 100 % Herlev Kommune 17,6% 2,4% 35,6% 11,4% 21,4% 2,5% 9,1% 100 % Lyngby-Taabæk kommune 7,5% 3,4% 18,7% 8,9% 23,1% 5,5% 32,8% 100 % 807 275 1767 796 1761 366 2245 8017 10,1% 3,4% 22, 9,9% 22, 4,6% 28, 100 % 22
Familiens højeste uddannelse, da eleven gik ud af 9.klasse Familiens højeste uddannelse, da eleven gik ud af 9.klasse Betydning af forældrenes uddannelsesniveau Status på ungdomsuddannelse otte år efter 9. klasse fordelt efter forældrenes uddannelse gym erhv. gym erhv færdig eller Grundskole 42,2% 22,1%,8% 5,8% 29,1% 100 % Gymnasiale udd (alm./erhv.) 73, 10,6%, 3, 13,3% 100 % Erhvervsfaglige uddannelser 54,7% 22,7%,7% 4,2% 17,7% 100 % Korte videregående uddannelser 60,5% 18,6%,9% 4,7% 15,3% 100 % Ml.lang videreg. udd. 76,8% 11,2%,4% 2, 9,7% 100 % Bachelor 79,4% 8,7%,3% 2,3% 9,3% 100 % Lange videreg. /Forskerudd. 91,7% 3,2%,4% 1,1% 3,6% 100 % 5490 70,9% 1022 13,2% 42,5% 227 2,9% 957 12,4% 7738 100 % Betydning af forældrenes uddannelse fordelt på kommuner Forældrenes uddannelse Gentofte Kommune Status på ung.udd otte år efter 9. klasse fordelt efter forældrenes uddannelse (Gentofte) gym. gym erh.udd færdig eller i gang Grundskole 59,6% 15,7% 0,6% 4,2% 19,9% Gymnasiale udd. 78,6% 2,6% 0, 3,4% 15,4% Erhvervsfaglige udd. 66,8% 13,8% 0,8% 3,4% 15,3% Korte videregående udd. 71,5% 7,7% 1, 3,4% 16,4% Mellemlange videregående udd. 80,8% 6,7% 0,7% 1,5% 10,3% Bachelor 80,6% 7,1% 0, 1,9% 10,3% Lange videregående-/forskerudd. 91,5% 2,7% 0,4% 1,4% 4,, Gentofte Kommune 2199 179 14 58 265 2715 81, 6,6% 0,5% 2,1% 9,8% 23
Familiens højeste uddannelse, da eleven gik ud af 9.klasse Familiens højeste uddannelse, da eleven gik ud af 9.klasse Forældrenes uddannelse Gladsaxe Kommune Status på ung.udd otte år efter 9. klasse fordelt efter forældrenes uddannelse (Gladsaxe) gym erh.udd færdig eller i gang Grundskole 35,7% 23,2% 0,6% 7, 33,4% Gymnasiale udd. 71,4% 12,7% 0, 3,2% 12,7% Erhvervsfaglige udd. 48,5% 27,8% 0,8% 4, 19, Korte videregående udd. 50,5% 28,1% 1, 5,8% 14,6% Mellemlange videregående udd. 71,3% 14,7% 0,6% 3,1% 10,2% Bachelor 75,6% 9,8% 0, 3,7% 11, Lange videregående- /Forskerudd. 90,6% 3,1% 0, 1,7% 4,6%, Gladsaxe Kommune 1428 61,1% 443 18,9% 13 0,6% 93 4, 361 15,4% 2338 Forældrenes uddannelse Herlev Kommune Status på ung.udd otte år efter 9. klasse fordelt efter forældrenes uddannelse (Herlev) gym erh.udd færdig eller i gang Grundskole 3 27% 1% 6% 36% Gymnasiale udd. 75% 17% 8% Erhvervsfaglige udd. 52% 26% 5% 17% Korte videregående udd. 5 21% 6% 23% Mellemlange videregående udd. 71% 15% 1% 13% Bachelor 79% 13% 8% Lange videregående- /Forskerudd. 96% 2% 2%, Herlev Kommune 554 200 3 38 179 974 56,9% 20,5% 0,3% 3,9% 18,4% 24
Familiens højeste uddannelse, da eleven gik ud af 9.klasse Forældrenes uddannelse Lyngby-Taarbæk Kommune Status på ung.udd otte år efter 9. klasse fordelt efter forældrenes uddannelse (Lyngby-Taarbæk) færdig eller i gym erh.udd gang Grundskole 52% 21% 1% 5% 21% Gymnasiale udd. 63% 22% 3% 12% Erhvervsfaglige udd. 57% 1% 5% 18% Korte videregående udd. 73% 13% 1% 3% 1 Mellemlange videregående udd. 81% 11% 2% 6% Bachelor 81% 1 1% 2% 6% Lange videregående-/forskerudd. 92% 4% 1% 2%, Lyngby-Taarbæk Kommune 1309 200 12 38 152 1711 76,5% 11,7% 0,7% 2,2% 8,9% 2. Herkomst Hvor mange indvandrere, efterkommere og unge dansk herkomst er der i kommunerne? Indvandrere, efterkommere og personer dansk oprindelse, fordelt efter kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taabæk kommune Dansk Indvandrer Efterkommer 2913 173 105 3191 91,3% 5,4% 3,3% 100 % 2396 110 120 2626 91,2% 4,2% 4,6% 100 % 953 101 55 1109 85,9% 9,1% 5, 100 % 1781 63 44 1888 94,3% 3,3% 2,3% 100 % 8043 447 324 8814 91,3% 5,1% 3,7% 100 % 25
Lyngby- Taabæk Herlev Kommune Gladsaxe Gentofte Kommune Hvilken uddannelse har forældrene afhængig af herkomst? Kommuneopdelt Grund- skole Forældrenes uddannelse fordelt efter herkomst Gym. Erhv.udd. KVU MVU Bachelor LVU Dansk 5,6% 4,4% 13,7% 7,6% 21,8% 5,7% 41,2% 100 % Indv. el. efterkom. 12,6% 4,4% 21,3% 8,7% 20,8% 4,4% 27,9% 100 % 6,1% 4,4% 14,2% 7,7% 21,7% 5,6% 40,3% Dansk 11,6% 2, 28,2% 12,9% 22,8% 3,8% 18,6% 100 % Indv. el. efterkom. 36,1% 11,5% 26,8% 10,4% 7,1% 0, 8,2% 100 % 13,5% 2,8% 28,1% 12,7% 21,6% 3,5% 17,8% Dansk 14,7% 1,9% 36,8% 12,2% 22,5% 2,8% 9,1% 100 % Indv. el. efterkom. 40,5% 6, 25,9% 5,2% 12,9% 0, 9,5% 100 % 17,6% 2,4% 35,6% 11,4% 21,4% 2,5% 9,1% Dansk 6,4% 3, 18, 9,1% 23,9% 5,6% 34, 100 % Indv. el. efterkom. 27,8% 10, 33,3% 6,7% 8,9% 2,2% 11,1% 100 % 7,5% 3,4% 18,7% 8,9% 23,1% 5,5% 32,8% Dansk Indv. el. efterkom. 646 230 1619 749 1687 356 2158 7445 8,7% 3,1% 21,7% 10,1% 22,7% 4,8% 29, 100 % 161 45 148 47 74 10 87 572 28,1% 7,9% 25,9% 8,2% 12,9% 1,7% 15,2% 100 % 807 275 1767 796 1761 366 2245 8017 10,1% 3,4% 22, 9,9% 22, 4,6% 28, 100 % 26
Lyngby- Taabæk Herlev Gladsaxe Gentofte Betydning af herkomst kommuneopdelt gym. Status på ung.udd otte år efter Fordelt efter herkomst og kommune gym. færdig eller i gang Dansk herkomst 81% 7% 1% 2% 1 Indv. el. efterkom. 74% 2% 1% 1% 22% 81% 7% 1% 2% 1 Dansk herkomst 61% 19% 1% 4% 16% Indv. el. efterkom. 59% 14% 1% 5% 22% 19% 1% 4% 16% Dansk herkomst 58% 4% 18% Indv. el. efterkom. 5 19% 2% 3% 27% 57% 1% 4% 19% Dansk herkomst 77% 12% 1% 2% 9% Indv. el. efterkom. 61% 16% 1% 4% 17% 76% 12% 1% 2% 9% Dansk herkomst 71% 13% 1% 3% 12% Indv. el. efterkom. 61,7% 11,9% 0,8% 3, 22,6% 100 % 5953 1113 50 247 1083 8446 70,5% 13,2% 0,6% 2,9% 12,8% 100 3. Familiens beskæftigelse Hvilken beskæftigelse har de unges forældre? Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taabæk kommune Selvstændige Topledere Familiens beskæftigelse (fordelt efter kommune) Lønmodtagermodtagermodtagere Løn- Løn- Løn- højeste mellemniveaniveau grundmodtagere, niveau øvrige Pensionister, arbejdsløse og andre 14, 9,7% 33,2% 15,6% 11,1% 8,6% 7,9% 100 % 6,6% 6,5% 22,8% 18,9% 25,6% 9,7% 10, 100 % 6,1% 4,5% 16,7% 18,4% 30,7% 12,6% 10,9% 100 % 8,3% 8,8% 35,3% 17,1% 16, 8,9% 5,7% 100 % 813 813 671 2420 1466 1611 805 717 9,6% 7,9% 28,5% 17,2% 18,9% 9,5% 8,4% 100 % 27
Betydning af familiens beskæftigelse Status på ungdomsuddannelse otte år efter 9.kl fordelt efter familiens beskæftigelse gym. færdig eller i gang Selvstændige 77,1% 8,6%,8% 2,2% 11,3% 100 % Topledere 83,3% 7,1%,6% 2,6% 6,4% 100 % Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtagere mellemniveau Lønmodtagere grundniveau 86,3% 6,6%,3% 1,4% 5,4% 100 % 70,4% 14,4%,5% 3,1% 11,6% 100 % 54,8% 22,5%,8% 4,4% 17,5% 100 % Lønmodtagere, øvrige 56,8% 19,7%,3% 3,3% 19,9% 100 % Pensionister, arbejdsløse og andre 51,3% 14,4% 1,3% 5,3% 27,7% 100 % 5790 1067 47 240 1023 8167 70,9% 13,1%,6% 2,9% 12,5% 100 % 4. Familieskift Hvor udbredt er familieskift? Familieskift Blandt dem, der også var i befolkningen v. 1.klasse Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taabæk kommune Uændret familie Familieskift 2685 301 2986 89,9% 10,1% 100 % 2343 212 2555 91,7% 8,3% 100 % 977 91 1068 91,5% 8,5% 100 % 1671 165 1836 91, 9, 100 % 7676 769 8445 90,9% 9,1% 100 % 28
Lyngby- Taabæk kommune Herlev Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Betydning af familieskift kommuneopdelt Status på ung.udd 8 år efter 9. klasse - fordelt efter familieskift og kommune (kun dem, der var i befolkningen ved 1. klasse) gym. færdig eller i gang Uændret familie 82% 7% 1% 2% 9% Familieskift 62% 9% 1% 9% 19% 81% 7% 1% 2% 1 Uændret familie 61% 19% 1% 4% 15% Familieskift 48% 21% 2% 5% 24% 61% 19% 1% 4% 16% Uændret familie 58% 21% 4% 17% Familieskift 42% 15% 2% 3% 38% 57% 21% 1% 4% 19% Uændret familie 77% 12% 1% 2% 8% Familieskift 66% 1 2% 4% 18% 77% 12% 1% 2% 9% Uændret familie Familieskift 5482 1021 40 211 920 7674 71% 13% 1% 3% 12% 248 60 7 26 102 443 56% 14% 2% 6% 23% 5730 1081 47 237 1022 8117 71% 13% 1% 3% 13% 5. Køn Betydning af køn for ungdomsuddannelse otte år efter 9.klasse Status på ungdomsuddannelse otte år efter 9.kl fordelt efter køn gym erhv.udd. gym erhv.udd færdig eller Dreng 65,5% 15,6%,7% 3,8% 14,4% 100 % Pige 75,4% 10,8%,5% 2,1% 11,3% 100 % 5953 1113 50 247 1083 8446 70,5% 13,2%,6% 2,9% 12,8% 100 % 29
Lyngby- Taabæk kommune Herlev Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Betydning af køn for ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse Status på ungdomsuddannelse fem år efter 9.kl. fordelt efter køn gym erhv.uddd gym erhv.udd. færdig Dreng 59,2% 2,4% 6,3% 15,3% 16,9% 100 % Pige 71, 2,7% 4,9% 6,5% 14,9% 100 % 5591 220 479 931 1361 8582 65,1% 2,6% 5,6% 10,8% 15,9% 100 % Betydningen af køn kommuneopdelt Status på ungdomsuddannelse otte år efter 9.kl fordelt efter kommune og køn gym. færdig eller i gang Dreng 76,4% 8,4% 0,6% 3, 11,6% Pige 84,6% 4,7% 0,5% 1,3% 8,9% 80,5% 6,5% 0,5% 2,1% 10,2% Dreng 54,6% 21,4% 0,7% 5,3% 17,9% Pige 65,9% 16,6% 0,5% 2,8% 14,2% 60,4% 19, 0,6% 4, 16, Dreng 50, 23,9% 0,6% 4,4% 21, Pige 62,8% 16,6% 0,4% 3,1% 17,1% 56,6% 20,1% 0,5% 3,7% 19, Dreng 71,2% 14,8% 0,8% 2,8% 10,4% Pige 81,1% 9, 0,7% 1,6% 7,6% 76,2% 11,9% 0,7% 2,2% 9, Dreng 65,5% 15,6% 0,7% 3,8% 14,4% Pige 75,4% 10,8% 0,5% 2,1% 11,3% 5953 1113 50 247 1083 8446 70,5% 13,2% 0,6% 2,9% 12,8% 30
Lyngby- Taabæk Herlev Gladsaxe Gentofte Forskel på årgangene - kommuneopdelt Status på ung.udd otte år efter 9.klasse - fordelt efter årgang gym erhv. gym erhv færdig eller Årgang 1998 78,8% 5,7% 0,7% 2,1% 12,7% Årgang 1999 78,4% 7,5% 0,2% 3,2% 10,7% Årgang 2000 85, 5,7% 0,3% 1,3% 7,7% Årgang 2001 80,8% 7,3% 0,5% 2,2% 9,2% Årgang 2002 79,7% 6,5% 0,9% 1,9% 11,, Gentofte 80,5% 6,5% 0,5% 2,1% 10,2% Årgang 1998 55,6% 21, 0,6% 5,7% 17,2% Årgang 1999 61,5% 19,8% 0,4% 3,8% 14,5% Årgang 2000 61,5% 16,8% 0,6% 4,3% 16,8% Årgang 2001 60,9% 18, 1, 3,5% 16,6% Årgang 2002 62,6% 19, 0,5% 2,7% 15,, Gladsaxe 60,4% 19, 0,6% 4, 16, Årgang 1998 49,5% 21,4% 0, 4,7% 24,5% Årgang 1999 51,7% 23,6% 0,6% 4,6% 19,5% Årgang 2000 52,9% 23, 0, 3,1% 20,9% Årgang 2001 59,6% 18, 0,8% 3,7% 18, Årgang 2002 64,9% 17, 0,8% 3, 14,3%, Herlev 56,6% 20,1% 0,5% 3,7% 19, Årgang 1998 73,2% 14,1% 1,4% 2,8% 8,6% Årgang 1999 78,3% 10,5% 0,3% 2,6% 8,3% Årgang 2000 76, 14,1% 0,6% 0,6% 8,8% Årgang 2001 77,1% 10,1% 0,5% 3,4% 8,8% Årgang 2002 76,4% 10,6% 0,8% 1,8% 10,4% Lyngby-Taarbæk 76,2% 11,9% 0,7% 2,2% 9, Årgang 1998 66,7% 14,3% 0,7% 3,7% 14,6% Årgang 1999 70,3% 13,7% 0,3% 3,4% 12,3% Årgang 2000 72,4% 12,8% 0,4% 2,2% 12,1% Årgang 2001 71, 12,6% 0,7% 3,1% 12,6% Årgang 2002 71,8% 12,6% 0,8% 2,3% 12,5%, samlet 70,5% 13,2% 0,6% 2,9% 12,8% 31
Igangværende uddannelser Missing Igangværende uddannelse 5 år efter Antal Af dem i Befolkningen 5 år Af alle efter 9.kl. Ikke i gang 4991 56,6 % 54% 10 Grundskole 2,0 % 15 Forberedende uddannelser 47,5 % 1% 20 Almengymnasiale uddannelser 363 4,1 % 4% 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 224 2,5 % 3% 30 Erhvervsfaglige grundforløb 254 2,9 % 3% 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 899 10,2 % 1 40 Korte videregående uddannelser 125 1,4 % 1% 50 Mellemlange videregående uddannelser 322 3,7 % 4% 60 Bachelor 1479 16,8 % 17% 65 Lange videregående uddannelser 108 1,2 % 1% 8571 100,0 % 97 % Dvs. ikke længere i befolkningen 243 3 % 8814 100 % Missing Igangværende uddannelse 8 år efter Antal Af dem i befolkningen 8 år efter 9.kl. Af alle Ikke i gang 3297 37 % 39 % 15 Forberedende uddannelser 1 0 % 0 % 20 Almengymnasiale uddannelser 51 1 % 1 % 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 10 0 % 0 % 30 Erhvervsfaglige grundforløb 111 1 % 1 % 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 484 5 % 6 % 40 Korte videregående uddannelser 312 4 % 4 % 50 Mellemlange videregående uddannelser 1194 14 % 14 % 60 Bachelor 2185 25 % 26 % 65 Lange videregående uddannelser 800 9 % 9 % 8445 100,0 96 % Dvs. ikke længere i befolkningen 369 8814 4 % 32
Højest fuldførte uddannelse Højest fuldførte uddannelse 8 år efter 9.klasse % af dem i Antal % af alle befolkningen 10 Grundskole 1540 17,5 18,2 20 Almengymnasiale uddannelser 4084 46,3 48,4 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 706 8,0 8,4 35 Erhvervsfaglige praktik- og 1113 12,6 13,2 hovedforløb 40 Korte videregående uddannelser 204 2,3 2,4 50 Mellemlange videregående 68,8,8 uddannelser 60 Bachelor 730 8,3 8,6 65 Lange videregående uddannelser 1,0,0 8446 95,8 100,0 Missing Dvs. ikke længere i befolkningen 368 4,2 8814 100,0 Højest fuldførte uddannelse 5 år efter 9.klasse % af dem i Antal % af alle befolkningen 10 Grundskole 2830 32,1 33,0 20 Almengymnasiale uddannelser 4824 54,7 56,2 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 708 8,0 8,2 35 Erhvervsfaglige praktik- og 220 2,5 2,6 hovedforløb 8582 97,4 100,0 Missing Dvs. ikke længere i befolkningen 232 2,6 8814 100,0 33