Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Relaterede dokumenter
Obligatoriske principper for Bavnehøj Skole

Gældende principper for Viby Skole

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper, opgaver m.m. Ledelsens arbejdsdag - Smålandshavet d. 21. august 2018

Værdigrundlag og principper

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Jægerspris Skole. Skolebestyrelsens principper

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.

Principper for skolehjemsamarbejdet

Alle børn skal lære mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Skole Lovpligtige principper

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Fremtidens forældresamarbejde

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Skolereform i forældreperspektiv

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Principperne for skole-hjem samarbejdet tager sit udgangspunkt i Folkeskoleloven:

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Principper for skolens drift

Princip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper for skolens virke

Vore principper for Store Magleby Skole. Status på arbejdet efter skolebestyrelsens møde den 26. oktober 2017

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Brande, 2012 november

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Principper & politikker pr. april 2017

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Syvstjerneskolen - principper

Principper på Bugtskolen. Et arbejdsområde for skolebestyrelsen

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Revision Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen

Principper på Vorgod-Barde Skole

Bilag 46 Princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen - herunder elevplaner

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

#Spørgsmål og svar om den nye skole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Hurup Skoles. Trivselsplan

Principper. for. undervisningens. organisering

Spørgsmål og svar om den nye skole

ØSTER JØLBY SKOLE. - En skole i bevægelse. Velkomstfolder VELKOMMEN

DAGSORDEN. Onsdag kl Mødelokale 1. Skolebestyrelsesmøde Forplejning: sommerferiefrokost DATO MØDEDATO SAGS NR.

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Skolereform din og min skole

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Folkeskolereformen 2013

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

Information til forældre Juni 2018

Princip for undervisningens organisering:

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Vision og principper for Bække Skole

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Principper(Revideret efterår 2013)

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Skolebestyrelsens principper for samarbejde mellem forældre og skole/børnehave

Issø-skolens værdiregelsæt

Inklusion på Skibet Skole

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for skolehjemsamarbejde

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Transkript:

Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber... 2 Principper for adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening... 3 Principper for samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet... 3 Principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen... 3 4. maj 2018 Hovedgaden 5 8220 Brabrand Telefon: 8713 8600 E-post: eng@mbu.aarhus.dk Hjemmeside: Principper for arbejdets fordeling mellem det undervisende personale... 4 Principper for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.... 4 Principper for skolefritidsordningens virksomhed... 4 Principper for kulturcenteraktiviteter, såfremt det er besluttet iværksat... 5 Principper for om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning... 5 Principper for skolens madordning - inden for rammerne herfor... 5 Principper for skolens samarbejder med lokalsamfundet (den åbne skole)... 5 Principper for skole-hjem-samarbejdet... 5 Principper for støtte og supplerende undervisning... 7 Principper for forældrebetaling... 7 Principper for budgetlægning... 7 Principper for fritagelse fra undervisningen uden for skolens ferie... 7 Godkendt i Skolebestyrelsen maj 2018 Se i øvrigt Værdiregelsæt 1

Principper for undervisningens organisering Formålet med princippet er at danne rammer for undervisningens organisering. Den fagopdelte undervisning planlægges for hele året, og det sikres, at lærerne har de fornødne kompetencer til at undervise i faget på de enkelte klassetrin; enten gennem linjefagsuddannelse, undervisningskompetence i faget eller erfaring, på de enkelte klassetrin. De fagopdelte lektioner fordeles så vidt muligt jævnt over hele skoledagen, så der sikres en afvekslende og varieret skoledag. Den understøttende undervisning på skal i bred forstand understøtte elevernes faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling. Klasseteamet omkring de enkelte klasser (bestående af både lærere og pædagoger) har ansvar for at definere indhold og tilrettelæggelse af undervisningen. Det er klasseteamets opgave og forpligtigelse at vurdere og tage stilling til Hvad har klassen brug for, for at kunne lære bedst muligt. I 0. til 3. klasse varetages den understøttende undervisning af både pædagoger og lærere. I 4. til 9. klasse læses den understøttende undervisning primært af lærere. Faglig fordybelse er en del af den samlede understøttende undervisning og varetages som en del af to-voksen timer eller som selvstændige lektioner. Det tilstræbes i fagfordelingen, at opgaven med FF bemandes med faglærere inden f or de forskellige faggrupper (dansk, naturfag, sprog, etc.), sådan at eleverne kan få hjælp i den samlede fagrække. Bevægelse i undervisningen: Bevægelse skal være en integreret del af undervisningen, i både fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. har uddannet bevægelsesvejledere, som skal være med til at sikre, at bevægelse bliver en naturlig og integreret del af skoledagen. Bevægelse skal medvirke til en mere varieret skoledag. Der laves i gennemsnitligt 5 minutters bevægelse pr. lektion (45 minutter pr. dag). Bevægelse skal, når det er muligt, indgå som en integreret del af læringsaktiviteterne i undervisningen. Planlægning er en vigtig del af organiseringen af undervisningen. Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber Det påhviler skolelederen at sikre, at lærere og pædagoger, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle 2

elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Formålet med princippet er, at understøtte skabelsen af faglige og sociale fællesskaber og dermed et inkluderende læringsmiljø i skolerne. Mål: Alle elever på - skal udvikle alsidige kompetencer og udnytte deres fulde læringspotentiale - har stor lyst og motivation for at lære og deltage aktivt i skolens fællesskaber, trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet - inddrager forældrene i så høj grad som muligt i arbejde med at understøtte mål for den enkelte elev og for skolens fællesskaber. - skaber et grundlag for, at forældrene bidrager til skolens fællesskab og til en positiv dialog om og med skolen. - tilstræber at inddrage elever og forældre så meget som muligt i arbejdet med skolens udviklende fællesskaber. - arbejder målrettet for, at der i alle klasser er et så motiverende og udviklende undervisningsmiljø og læringsfællesskab som muligt - Sikrer, at undervisningen varetages af kompetent personale med en bred og opdateret viden om inkluderende fællesskaber. Principper for adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening Formålet med princippet er at åbne op for elevernes mulighed for at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisning i andre sammenhænge. Elever, som dyrker idræt på eliteniveau, eller som følger undervisning i musikskolen, kan i særlige tilfælde fritages fra undervisningen i valgfag på 7.-9.klassetrin. Skolelederen vil i hvert enkelt tilfælde træffe afgørelse om en konkret tilladelse kan gives, og om eleven opfylder undervisningspligten/fagenes mål gennem undervisning i andre sammenhænge. Principper for samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Jf. princip for skole-hjem-samarbejdet. Principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Jf. princip for skole-hjem-samarbejdet. 3

Principper for arbejdets fordeling mellem det undervisende personale Formålet med princippet er at sikre en god fordeling af arbejdet mellem det undervisende personale. Det underbygger et godt arbejdsmiljø, trivsel og muligheden for kollegial sparring. Det er skolelederens opgave at fordele arbejdet mellem det undervisende personale. Rammerne for fordelingen af arbejdet mellem det undervisende personale drøftes årligt med de tillidsvalgte i Bilag-1- drøftelserne. Der tages hensyn til erfaring, linjefag og faglige/personlige kompetencer i fordelingen. Principper for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. Skolen afholder flg. arrangementer for at understøtte elevernes almene læring dannelse og trivsel: - 25 A-dage, fordelt på 5 uger, med særskilt skema og ringetider - 2 læsebånd af 4 uger. - Aktivitetsdag (fredag uge 41) - Idrætsdag i juni - Fællessamlinger - Juleafslutning i kirken - Skolefest (ca. hvert 2. år) - Forårsevent Praktik: - Erhvervspraktik er et individuelt tilbud til elever i 8. og 9. klasse. - Eleverne skal selv finde praktikplads, og reglerne følger UU-Aarhus. Principper for skolefritidsordningens virksomhed Formålet med princippet er at sikre gode rammer for elever, der vælger s SFO. SFO en tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, men arbejder også ud fra Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus kommune. SFO ens arbejde med temaerne fra mål -og indholdsbeskrivelsen er beskrevet på skolens hjemmeside. Vi arbejder løbende med temaerne og med at dygtiggøre os inden for områderne. SFO en har fokus på det hele barn. Dvs. læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i barnets aktuelle situation og ønsker. 4

Principper for kulturcenteraktiviteter, såfremt det er besluttet iværksat Der er på truffet beslutning om ikke at iværksætte kulturcenteraktiviteter, primært begrundet i begrænsninger i skolens fysiske rammer Principper for om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning Jf. princip for skole-hjem-samarbejdet. Principper for skolens madordning - inden for rammerne herfor har etableret et dagligt tilbud om køb af mad i Mælkebøtten. Mælkebøtten har gennemført Økoløft og sælger alsidig kost. Principper for skolens samarbejder med lokalsamfundet (den åbne skole) Formålet med princippet er at sikre et godt og konstruktivt samarbejde med lokalsamfundet og åbne skolen for andre interessenter. samarbejder med det omgivende samfund og er aktiv deltager i aktiviteter, der foregår uden for skolen. Alle klasser deltager i aktiviteter udenfor skolen, ligesom kulturinstitutioner, virksomheder, idrætsorganisationer og foreninger bydes indenfor. Formålet med samarbejde og samskabelse med lokalsamfundet er at underbygge skolens arbejde med elevernes læring, trivsel og dannelse. Principper for skole-hjem-samarbejdet Formål: Formålet med skole-hjem-samarbejdet er at skabe god kontakt mellem skole og hjem, så alle børn på får en god, tryg og udbytterig skolegang. Klasseteamet er de primære kontaktpersoner mellem elev, forældre og skolen. Samarbejdet bygger på: - gensidig tillid og respekt - konstruktiv problemløsning - dialog og kendskab til forventninger Forældre kan forvente, at klasseteamet henvender sig, hvis det anses for vigtigt i forhold til elevens læring, udvikling og trivsel. Ligeledes forventer skolen, at forældre tager kontakt til klasseteamet (eller skolens ledelse), hvis der er informationer om eleven, som det kunne være hensigtsmæssigt for skolen at kende til. 5

Dette indebærer, at forældrene støtter skolen ved at undlade at forstyrre eleverne i skoletiden, samt ved at støtte, at konflikter løses, hvor de opstår og ikke bringes uden for skolen. Elevplan Elevplanen er et redskab til dialog og målsætning mellem elev, forældre og lærere/pædagoger. Elevplanen udarbejdes i læringsplatformen. Elevplanen giver et samlet overblik over elevens udvikling ift. læring og trivsel. Den indeholder status samt en opfølgningsdel, der lægger op til dialog, feedback og opfølgning. Elevplanen udarbejdes efter inddragelse af eleven. Den er tilgængelig i læringsplatformen og revideres løbende henover året med hensyn til elevens udvikling, lærings- og kompetencemål. Elevplanen drøftes til skolehjem-samtaler. Skole-hjem-samtaler Der er en årlig forældresamtale, normalt i efteråret, samt behovssamtaler i foråret. Skolen kan derudover indkalde forældrene til skole hjem-samtale efter behov. Forældremøder Der afholdes vedkommende og involverende forældremøder, hvor det pædagogiske personale informerer om elevernes skolehverdag, læring og trivsel. Klasseforældrerådet kan i samarbejde med klassens lærere/pædagoger have forberedt et forældrepunkt vedr. klassens sociale trivsel, fx fødselsdage, sociale arrangementer, sengetider, lommepenge, alkoholaftaler mm. Det forventes, at forældre deltager i forældremøderne. Klasseforældreråd I hver klasse vælges 3-5 forældre for et skoleår ad gangen. Valget finder sted på et forældremøde. Så mange forældre som muligt bør i løbet af skoletiden prøve at være kontaktforældre. Klasseforældrerådet har til opgave at: - deltage i planlægningen af forældremøder - planlægge arrangementer, der kan styrke fællesskabet i klassen Forældrebesøg på skole Forældre er velkomne til at besøge skolen og deltage aktivt i deres barns skoledag efter aftale. Kommunikation s primære kontaktform er via Forældreintra. 6

Forældrene forventes at holde sig løbende orienteret via Forældreintra. Principper for støtte og supplerende undervisning Forebygge Støtte og supplerende undervisning skal tilrettelægges, så den forebyggende virkning bliver så stor som mulig, især ved tidlig indsats og tæt samarbejde med forældrene og medarbejdere. Mindsteindgreb Den supplerende undervisning tilrettelægges, så barnets sociale situation belastes så lidt og så kortvarigt som muligt. AKT-forløb, 2 sprogs forløb og faglig støtte Supplerende undervisning gennemføres som tidsbegrænsede kursusforløb, der tilrettelægges efter en individuel undervisningsplan. Principper for forældrebetaling Disse principper vedrører kun udgifter til aktiviteter, der ligger uden for det undervisningsmæssige formål for skolearrangementer. Skolen (undervisning og SFO) vil fortsat kunne opkræve betaling til forplejning: - Det er et princip at alle elever skal have mulighed for at deltage i fællesarrangementer. - Enhver forældrebetaling aftales og afstemmes i dialog med forældre i god tid forud for arrangementet. - Enhver forældrebetaling til et skolearrangement skal være af moderat størrelse. Principper for budgetlægning Med udgangspunkt i det overordnede budget fra Børn og Unge, som modtages primo december, udarbejder skoleledelsen en liste af overordnede budgetprioriteringer. Budgetprioriteringer præsenteres og diskuteres med skolebestyrelsen på heldagsmøde ultimo januar, samt med MED-udvalget og i Bilag1-drøftelserne. Herefter udarbejder skoleledelsen det endelige budget, som godkendes af skolebestyrelsen i forbindelse med budgetopfølgning i maj. Principper for fritagelse fra undervisningen uden for skolens ferie Fritagelse fra undervisningen: - Klasseteamet kan give fri i 2 dage. - Ved ønske om fritagelse for skolegang i mere end 2 dage rettes skriftlig henvendelse til skoleledelsen via Intra med angivelse af tidspunkt og årsag. 7

- Skoleledelsen vurderer, om eleven kan få lovligt fri i det pågældende tidsrum. - Forældre påtager sig ansvaret for barnets skolegang i den periode barnet er fritaget for undervisningen på skolen. - Skolen/lærerne er således ikke forpligtet til at bistå med evt. ekstraopgaver før fritagelsen eller opfølgning, når barnet kommer i skole efter fraværsperioden. 8