Ensidigt gentaget arbejde inden for den administrative sektor

Ensidigt gentaget arbejde inden for den administrative sektor

Indholdsfortegnelse Del I: Generelle resultater 1 Resumé... 7 2 Indledning...11 3 Baggrund for evalueringen...13 3.1 Indledning...13 3.2 Informationsteknologi og skærmarbejde...14 3.3 Overvejelser om EGA i den administrative sektor...21 3.4 Indsatser på det administrative område...23 3.5 Hvad betyder det for evalueringen?...24 4 Metode og materiale...27 4.1 Indledning...27 4.2 Vurderingskriterier for EGA...28 Højrepetitivt EGA...30 Intensivt skærmarbejde...30 Konkrete eksempler på vurderinger...31 4.3 Udvælgelse af besøgsvirksomheder...34 4.4 Fremgangsmåde ved dataindsamling ved virksomhedsbesøgene...38 5 Diskussion og konklusion...41 5.1 Forekomsten af EGA...41 5.2 Indsatsen mod EGA...46 EGA og arbejdets organisering...50 5.3 Anvendeligheden af EGA-definitionen...51 5.4 Diskussion af metoden...55 5.5 Mulige strategier for indsats...56 Del II: Brancheresultater 6 Finanssektoren...61 6.1 Beskrivelse af finanssektoren...61 6.2 Besøgsvirksomhederne...63 6.3 Kapitalbanken...64 6.3.1 Besøgte afdelinger og vurderede jobfunktioner i Kapitalbanken...65 6.3.2 Mellemstor filial...65 6.3.3 Filial service...67 6.3.4 Udviklingsafdeling...69 6.3.5 Øvrige afdelinger...70 6.3.6 Vurdering af EGA i Kapitalbanken...72 6.3.7 Kapitalbankens EGA-indsats...73 6.3.8 Tendenser i udviklingen...74 6.4 Pengebanken...75 6.4.1 Vurdering af EGA i Pengebanken...79 6.4.2 Pengebankens EGA-indsats...80 6.4.3 Tendenser i udviklingen...80

6.5 Mellembanken... 80 6.5.1 Vurdering af EGA i Mellembanken... 82 6.5.2 Mellembankens EGA-indsats... 82 6.5.3 Tendenser i udviklingen... 83 6.6 Sparekassen... 83 6.6.1 Afdelingerne... 84 6.6.2 Vurdering af EGA i Sparekassen... 86 6.6.3 Sparekassens EGA-indsats... 87 6.7 Større forsikringsselskab... 87 6.7.1 Samlet vurdering af EGA i større forsikringsselskab... 90 6.7.2 Det større forsikringsselskabs EGA-indsats... 91 6.8 Mindre forsikringsselskab... 91 6.8.1 Samlet vurdering af det mindre forsikringsselskab... 95 6.8.2 Det mindre forsikringsselskabs EGA-indsats... 95 6.8.3 Tendenser i udviklingen... 95 6.9 Samlet vurdering i finanssektoren... 96 6.9.1 Graduering af funktioner med EGA og intensivt skærmarbejde... 97 6.9.2 EGA-indsatsen i finanssektoren... 98 6.9.3 Fremtidige tendenser i finanssektoren... 99 7 Kommuner...101 7.1 Vores undersøgelse af branchen...102 7.2 Kommune Nord...103 7.2.1 Teknisk forvaltning...103 7.2.2 Social- og sundhedsforvaltningen...105 7.2.3 Skatteforvaltningen...106 7.2.4 Centralforvaltningen...107 7.2.5 Samlet vurdering af Kommune Nord...108 7.3 Kommune Øst...109 7.3.1 Teknisk forvaltning...110 7.3.2 Løn og personale...111 7.3.3 Skat og borgerservice...111 7.4 Omstillingen...112 7.4.1 Samlet vurdering af Kommune Øst...112 7.5 Kommune Vest...113 7.5.1 Teknisk forvaltning...113 7.5.2 Løn og personale...114 7.5.3 Bogholderi...114 7.5.4 Skat...114 7.5.5 Samlet vurdering af Kommune Vest...114 7.6 Lille kommune...115 7.6.1 Samlet vurdering af lille kommune...116 7.7 Samlet vurdering...116 8 Administration i produktionsvirksomheder...119 8.1 Beskrivelse af området...119 8.2 Hovedkontor for fødevarekoncern...120 8.2.1 Logistik, ruteplanlægning og vedligeholdelse af kundekartotek...121 8.2.2 Finans...121 8.2.3 Samlet vurdering af hovedkontor for fødevarekoncern...122

8.3 Salgsadministration...123 8.3.1 Ordremodtagelse...123 8.3.2 Edb-drift...124 8.3.3 Økonomisk afdeling...124 8.3.4 Bogholderi...124 8.3.5 Lageradministration...125 8.3.6 Afdeling for stamdata...125 8.3.7 Transportafdelingen...125 8.3.8 Samlet vurdering af salgsadministration...126 8.4 Koncern hovedkontor...126 8.4.1 Byggeteknisk afdeling...127 8.4.2 Bogholderi...127 8.4.3 IT-afdeling...127 8.4.4 Ordremodtagelse...128 8.4.5 Samlet vurdering for koncern hovedkontor...128 8.5 Elektronik virksomhed...129 8.5.1 Personaleadministrationen...129 8.5.2 Konstruktionsafdelingen...130 8.5.3 Produktionsteknisk afdeling...130 8.5.4 Salg...130 8.5.5 Udvikling...131 8.5.6 Samlet vurdering af elektronikvirksomhed...131 8.6 Samlet vurdering af de fire virksomheder...132 9 IT-virksomheder...135 9.1 Beskrivelse af IT-branchen...135 9.2 IT-system...136 9.2.1 Samlet vurdering af IT-system...138 9.3 IT-support...139 9.3.1 Samlet vurdering af IT-support...141 9.4 IT-Internet...141 9.4.1 Samlet vurdering af IT-Internet...143 9.5 IT-drift...144 9.5.1 Samlet vurdering af IT-drift...145 9.6 Databehandling...146 9.6.1 Samlet vurdering af EGA i databehandling...149 9.7 Samlet vurdering af IT-virksomheder...151 10 Call-centre...153 10.1 Beskrivelse af området...153 10.1.1 Kortlægningen af call-centre...154 10.2 Mindre call-center...155 10.2.1 Samlet vurdering af call-center i fødevarevirksomhed...158 10.3 Stort eksternt call-center...159 10.3.1 Samlet vurdering af eksterne call-center...161 10.4 Call-center i bank...162 10.4.1 Samlet vurdering af call-center i bank...164 10.5 Samlet vurdering af call-centre...165 Referencer...169 Bilag 1: Evaluering af EGA i administrative funktioner...171

Del I: Generelle resultater

1 Resumé Denne rapport indeholder en evaluering af forekomst af EGA og indsats over for EGA i den administrative sektor. Den er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Evalueringen bygger på besøg i 22 virksomheder inden for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, IT-virksomheder, call-centre, produktionsvirksomheders administration og centrale kommunale forvaltninger. Ved virksomhedsbesøgene er antallet af ansatte med EGA eller med intensivt skærmarbejde kortlagt. Desuden er virksomhedernes EGA-indsats og aktiviteter mod intensivt skærmarbejde undersøgt. Forekomsten af EGA Evalueringen viser, at kun omkring 1% af de ansatte har EGA. Forekomsten af EGA er størst i produktionsvirksomheders administration, hvor fem gange flere ansatte har EGA sammenlignet med gennemsnittet af alle virksomhederne. Der viste sig ingen EGA i de undersøgte IT-virksomheder, som dog ikke er repræsenteret ved virksomheder med databehandling som hovedopgave. EGA udgør et særligt problem for de tekniske assistenter, uanset om de er ansat i produktionsvirksomheder, kommuner eller pengeinstitutter. Derudover er der HK ere og ufaglærte, der har EGA. Undersøgelser viser, at 86% af de ansatte med EGA er kvinder. Knap en tredjedel af kvinderne er tekniske assistenter og to tredjedele er HK ere eller ufaglærte. 14% af de kortlagte med EGA er mænd. 15 ud af de 23 mænd med EGA er tekniske assistenter, konstruktører eller grafikere. Det er kun kvinder, der har EGA som rene indtastningsopgaver, som er kendetegnet ved simple og rutineprægede opgaver. I de undersøgte virksomheder udgør kvinderne godt halvdelen, og der er således en væsentlig overrepræsentation af kvinder blandt de ansatte, der har EGA. Virksomhedernes EGA-indsats Generelt betragtet har EGA-handlingsplanen ikke haft nogen effekt i den administrative sektor. Et flertal af virksomhederne har aldrig hørt om EGAhandlingsplanen, og de virksomheder med kendskab har typisk ikke opfattet skærmarbejde som EGA. Kun tre ud 22 virksomheder har kortlagt EGA en bank, en kommune og en databehandlingsvirksomhed. I banken førte kortlægningen til identifikation af EGA-funktioner, mens man i databehandlingsvirksomheden har haft jobrotation i 15 år inden handlingsplanen blev vedtaget. På baggrund heraf blev der indført jobrotation i banken, som dog ikke har formået at reducere EGA. 7

Selv produktionsvirksomheder, der har kortlagt EGA i deres produktionsafdelinger, har ikke kortlagt EGA i de administrative funktioner. Denne situation skal ses i lyset af, at produktionsvirksomheder har en væsentlig højere forekomst af EGA end de øvrige administrative brancher. Der har ikke været en landsdækkende indsats specielt rettet mod det administrative område. BSR 6 for kontor og administration udgav i 1994 en pjece om EGA, og det er det eneste forsøg fra parternes på at skabe debat og sætte fokus på EGA i det administrative arbejde. Der har ikke siden været særlige aktiviteter rettet mod EGA, men EGA nævnes i de efterfølgende vejledninger som et arbejdsmiljøproblem blandt flere, som virksomheder skal forholde sig til. De nye administrative BAR har heller ikke taget fat om denne opgave. Det har generelt været skærmdirektivet, som både BSR 6 og organisationerne har arbejdet med. Intensivt skærmarbejde I forbindelse med tilrettelæggelsen af evalueringen viste det sig, at en del skærmarbejde ligger i en gråzone, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om arbejdet er omfattet af EGA-definitionen. Dette arbejde er karakteristisk ved, at det repetitive element fra tastning og brug af mus kun er et af flere væsentlige arbejdsmiljøbelastninger, som bl.a. også omfatter bundethed til skærmen, høje syns- og koncentrationskrav, ringe kontrol over eget arbejde, stort tids- og arbejdspres og simple opgaver med ringe variation, samt overvågning af den enkeltes arbejdsydelser. Dertil kommer, at arbejdet med tastatur og mus er karakteriseret ved at være statisk arbejde, hvor brugeren i en stor del af tiden holder sig parat med spændte muskler. Det blev derfor besluttet at udvide undersøgelsen til også at kortlægge det intensive skærmarbejde. Resultaterne er, at omkring halvdelen af de ansatte, der indgår i undersøgelsen, har intensivt skærmarbejde. Der er dog store forskelle mellem brancherne. Kun 21% af de ansatte i IT-virksomheder har intensivt skærmarbejde, mens omkring 90% i call-centre og i produktionsvirksomheders administration har dette arbejde. Andelen af ansatte med intensivt skærmarbejde forventes at stige yderligere i de kommende år, hvor flere og flere opgaver løses ved hjælp af informationsteknologi, samtidig med, at man i nogle brancher specielt finanssektoren og call-centrene øger arbejdsdelingen. Konklusionen er, at EGA-definitionen som i høj grad er tænkt i forhold til arbejdet i produktionsvirksomheder ikke opfanger de arbejdsmiljøproblemer og -belastninger, som er centrale for en stor del af de ansatte i en administrativ sektor. Arbejdets organisering Det konkluderes i evalueringen, at den helt dominerende årsag til både EGA og det intensive skærmarbejde i den administrative sektor er arbejdets 8

organisering. Der er således to forskellige tendenser i organiseringen af det administrative arbejde, som fører til meget forskellige resultater for arbejdsmiljøet. Disse tendenser slår igennem med forskellig kraft i de forskellige brancher/områder. Den ene tendens er en taylorisering, hvor der sker en opsplitning og centralisering af arbejdet. De kvalificerede dele af en opgave varetages af særligt kvalificerede ansatte, som typisk har kundekontakt, mens rutineprægede dele af opgaven samles og udføres af ansatte med kortere uddannelse eller af ufaglærte. Fx frigøres bankrådgivere med kundekontakt fra den efterfølgende administrative sagsbehandling, som udføres af andre medarbejdere specialiseret til dette arbejde. Det betyder, at nogle medarbejdere sidder en hel dag og udfylder skemaer og foretager beregninger af lån. Denne udvikling fører til udtømning af arbejdsindholdet, og arbejdet bliver rutine uden særlige udfordringer. Rutineopgaverne har også det særkende, at de er lette at monitorere og kontrollere, så der kan stilles stadige krav til effektivitet og produktivitet. En udvikling der er særlig tydelig i call-centrene og i produktions- og serviceafdelinger i finanssektoren. Den anden tendens i den administrative sektor er, at der satses på at skabe hele job. Nøgleord er at følge en sag fra start til slut, brede faglige kvalifikationer og uddannelse af medarbejderne til at påtage sig nye opgaver. Her bliver arbejdet varieret. Denne tendens ses i høj grad i kommunerne og blandt nogle virksomheder i finanssektoren. Kendetegn i brancherne/områderne I finanssektoren er der både eksempler på en øget taylorisering af arbejdet, hvor opgaver splittes op og simplificeres, og eksempler på, at andre virksomheder satser på hele job og en bred kvalificering af den enkelte ansatte. Kommunerne er generelt kendetegnet ved at have fokus på at skabe brede job, og de har et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Mange ansatte har intensivt skærmarbejde, og få ansatte har EGA. Der er gode muligheder for at reducere EGA ved mindre ændringer i organiseringen af arbejdet, men det er sværere at reducere omfanget af intensivt skærmarbejde, som snarere er i vækst. De administrative afdelinger i produktionsvirksomhederne har meget EGA og intensivt skærmarbejde, men der er gennemgående gode muligheder for at organisere arbejdet, så EGA reduceres. Flere af produktionsvirksomhederne har imidlertid meget begrænset opmærksomhed på EGA og arbejdets organisering. Det er overraskende, at relativt få ansatte i de besøgte IT-virksomheder har intensivt skærmarbejde. Det hænger bl.a. sammen med, at mange ansatte i 9

de besøgte virksomheder har kundekontakt, undervisning og supportfunktioner. Men det kan også hænge sammen med de besøgte virksomheder, hvor kun én virksomhed havde mere rutinepræget arbejde med databehandling. Det var også på denne virksomhed, EGA forekom. For call-centre gælder det, at opgaverne typisk er relativt snævre, og derfor har stort set alle intensivt skærmarbejde. Call-centrene skiller sig ud ved at være det område, hvor det er mest udbredt at monitorere og kontrollere den enkelte medarbejder. Samtidig er arbejdsmiljøarbejdet på dette forholdsvis nye område svagt eller ikke-eksisterende. Sikkerhedsorganisationen i administrative virksomheder Det viste sig lidt overraskende, at arbejdsmiljøarbejdet var meget svagt i de besøgte administrative virksomheder. Fire virksomheder havde slet ingen sikkerhedsorganisation og 9 ud af 22 besøgte virksomheder havde ikke gennemført APV. Finanssektoren og kommunerne havde en bedre organisering af arbejdsmiljøarbejdet, men også her havde sikkerhedsorganisationen svært ved at få indflydelse på den organisering af arbejdet, som skaber både EGA og intensivt skærmarbejde. Fremtidige strategier Der er et stort behov for mere viden om sammenhængen mellem skærmarbejde og helbred, og der pågår i øjeblikket to større undersøgelser om helbredsgener relateret til computerarbejdet i Danmark. Men sideløbende med forskningen er det nødvendigt allerede nu at søge at forbedre arbejdsmiljøet for ansatte med meget skærmarbejde. Der er især behov for at fokusere på de psykosociale belastninger ved det intensive skærmarbejde og herunder fokusere på faktorer som ringe kontrol over arbejdet, tids- og arbejdspres, monitorering og ringe variation i arbejdet. Disse faktorer skal tænkes ind i den teknologiske udvikling og i, hvordan man organiserer arbejdet. Forbedringer af arbejdsmiljøet vil derfor kræve en bred indsats, hvor arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet arbejder tæt sammen, og forbedringer må både omfatte organisering af arbejdet og de fysiske og fysiologiske forhold ved skærmarbejdet. Baggrund for evalueringen Evalueringen af den administrative sektor er en selvstændig evaluering, der er forløbet parallelt med evalueringen af EGA-handlingsplanen, som er gennemført af CASA og DTU. Det blev i den forbindelse aftalt med Arbejdsministeriet at gennemføre en særlig undersøgelse af den administrative sektor, fordi der ikke var det samme kendskab til EGA som i produktionsvirksomheder. 10

2 Indledning I 1993 tiltrådte den daværende arbejdsminister Arbejdsmarkedets handlingsplan mod ensidigt, gentaget arbejde. Den overordnede målsætning med handlingsplanen var inden år 2000 at halvere omfanget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA) med helbredsskader til følge. Da handlingsplanen blev tiltrådt, blev det samtidig aftalt, at der skulle gøres status over handlingsplanarbejdet i 1995, 1998 og 2000. Den første status blev gennemført af Socialforskningsinstituttet (Csonka og Thaulow, 1995), og i 1998 gennemførte Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Institut for Teknologi og Samfund, DTU en midtvejsevaluering af handlingsplanen (Hasle et al, 1998). I 2000 har CASA og DTU gennemført den afsluttende evaluering (Hasle et al, 2001). Midtvejsevalueringen af EGA-handlingsplanen pegede på en række særlige problemer med vurdering af forekomst af EGA og eventuelle forebyggende foranstaltninger inden for det administrative område. Disse problemer knytter sig i særlig grad til: manglende stillingtagen i administrative virksomheder til EGA-problematikken nye tendenser i den organisatoriske og teknologiske udvikling, som måske kunne øge udbredelsen af EGA Det var derfor vanskeligt for virksomheder inden for det administrative område at svare på spørgsmål om EGA ved telefoninterview. Det viste sig bl.a. umuligt at få svar på, hvor mange ansatte der havde EGA både på undersøgelsestidspunktet og tidligere. Det har således ikke været muligt at gennemføre evalueringen af EGA-handlingsplanen inden for de samme rammer som for det øvrige arbejdsmarked. Der blev derfor indgået en aftale med Arbejdsministeriet om at gennemføre en selvstændig evaluering af EGA i den administrative sektor. Resultatet heraf fremlægges i denne rapport. Formålet med evalueringen er at vurdere omfanget af EGA i den administrative sektor, udviklingen i omfanget af EGA, samt EGA-handlingsplanens effekt på det administrative område. Derudover omfatter den også en vurdering af omfanget af intensivt skærmarbejde, som på flere måder ligger tæt på EGA, men også har en række træk, der adskiller sig fra EGA specielt som det findes i produktionsvirksomheder. Undersøgelsen af det administrative arbejde i denne evaluering retter sig særligt mod skærmarbejde. Årsagen hertil er, at en lang række funktioner, der tidligere blev udført manuelt, i dag foregår via en pc er, og i langt de fleste administrative funktioner er den det centrale værktøj i løsningen af de administrative opgaver. 11

Denne evaluering er udarbejdet af CASA ved Peter Wissing, Nanette Juhler Hansen og Peter Hasle (projektleder), samt Else Nygaard fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Forfatterne vil benytte lejligheden til at takke de mange virksomheder, der har medvirket til at gøre denne evaluering mulig. 22 virksomheder har åbnet dørene for os og brugt megen af den tid, der altid er en mangelvare, på at tale med os og vise os rundt i virksomheden. Ligeledes en tak til Herman Burr, AMI, for at stille data fra BIT-undersøgelsen til rådighed og til Arbejdstilsynet for at diskutere evalueringskriterierne med os. Også tak til Ida Bering, RUC, og Niels Møller, DTU for at være kvalitetskontrol på evalueringen. Rapportens opbygning Rapporten består af to dele. Første del handler om de generelle resultater. Det første kapitel er resumeet af hele rapporten, derefter følger denne indledning i kapitel 2. Kapitel 3 redegør for baggrunden for evalueringen og de særlige forhold ved det administrative område, som har betydning for tilrettelæggelsen af undersøgelsen af EGA inden for den administrative sektor. Herefter følger i kapitel 4 en beskrivelse af metode og materiale for evalueringen. Og det sidste element i første del er kapitel 5, hvor de samlede resultater diskuteres og en samlet konklusion præsenteres. Anden del af rapporten består af kapitel 6 til 10. Her beskrives undersøgelsens resultater i de 5 forskellige brancher, som er undersøgt i evalueringen. Hvert kapitel indholder en vurdering af forekomsten af både EGA og intensivt skærmarbejde i de undersøgte virksomheder. Desuden diskuteres indsatsen over for EGA og intensivt skærmarbejde, samt tendensen for den fremtidige udvikling i den enkelte branche. 12

3 Baggrund for evalueringen 3.1 Indledning Formålet med denne evaluering af EGA i den administrative sektor er at undersøge forekomsten af EGA samt effekten af arbejdsmarkedets handlingsplan mod EGA fra 1993. Den blev udarbejdet på baggrund af vedtagelsen af en dagsorden i Folketinget, der stillede krav om at gøre en indsats mod sundhedsskader fra EGA. Målet var at halvere omfanget af sundhedsskadeligt EGA inden år 2000. I de følgende år blev der gennemført en omfattende indsats over for EGA i produktionsvirksomheder. Som led i handlingsplanen blev den evalueret i 1995 af Socialforskningsinstituttet og i 1998 af CASA og Institut for Teknologi og Samfund på DTU. En slutevaluering af EGA-indsatsen i produktionsvirksomheder er gennemført i 2000. Mens resultaterne fra 1998 gav grund til en vis grad af optimisme i forhold til reduktion i forekomsten af EGA i produktionsvirksomheder, viste det sig, at den administrative sektor i EGA-sammenhæng var et ubelyst område. Der blev peget på, at der potentielt kunne forekomme EGA, men at virksomhederne ikke havde forholdt sig til problematikken, hvilket gjorde det vanskeligt at belyse problematikken gennem bl.a. telefoninterview. Der blev derfor truffet en aftale med Arbejdsministeriet om at gennemføre en særskilt evaluering af det administrative område. Der er ikke tidligere gennemført tilsvarende undersøgelser af EGA i den administrative sektor, som der i givet falde kunne være sammenlignet med, og virksomhederne har gennemgående ikke selv været særligt opmærksomme på EGA. Det har derfor ikke været muligt at undersøge udviklingen af EGA og effekten af handlingsplanen over tid. Evalueringen søger i stedet at give et statusbillede af forekomsten af EGA, en skildring af tendenser i arbejdsorganiseringen i den administrative sektor med betydning for EGA og en indsigt i virksomhedernes arbejde med handlingsplanen. De indledende overvejelser om evalueringen pegede på, at det potentielle EGA i den administrative sektor i overvejende grad findes ved arbejde foran en computerskærm. Evalueringen har derfor fokuseret på dette arbejde. Andre potentielle EGA-opgaver er også undersøgt i den udstrækning, de er blevet konstateret i de besøgte virksomheder. For at kunne evaluere EGA i den administrative sektor er der udarbejdet en operationel definition af EGA baseret på den definition af EGA, der blev udarbejdet i tilknytning til EGA-handlingsplanen. Det viste sig i den sammenhæng vanskeligt at adskille lavrepetitivt EGA i en række tilfælde, hvor der arbejdes intensivt ved en skærm. Derfor indgår lavrepetitivt EGA i en 13

bredere kategori, som betegnes intensivt skærmarbejde. Denne kategori er også omfattet af evalueringen. Se i øvrigt kapitel 4 for en nærmere definition af de anvendte kategorier. 3.2 Informationsteknologi og skærmarbejde Siden midten af 1980erne har anvendelsen af informationsteknologi (IT) udviklet sig eksplosivt. I den administrative sektor betyder denne udvikling, at computere er det primære redskab for hovedparten af de ansatte i sektoren. De sidder kortere eller længere tid foran en skærm og arbejder med tastatur og mus. Indtoget af IT i de administrative funktioner blev efterfulgt af tendenser til kraftig effektivisering og rationalisering af administrationen både i de offentlige og private erhverv. Således var der i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne fokus på, hvordan computeren kunne erstatte rutinearbejde. Det betød, at en lang række traditionelle funktioner blev organiseret ud fra de muligheder, man mente, at udbredelsen af computerteknologien kunne give. Skrivestuer blev nedlagt, journaler/dokumenter samt bogføring og andre regnskabsfunktioner blev digitaliseret. Der var en klar forventning om, at dette teknologiske tigerspring ville frigøre tid til medarbejderne, som kunne omsættes til bedre kundeservice og hurtigere sagsbehandling. Dette fokus på teknologiens muligheder blev op gennem 1990ernes fulgt af en interesse for at omorganisere arbejdet, så man fik udnyttet mulighederne i IT optimalt. I midten af 1990erne begyndte begrebet det papirløse kontor at blive populært, og det er stadig et mål, som mange private og offentlige virksomheder stræber efter. Princippet er, at alle relevante informationer, oplysning og redskaber skal ligge på computeren. Det skulle reducere tid brugt på at søge efter informationer/journaler og som sideeffekt reducere mængden af papir. Sideløbende hermed er der blevet introduceret nye managementkoncepter, der skulle effektivisere det administrative arbejde. Det vigtigste eksempel er business process reengineering (BPR), hvor der skal ske en adskillelse mellem frontmedarbejderen, der har kundekontakt, og støttefunktioner, der tager sig af administrationen. Støttefunktioner skal efterfølgende centraliseres og rationaliseres ved massiv anvendelse af informationsteknologi. Inden for den administrative sektor er bankerne et af de områder, hvor sådanne principper har vundet størst udbredelse. Som ved andre teknologiske tigerspring gennem tiderne har den massive indførelse af informationsteknologi været fulgt af skepsis og kritik. I starten af 1980erne var stråling fra skærmen i fokus for arbejdsmiljøforskningen med fokus på risici for gravide. Siden blev fokus flyttet til den ergonomiske 14

indretning af skærmarbejdspladsen for så igen i løbet af 1990erne at flytte til de psykiske belastninger forbundet til skærmarbejdet. De seneste år har debatten udfoldet sig yderligere til også at handle om en polarisering af arbejdskraften mellem lønmodtagere, der behersker den nye teknologi, og lønmodtagere, der ikke gør. Der er i dag en klar forestilling om, at IT-samfundet vil betyde markante ændringer i de ansattes vilkår på arbejdspladsen. Med der er forskellige syn på, hvad det betyder. Vil det føre til bredere arbejdsfunktioner og mere ansvar til den enkelte medarbejder? Vil det føre til specialisering, simplificering og mindre ansvar til den enkelte? Vil det føre til nye ansættelsesformer, som er tids- og opgavebestemt, hvor den enkelte har kontrol over eget arbejde, arbejdstid og arbejdssted? Vil det føre til mere kontrol og overvågning af den enkelte i arbejdet? Vil det føre til tempoopskruning og øget pres på den enkelte? Afhængigt af svaret på disse spørgsmål kan den øgede anvendelse af IT og dermed skærmarbejdet medføre øgede arbejdsmiljøbelastninger. Det kan medføre både psykiske og fysiske helbredseffekter for de ansatte. Denne undersøgelse af udbredelsen af EGA i det administrative arbejde skal derfor også ses som en brik i afklaringen af arbejdsmiljøkonsekvenserne af denne udvikling. Og dermed også give et bidrag til mulighederne for at forebygge helbredsskader. Væksten i skærmarbejde Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har gennem landsdækkende undersøgelser om danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred fulgt udviklingen i danskernes anvendelse af computere på arbejdet. På baggrund af spørgeskemaundersøgelser fra henholdsvis 1990, 1995 og 1999 har AMI fulgt tendenserne i lønmodtagernes skærmarbejde, brug af redskaber og udvikling af gener i bevægeapparatet (figur 3.1). Denne udvikling er nærmest eksploderet over en knap 10-årig periode. I 1990 svarede 26% af lønmodtagerne, at de anvendte computer dagligt, mens antallet lå på 47% i 1995. I 1999 er andelen af daglige computerbrugere steget til 59%. 15

Figur 3.1: Udvikling i andelen af danske lønmodtagere, der bruger computer på arbejdet 1999 1995 1990 1 0 10 20 30 40 50 60 Procent Kilde: AMI, upubliceret materiale Hvor der i dag er omkring tre gange så mange, der anvender computer på arbejdet set i forhold til 1990, så er andelen af brugere, der udfører intensivt computerarbejde (mindst tre fjerdedele af tiden), i samme periode, så godt som femdoblet fra 4% i 1990 til 19% i 1999 (figur 3.2). Figur 3.2: Udviklingen i andel af lønmodtagere, der har intensivt computerarbejde fra 1990 til 1999 Andel lønmodtagere med intensivt computerarbejde 1999 1995 1990 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Procent Kilde: AMI, upubliceret materiale Gallup gennemførte i 1998 en undersøgelse af skærmarbejde blandt HK ere inden for kontorområdet (HK, 1999). Undersøgelsen omfatter en repræsentativ stikprøve på 1.596 personer (svarprocent på 64). Undersøgelsen viste, at 63% af respondenterne arbejdede mere end 4 timer om dagen ved computeren, svarende til 126.000 HK ere på landsplan. Undersøgelsen viste desuden, at en stor andel angav forskellige typer helbredsgener i forbindelse med arbejdet. Mange oplevede dagligt smerter i forbindelse med skærmar- 16

bejdet og tog derfor medicin. Sygemelding grundet smerter i hånd, arm, skulder eller nakke var en anden type konsekvens af arbejdet. To konkrete undersøgelser tyder også på en betydelig udbredelse af EGA på administrative arbejdspladser. En undersøgelse fra 1997 (Johansson, 1997) af 5 offentlige og 5 private administrative arbejdspladser med i alt 521 skærmarbejdspladser viste, at 18% af de ansatte arbejdede mindst 4 timer om dagen ved tastaturet, og 8% arbejdede mindst 4 timer om dagen med mus. I en ingeniørvirksomhed med ca. 2.100 ansatte blev CAD-arbejde undersøgt. Der blev fundet 235 brugere, som arbejdede med CAD i mere end 5 timer om dagen (og dermed mus og tastatur) (Jensen et al, 1996). AMIs lønmodtagerundersøgelse giver også et indblik i, hvilke grupper på arbejdsmarkedet, der anvender computeren mest. Det samlede tal for intensivt skærmarbejde på 19% dækker således over en stor spredning mellem forskellige faggrupper (tabel 3.1). Bogholdere, bank- og kontorassistenter samt sekretærer arbejder markant mere ved computer end andre brugere. Tabel 3.1: Andel der har svarer, at de har intensivt skærmarbejde. Opgørelsen er fordelt mellem faggrupper (i procent) Stillingsbetegnelse skærmarbejde op til ½ af tiden skærmarbejde ¾ af tiden og derover bogholdere/bankassistenter... 27 67 kontorassistenter/sekretærer... 42 58 direktører/chefer... 72 24 arbejdsledere... 67 11 ekspedienter og kasseassistenter... 38 9 folkeskolelærer... 94 0 Kilde: Jensen et al, 2000 Resultaterne stammer fra en spørgeskemaundersøgelse og giver derfor et billede af svarpersonernes egen opfattelse af, hvor meget de arbejder ved computeren. Der skelnes ikke mellem hvor meget af tiden de kigger på skærmen, arbejder aktivt med mus og tastatur tjekker papirer og lignende I BIT-undersøgelsen 1 har AMI forsøgt at kortlægge, hvordan tiden ved computerne reelt anvendes. Der er derfor mere målrettet spurgt ind til, hvordan arbejdsdagen ved computeren er sammensat. Det er vigtigt for at undersøge forekomsten af EGA, fordi dette begreb netop er forbundet med aktivitet og bevægelse. Tabel 3.2 viser således, at 68% af svarpersonerne svarer, 1 BIT-undersøgelsen står for (Brug af InformationsTeknologi). 17

at de har intensivt skærmarbejde mindst tre fjerdedele af tiden. Samtidigt svarer 54%, at de er aktive ved tastaturet i den samme tidsperiode. Der er altså et gab mellem den tid, hvor man har skærmarbejde og den tid, hvor man aktivt taster eller bruger mus. Denne tendens bekræftes af en svensk undersøgelse, som viste, at computerbrugere overvurderer den tid, de reelt arbejder ved skærm. De fandt, at personer med skærmarbejde faktisk kun bruger omkring en fjerdedel af den tid, de selv oplyser (Knave et al, 1985). Tabel 3.2: Skærmarbejde: Andel af arbejdstiden (i procent) Arbejde ved computerskærm Aktiv tastaturbrug Mest anvendte pegeredskaber i hånden Hele tiden... 46 36 9 ¾ af tiden... 22 18 6 ½ af tiden... 18 22 15 ¼ af tiden... 11 19 32 Sjældent... 2 4 18 Aldrig... 0 0 11 Uoplyst... 1 1 9 I alt... 100 100 100 Kilde: Jensen et al, 2000 AMI undersøgelserne kan give et indblik i udviklingen af skærmarbejde, hvor flere og flere arbejder ved skærm i længere og længere tid. Derved er der en potentiel risiko for en stigning i andelen af lønmodtagere med EGA. AMIs undersøgelse kan dog ikke direkte anvendes til at vurdere, hvor mange af de undersøgte, der har EGA. Det kræver andre metoder end spørgeskemaer. Arbejdsskader i den administrative sektor Sideløbende med denne udvikling er der en tendens til anmeldelse af flere ulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for den administrative sektor. Det samlede antal anmeldte ulykker er således steget med omkring en fjerdedel og de arbejdsbetingede lidelser med en lidt større stigning (figur 3.3). Der ses ligeledes en tendens til stigning i antallet af skader, som ved anmeldelsen relateres til EGA (figur 3.4). Arbejdstilsynets registrering af anmeldte arbejdsskader viser således, at der inden for kontor og administration er sket en stigning i incidensen 2 af anmeldelser på grund af EGA-relaterede lidelser. Incidensen er stort set fordoblet i perioden 1993-1997, hvorefter der de seneste to år er sket en stagnation. 2 Antal anmeldelser pr. 1.000 beskæftigede. 18

Figur 3.3: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser og ulykker inden for kontor og administration fra 1993-1998 3500 3000 2500 Antal anmeldte 2000 1500 1000 500 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Anmeldte arbejdsulykker Kilde: Arbejdstilsynets Arbejdsskadestatistik 2000 Figur 3.4: Incidens for anmeldte EGA-relaterede lidelser 1,60 1,40 1,20 1,00 Incidens 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Kilde: Arbejdstilsynet, upubliceret materiale I slutningen af 1990erne blev der fra flere fagforeningers side desuden sat fokus på væksten i antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser og ulykker inden for kontor og administration. Teknisk Landsforbund var bl.a. meget aktiv, fordi det så en stigning i antallet af medlemmer, der måtte forlade erhverv på grund af smerter og besvær med bevægeapparatet. Mange af de tekniske assistenter vil dog være registreret i andre brancher end kontor og administration, fordi de fx arbejder med projektering og udvikling i industrien og bygge og anlæg. 19

Igangværende undersøgelser af skærmarbejde Også forskningen begyndte at interessere sig for konsekvenser af skærmarbejde op gennem 1990erne. I 1996 udkom resultatet af AMIs første undersøgelse af de fysiske og psykosociale påvirkninger ved arbejde med computer-aided design (CAD). Undersøgelsen peger på en høj forekomst af besvær i bevægeapparatet blandt ansatte, der arbejdere med CAD (og dermed skærmarbejde) i mere end fem timer om dagen. Desuden blev der fundet en række psykosociale og fysiologiske belastninger ved arbejdet (Jensen, 1996). I 1997 blev der på finansloven afsat 22 millioner kr. til forskning og udvikling i forbindelse med om muse- og skærmarbejde. Der er blandt andet etableret et program for informationsteknologi på AMI. Hovedaktiviteterne inden for dette program er BIT-undersøgelsen, som har til formål at undersøge sammenhængen mellem skærmarbejde og udvikling af helbredsproblemer, primært bevægeapparatsbesvær, men også problemer med relation til organisering af arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø. AMI inddrager i undersøgelsen både personer med intensivt muse- og skærmarbejde (såsom CAD arbejde og multimedieredigering), personer med sagsbehandlende skærmarbejde og personer, der kun bruger computeren i mere begrænset omfang. Ligeledes er en anden større undersøgelse NUDATA 3 ved at blive gennemført. Det er en lægevidenskabelig undersøgelse af arbejdsskader, skærmarbejde og det psykiske arbejdsmiljø blandt tekniske assistenter og maskinteknikere. Der foregår også omfattende undersøgelser i udlandet. Arbetslivsinstituttet i Sverige gennemfører således en undersøgelse, som omfatter 3.000 computerbrugere. Undersøgelsen anvender spørgeskemaer, ergonomiske tjeklister og videooptagelser. I USA, Norge og England gennemføres tilsvarende omfattende undersøgelser. (Hvid Andersen, 2000). Metoderne i de to store danske undersøgelser BIT og NUDATA adskiller sig fra hinanden. AMI gennemfører en prospektiv undersøgelse over to år, hvor 6.000 lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende besvarer spørgeskemaer. NUDATA-undersøgelsen bruger også et spørgeskema til at kortlægge gener, men benytter desuden et computerprogram, der registrerer den enkelte medarbejders brug af tastatur og mus. Undersøgelsen skal sammenholde gener i bevægeapparatet med den tid og intensitet, som den ansatte arbejder med ved computeren. På baggrund af disse data udtages et antal ansatte med gener til en grundig lægeundersøgelse. 3 NUDATA er forkortelsen for: Neck and upper limb disorders among technical assistants. Projektet er finansieret via forskningsmidler fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd samt satspuljemidler bevilget på finansloven. Undersøgelsen gennemføres af de arbejdsmedicinske klinikker på Herning Centralsygehus og Glostrup Amtsygehus. 20

I forbindelse med en forundersøgelse til NUDATA udarbejdede forskerne i 1999 en analyse af den eksisterende litteratur om bevægeapparatsgener relateret til brug af computer (Hvid Andersen et al, 2000). Forskerne konkluderer, at der er videnskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem intensivt skærmarbejde og bevægeapparatsgener. Dog er dokumentationen efter forskernes vurdering ikke solid nok til at klargøre, hvilke konkrete lidelser intensivt skærmarbejde giver. Forskerne peger desuden på, at årsagssammenhængene mellem skærmarbejde og bevægeapparatsgener stort set er ukendte. Således er det langt fra klart, hvordan de psykosociale faktorer spiller ind. Det konkluderes derfor, at der er behov mere præcise data for, hvor længe computerbrugere sidder ved skærmen, og hvor længe de er aktive ved computeren via tastatur eller mus, således at disse ekspositionsdata kan kobles til helbredsgener. 3.3 Overvejelser om EGA i den administrative sektor Alt i alt har der således været en kraftig vækst i skærmarbejdet, og der er sket en vis stigning i anmeldte ulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for kontor og administration, og der er ved at komme gang i forskningen. Det er dog kun i begrænset omfang overvejet, i hvilken udstrækning skærmarbejdet skal opfattes som EGA, og om det hører ind under definitionen på EGA, således som det blev udarbejdet i tilknytning til EGA-handlingsplanen. Evaluator gjorde de første erfaringer hermed i forbindelse med gennemførelsen af midtvejsevalueringen i 1998. Den omfattede udover produktionsvirksomheder også den administrative sektor. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at EGA-definitionen i høj grad er tænkt til produktionsvirksomheder, hvor de ansatte typisk udfører ganske få funktioner i løbet af en arbejdsdag. Hensigten med definitionen har været at give en præcis og operationel definition, som kunne anvendes i praksis til at analysere om en virksomhed har EGA. EGA-definitionen ligger således op til, at det relativt nemt kan vurderes, om de ansatte i en virksomhed har EGA. Det har fungeret udmærket i mange produktionsvirksomheder, hvor arbejdet består i simple opgaver tilknyttet fx udskæring af fødevarer, pakkeanlæg eller monteringsarbejde (se slutevalueringen af EGA-handlingsplanen i Hasle et al, 2001). Ved arbejdet med midtvejsevalueringen af EGA-handlingsplanen i 1998 viste det sig vanskeligt at vurdere omfanget af EGA inden for det administrative område. Det skyldtes to årsager. For det første fremgik det klart af telefoninterview og virksomhedsbesøg, at administrative virksomheder typisk ikke anså sig som omfattet af EGAhandlingsplanen og derfor heller ikke var opmærksomme på, om der reelt forekom sundhedsskadeligt EGA i deres virksomheder. 21