En genre og et værktøj til research

Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til interview Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Hvis du har brug for at skaffe data og gå i dybden med en enkelt eller nogle få personers opfattelse af en situation eller et særligt problemfelt kan interviewet være en velvalgt fremgangsmåde. Såvel i kulturforståelse, samfundsfag som i andre faglige forbindelser giver det mening at tage rollen som interviewer på sig også som led i et feltstudie, hvor den spørgende som kulturantropolog, sociolog eller journalist i mikromålestok går i marken (eller felten) for at skaffe materiale til en lille selvstændig undersøgelse. Det at påtage sig opgaven at interviewe andre forudsætter, at spørgeren på forhånd har gjort sig nogle ret præcise forestillinger om såvel emnefeltet, rollefordelingen i situationen som for den form dokumentationen af kommunikationen og kulturmødet endeligt får. En genre og et værktøj til research Form og funktioner Interviewet er en udbredt journalistisk genre i såvel trykte som elektroniske medier. Følgende link til Danmarks Journalisthøjskoles videnbase http:update.dk/cfj/vidbase.nsf/id/vb00306191 giver adgang til artikler om snart sagt alle aspekter af det journalistiske arbejde med interviewgenren. Et interview har imidlertid mange andre anvendelsesmuligheder end den, der direkte knytter sig til genren som medieprodukt. Det at interviewe, altså udspørge en anden person om noget, fungerer også som et basis-værktøj, når det handler om at skaffe ny viden og forskellige vurderinger af en sag eller en situation. Og i praksis deler journalisten dette værktøj med mange andre med f.eks. samtidshistorikere, sociologer og antropologer. Forskere i kultur- og samfundsvidenskaberne anvender nemlig interviewet som en kvalitativ metode-tilgang, når de ønsker at sup 1

I forordet til deres spændende og tankevækkende undersøgelse af, hvordan hverdagslivet i danske hjem blev påvirket af brugen af elektricitet i husholdningen, skriver forfatterne Bodil Olesen og Jytte Thorndahl meget præcist om metodevalgets betydning: De nøgterne data giver ingen forklaringer på, hvordan denne udvikling har fundet sted. De giver ingen svar på, hvem der valgte hvad, hvornår og hvorfor. Det var disse svar, vi satte os for at finde. Svarene fik vi ved at interviewe en lang række danske kvinder, dækkende forskellige sociale grupper på land og i by, men med det fællestræk, at de alle havde været husmødre i den tid, hvor implementeringen af elektriske husholdningsapparater fandt sted. plere deres andre undersøgelser gennem at udspørge personer, der enten skønnes repræsentative for en bestemt gruppe eller har særlige personlige forudsætninger for at kaste nyt lys over de emner og problemfelter, som forskerne hver især beskæftiger sig med. Mens en spørgeskemaundersøgelse skaffer data, der kan gøres op i tal, er det interviewets særlige styrke, at det i den konkrete sammenhæng kan gå i dybden, fordi intervieweren i selve situationen har mulighed for at følge et svar op med uddybende spørgsmål. I metodemæssig forstand illustrerer det forskellen mellem den kvantitative tilgang, som spørgeskemaet kan give og en kvalitativ tilgang: Netop muligheden for opfølgende og uddybende spørgsmål bidrager til at gøre interviewet til en kvalitativ fremgangsmåde i studiet af samfundsmæssige og kulturelle fænomener. Interviewsituationen Både som produkt og proces indgår interviewet i en kommunikationssituation, hvor en (ud)spørger og en anden person, som udspørgeren selv har udvalgt, indgår i en særlig form for dialog. Nok foregår kommunikationen tovejs, men normalt er det intervieweren, der styrer samtalens retning på grundlag af en række mere eller mindre stramt planlagte spørgsmål afhængigt af, hvad interviewet drejer sig om og skal anvendes til. Mens journalisten allerede undervejs i dialogen normalt har sin opmærksomhed rettet mod medieproduktets form og mulige underholdningsværdi, er historikeren, sociologen og antropologen mere optagede af processen og den indsigt i den udspurgtes hele forestillingsverden, som de stillede spørgsmål gerne skulle åbne til. 2

Gunnar Nu Hansen blev en legende i dansk radio og tv-journalistik, når det drejede sig om dækning af sport. Fra For selvfølgelig siger selve dialogen, de styrende spørgsmål, balan midten af 1930 erne til langt op i 1970- erne var han ved mikrofonen både i cen i samtalen og hele forløbet en rollen som kommentator og som interviewer. I de årtier var de fleste sportsfolk til og hele forforståelse af emne- hel del om interviewerens tilgang glade amatører og langt mindre medievante end i dag. Ved genhør står det klart, står og udvikler sig i samtalen melfeltet og om de relationer, der be at Gunnar Nu (måske derfor?) stillede lem intervieweren og den interviewede. mange lukkede spørgsmål, som de ofte lidt tilbageholdende interviewede kunne Mens det i en videnskabelig undersøgelse kan være en udmærket svare ja eller nej til. Det var Gunnar, der dengang styrede sporten i hele Danmarks ide at give den interviewede tid og Radio. plads til at selv at få indflydelse på samtalens retning, gælder noget tilsvarende ikke i nyhedsmedierne. Den interviewende journalist, der f.eks. har en politiker i studiet, er i praksis nødt til at være lidt udfarende. Ellers bliver resultatet et rent mikrofonholder-interview et indslag helt uden en kritisk distance til de opfattelser, politikeren formulerer. For alle typer af interviews gælder det normalt, at mange spørgsmål og meget korte svar giver indtrykket af en dialog, der ikke rigtigt kommer ud af stedet. Balancen mellem spørgsmål og svar kan under alle omstændigheder give læsere, lyttere og seere et indtryk af kemien mellem de mennesker, der forsøger at få deres indbyrdes samtale til at fungere. 3

Lav selv en interviewundersøgelse Værktøj til research Et lille velforberedt interview kan tit være en genvej til indblik i et emne, du gerne vil undersøge nærmere. Det er et stykke konkret studiearbejde, der kræver lidt forudgående planlægning. Som værktøj til research giver interviewet muligheder for at indsamle endda meget komplekse data. For hvis det virkelig lykkes for den spørgende at få sin dialogpartner til at tale afslappet, fortroligt og fokuseret, åbner det veje til dybere forståelse såvel af emnefeltet som den svarendes personlige tilgang til det. Derfor har interviewprocessen stærkt potentiale som en kvalitativ metodisk tilgang til andre menneskers viden, holdninger og særlige erfaringer. Såvel det selvproducerede interview som andres materiale kan sagtens danne udgangspunkt for videre studier af det kulturelle møde. Billeder og lyd skal i boksen, her i korte gadeinterview, hvor fotograf, lydmand og journalist fanger forbipasserende ind og spørger løs. 4

Sådan kommer du i gang En opgave eller et studieprojekt, hvor du vælger at anvende interviewet som værktøj kræver planlægning og forberedelse: Et målrettet ønske om at få noget mere at vide af en bestemt person forudsætter, at du har lavet en problemformulering. Med den ved hånden kan du udarbejde nogle basisspørgsmål, der leder ind på de forskellige underliggende problemstillinger, som undersøgeren gerne på forhånd har fundet frem til, at de færdige interview gerne skulle fokusere på. Gennem forstudier af det emnefelt, du har fattet interesse for at undersøge, gælder det så videre om at finde og udvælge den eller de personer, du vil interviewe. Sådanne interviewseancer kræver, at du lægger en strategi for det personlige (kultur)møde, som samtalen også er. Du bør i den forbindelse have dine basisspørgsmål klar, men det bliver mere afgørende undervejs at vinde den interviewedes tillid, så situationen kommer til at virke så tvangløs og ustresset som muligt. Aktiv lytning, et bekræftende og opbakkende kropsprog, accept af pauser og lidt small talk undervejs åbner ofte op for en mere tillidsfuld kontakt, der kan resultere i spontan og ærlig snak. Lidt anderledes stiller det sig (som nævnt side 2-3) med de interview, som laves til medierne. I dem ønsker vi som samfundsborgere og medie- (for)brugere i de fleste tilfælde at møde en journalist, der stiller kritiske spørgsmål og ikke blot holder mikrofonen og ellers forholder sig helt passivt til både det sagte og det usagte. Sådan skaffer du din dokumentation Når du i dit projekt står og skal bruge oplysninger og synspunkter fra et interview, har du behov for også at have dokumentationen i orden. Det sikrer du dig ved på forhånd at få de interviewede til at acceptere, at samtalen bliver optaget på videokamera, mobiltelefon, båndoptager eller med en diktafon. I en skriftlig opgave eller en anden analysesammenhæng får du måske brug for at lave et skriftligt uddrag af særligt vigtige passager. Bemærk i øvrigt at spørgeteknik er en træningssag. Normalt fungerer en lidt styret dialog bedst, når den spørgende anvender åbne spørgsmål. De giver nemlig rum for udbyggede og nuancerede svar, mens lukkede spørgsmål af ja-, nej-, eller ved ikke-typen nærmest stopper samtalen. Så hvis ægte dialog er vejen til at lære og forstå, nytter det ikke meget, at den udspurgte kan nøjes med at svare ja og nej. Det er nemlig ofte i alle de selvstændige formuleringer, i de små sproglige forbehold, de finere nuancer, de tænksomme, tøvende eller helt umiddelbare og spontane formuleringer, at interviewet som værktøj skaffer ny viden til veje. 5

Når det drejer sig om spørgeteknik og især spørgsmålstyper mere generelt henviser vi her til Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer: http://www.forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/pdf/ledetraede_ sporge.pdf som er tilgængelig via hjemmesiden til Kulturforståelse Columbus vejviser til nye verdener. Analytisk efterbehandling Interview som objekt for kommunikations- og kulturanalyse Når selve interviewundersøgelsen er gennemført, kommer den fase af dit projekt, hvor den videre databearbejdning, analyse og resultatformidling går i gang. Ofte vil det, som tidligere nævnt, være en god ide at renskrive centrale uddrag af interviewmaterialet til brug som faglig kommunikation. Og så er det i den videre arbejdsproces med det nye kildemateriale vigtigt at undersøge kommunikationen nærmere med fokus på såvel proces som produkt. Det gennemførte interview er nemlig ikke blot en tekst om en nærmere præciseret emnekreds. Teksten rummer også vidnesbyrd om de relationer, der undervejs udvikler sig gennem dialogen mellem intervieweren og den interviewede. Og ud fra den indsigt bliver det et væsentligt led i den analytiske efterbehandling at blotlægge og diskutere, hvordan relationerne mellem de involverede personer i interviewsituationen spiller sammen med de emnerelaterede problemstillinger som det nyproducerede materiale rummer. Lige meget om materialet er selvproduceret eller uddrag af interviews, som andre har gennemført, gælder det, at den analytiske behandling må stille skarpt på kommunikationen som dokumentation af et kulturmøde. Derfor er det vigtigt også at se sin egen rolle som interviewer eller blot udvælger af et materiale lidt udefra. Under alle omstændigheder forholder det sig sådan, at såvel aktøren og den analyserende ikke som i en naturvidenskabelig forsøgsopstilling står uden for de forhold, der er til nærmere undersøgelse. Aktøren påvirker helt åbenlyst situationen og dermed kommunikationen. Det må indgå i overvejelserne senere, når analysen og fortolkningen af kulturmødet skal foregå på grundlag af den kommunikation, som interviewmaterialet rummer. I disse forbindelser kan en enkel kommunikationsmodel (figur 1) hjælpe til at få struktur på en systematisk udredning af situationen om 6

kring den samtale, der har fundet sted. Analysen kan så forholde sig til både det sagte og måske underforståede, til relationerne mellem de kommunikerende, deres attituder til hinanden og deres forventede og virkelige tilgange til selve emnet og de problemfelter, deres samtale kredser om. Figur 1 Afsender Kodet budskab Modtager Tanke Hensigt Idé Afsenderens kulturfilter Indkodning Modtagerens kulturfilter Afkodning Afkodet budskab Både som researchform og som medieprodukt er interviewet en dokumentation af et kulturmøde. Hele dialogen og kommunikationssituationen omkring må derfor i fokus i den opfølgende analyse. Den har til opgave at stille skarpt på emnebehandlingen, på synspunkterne og på de relationerne, som etableres gennem samtalen. Trods interviewets genrebestemte rollefordeling foregår der en vekselvirkning mellem afsender og modtager, skønt opmærksomheden normalt samler sig om, hvad den interviewede siger. På den måde minder studiet af kulturmødets kommunikation om det arbejde med historisk kildemateriale, som kendetegner nutidens grænseoverskridende arbejde med kultur- og mikrohistorie, se nærmere i vores Ledetråde til historisk metode: http://www.forlagetcolumbus.dk/fileadmin/ user_upload/pdf/ledetraede_hist.pdf som er tilgængelig via hjemmesiden til Kulturforståelse Columbus vejviser til nye verdener. Litteratur Hauer, Annette og Birgitte Munk: Tal og Skriv, 2005 Heltberg, Eva og Christian Koch: Skrivehåndbogen, 1997 Horsdal, Marianne: Livets fortællinger en bog om livshistorier og identitet, 2009 Kvale, Steinar og Svend Brinkmann: Interview introduktion til et håndværk, 2. udg. 2009 Olesen, Bodil og Jytte Thorndahl: Da danske hjem blev elektriske 1900-2000, 2004 7